Langt de fleste kvinder er meget stærkere, end de tror

Foto: Sarah Buthmann. Blomster: Poppykalas

Hvad betyder det for dig at være med i et fotoprojekt som dette?

Geeti:

Det betyder meget for mig at være med til at sætte fokus på vold og drab på kvinder, fordi jeg ser det som en pandemi, der rammer kvinder. Vi har en forestilling om, at voldsramte kvinder ser ud på en særlig måde, men vold rammer kvinder i alle lag af samfundet. Desværre er volden også enorm skamfuld for kvinder at bære på, og det håber jeg, at dette fotoprojekt kan være med til at ændre på. Voldsudsatte kvinder, er nogle af de stærkeste og modigste kvinder, og jeg håber, at Red Min Søster vil være med til at ændre fortællingen om voldsramte kvinder. Ingen voldsudsat kvinde skal føle sig alene.

Dy: 

Jeg tror, at det er vigtigt for at bekæmpe vold mod kvinder, at alle kvinder får en fornemmelse af, at de har en stemme. At det hjælper noget at sige tingene højt. Derfor vil jeg gerne være med til at bruge min stemme til at rette fokus mod dette vigtige emne. Også selv om jeg ikke selv har været udsat for vold.

Cirka 12 kvinder bliver hvert år slået ihjel af deres partner eller ekspartner, og mange flere bliver udsat for drabsforsøg. Hvor tror du der skal sættes ind for at forebygge?

Geeti: 

Jeg tror først og fremmest det handler om en svær erkendelse, vi som samfund er nødt til at gøre os.

Fysisk og psykisk vold, er et kæmpe samfundsproblem, og derfor også et samfundsanliggende. Jeg mener, at der alt for længe har været fokus på at hjælpe den enkelte voldsudsatte kvinde, i stedet for at se på strukturerer i samfundet, som præger kvinders liv med vold i nære relationer.

Vi skal klæde pædagogen, skolelæreren, politibetjenten, socialrådgiveren og sygeplejersken så godt på, at en voldsudsat kvinde skal få hjælp til at forlade en voldelig relation, før hun står og banker på krisecentrets dør. Før volden slår hende ihjel.

Læs også: Ambassadører i Red Min Søster Iben Hjejle og Signe Lindkvist, Sitter Podcast: Sundt at fokusere på vores skrøbelighed

Dy: 

Jeg tror både, der skal sættes ind på et helt strukturelt niveau i samfundet men også i forhold til den enkelte. Først og fremmest skal vi til at omtale de drab, som det dét er, nemlig drab. Vi skal anerkende forbrydelsen i det. Man har jo nærmest ikke ville anerkende i medierne, at der er tale om en forbrydelse, drabene er blevet kaldt ”familietragedier”. Det er ikke en tragedie. Det er et drab!

Jeg tror også på oplysninger og kampagner. Men jeg tror også, at der er noget helt grundlæggende, der skal ændres, en kultur simpelthen, en måde at tale om køn og kvinder på, der skal starte allerede i børnehaven. En drabschef forklarede mig i forbindelse med, at jeg skrev romanen ”Til min søster”, at flere af de mænd, der dræber deres kæreste f.eks. fordi hun vil forlade ham, føler sig så truet på livet af, at hun vil gå fra ham, at han tænker, at han er i sin ret til at dræbe hende. Den der ret, mænd tænker de har til kvinder, skal vi som samfund have bugt med. Jeg tror en stor del af problematikken med vold ligger her.

Læs også: Ambassadør i Red Min Søster Mary Consolata Namagambe: Afrodanskere bliver ignoreret, når det handler om vold i hjemmet



Hvad betyder Dy for dig som forfatter og som veninde?

Geeti

Dy har med sit værk “Til min Søster” skrevet sig ind i den lange tradition af litteratur, som forandrer samfundet. Litteratur skal sætte samfundets problemer til debat. Det gør Dy med sin pen, når hun beskriver om voldens spiral, som søstersolidaritet kan bryde. Jeg læste engang et interview med Dy, og blev betaget af hendes fine personlighed og vilde krøller, og i dag, er jeg meget heldig at kalde hende for min veninde. Dy er den slags veninde, jeg altid kan ringe til, uanset, hvad jeg måtte have på hjertet, som rummer en, og det er jeg taknemmelig for.

Hvilke ord vil du sætte på billedet af jer, og hvilken stemning sætter det dig i?

Dy:

Der er både noget smukt og foruroligende ved billedet. Både omgivelserne, blomsterne og også ved Geeti og mig. Samtidig viser det en styrke. Det kræver styrke at finde ud af volden. At turde sætte sig selv fri. Og jeg håber, at billedet vil få andre kvinder til at mærke den styrke. Langt de fleste kvinder er meget stærkere, end de selv tror.

Har du et budskab til dine medsøstre?

Geeti:

Søg hjælp. Intet menneske skal leve med vold

Intet barn skal vokse op med vold.

Dy:

Sig det til din søster. Om du fortæller om den vold, du bliver udsat for til én i din familie, en ven, veninde, en kollega, eller du ringer til et krisecenter eller en hotline er lige meget. Det første skridt på vejen er at anerkende volden og sige den højt. Der er altid nogen, der vil hjælpe dig.

Og så vil jeg sige, at man som kvinde aldrig skal acceptere, hverken kulturelt eller socialt, at tvinges til at være nogen anden, end den man er.

Dy Plambeck

Dy Plambeck er født i 1980, og hun er blevet kaldt en af sin generations mest originale forfattere. Ud over at have skrevet en lang række romaner er Dy Plambeck også en vigtig samfundsaktør og debattør. Hun modtog Politikens litteraturpris i 2019 for romanen Til min søster, som blandt andet handler om søstersolidaritet og at frigøre sig fra en voldelig partner.