Afrodanskere bliver ignoreret, når det handler om vold i hjemmet
Mary Consolata Namagambe er social aktivist, jurist, iværksætter og debattør. Hun er ambassadør for Red Min Søster for at gøre opmærksom på, at afrodanske kvinder bliver udsat for vold i hjemmet. Og så vil hun gerne slå et slag for, at vi skal lære børn og unge kropslig autonomi og ansvarlighed.
Foto: Sarah Buthmann. Blomster: Poppykalas
Hvad betyder det for dig at være ambassadør i Red Min Søster, som både er et oplysnings- og kunstprojekt?
Min rolle i denne udstilling er at gøre opmærksom på den vold, afrodanske kvinder møder. Jeg har ringet til nogle af mine afrodanske veninder - langt de fleste kender en kvinde, der har oplevet vold i hjemmet.
Selvom alle kulturelle, religiøse, seksuelle orienteringer og socioøkonomiske grupper oplever vold i hjemmet, bliver afrodanskere stadig ignoreret i litteraturen om vold i hjemmet. Vi kender alle en kvinde, der er blevet slået - ihverfald i min omgangskreds kender vi alle en, der er blevet slået.
Når vi herhjemme snakker om vold mod minoritetskvinder, er der ofte kun fokus på muslimske minoritetskvinder med baggrund i især Mellemøsten. Måske fordi kvinder med etnisk minoritetsbaggrund, som er muslimer, passer umiddelbart bedre ind i forestillingen om kvinder, der er udsat for vold? Men vi glemmer de andre kvinder! Dem der ofte ikke bliver nævnt af politikere, da der ikke er nok stemmetal at hente hjem ved at trække på disse kvinders oplevelser med vold.
Mary Consolata Namagambe
Mary Consolata Namagambe er født i Uganda i 1989. Hun kom til Danmark med sin familie som ni-årig. Hun har deltaget i flere projekter om menneskerettigheder og social aktivisme, og hun har holdt foredrag for FN om piger og kvinders manglende sundhed i Afrika. Mary er desuden debattør i medierne herhjemme, hvor hun kigger kritisk på den manglende forståelse for, hvor unikke enhver minoritet og ethvert menneske er.
Cirka 12 kvinder bliver hvert år slået ihjel af deres partner eller ekspartner, og mange flere bliver udsat for drabsforsøg. Hvor tror du, der skal sættes ind for at forebygge?
Vold mod kvinder og piger er rodfæstet i kønsbaseret diskrimination og sociale normer, der accepterer vold samt kønsstereotyper, der fortsætter voldscyklusser. Eksemplerne, vi viser for den yngre generation, skaber den måde, de tænker om køn, respekt og menneskerettigheder på. Vi skal starte tidligt med at have samtaler om kønsroller og udfordre de traditionelle træk og egenskaber, der er tildelt mænd og kvinder. Vi skal påpege de stereotyper, som børn konstant møder, hvad enten det er i medierne, på gaden eller i skolen, og lade dem vide, at det er OK at være anderledes.¨
Vi skal tale om samtykke, kropslig autonomi og ansvarlighed over for drenge og piger, og vi skal også lytte til, hvad de har at sige om, hvordan de oplever verden. Ved at give unge den information, og uddanne dem om kvinders rettigheder, kan vi opbygge en bedre fremtid for alle.
Hvad er dit budskab til dine medsøstre?
Vold kan antage mange former, herunder seksuel chikane på arbejdspladsen og i offentlige rum.
Tag stilling ved at sige det højt, når du ser det: cat calling. Upassende seksuelle kommentarer og sexistiske vittigheder er aldrig okay.
Skab et sikkert miljø for alle ved at udfordre dine jævnaldrende til at reflektere over deres egen opførsel og sig fra, når nogen går over stregen, eller hent hjælp fra andre, hvis du ikke føler dig sikker.
Lyt som altid til voldsoverlevere og sørg for, at de har den støtte, de har brug for
Kappen af gule minosaer
Mary har en kappe på af gule mimosaer på billedet. Kappen symboliserer, at her er en man vil følge, en leder. Mimosaerne har flere betydninger. Når kvinder giver mimosaer til kvinder, er det et tegn på respekt og støtte, det er en gestus der stammer fra Italien, hvor man gav mimosa-grene til kvinder på den første af kvindernes internationale kampdag efter anden verdenskrig, netop som et tegn på respekt og støtte.
