Rådgivning til pårørende

Hvad er rådgivning til pårørende? 

Rådgivning til pårørende er Sig det til nogens gratis rådgivningstilbud til pårørende til kvinder, der har været udsat for vold i nære relationer. 


Hvor og hvordan foregår rådgivning til pårørende? 

Rådgivningen til pårørende foregår i hyggelige, trygge og anonyme lokaler centralt i enten Storkøbenhavn, Ringsted, Randers, Kolding eller Holstebro. Du kan få rådgivning det sted, der passer dig bedst. 

Rådgivning til pårørende består typisk af en til tre samtaler. Forløbets formål er at klæde dig på med viden om voldens mekanismer, så du bedre kan forstå kvindens situation, og du får redskaber til at række ud til hende og støtte hende.

Som pårørende kan du være en søster, forælder, ven, nabo, kollega eller en anden nær relation, der observerer volden. Som pårørende til en voldsudsat kan du have brug for rådgivning til, hvordan du bedst støtter den voldsudsatte. Som pårørende kan du hjælpe med at bryde med volden. Omvendt kan du også fastholde kvinden i en voldelig relation. Et stærkt privat netværk, der har forståelse for voldens dynamikker, kan derfor være afgørende for kvindens evne og handlekraft til at bryde med volden.

I et rådgivningsforløb kan du som pårørende:

  • Modtage hjælp til at forstå volden og dens konsekvenser for kvinden
  • Få konkrete redskaber og handleanvisninger til at hjælpe kvinden med at bryde med volden
  • Styrke din evner til at gå i dialog med kvinden om volden
     

Du kan kontakte Sig det til nogen ved enten at ringe eller skrive en mail: 

Storkøbenhavn 
Tlf.: 33 33 00 47 (døgnåben)
Mail: sigdettilnogen@danner.dk

Ringsted
Tlf.: 51 72 11 27
Mail: ps@ringsted-krisecenter.dk

Randers
Tlf.: 23 99 58 37 / 23 99 58 35
Mail: sig-det-til-nogen@randers.dk

Kolding
Tlf.: 75 53 17 81
Mail: sigdettilnogen@koldingkrisecenter.dk

Holstebro 
Tlf.: 22 78 45 68
Mail: sdtn@holstebro.dk 

Hvordan starter du i et forløb med rådgivning til pårørende? 

Hvis du tror, at et rådgivningsforløb med rådgivning til pårørende er noget for dig, kan du ringe eller skrive en mail til os. Kontakt os enten i København, Randers eller Ringsted - alt efter hvad der ligger tættest på dig. Nogen gange - når det er relevant - tilbyder vi selv pårørende til en kvinde, der er i et individuelt rådgivningsforløb, et forløb. Hvad enten du selv tager kontakt eller bliver kontaktet af os, starter vi med et en afklarende samtale for at finde ud af, om rådgivning til pårørende er noget for dig - hvis det er, finder vi sammen en tid til første samtale - er det ikke, kan vi eventuelt hjælpe dig med at finde et andet tilbud. 


Vi kontakter dig hurtigst muligt

Hvis vi ikke tager telefonen, kan du sende en e-mail eller indtale en besked på telefonsvarer, hvor du oplyser dit telefonnummer, træffetider og dit navn, så vil vi vende tilbage til dig hurtigst muligt. 


Kontakt os 

Storkøbenhavn 
Tlf.: 33 33 00 47 (døgnåben)
Mail: sigdettilnogen@danner.dk

Ringsted
Tlf.: 51 72 11 27
Mail: ps@ringsted-krisecenter.dk

Randers
Tlf.: 23 99 58 37 / 23 99 58 35
Mail: sig-det-til-nogen@randers.dk

Kolding
Tlf.: 75 53 17 81
Mail: sigdettilnogen@koldingkrisecenter.dk

Holstebro 
Tlf.: 22 78 45 68
Mail: sdtn@holstebro.dk