Angsten for næste knytnæve

Otte år levede Berith Liberti i konstant angst for sin voldelige mand, inden hun med to små børn og en plastikpose i hånden fandt vej til Danners krisecenter for voldsudsatte kvinder. Her fik hun en tiltrængt pause og kom videre. I dag er det 30 år siden, og nu kan hun sætte ord på alt det skete, men hun ønsker ikke at stå frem med ansigt.

Af Sira Støhrmann, frivillig i Danner

Berith stod foran spejlet i sommerhuset, de havde lejet. Forelsket. Prøvede tøj og ordnede hår.

"Hvad fanden står du dér for", råbte han. Før hun nåede at svare, ramte den første knytnæve hende i hovedet, så hun røg hen ad gulvet.

Berith var aldrig blevet slået før. Det var første gang.

Ikke den type pige  

Han slog benene væk under hende. Ejeren af modebutikken på Strøget – Beriths kommende mand. Den dag, hun pjækkede fra skolen for at shoppe og dumpede ind i hans butik.

"Han havde noget smart tøj på. Var lige kommet hjem fra New York. Og han spillede reggae-musik. Jeg havde aldrig i mit liv hørt reggae. Han var dragende. Og ældre end mig,” siger Berith, der dengang var 17 år.  

De to blev forelsket. Han hentede hende fra skole i sin bil med kalechen nede. Og han forlod sin kone og tre-årige søn. Berith droppede ud af gymnasiet.

"Jeg blev draget af, at han ville mig så meget. Han kunne ikke undvære mig. Det er jo fantastisk at være så vigtig, at man ikke kan undværes,” siger Berith.

Når hun kigger tilbage i dag, undrer hun sig.

”Jeg er ikke opvokset i et miljø med undertrykte kvinder. Jeg var en meget aktiv og selvstændig pige, som ikke fandt mig i noget," siger Berith.   

De flyttede i hus. Passede butikken på Strøget. Og rejste. Til New York, London og Jamaica.

Et halvt år er sort i hukommelsen

Første gang han slog var i et lejet sommerhus på Sjælland, et par måneder efter de havde mødt hinanden.

"Det kom ud af det blå. Jeg blev fuldstædig paralyseret. Jeg løb, væk fra huset og ud i en skov et stykke derfra," siger Berith. 

Hun faldt sammen op ad et træ. Og hvad der skete det næste halve år, er stadig sort for Berith i dag.

"Jeg husker, jeg hørte stemmer kalde på mig i den skov. Og så husker jeg, at vi købte et hus et halvt år efter. Det lyder mærkeligt. Men jeg kommer aldrig til at huske, hvad der skete det halve år. Det er simpelthen sort," forklarer hun.

LÆS HELE BERITS HISTORIE HER

Efter Berith flyttede på krisecenter i midten af 1980'erne, blev hun flere gange kontaktet af sin tidligere mand, der endte med at forlade Danmark i en længere periode på opfordring fra Berith. Han var væk et år, hvor han fandt en anden kvinde, som han gjorde gravid. Han er sidenhen kommet tilbage til Danmark. Berith har kun meget begrænset kontakt til ham gennem sine børn. Hun har kendskab til, at han efterfølgende har udsat andre kvinder for vold.

Berith Liberti er i dag 59 år og arbejder som PR- og key account manager i en virksomhed i mediebranchen. Hun har flere år som selvstændig bag sig. Berith har et tæt forhold til sine børn, der i dag er hhv. 40 og 38 og til sine fem børnebørn i alderen fra 14 måneder til 12 år.


Psykisk vold var ikke en del af Laura Lyngeraas ordforråd. Hendes kæreste igennem halvandet år manipulerede hende, men først da han løftede hånden og slog hende, kunne hun se, at der var noget galt.
Vidste du at psykisk vold også kaldes intim-terror? Rets- og politipraksis gør det praktisk talt umuligt at anmelde psykisk vold selvstændigt. Mere viden er vejen til at stoppe psykisk vold.

Vi kan ikke gøre det alene - din hjælp betyder alt