Teoretisk viden om vold


Arbejdet med teoretisk viden om vold  i Danner

Teoretisk viden om vold i nære relationer i Danner udspringer af praksiserfaringer fra arbejdet med voldsudsatte og og egne og andres sociologiske studier, der afdækker mønstre, som kan være kendetegnene for voldelige forhold.  

I Danners krisecenter anvender vi voldsteorier, som psykoeduktivt redskab til at give kvinderne og børnene viden om volden og en forståelse for deres situation. De bliver bekræftet i, at de hverken er svage eller uintelligente, men underlagt en andens magt. Når vi visiterer voldsudsatte på krisecenteret, er viden om voldens former en nødvendighed for os. Det er med til at præcisere, om den enkelte kvinde har været udsat for vold. Voldsteorien kan i situationer, hvor vi vurderer, at den voldsudsatte er i stor fare eller meget traumatiseret af volden, være et godt redskab til hurtigt at beskrive, hvor alvorlig situationen er. Derigennem bliver den voldsudsatte kvinde bevidst om, at situationen er farlig, og at hun skal gøre noget, for at komme væk fra volden. 


Voldens former

I Danner arbejder vi ud fra en beskrivelse af volden som psykisk vold, fysisk vold, seksueliseret vold, økonomisk vold og andre former for vold. Vold i nære relationer sker ofte i en kombinationer af flere af de nævnte voldsformer.


Vold handler om magt og kontrol

Magt er at sætte sin vilje igennem i en social relation, selvom den anden gør modstand. At udøve magt i form af vold skaber en ulige relation, og voldsudøverne får en øget kontrol over den voldsudsatte. Vold skaber en relation, der ikke bygger på ligeværd, og den voldsudsatte vil derfor bevidst eller ubevist underlægge sig den øgede magt, som voldsudøveren manifesterer gennem volden. Også i situationer, hvor voldsudøveren ikke fysisk er til stede. 


Sådan opretholder voldsudøveren magten

Voldsudøveren benytter sig af tre strategier i forhold til at opretholde magten over den voldsudsatte. 

  • Voldsudøveren udøver en kontrolleret vold rettet direkte mod den voldsudsatte
  • Den voldsudsatte bliver isoleret fra familie og venner 
  • Voldsudøveren veksler mellem ømhed og vold i forholdet


Magt- og kontrolhjulet

Magt- og kontrolhjulet, som er udviklet af det amerikanske Domestic Violence Intervention Project, kan hjælpe med at kaste lys på den psykiske volds arenaer, og på hvordan den fysiske og seksuelle vold kan omkapsle et mønster af ikke voldelige kontroltaktikker.

 Magt- og kontrolhjulet (The Duluth Model)

  1. Intimidering: Skræmme hende med et blik, gestus, handlinger; smadre ting, ødelægge hendes ejendele, mishandle kæledyr, fremvise våben. 
  2. Følelsesmæssige overgreb: Tale ned til hende, få hende til at have det dårligt med sig selv, kalde hende øgenavne, få hende til at tro, hun er skør/sindssyg, køre et psykologisk spil mod hende, ydmyge hende, give hende skyldfølelse. 
  3. Isolation: Kontrollere, hvad hun foretager sig, hvem hun ser og snakker med, hvad hun læser, hvor hun tager hen. Begrænse hendes kontakt med udefrakommende, bruge jalousi som begrundelse for sin opførsel. 
  4. Beskylde, benægte og underminere: Negligere betydningen af volden og ikke tage hendes bekymringer vedrørende det seriøst, sige, at volden ikke skete, skyde skylden for volden over på andre, sige, at hun selv var skyld i volden.
  5. Børn: Give hende skyldfølelse over børnene, give beskeder gennem børnene, bruge visitation med børnene til at chikanere/plage hende, true med at tage børnene fra hende.
  6. Det mandelige privilegium: Behandle hende som en tjenestepige, tage alle beslutninger alene, opføre sig som 'kongen af slottet', være den, der definerer mandens og kvindens rolle. 
  7. Økonomisk vold: Forhindre hende i at få eller beholde sig job, tvinge hende til at skulle spørge efter penge, give hende lommepenge, tage hendes penge, ikke lade hende have adgang til eller information omkring familiens økonomi og indkomst. 
  8. Tvang og trusler: Komme med trusler om at såre hende, true med at forlade hende, begå selvmord, anmelde hende til kommunen, få hende til at droppe en anmeldelse, få hende til at gøre noget ulovligt.

De anerkendte amerikanske forskere Michael P. Johnson og Evan Stark bruger dynamikkerne i magt- og kontrolhjulet til at udbygge forståelsen af vold. Det kan være forkellige grader af vold, og det er graden af magt og kontrol, der afgør, hvor farlig volden er. I sin yderste konsekvens er vold ekstrem farlig, og det er denne voldsdynamik, som Michael P. Johnson kalder intimterror, og Evan Stark betegner tvangsmæssig kontrol. Den fysiske vold er limen, der holder hjulet sammen. Truslerne og intimideringen styrkes for hver gang, der har været fysisk vold, og tilsidst skal der måske bare et bestemt blik eller en bestemt vejrtrækning til, før den voldsudsatte er i alarmberedsskab. 

Ifølge Michael P. Johnson og Evan Stark eksisterer der samfundsmæssige strukturer, der muliggør intimterror eller tvangsmæssig kontrol. Denne voldsform har en kønsmæssig slagside i kraft af, at det oftest er mænd, der er udøvere af denne form for vold. Her spiller mandens fysiske overlegenhed en rolle. Men også andre kønsmæssige uligheder kan bidrage til at fastholde magt og kontrol i nære relationer. Erfaringer viser, at jo større mangel på ligestilling i samfundet, jo større grad af vold i nære relationer. Afghanistan er et ekstremt eksempel, hvor langt over totredjedele af landets kvinder er udsat for vold i nære relationer. Alligevel kan man tale om det nordiske paradoks, hvor graden af ligestilling i samfundet er høj, men forekomsten af vold i privatsfæren desværre også er relativt høj. Evan Stark giver en forklaring på dette, idet han beskriver, hvordan øget ligestilling i samfundet kan accentuere den psykiske vold mod kvinder. I et interview i Information fra 2016 forklarer han følgende: 

"Hvis en mand skal undertrykke en kvinde i dag og forhindre hende i at bruge sin nyfundne ligestilling, er han også nødt til at tage kontrollen over hende mentalt." 


Når vold bliver hverdag


Når man bliver udsat for vold nedbrydes man gradvist psykisk. Den psykiske nedbrydning er et tegn på voldens normaliseringsproces. Volden indarbejdes i forholdet og bliver et normalt indslag i hverdagen. Grænserne for, hvad der er normalt bliver gradvist rykket. Når volden har stået på et stykke tid, kan den voldsudsatte ikke længere skelne imellem, hvad der er normalt, og hvad der ikke er.


Voldsspiralen 


En normaliseringsproces er en gradvis proces, som langsomt påvirker den voldsudsattes tro på sig selv og troen på, at noget kan være anderledes. Normaliseringsprocessen er en del af voldsspiralen, der beskriver, hvordan volden udvikler sig og påvirker den voldsudsatte. Voldens intensitet og bliver langsomt øget, og den voldsudsattes strategier i forhold til volden ændrer karakter. Personen bliver mere og mere isoleret fra omverdenen, og selvværdet bliver nedbrudt. Den voldsudsatte bliver ført længere og længere ind i spiralens midte og muligheden for at bryde ud af forholdet bliver forringet.


Voldsspiralen er en model, der forklarer, hvordan vold påvirker den voldsudsatte over tid, og hvordan volden kan blive normaliseret og bagatelliseret af både udøveren og den udsatte, da den langsomt bliver en del af deres hverdag. Voldelige forhold begynder ofte med en stærk følelse af kærlighed og forelskelse. Volden kommer som regel først ind i forholdet efter et stykke tid og vokser derfter støt. Grænserne for det normale skubbes gradvist. Voldens alvorsgrad og frekvens øges typisk, og den voldsudsatte begynder ofte at føle sig delvist eller fuldt ansvarlig for volden eller føle, at den er berettiget. Forholdet skifter hele tiden mellem kærlighed og vold, hvilket bidrager til den udsattes forvirring og manglende dømmekraft. Forståelse af, hvordan volden typisk eksalerer i en negativ spiral, gør det lettere at forstå, hvorfor det kan være svært at forlade udøveren. Vold bliver gradvist normen. 


Ikke et individuelt problem 

Når man som fagperson skal forstå vold, handler det om at flytte blikket væk fra enkeltepisoder til at kigge på mønstre og kontrolmekanismer. 

Det handler også om, at bevæge sig væk fra opfattelse af, at vold i nære relationer er et individuelt problem, der foregår bag hjemmets fire vægge, og som handler om blå mærker. Den subtile vold gødes netop af at finde sted i det skjulte. 


Den socio-økologiske model - fire faktorer, der forklarer vold 

De færreste vil hævde, at vold i nære relationer har én enkelt årsag. Der er udviklet en række forståelsesrammer for, hvordan volden muliggøres. Den socio-økologiske model, som bl.a. anvendes af WHO, beskriver hvordan faktorer på forskellige niveauer i samspil kan have indflydelse på volden. 

Vold er ikke et individuelt problem, men der kan være nogle såbarhedsfaktorer eller ´ting man har med i bagagen´, der gør, at et menneske kan være mere tilbøjelig til at udøve vold eller have svært ved at bryde med en voldelig relation. 

  1. individniveau påvirker den personlige historie og biologiske faktorer, hvordan enkeltpersoner opfører sig, samt sandsynligheden for at blive udsat for at blive udsat for eller udøve vold. Blandt disse risikofaktorer er fx vold og overgreb i barndommen, psykiske problemer eller personlighedsforstyrrelser, alkohol- og/eller stofmisbrug, samt tendenser til aggresiv opførsel. Her kan det være svært at vurdere kausaliteten bag vold, og om det er det, man har med, der gør, at man er udsat for vold, eller om man er psykisk sårbar som følge af volden.
  2. Personlige eller nære relationer som familie, venner og partnere kan påvirke risikoen for at blive voldsudøver eller -udsat. Fx kan voldelige venner have indflydelse på, om en ung person deltager i udøvelse af eller bliver udsat for vold. 
  3. Lokalmijøet, hvor sociale relationer opstår (fx skoler, kvarterer, arbejdspladser, bander) har også indflydelse på volden, idet holdninger og attituder blandt naboer og socialt netværk er med til at definere, hvad der er socialt acceptabelt. 
  4. samfundsniveau ser man på kulturellse og sociale normer, der definerer, hvordan en mand og en kvinde bør være samt på ligestilling mellem kønnene. 

I Danner vil vi gøre op med den traditionelle forståelse af vold i nære relationer. Vold kan tage mange former og er et kontrollerende adfærdsmønster, der bruges til at undertrykke kvinder.
Er du udsat for vold, eller i tvivl om du er? Vold er meget mere end blå mærker på kroppen. Læs om typiske tegn og eksempler på vold her.
Hver 6. barn og ung i Danmark været udsat for fysisk vold og hver 12. barn og ung har været udsat for psykisk vold fra en eller begge forældre.

Brug for hjælp og råd?
Ring: 33 33 00 47

Det sker i Danner

30. juli 2019
Hver måned inviterer foredragsgruppen til inspirerende foredrag om Danner, vores historie og arbejde for kvinder og børn.