Teoretisk viden om vold
Arbejdet med teoretisk viden om vold i Danner
I Danners krisecenter anvender vi voldsteorier, som psykoeduktivt redskab til at give kvinderne og børnene viden om volden og en forståelse for deres situation. De bliver bekræftet i, at de hverken er svage eller uintelligente, men underlagt en andens magt. Når vi visiterer voldsudsatte på krisecenteret, er viden om voldens former en nødvendighed for os. Det er med til at præcisere, om den enkelte kvinde har været udsat for vold. Voldsteorien kan i situationer, hvor vi vurderer, at den voldsudsatte er i stor fare eller meget traumatiseret af volden, være et godt redskab til hurtigt at beskrive, hvor alvorlig situationen er. Derigennem bliver den voldsudsatte kvinde bevidst om, at situationen er farlig, og at hun skal gøre noget, for at komme væk fra volden.
Voldens former
I Danner arbejder vi ud fra en beskrivelse af volden som:
- Psykisk vold
- Fysisk vold
- Seksualiseret vold
- Negativ social kontrol
- Økonomisk vold
- Materiel vold
- Digital vold
- Stalking
Vold i nære relationer sker ofte i en kombinationer af flere af de nævnte voldsformer, og listen er ikke udtømmende.
Vold handler om magt og kontrol
Når man skal forstå vold, handler det om at flytte blikket væk fra enkeltepisoder og i stedet kigge på mønstre og kontrolmekanismer. Det handler også om at bevæge sig væk fra opfattelsen af, at vold i nære relationer er et individuelt problem, der foregår bag hjemmets fire vægge, og som handler om blå mærker. Den subtile vold gødes netop af at finde sted i det skjulte.
Magt er at sætte sin vilje igennem i en social relation, selvom den anden gør modstand. At udøve magt i form af vold skaber en ulige relation, og voldsudøverne får en øget kontrol over den voldsudsatte. Vold skaber en relation, der ikke bygger på ligeværd, og den voldsudsatte vil derfor bevidst eller ubevist underlægge sig den øgede magt, som voldsudøveren manifesterer gennem volden. Også i situationer, hvor voldsudøveren ikke fysisk er til stede.
Sådan opretholder voldsudøveren magten
Voldsudøveren benytter sig af tre strategier i forhold til at opretholde magten over den voldsudsatte.
- Voldsudøveren udøver en kontrolleret vold rettet direkte mod den voldsudsatte
- Den voldsudsatte bliver isoleret fra familie og venner
- Voldsudøveren veksler mellem ømhed og vold i forholdet
Når vold bliver hverdag
Når man bliver udsat for vold nedbrydes man gradvist psykisk. Den psykiske nedbrydning er et tegn på voldens normaliseringsproces. Volden indarbejdes i forholdet og bliver et normalt indslag i hverdagen. Grænserne for, hvad der er normalt bliver gradvist rykket. Når volden har stået på et stykke tid, kan den voldsudsatte ikke længere skelne imellem, hvad der er normalt, og hvad der ikke er.
Ikke et individuelt problem
Når man som fagperson skal forstå vold, handler det om at flytte blikket væk fra enkeltepisoder til at kigge på mønstre og kontrolmekanismer.
Det handler også om, at bevæge sig væk fra opfattelse af, at vold i nære relationer er et individuelt problem, der foregår bag hjemmets fire vægge, og som handler om blå mærker. Den subtile vold gødes netop af at finde sted i det skjulte.
Uligestilling i samfundet
Erfaringer viser, at jo større grad af uligestilling i samfundet, jo større grad af vold i nære relationer. Afghanistan er et ekstremt eksempel, hvor langt over 2/3 af landets kvinder er udsatte for vold i nære relationer. Alligevel kan man tale om det nordiske paradoks, hvor graden af ligestilling i samfundet er høj, men forekomsten af vold i privatsfæren desværre også er relativt høj. Evan Stark giver en forklaring på dette, idet han beskriver, hvordan øget ligestilling samtidig kan accentuere den psykiske vold mod kvinder. ”Hvis en mand skal undertrykke en kvinde i dag, og forhindre hende i at bruge sin nyfundne ligestilling, er han også nødt til at tage kontrollen over hende mentalt”, forklarede han bl.a. i et interview med Information i 2016.
