fbpx

Vi søger frivillige til at passe haven i Danners krisecenter

At have grønne fingre er ikke en forudsætning. Tværtimod er det lysten, der driver værket –til at passe, pleje, vande, luge, pusle om og beplante Dannerhaven.

Havegruppen går under navnet Dryaderne – i den græske mytologi skovnymfer, der passer på natur og liv. Vi mødes ca. én gang om ugen i tre timers tid om eftermiddagen, oftest fra kl. 14-18, hvor vi arbejder i haven og hygger os. Vi er en selvstændig gruppe, der tager initiativ til opgaverne i haven og planlægger vores møder. Vi får god sparring og hjælp fra husets ejendomsansvarlige. Du skal som udgangspunkt ikke forvente meget kontakt til husets beboere.

Alle frivillige kommunikerer via et intranet, som du forventes at bruge efter en kort introduktion. Ligeledes deltager frivillige i uddannelse og udvalgte møder i Danner.

Læs mere og ansøg her. Frist for ansøgning er d. 6. marts.