Tal og fakta om vold

Vold i nære relationer finder sted i alle samfundslag og kulturer og rammer alle mennesker i alle aldre.

Vi har samlet tal og fakta om vold i hjemmet i Danmark og udlandet.

Her har vi samlet tal og fakta om vold i nære relationer i Danmark. Statistisk set ved vi mest om de voldsudsatte kvinder og børn, der flytter på krisecenter. Tallene er officielle skøn.

Voldsudsatte kvinder

  • 33.000 kvinder er udsat for partnervold hvert år (Vold i nære relationer, Statens Institut for Folkesundhed, 2012).
  • 2.000 kvinder flytter hvert år på krisecenter, fordi de er i en akut kristisk situation. I 2014 var tallet 1.840 kvinder (LOKKs årsstatistik, 2014)
  • I 2014 modtog 41 danske krisecentre til sammen 13.731 henvendelser (LOKKs årsstatistik, 2014).
  • Når kvinder kommer på krisecenter, har de ofte været udsat for flere forskellige former for vold. Ca. 80 procent har været udsat for fysisk vold, mens 98 procent har været udsat for psykisk vold. Omkring en tredjedel har været udsat for seksuel vold, og halvdelen har været udsat for materiel og/eller økonomisk vold (LOKKs årsstatistik, 2014).
  • I 2011 var 45 procent af kvinder på danske krisecentre arbejdsløse, og i 2012 var halvdelen af kvinder på krisecentrene på overførselsindkomst (LOKKs årsstatistik 2014 & Danners statistik 2015). Det er dog vanskeligt at sige noget endeligt om, hvad der kommer først; om man er i øget risiko for vold, hvis man er arbejdsløs eller om én af voldens konsekvenser er, at man ikke kan opretholde et arbejdsliv. Noget tyder på det sidste: 24 procent af voldsudsatte kvinder oplyser, at de har været nødsaget til at stoppe med deres arbejde pga. voldsudøvers chikane og 30 procent har sygemeldinger som direkte følge af volden (Servicestyrelsen, 2009).
  • 9.500 unge kvinder mellem 16 og 24 år udsættes årligt for kærestevold (Statens Institut for Folkesundhed, 2012)
  • 38% af alle mord på kvinder bliver begået af en partner. Andelen af partnerdrab i Danmark falder ikke. (Drab i Danmark 2008-2011, Justitsministeriet, 2014)

Voldsudsatte børn

Særlige forhold der gør sig gældende ift. vold og seksuelle overgreb mod børn
Vold og seksuelle overgreb finder sted i alle typer af familier, også mere ressourcestærke familier.
 
Men vold og seksuelle overgreb mod børn og unge sker hyppigere i familier med færre socioøkonomiske ressourcer hvad angår uddannelse og tilknytning til arbejdsmarkedet. Børn har desuden særlig risiko for at blive udsat for ekstra grov vold i familier, hvor forældrene har lav uddannelse, ringe tilknytning til arbejdsmarkedet, og hvor de tillige har psykisk sygdom, er selvmordstruede eller er misbrugende. Vold og seksuelle overgreb sker også hyppigere i brudte familier.
 
I forhold til etnicitet lever børn og unge med anden etnisk baggrund i højere grad end etnisk danske børn med vold over længere tid.

(Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge i Danmark, SFI, 2016)

Voldsudøveren

  • I stort set alle politianmeldte partnervoldssager, hvor den voldsudsatte er en kvinde, er voldsudøveren en mand.
  • I 2 pct. af de politianmeldte partnervoldssager, hvor den voldsudsatte er en kvinde, er voldsudøveren en kvinde.
  • I 42 pct. af de politianmeldte partnervoldssager, hvor den voldsudsatte er en mand, er voldsudøveren en kvinde.
  • I 92 pct. af de politianmeldte partnervoldssager er voldsudøveren en mand.
  • 87 pct. af de voldsudsatte kvinder på krisecenter har været udsat for vold fra én voldsudøver.
  • 13 pct. af kvinderne er udsat for vold fra flere voldsudøvere. I disse tilfælde var voldsudøverne, udover den nuværende partner, især familiemedlemmer.
  • 56 pct. af de voldsudsatte kvinder på krisecenter har været udsat for vold fra voldsudøvere med etnisk dansk baggrund.
  • 44 pct. af kvinderne har været udsat for vold fra voldsudøvere med anden etnisk baggrund end dansk.

Data om vold mod kvinder og børn på verdensplan er generelt svært at samle og kan variere i kvalitet, men WHO slår fast, at mere end hver tredje kvinde i verden udsættes i følge WHO for vold.

Verdenssundhedsorganisationen WHO og FN har lavet rapporter om udbredelsen af vold mod kvinder og børn på verdensplan.

Læs WHOs rapport på www.who.int

Læs UN Womens årlige rapporter

Her har vi samlet tilgængelige tal om vold mod kvinder og børn på verdensplan:

Vold mod kvinder på verdensplan

  • Vold mod kvinder og piger er en af de mest udbredte krænkelser af FNs menneskerettigheder
  • Den mest udbredte type vold mod kvinder er ”intimate partner violence” iflg. WHO
  • Vold sker i alle lande. Udbredelsen varierer både fra land til land, men også internt i landet. Dette viser, at vold kan forebygges. Fx svinger tallet fra 15-71 pct. i forskellige lande
  • Hver 3. kvinde udsættes for partnervold mindst en gang i deres liv (fysisk eller seksuel vold)
  • Kvinder er i større risiko for at blive myrdet i deres hjem end noget andet sted. 38 pct. af alle mord mod kvinder blev rapporteret som begået af deres partner
  • Ifølge en undersøgelse af 68 lande, udarbejdet af Unicef, mener over halvdelen af kvinder mellem 15 og 49 år, at manden er berettiget til at slå sin kone ved særlige forhold.

Påvirkning af helbred

Kvinder, der udsættes for partnervold vil:

  • med dobbelt så stor sandsynlighed opleve depression
  • med næsten dobbelt så stor sandsynlighed udvikle alkoholmisbrug
  • med 16 pct. større sandsynlighed føde børn med lav fødselsvægt
  • med 1,5 gang større sandsynlighed tilegne sig en kønssygdom.

Vold mod børn på verdensplan

  • I gennemsnit udsættes 3 ud af 4 børn for vold om året: 75 pct. psykologisk, 50 pct. fysisk og 17 pct. svær fysisk vold.
  • Mellem 133 og 225 mio. børn overværer jævnligt vold i hjemmet.
  • Børn med handikap er næsten fire gange så stor risiko for at blive udsat for vold end ikke-handicappede børn.
  • Børn, der udsættes for vold i hjemmet, er i større risiko for at blive mishandlet selv, ikke at modtage sundhedspleje og at have problemer med skole, adfærd og følelser
  • Som unge er der større sandsynlighed for, at de ryger, har ubeskyttet sex og misbruger alkohol og stoffer.
  • Voksne, der er vokset op med vold i hjemmet, har større sandsynlighed for enten at udøve vold eller udsættes for vold selv.

Alle, der er udsat for vold eller trusler i Danmark, har ret til hjælp fra myndighederne, uanset om man er dansk statsborger eller ej.

Danmark har gennem internationale menneskerettighedskonventioner forpligtet sig til at beskytte alle kvinder og børn udsat for vold og trusler om vold.
 
Alle børn har desuden ret til at blive hørt i beslutninger, som vedrører dem selv, uanset alder.
 
Alle former for vold eller trusler om vold rettet mod børn og voksne er forbudt i Danmark og straffes med bøde eller fængsel efter den danske straffelov.
Vold  som led i opdragelse af børn er også strafbart.
 
Du har pligt til at underrette, hvis du har mistanke om eller er vidne til vold mod et barn.

Kvinder og deres børn har ret til at blive tilbudt midlertidigt ophold på et krisecenter, hvis hun eller hendes børn har været udsat for vold eller trusler om vold.

Hvis man har behov for at komme på krisecenter, kan man henvende dig direkte til et krisecenter. Krisecentret har visitationsret. Det vil sige, at det er krisecentret, der bestemmer, om man kan flytte ind.

Det er kvindens kommune, som betaler for det midlertidige ophold på krisecenter. Kommunen har dog mulighed for at fastsætte en egenbetaling, der svarer til en tilsvarende husleje.

Alle børn, som opholder sig på et krisecenter sammen med deres mor, har ret til mindst fire timers psykologbehandling.

Når kvinden flytter fra krisecenter ud i egen bolig, har hun fra kommunen ret til støtte og vejledning fra en familierådgiver. Det er støtte og vejledning fx i forhold til bolig, økonomi, arbejdsmarked, skole, daginstitutioner og sundhedsvæsen. Kommune er forpligtet til at hjælpe med at finde en familierådgiver.

Barnet har ret til tryghed og omsorg. Barnet skal behandles med respekt for sin person og må ikke udsættes for legemlig afstraffelse eller anden krænkende behandling. (FAL, § 2, stk. 3.).

Barnets ret til tryghed og omsorg modsvares af en forpligtelse for forældremyndighedsindehaverne om efter bedste evne at beskytte deres børn mod overgreb.

Vold i forbindelse med opdragelse er strafbart i samme omfang som vold i andre sammenhænge, dvs. i medfør af straffeloven.

Som forældremyndighedsindehaver har du en omsorgspligt for dine børn, og det kan være strafbart ikke at reagere, hvis man ved, at barnet udsættes for vold, eller hvis man overværer vold mod børn begået af andre voksne – også uanset om volden begås af barnets anden forælder.

Som forælder er du forpligtet til efter bedste evne at beskytte barnet mod overgreb, også mod overgreb begået af barnets anden forælder.

Afgørelser efter loven skal træffes efter, hvad der er bedst for barnet. (FAL § 4). Ved vurderingen skal der tages hensyn til lovens hovedprincip om, at et barn har ret til to forældre, der i fællesskab har ansvaret for barnet.

I alle forhold vedrørende barnet skal der tages hensyn til barnets egne synspunkter alt efter alder og modenhed. (FAL § 5). FAL § 5 sikrer barnets ret efter FN’s børnekonvention om, at du som individ har ret til at blive hørt vedrørende beslutninger, som vedrører dig, og at der skal tages hensyn til dine synspunkter, alt efter din alder og din modenhed. Du har ret til, at der bliver lagt vægt på dine egne synspunkter, når det skal besluttes, hvad der er bedst for dig, jf. FAL § 4.

I sager om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær kan Statsforvaltningen til brug for sagens afgørelse indhente sagkyndige erklæringer om forældrene fra fx Danner, DMV eller andre sagkyndige (jf. FAL § 33). Der bliver altså indhentet en sagkyndig erklæring for at belyse barnets perspektiv (i medfør af § 34). Det er i situationer, hvor en forælders eller begge forældres forhold antages at være af en sådan karakter, at disse set ud fra barnets situation eller isoleret set kan begrunde en afgørelse. Fx i sager med vold eller sager, hvor konfliktniveauet er meget højt, og barnet er meget udsat. Man vil derfor belyse barnets perspektiv ved at indhente en sagkyndig erklæring. Det er en erklæring, som fokuserer på en forælder frem for at indhente en sagkyndig erklæring, som fokuserer på en forælder frem for at indhente en børnesagkyndig undersøgelse. Det sker for at skåne barnet for en unødvendig inddragelse.

Det er en grundlæggende ret for dig som individ at kunne komme til orde i sager, der berører dit liv. Barnet skal inddrages i en sag om forældremyndighed, sin bopæl eller samvær, så barnets perspektiv og eventuelle synspunkter kommer til udtryk. Det kan ske gennem samtaler med barnet, gennem børnesagkyndige undersøgelser eller på anden måde, der belyser barnets perspektiv. Forpligtelsen til at inddrage barnet i sagen gælder ikke, hvis det antages at være til skade for barnet eller anses for unødvendigt efter sagens omstændigheder (jf., FAL. § 34 samt ovenfor).

Der gælder ingen aldersgrænse for inddragelse af barnet i sager, der berører barnets liv. Barnet skal inddrages i en sag om forældremyndighed, bopæl eller samvær, uanset alder. Myndighederne har pligt til at inddrage barnet, men for barnet skal det ses som et tilbud. Efter praksis gennemføres børnesamtaler først, fra barnet er syv år. Barnets perspektiv må for yngre børns vedkommende ofte fremskaffes på anden vis, fx gennem en vurdering eller erklæring fra daginstitutioner eller andre professionelle, fx fra personalet i Danners krisecenter.

Hvis barnet er fyldt 10 år, har Statsforvaltningen pligt til – på barnets anmodning – at indkalde sine forældre til et møde om forældremyndigheden, sin bopæl eller samvær, jf. FAL § 35.
Personalet i Danners Krisecenter hjælper barnet med at komme til orde i den sag, som vedrører barnet.

Politiet har mulighed for – som udgangspunkt efter anmodning fra dig – at udstede tilhold og opholdsforbud og bortvise personer over 18 år fra deres eget hjem, hvis nogle af disse konkrete betingelser er opfyldt:

Tilhold

Hvis du flere gange uønsket bliver kontaktet af en bestemt person, har politiet mulighed for – efter anmodning fra dig – at forbyde personen at kontakte dig. Det sker, hvis der er en begrundet mistanke om, at personen tidligere har krænket din fred ved at forfølge eller genere dig ved at kontakte dig. Det kan være personligt, mundtligt eller skriftligt, fx med e-mails, sms’er, på Facebook eller Twitter eller på anden måde kontakter eller følger efter dig. Det gælder også, hvis personen har begået et strafbart forhold mod dig og krænket din fred, og hvis der er bestemte grunde til at tro, at personen vil fortsætte sin uønskede kontakt til dig.

Derudover er der mulighed for, at du, hvis du har været udsat for grov personfarlig kriminalitet, uden videre kan opnå tilhold mod gerningsmanden, så det bliver sikret, at du og dine nærmeste ikke skal tåle kontakt med gerningsmanden.

Opholdsforbud

Ved opholdsforbud kan politiet – efter anmodning – forbyde en person at opholde sig eller færdes i et nærmere afgrænset område i nærheden af din bolig, arbejdsplads, uddannelsessted, opholdssted eller andet område, hvor du ofte færdes. Formålet er at etablere en ”sikkerhedszone” for dig. Et opholdsforbud bliver givet, hvis betingelserne for at udstede et tilhold er opfyldt, og fx hvis et tilhold ikke er rigeligt til at beskytte dig. Et opholdsforbud bliver også givet, hvis personen gentagne gange med vilje har overtrådt et tilhold mod dig.

Bortvisning

Ved bortvisning kan politiet – efter anmodning – forbyde en person over 18 år at opholde sig i sit hjem. Det kan ske, når der er begrundet mistanke om, at personen fx har fremsat strafbare trusler mod et medlem af sin husstand eller ved vanrøgt eller nedværdigende behandling har krænket sin ægtefælle eller sit barn. Og når den strafbare handling efter loven kan medføre fængsel i 1 år og 6 måneder. Og når den pågældende har optrådt på en måde, der i øvrigt indebærer en trussel om vold mod et medlem af husstanden. Bortvisningen kan ske, når der er bestemte grunde til at antage, at personen ved at forblive i hjemmet vil begå en af de nævnte lovovertrædelser. Bortvisning sker for et bestemt tidsrum i op til fire uger.

Generelt

Den, der med vilje overtræder et tilhold, et opholdsforbud eller en bortvisning, straffes med bøde eller fængsel i op til to år. Når straffen fastsættes, indgår det som en skærpende omstændighed, hvis forholdet har været et led i en systematisk og vedvarende forfølgelse eller chikane (stalking?)

Læs mere om loven

Du har ret til skilsmisse uden seks måneders forudgående separation, når det kan godtgøres, at din ægtefælle med vilje har udøvet vold af grovere karakter over for dig eller dine børn.

Aktivloven omhandler hjælp hjælp til forsørgelse fra kommunen, herunder kontakthjælp, aktivering, revalidering og fleksjob.

Ansvaret for at forsørge en ægtefælle ophører ved separation eller skilsmisse. Herefter er det muligt at ansøge kommunen om økonomisk hjælp. Kommunen er forpligtet til at hjælpe, hvis ansøgeren har været ude for ændringer i sine forhold. Hvis ansøgeren fx er blevet syg, arbejdsløs eller samlivsophør, og at det er pga. denne ændring, at ansøgeren ikke kan være selvforsørgende, og ansøgerens behov ikke kan dækkes gennem andre ydelser.

Loven om ret til opholdstilladelse til voldsudsatte familiesammenførte.

Er du familiesammenført udlænding i Danmark, og har du være udsat for vold af din ægtefælle, mister du ikke nødvendigvis din opholdstilladelse, hvis du forlader din ægtefælle.

Normalt risikerer en familiesammenført udlænding  at få inddraget sin opholdstilladelse og blive sendt ud af Danmark, hvis hun forlader sin ægtefælle. Ægteskabet er som udgangspunkt forudsætningen for opholdstilladelsen.

Men forlader du din ægtefælle, fordi han er voldelig over for dig eller dine børn, skal myndighederne tage særligt hensyn til, at du ikke har mulighed for at opfylde den oprindelige forudsætning for opholdstilladelse. Det gælder, uanset varigheden af dit ophold her i landet. Myndighederne kan altså beslutte, at du alligevel får lov at blive i Danmark.

Her kan du finde tal og fakta om, hvem der henvender sig til og bor på krisecentre i Danmark.

LOKK - Landsorganisation af kvindekrisecentre udgiver hvert år en årsstatik over kvinder og børn på krisecentre i Danmark.

Årsstatistik 2015 – kvinder og børn på krisecenter
LOKKs årsstatistik over kvinder og børn på krisecenter. Temaanalyser: ”Kvinder og børn bopæl efter krisecenteropholdet & Kvinder og børn med gentagne ophold på krisecentre & Hjælp til børn med gentagne ophold & Kvindernes nuværende partner”. Her kan du læse rapporten.

Årsstatistik 2014 – kvinder og børn på krisecenter
LOKKs årsstatistik over kvinder og børn på krisecenter. Temaanalyser: ”Kvinder og børn med gentagne ophold på krisecenter & Barnets fortælling om volden”. Her kan du læse rapporten

Årsstatistik 2013 – Kvinder og børn på krisecenter
LOKKs årsstatistik over kvinder og børn på krisecenter. Temaanalyser: “Opholdslængde, kvindernes beskæftigelse og uddannelse, partners statsborgerskab samt sociale aktiviteter for børn på krisecenter”. Her kan du læse rapporten

Årsstatistik 2012 – Kvinder og børn på krisecenter
LOKKs årsstatistik over kvinder og børn på krisecenter. Temaanalyse: “Psykologsamtaler til kvinder og børn”. Her kan du læse rapporten

Årsstatistik 2011 – Kvinder og børn på krisecenter
LOKK’s årsstatistik over kvinder og børn på krisecenter. Temaanalyse: “Kvinderne og børnenes sundhed og trivsel”. Her kan du læse rapporten

Her kan du få overblik over hvor mange og hvem, der henvender sig til Danners rådgivning og krisecenter.

Danners Rådgivnings- og Krisecenter har i løbet af de sidste fem år i gennemsnit hjulpet omkring 2.500 voldsudsatte kvinder og deres pårørende årligt. Læs her fakta og tal om henvendelser til Danners Rådgivnings- og krisecenter 2016.

Ambulante henvendelser til Danners Rådgivnings- og Krisecenter i 2015

Der er ikke data for antal ambulante henvendelser til Danners Rådgivnings- og krisecenter i 2016, men i 2015 havde Danner i alt 2.196 ambulante henvendelser. Af de 2.196 ambulante henvendelser var 69 pct. (1.515) enkelte rådgivningssamtaler, 27 pct. (583) var efterværn og 4 pct. (98) var rådgivningsforløb. Hvis der ikke er plads hos os, eller vi ikke kan tilbyde de rette rammer eller støtte, hjælper vi med at finde et andet sted. Danner har i gennemsnit modtaget omkring 2.500 årlige henvendelser over de sidste fem år.

Fra år 2002 til år 2012 er der overordnet sket en stødt stigning i antal henvendelser. I år 2002 var der 515 henvendelser, mens der i år 2012 var 2.726 henvendelser. Fra år 2012 skifter udviklingen og der er et stødt fald i antal henvendelser. I år 2014 var der 132 færre henvendelser end i år 2013, svarende til et fald på 5 procent. Faldet fortsatte i år 2015, hvor der var 308 færre henvendelser end i år 2014, svarende til et fald på 12 procent.

Kvinder på Danners krisecenter 2016

I 2016 boede der 66 kvinder og 65 børn på Danners krisecenter, hvor belægningen var 99 procent. I alt 46 procent (24 kvinder) af de 52 kvinder, der blev udlogeret i 2016, modtog efter krisecenteropholdet efterværn.

Antal kvinder og børn på Danners krisecenter sammenlignet med tidligere år:

  2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016
Antal kvinder i alt 90 75 47 56 51 55 66
Antal børn i alt 79 52 49 56 43 41 65
Antal kvinder udlogeret 73 58 30 38 36 37 52
Antal børn udlogeret 70 37 30 42 32 27 52

Hvem henvender sig, og hvem bor på Danners Krisecenter
De kvinder og børn, som vi hjælper, er meget forskellige, men de har alle det til fælles, at de er voldsudsatte. Vi hjælper også pårørende til voldsudsatte og fagfolk i kontakt med familier, der er ramt af vold. Vi giver råd om, hvordan man bedst muligt hjælper og støtter personer udsat for vold.

  • Gennemsnitsalderen for den samlede gruppe kvinder på Danner i 2016 var 34 år.
  • Gennemsnitsalderen for den udlogerende gruppe kvinder på Danner i 2016 var 34 år.
  • For begge grupper gælder det, at den største gruppe er mellem 18-29 år.
  • De kvinder, der søger hjælp hos os, har været udsat for vold – oftest både fysisk og psykisk.
  • Mange af de kvinder, der søger hjælp hos os, har været udsat for meget grov vold.
  • 100 procent af de børn, der kommer til krisecentret sammen med deres mor, er voldsudsatte. Nogle har været udsat for fysisk vold, og alle for den psykiske vold, det er at se mor blive slået og ikke vide, hvornår volden sker igen.
  • På Danners Krisecenter kan der bo kvinder over 18 år, samt deres børn. Der kan ikke bo kvinder med misbrugsproblemer eller problemer forbundet med hjemløshed.

Krisecenteropholdets længde

Nogle kvinder bor på Danners krisecenter et par uger, og andre i væsentlig længere tid. I gennemsnit boede kvinderne 153 dage på Danner i 2016. Man kan bo på krisecentret så længe, man har brug for den hjælp, Danner kan give.

Opholdstiden for kvinder på Danners krisecenter sammenlignet med tidligere år:

  2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016
Gennemsnitstal for opholdsdage 67 72 114 201 197 138 153
Indlogeret mere end 1 år 4 0 17 6 5 2 3

En stor andel af de kvinder, der kontakter danske krisecentre har etnisk minoritetsbaggrund. De er typisk kommet til Danmark som led i familiesammenføring, og en del af dem er gift med etnisk danske mænd. Kvinderne har ofte et begrænset netværk og mangler viden om deres rettigheder.

Blandt kvinderne, der boede på Danners Rådgivnings- og krisecenter i 2016, var lidt over halvdelen (56 procent) født i Danmark, mens lidt under halvdelen (44 procent) er født i et andet land end Danmark.

Intet netværk til at hjælpe med at bryde med volden

Årsagen til den høje andel af kvinder med etnisk minoritetsbaggrund kan blandt andet findes i, at kvinderne har mistet deres oprindelige netværk, da de flyttede fra deres oprindelsesland. Erfaringerne fra krisecentrene er, at mange kvinder med etnisk minoritetsbaggrund har lidt eller ingen familie til at hjælpe med husly og anden omsorg, når kvinderne vil bryde med volden.

Voldsudsatte kvinders netværk er tit endnu mindre, og de er mere isolerede og økonomisk afhængige af voldsudøveren, hvilket er væsentlige elementer i den kontrollerende vold.

Kender ikke deres rettigheder

Mange kvinder med etnisk minoritetsbaggrund kender ikke deres rettigheder og muligheder.

Kvinderne er ofte ekstra udfordret, fordi de i forhold til integrationssystemets pointsystem skal kunne opfylde kravene til vellykket integration ved at bidrage og deltage i samfundet.

Lever man ikke op til kravet om vellykket integration, kan man ikke få tidsubegrænset opholdstilladelse.

Frygter for udvisning ved skilsmisse

Familiesammenførte kvinder har særlige udfordringer, hvis de ønsker at forlade den voldelige partner, da de risikerer udvisning af Danmark, hvis de bliver skilt eller separeret fra partneren.

Samliv med sin ægtefælle er en betingelse for opholdstilladelse de første syv år, som en person befinder sig i Danmark efter familiesammenføring. Hvis en kvinde skal undgå udvisning ved skilsmisse eller separation indenfor de første syv år, skal hun kunne dokumentere, at hun har været udsat for vold, at volden er årsag til ønsket om skilsmisse eller separation, og at hun har tilknytning til Danmark. Men den dokumentation er svær at fremskaffe for en kvinde, der befinder sig i en voldelig relation. Dermed er det vanskeligt at opfylde de krav, systemet betinger for opholdstilladelsen.

Kender du en voldsudsat? Læs om, hvordan du kan hjælpe.


Hjælp os med at hjælpe voldsudsatte kvinder og børn

Følg os på Facebook

Modtag nyhedsbrev

Sig ja til ca. fire årlige mails om nyt fra Danners arbejde for at stoppe vold mod kvinder og børn.