Vold og unge

Mønstre og tegn på vold i unges parforhold 

Når man har at gøre med vold i unges parforhold er der ofte et mønster eller nogle tegn, der går igen, og som det kan være godt at være opmærksom på: Kæresten er ofte præget af jalousi, mistillid og mistro til den unge, og vil derfor isolere hende fra venner og familie. Det sker for eksempel gennem social kontrol, hvor kæresten overvåger den unges telefon og brug af sociale medier, og også vil bestemme, hvilke venner den unge må se og hvor ofte det sker. Den unge udsættes altså for psykisk vold, der kan eskalere til fysisk vold.  

Jalousi og kontrol i unge parforhold 
Jalousien er oftest det, der giver anledning til konflikter, følelsesmæssig turbulens og social isolation i problematiske kæresterelationer, uanset om der er fysisk vold eller ej. Der kan være tale om gensidig jalousi eller overvejende om den ene parts jalousi. Jalousien kan optræde uanset, om der er tale om fysisk eller psykisk vold.

“Jeg skulle have mobiltelefonen med overalt. Var jeg hjemme og besøge mine forældre skulle jeg skrive, når jeg sad i toget, når jeg stod af toget, når jeg gik hjem til mine forældre, når jeg gik ind ad døren hos dem. Hvis jeg ikke nåede det på klokkeslæt, så havde jeg jo åbenbart lavet ét eller andet, jeg ikke burde.” - Oline, 19 år

Jalousien og kærestens forsøg på at kontrollere den unge er tæt forbundet.

Isolation - fastholdelse af den unge
De første par måneder helt op til et år er typisk en god og særlig romantisk periode i kæresteforholdet; en slags honey moon. Honeymoon-perioden er præget af social isolation, hvor venner og netværk vælges fra, og hvor den unge mister interessen for aktiviteter, der tidligere betød meget. Isolationen kan blive et negativt mønster, som kæresten efterfølgende kan fastholde den unge i. Her er det vigtigt at påpege, at unge par generelt kan have en tendens til at isolere sig, og at dette i sig selv ikke er unormalt eller problematisk.

“Jeg måtte aldrig være sammen med mine venner og veninder, uden at han var med. Jeg måtte slet ikke sove med mine kammerater. Jeg måtte ikke skrive med andre. Jeg måtte generelt ikke have kontakt med andre.” - Oline, 19 år

Den unges bagatellisering og normalisering af vold
Den unge bagatelliserer eller normaliserer volden ved for eksempel at påpege, at der jo ikke er sket noget alvorligt. Den unge nævner måske kærestens voldelig adfærd, nedsættende tale, manipulering, styring og kontrol, men gør straks grin med den eller undskylder den.

“Det var jo ikke så slemt, altså der skete jo ikke noget alvorligt. Jeg har godt nok fået blå mærker og er blevet øm og sådan, men der er jo ikke sket noget alvorligt.” - Katrine, 22 år

Den unge reaktioner på vold
Når unge er udsat for kærestevold, kan der forekomme reaktioner. Reaktionerne er ikke i sig selv tegn på et voldelig parforhold, men kan hjælpe med at give et fingerpeg om et mulige problemer.

Typiske reaktioner er:  

• Humørsvingninger.
• Søvnproblemer.
• Forringede præstationer i skolen
• Fravær fra skole og sociale sammenhænge
• Indesluttethed
• Manglende koncentration og energi
• Fysiske og psykiske reaktioner for eksempel mavepine, hovedpine og angst.
   

   “Jeg ville ikke bryde mig om, at mine venner så mig som en skrøbelig… Jeg har altid set mig selv som en stærk person.” - Tanja, 25 år

Vold og unge - konsekvenser

Vold i unges parforhold kan have langstrakte og alvorlige konsekvenser; den unge risikerer både at få en række fysiske og psykiske mén som: 

• Utryghed
• Søvnbesvær
• Koncentrationsproblemer og manglende energi
• Humørsvingninger
• Indesluttethed
•  Posttraumatisk stress
• Virkelighedsforvrængning
• Angst
• Depression
• Manglende tillid til andre mennesker og sig selv
• Seksuelle problemer.
• “Jeg havde nogle chok-reaktioner. Det har jeg haft flere gange efterfølgende. Hvis folk lavede en pludselig bevægelse eller der var en dør, der smækkede. Så begyndte mit hjerte at banke hurtigere.” - Mona, 22 år

Konsekvenserne bliver kun værre over tid og kan ende med at være direkte livsfarlig.  

Vold og unge er ofte forbundet med skyld og skam
Den unge kan opleve stor skam og være overbevist om, at det voldelige forhold skyldtes en karakterbrist i egen personlighed. Den unge kan være præget af en opfattelse af voldsramte som ”ofre” eller ”svage” mennesker. Fra interviews med unge ved vi, at de ofte har meget svært ved at identificere sig med den karakteristik. Konsekvensen kan være, at den unge hellere vil holde et voldeligt forhold hemmeligt end ende i denne stigmatiserende kategori.

“Han sagde indirekte, at hver gang han var trist, så var det min skyld. Jeg syntes, det var helt vildt hårdt, fordi jeg vidste, at hvis jeg gjorde ét eller andet, så var det forkert. Så sagde han, nu slår jeg hovedet ind i væggen, og han hamrede hånden ind i alt muligt og gjorde skade på sig selv. Når det var rigtig slemt, truede han med at begå selvmord og gav mig skylden for, at han havde det så dårligt.” - Mathilde, 17 år

Forældreopgør
Opfattelsen af voldsramte som ofre kan komme fra forældrene, og i de tilfælde kan den unge opfatte det som et nederlag eller skamfuldt at gå til forældrene med problemerne og dermed risikere at blive betragtet som et offer – en identitet, der meget sjældent stemmer overens med den unges eget selvbillede. I andre tilfælde er kæresterelationen udtryk for en løsrivelse og eventuelt også et opgør med forældrene, der kan have udtrykt kritik over for kæresten eller forholdet. Også her kan den unge føle skam og ydmygelse over at gå til forældrene og dermed give dem ret i deres kritik.

 “Det er væsentligt ikke at se på kvinderne som en ensartet gruppe. Der er både kvinder, som slås med problemer ud over kærestevolden, og der er kvinder, som er godt i gang med en uddannelse, som har en solid familiebaggrund og et stort netværk.” - Inger Glavind Bo, forfatter til bogen “Det sker ikke for mig”

Unge med etnisk minoritetsbaggrund

Hvad angår det at have brug for at tale om, hvordan man kan sætte grænser, hvad der kendetegner et godt parforhold, og at vold aldrig er i orden, har  unge med etnisk minoritetsbaggrund, der udsættes for kærestevold, de samme udfordringer som etniske danske unge, men når det kommer til den unges familie og netværk, har de nogle andre udfordringer. Socialrådgiver Susanne Fabricius forklarer herunder, hvad der er særligt i forhold ti etniske minoritetsunge og kærestevold:

”Det kan være, at den unge lever et dobbeltliv, og at familien ikke aner, at der overhovedet findes en kæreste. Det betyder, at den unge ikke kan trække på sin familie eller andre i det nære netværk. I nogle familier vil opdagelsen af en kæreste kunne føre til æresrelateret vold, udstødelse af den unge eller andre omfattende konsekvenser. Derfor kan man ikke gå ud fra, at det er muligt at inddrage den unges familie eller det nære netværk omkring familien i problematikken. En løsning kan være at finde andre i den unges netværk, som hun har tillid til og kan tale fortroligt med. Hvem kan støtte op om den unge og bekræfte den unge i, at volden ikke er acceptabel?”

Vold og unge - tal om grænser

“Det var måske også det, at jeg var på ferie og kom væk fra ham og fik det hele lidt på afstand. Jeg kunne tænke klart og sige nej, nu duer det ikke.” - Marlene, 22 år

Det er vigtigt, at den unge får mulighed for at diskutere og beskæftige sig med værdier i sammenhæng med kæresterelationer. Forskning viser, at de unge selv finder det vigtigt, at de lærer deres grænser at kende og lærer, hvordan grænserne sættes, men kan godt hjælpe dem på vej med at reflektere ved at tale om værdier, som hun selv sætter højt. For eksempel kan den unge legitimere volden, hvis kæresten har haft en dårlig opvækst. Dermed forstærkes følelsen af, at man ikke svigter et menneske, der allerede har oplevet mange svigt. Der er gode værdier i ikke at ville svigte et andet menneske. Ud fra de værdier kan man tale med den unge om, at hun svigter sig selv ved at blive i et voldeligt forhold. Og at ansvarlighed også er at tage vare på sin egen tilværelse.

 “Jeg kan bare huske, at han skulle tjekke min computer, og jeg følte mig så kvalt. Det er næsten ubeskriveligt. Det er virkelig, som om du ikke kan få vejret, du bliver panisk og græder. Virkelig som om du bliver kvalt.” - Tina, 21 år

Jalousi fylder ofte meget i problematiske kæresteforhold. Her er det vigtigt, at den unge kan reflektere over, hvor langt det er rimeligt at strække sig for kærestens jalousi: Hvor ofte skal man efterleve kærestens ønsker og begrænse sine egne fritidsinteresser og venner?    

Forebyggelse af kærestevold

Kun ganske få unge, der er udsat for kærestevold, politianmelder  volden. Det er også et fåtal, der har søgt professionel hjælp efter at være blevet udsat for vold. Den unge ønsker at skjule volden for at beskytte kæresten og sig selv mod kritik og indblanding udefra. Det er blandt årsagerne til, at så få anmelder kærestevold. En anden årsag kan være, at den unge skjuler volden fordi hun er bange for, at blive udsat for endnu mere vold, hvis voldsudøveren finder ud af at den unge har ’sladret’.

“Jeg vidste på en måde godt, at det ikke var min fejl. Men jeg havde alligevel en følelse af, at det var det måske. Det var også grunden til, at jeg ikke snakkede med nogen om det. Jeg begyndte simpelthen at blive i tvivl, om det var ham, eller om det var helt normalt og det bare var mig, der var hysterisk.” - Tanja, 25 år

Det ønsker de unge

Fra tidligere forskning ved vi, hvad de unge selv peger på af vigtige initiativer inden for forebyggelsesområdet:

• Oplysning om, hvor ofte unge er udsat for vold, og hvad begrebet kærestevold dækker over – og på den måde bryde tabuet.
• Kampagner med klare budskaber om, at det ikke er i orden at slå en kæreste.
• Forbilleder, som tager afstand fra kærestevold.
• Udvidet undervisningen i folkeskole og ungdomsuddannelser om børns og unges rettigheder og om betydningen af selv at kunne sætte grænser og respektere andre unges grænser.
• Diskussioner om, hvad der kendetegner sunde forhold.
• Information til forældre og andre voksne (skolelærere, pædagoger m.m.) om kærestevold og de voksnes vigtige rolle i forhold til at kunne hjælpe og støtte unge, når de oplever deres første erfaringer med kærester.

Har du brug for hjælp eller råd, kan du kontakte Danner