Voldsudsatte får livsmodet tilbage i Libanons bjerge

Kønsbaseret vold er et udbredt problem i Libanon, hvor mange kvinder oplever at blive udstødt fra deres familie, hvis de siger fra over for volden.
8. januar 2015

Et krisecenter i Libanons bjerge tager imod de afkræftede og tyndslidte kvinder og viser dem en vej fremad. Danner støtter de ansatte på krisecentret i arbejdet med de voldsramte kvinder.

Krisecentret Martha and Maryam Shelter i Libanons bjerge er et af de få steder i Libanon, hvor voldsudsatte kvinder kan finde et helle og få hjælp. Det har 35 kvinder boende, de fleste opsøger centret på grund af en voldelig mand eller en voldelig far.

”At slå kvinder er på mange måder accepteret og en gammel del af den libanesiske kultur. Rigtig mange fædre i Libanon slår deres døtre. Vi har også fire enlige mødre – her i Libanon er det ulovligt at få et barn uden for ægteskabet, ” fortæller Roula Abou Diwan.

Hun er leder af Martha and Maryam krisecentret og møder hver dag kvinder, der er flygtet fra deres voldelige ægtemænd.

”Hvis jeg skal beskrive de kvinder, der kommer her, med ét ord, er det ødelagte. Deres selvtillid er helt væk og de føler, at de selv er skyld i volden. Nogle af kvinderne har levet med volden i årevis og har fået at vide tusind gange, at de selv er ude om det. Når kvinderne opsøger os, er de meget bange – både for deres mænd og for deres familie, der ofte truer med at slå dem ihjel.”

Giftede sig til vold

Det skønnes, at op mod 50 procent af kvinderne i Libanon har været udsat for vold i hjemmet. Leyla er én af dem. Hun er i dag 23 år, og gennem de sidste seks måneder har krisecentret været hendes hjem.

Som 16-årig blev hun tvunget til at gifte sig med en mand, hun aldrig havde mødt. Manden var over dobbelt så gammel som hende og havde kræft i hjernen, men da han var meget rig, ville familien gennemtvinge ægteskabet. Leyla løb væk fire dage før brylluppet, og da familien truede med at dræbe hende, giftede hun sig med en mand, som tilbød at beskytte hende. Først var Leyla glad og taknemmelig – men så startede volden.

”Min mand tog vores køleskab, der er dårligt lavet, og bandt mig fast på bagsiden, hvor alle ledningerne hang løst. Og så gav han mig elektriske stød, til jeg faldt om og besvimede på køkkengulvet, ” fortæller hun.

Måtte forlade treårig søn

Leyla blev gravid, men volden fortsatte under graviditeten, og da hendes lille søn var omkring et år, begyndte Leylas mand også at slå ham. Til sidst var volden og ydmygelserne så slemme, at Leyla besluttede sig for at flygte.

Flugten til krisecentret har betydet et definitivt brud med familien, og hun har måttet efterlade sin nu 3-årige søn hos hans far. Hun regner ikke med nogensinde at få sin dreng at se igen.

”Jeg savner min søn helt forfærdeligt, men min familie leder stadig efter mig, så hvis jeg nærmer mig min søn, vil jeg blive dræbt. Jeg har ødelagt familiens ære”, fortæller hun.

Hjælpes på fode igen

Når en kvinde ankommer til Martha and Maryam Shelter krisecentret, kommer hun igennem et rehabiliteringsprogram. Bag krisecentrets mure, er kvinden beskyttet, og hun har ret til at sige nej, hvis manden kommer og vil have hende med hjem. Men så længe kvinden er gift, er hun i fare, hvis hun bevæger sig uden for krisecentrets område. I princippet kan den voldelige mand stå på lur og tage hende med hjem, hvis hun går en tur på grusvejen lige uden for krisecentret.

Roula fortæller, at lovgivningen i Libanon giver de voldsramte kvinder meget få handlemuligheder.

”Vi har ikke en civil lovgivning – vores retssystem er bundet op på de religiøse domstole. Hvis en kvinde bliver udsat for vold i sit eget hjem, er der ingen civil lov, der beskytter hende,” forklarer hun.

Så for Roula og hendes kolleger handler det i høj grad om at skabe en sikker base for kvinderne, indtil skilsmissen er en realitet.

”Når kvinden først er blevet skilt, er hun sikker. Så kan familien ikke skade hende længere,” forklarer Roula.

Stort pres på de ansatte

Mange af de voldsudsatte kvinder har ikke lyst til at blive skilt. Omkring 40 procent af de kvinder, der opsøger krisecentret, ender med at gå tilbage til deres mand.

Roula fortæller, at arbejdet med de stærkt medtagne kvinder lægger et stort pres på krisecentrets ansatte.

”Vi er 12 i teamet her på krisecentret, og det er rigtig hårdt at arbejde med kvinderne, især når der ikke er en ’happy ending’, ” fortæller Roula.

Samarbejder med Danner om personaleuddannelse

For at give de ansatte nogle redskaber til at klare dagligdagen med de nedbrudte kvinder, har Martha og Maryam krisecentret sagt ja til at deltage i et samarbejdsprojekt med Danner. Samarbejdet består af en række workshops med de ansatte på krisecentret, anført af en dansk og en libanesisk ekspert. Amal Farhat Bassil er libanesisk ekspert inden for vold i hjemmet og leder af den første workshop på krisecentret sammen med danske Lis Vahlun.

”Kvinderne, der opsøger krisecentret, er meget sårbare. Derfor er det ekstremt vigtigt, at de ansatte er professionelle i deres tilgang til kvinderne og kan hjælpe dem med at finde styrke til at klare de store udfordringer, der møder dem i vores patriarkalske samfund. For de ansatte handler det især om at undgå at blive for påvirket af kvindernes historier, om at blive bedre til at arbejde som et team og om at sætte egne fordomme til side i mødet med kvinderne, ”siger Amal Ferhat.

Dannerworkshop en stor succes

Workshoppen med Danner, der fandt sted i efteråret 2013, har gjort en stor forskel i hverdagen på krisecentret.

”Som ansatte har vi også et liv og en familie derhjemme, vi skal passe på. Workshoppen har givet os nogle teknikker til at bevare et positivt sind og tackle de voldsomme historier og de uventede ting i hverdagen. Vi kan ikke hjælpe alle, men forhåbentlig kan vi hjælpe nogen. Hvis jeg kan gøre en forskel i nogle af kvindernes liv, så er det det hele værd for mig,” fortæller Roula.

Ser fremad nu

De seks måneder på Martha and Maryam Shelter har givet Leyla et nyt mod. Trods et ubeskriveligt savn efter sønnen, har hun lyst til at kigge fremad.

”Da jeg kom her, var jeg meget svag, og jeg havde fuldstændig mistet håbet. Men jeg elsker at være her, at arbejde med forskellige projekter og lære nye ting. Jeg har blandt andet lært engelsk. Og så har jeg fået et mod og en tålmodighed, jeg ikke havde før. Jeg ved, at jeg er stærk nok til at leve for mig selv og starte et nyt liv. Når jeg føler mig klar til det, vil jeg rejse til et andet område af Libanon, farve mit hår, ændre øjenfarve og starte forfra. Jeg har så meget håb for fremtiden,” smiler Leyla.

Danner, LOKK og Kvinderådet er gået sammen i et konsortium, der med støtte fra Det Arabiske Initiativ, arbejder for at bekæmpe kønsbaseret vold i den arabiske region.

Læs mere om Det Arbiske Initiativ

Læs mere om Danners projekter

Hjælp os med at hjælpe voldsudsatte kvinder og børn

Følg os på Facebook

Modtag nyhedsbrev

Sig ja til ca. fire årlige mails om nyt fra Danners arbejde for at stoppe vold mod kvinder og børn.