Hvorfor praktik i Danner? 

Som analysepraktikant bliver du ansat i Danners afdeling for Kommunikation & Viden, hvor vi er 20 engagerede medarbejdere, der arbejder med videns- og dataindsamling, uddannelse, nationale og internationale projekter, fundraising, kommunikation og policy. Du vil blive en del af Danners analyseteam, som arbejder strategisk med Danners data- og vidensproduktion med henblik på analytisk at understøtte arbejdet med at bekæmpe vold mod kvinder og børn.  

Vi vægter humor, rummelighed og åbenhed højt. Du kommer helt med ind i maskinrummet og får indblik i afdelingens arbejde og den daglige gang i en NGO. Du vil få en afvekslende hverdag i et tværfagligt miljø, hvor du kommer til at arbejde tæt sammen med afdelingens og organisationens øvrige medarbejdere. 

En spændende praktik med masser af muligheder 

Vi tilbyder dig en spændende praktik med masser af muligheder for faglig og personlig udvikling. Vi værdsætter praktikanter højt og du vil indgå i organisationen på lige fod med dine kolleger. Du vil blive inddraget i projekter med udviklingspotentiale for lige præcis dig. Dine arbejdsopgaver vil generelt bestå i at: 

• Deltage i indsamling, behandling og kvalitetssikring af data fra Danners egne projekter og indsatser. 
• Gennemføre analyser og vidensproduktion baseret på egne data. 
• Udføre forskelligartede researchopgaver og videreformidle dem.  
• Bistå Danners projektledere i deres arbejde. Dette kan fx indebære løbende projektmonitorering, metodeudvikling eller afrapportering. 
• Løse ad hoc-opgaver, inkl. praktiske og logistiske opgaver ifm. interne og eksterne arrangementer i Dannerhuset. 

Vi søger én metodisk og analytisk stærk praktikant 

Vi søger én praktikant, som er metodisk og analytisk stærk og kan understøtte videncentrets kontinuerlige arbejde med metodeudvikling, dataindsamling og analyse. Du har erfaring med kvantitativ dataindsamling og -analyse fra dit studie eller studiejob. Og du er vant til at arbejde med data i f.eks. Power BI, STATA, Excel eller SurveyXact og evt. med kvalitative interviews. Vi forestiller os, at du læser en overbygning på en samfundsvidenskabelig uddannelse, som f.eks. sociologi/socialvidenskab eller statskundskab, eller en anden relevant uddannelse. 

Hvem er du? 

• Du har allerede din metodiske værktøjskasse godt fyldt op fra din bachelor og er nu i gang med din kandidat, hvor praktik indgår som meritgivende.  
• Du kan holde overblik over og systematisere forskelligartede data. 
• Du har erfaring med at arbejde med data og analyse. 
• Du kan bidrage til at uddrage og videreformidle analyseresultater. 
• Du kan arbejde selvstændigt og beder gerne om hjælp, hvis du har brug for det. 
• Du er fleksibel, engageret og kan lide at blive udfordret. 
• Du er organiseret og kan bevare overblikket. 

Praktikperioden begynder i starten af februar 2027 og afsluttes i udgangen af juni 2027 (eller efter aftale). Arbejdstiden er i udgangspunktet 37 timer ugentligt, men fleksibelt. Praktikstillingen er ulønnet. 

Vil du søge stillingen?  

Send din ansøgning inkl. CV hurtigst muligt og senest søndag den 18. oktober med teksten ”Praktikantansøgning – Analyse” i emnefeltet til mail job@danner.dk. Vi afholder samtaler løbende og senest d. 28. oktober. 

Hvis du har spørgsmål til stillingen, så kontakt analytiker Laura Edelenbos lae@danner.dk eller analytiker Marius Juelsgaard mjg@danner.dk. 

Vi opfordrer alle, uanset alder, køn, race, religion, seksuel orientering og etnisk tilhørsforhold, til at søge stillingen.  

The post Danner søger praktikant til analyse og data appeared first on Danner.

Hvorfor praktik i Danner? 

Som kommunikations- og fundraisingpraktikant bliver du ansat i Danners afdeling for Kommunikation & Viden, hvor vi er 20 engagerede medarbejdere, der arbejder med videns- og dataindsamling, uddannelse, nationale og internationale projekter, fundraising, kommunikation og policy. Du vil blive en del af Danners kommunikationsteam, som arbejder strategisk og målrettet for at sætte vold mod kvinder på dagsordenen i den brede befolkning, i pressen og inden for politik. Det gør vi bl.a. via kampagnearbejde, digitale medier, events, fundraising og politisk fortalerarbejde.  

En spændende praktik med masser af muligheder 

Vi tilbyder dig en udfordrende praktik med masser af muligheder for faglig og personlig udvikling. Hos Danner værdsætter vi vores praktikanter højt, og du vil blive inddraget i forskellige projekter, hvor der er et særligt udviklingspotentiale for lige præcis dig. Du vil indgå i et arbejdsmiljø, hvor humor, rummelighed og åbenhed vægtes højt, og du vil få en afvekslende hverdag i et tværfagligt miljø. Du kommer med helt ind i maskinrummet og får indblik i afdelingens daglige arbejde for at forbedre voldsudsatte kvinder og børns vilkår. Dine arbejdsopgaver bliver at:  

• Udarbejde indhold til web, nyhedsbreve, SoMe og presse 
• Hjælpe med at udvikle og skrive kommunikationsflows til fundraising med fokus på hvervning, fastholdelse og genhvervning af faste støtter.  
• Eventuelt hjælpe med at udvikle og starte nye fundraisingsintiativer 
• Bidrage til Danners event- og kampagnearbejde indenfor kommunikation og fundraising 
• Være med til at udvikle og afvikle Danners årlige 8. marts-arrangement samt bidrage til planlægningen af Danners deltagelse på Folkemødet på Bornholm 
• Hjælpe med at skrive Danners årsberetning  
• Udføre forskelligartede researchopgaver og videreformidle til dine kollegaer 
• Løse ad hoc-opgaver, inkl. praktiske og logistiske opgaver ifm. interne og eksterne arrangementer i Dannerhuset 

Hvem er du?  

Vi forestiller os, at du læser en kandidatuddannelse/overbygning i kommunikation, journalistik, dansk eller en anden relevant uddannelse.  

• Du kan lide at skrive og har styr på grammatikken 
• Du har interesse for og viden om ligestillingsområdet 
• Du forstår at målrette kommunikation til forskellige modtagere og kanaler 
• Du tør stikke en hånd i vejret, når du har brug for hjælp til at løse en opgave eller er i tvivl om noget 
• Du kan arbejde selvstændigt og bevare overblikket, når du får nye opgaver 
• Du er fleksibel og engageret, og du kan lide at blive udfordret 
• Du er organiseret og kan lide at arbejde systematisk 
• Du kender muligvis allerede lidt til fundraising, og hvis ikke er du klar på at lære.  

Praktikperioden begynder i januar/februar 2027 og afsluttes ved udgangen af juni 2027 (eller efter aftale). Arbejdstiden er 30-37 timer ugentligt, men fleksibelt. Praktikstillingen er ulønnet. 

Vil du søge stillingen?  

Send din ansøgning inkl. CV hurtigst muligt og senest søndag den 18. oktober med teksten ”Praktikantansøgning – Kommunikation ” i emnefeltet til mail job@danner.dk. Vi afholder samtaler løbende.  

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte kommunikationskonsulent Marie Bødtker mab@danner.dk eller telefon 30 78 58 68. 

The post Danner søger praktikant til kommunikation og fundraising  appeared first on Danner.

Alle er velkomne til Kulturnatten i Danner. Her giver vi med temaet ”Voldens stemmer” ordet videre til dem, der selv har oplevet partnervold – kvinderne, de pårørende og børnene. Gennem personlige fortællinger, samtaler og oplæg får du et sjældent indblik i partnervoldens dynamikker og konsekvenser. 

Du kan også opleve premieren på en fotoudstilling om kvælningsvold, tage på en stemningsfuld skattejagt og høre oplæg om partnervold fra Danners eksperter. Vi fortæller også den enestående historie om Dannerhuset, når vi inviterer på rundvisning – fra grevinde Danner fik huset bygget for 151 år siden, til kvindebevægelsens besættelse i 1979 og til i dag, hvor huset blandt andet danner ramme om Danners krisecenter for voldsudsatte kvinder og børn. 

PROGRAM  

SAMTALER OG OPLÆG I TELTET PÅ DANNERHUSETS FORPLADS 

Kl. 18:00-18:45: Den voldsudsatte kvindes stemme: Samtale med Maria Kronholm og Marias far, Michael Jensen, om at overleve partnervold  

Maria Kronholm blev udsat for både fysisk og psykisk vold af sin daværende kæreste. Med støtte fra sin far, politimanden Michael Jensen, fandt hun styrken til at bryde fri og anmelde volden. I dag har hun skrevet flere bøger om at overleve volden og finde tilbage til livet.  Danners direktør, Mette Marie Yde, taler med Maria og Michael om voldens dynamikker og konsekvenser – og om, hvad der skal til for at bryde med den. 

Kl. 19:00-19:45: Barnets stemme: Når mor og børn søger beskyttelse på krisecenter
 
Hvad sker der, når en mor og hendes børn flytter ind på et krisecenter? Hvordan ser hverdagen ud med skole, venner, leg og familieliv, når hjemmet for en tid er Dannerhuset? Og hvordan arbejder Danner med at skabe tryghed og støtte både mor og børn i at bearbejde volden og komme videre? 

Leder af Danners krisecenter Susanne Lamhauge giver et indblik i hverdagen på krisecenter og fortæller om arbejdet med at støtte kvinder og børn videre mod et liv uden vold. 

Kl. 20:00-20:45: Den pårørendes stemme: Samtale med Line Vaaben og Marianne From Jakobsen om bogen ”Dem, vi stolede på” 

I oktober 2020 blev psykolog Maria From Jakobsen dræbt af sin mand, sognepræst Thomas Gotthard. I bogen ”Dem, vi stolede på” skildrer forfatter Line Vaaben Marias liv frem mod drabet og de pårørendes oplevelse af pludselig at stå midt i en af landets mest omfattende kriminalsager. Danners direktør, Mette Marie Yde, taler med Line Vaaben og Marias søster, Marianne From Jakobsen, om sorgen efter drabet og oplevelsen af svigt – først fra et menneske, de stolede på, og siden fra det system, de havde forventet ville støtte og beskytte dem. 

Kl. 21:00-21:45: Barnets stemme: Samtale med forfatter Morten Pape om romanen ”Månebarn” 

Med afsæt i sin nyeste roman Månebarn møder Morten Pape Danners vicedirektør, Winnie Alim, til en samtale om vold i hjemmet og voldens konsekvenser på tværs af generationer. Med afsæt i Mortens arbejde med at udforske sin mors og mormors historie sætter samtalen fokus på, hvad det kan betyde at vokse op i et hjem præget af vold, utryghed og svigt – og hvordan vold former børn, familier og relationer langt ind i voksenlivet. 

Kl. 22:00-22:45: Den voldsudsatte kvindes stemme: Forstå partnervoldens dynamikker 

”Hvorfor går hun ikke bare?” Det spørgsmål kommer ofte op, når samtalen falder på partnervold. Danners rådgivningschef, Karen Lauritsen, tager dig med ind i den voldsudsatte kvindes virkelighed og giver en indføring i partnervoldens dynamikker. Bliv klogere på de forskellige voldsformer, voldsspiralen og på, hvordan vold, kontrol, frygt og håb kan væve sig ind i et parforhold – og gøre det svært at erkende volden og bryde ud af den. 

Kl. 23:00-23:30: Den pårørendes stemme: Kærlighed eller kontrol? Aftenkaffe og samtalesalon om de røde flag for partnervold  

Er du bekymret for en god veninde? Har du brug for at vide, hvilken hjælp voldsudsatte kvinder kan tilbydes? Eller vil du bare gerne vide mere om tegnene for partnervold? Rund din Kulturnat af hos Danner med en kop varm kaffe og en åben samtalesalon med Danners rådgivningschef, Karen Lauritsen. Vi runder aftenen af med refleksion og dialog og giver dig mulighed for at stille spørgsmål om partnervold til en af Danners eksperter. 

GUIDET RUNDVISNING: OPLEV DET HISTORISKE DANNERHUS INDEFRA 

Danners frivillige giver dig en unik mulighed for at komme indenfor murerne i Dannerhuset – et hus som grevinde Danner fik opført, og som stod færdigt i 1875. Rundvisningen foregår i den åbne del af Dannerhuset, hvor du blandt andet kan se de ikoniske malede kvindetegn indefra. Af hensyn til krisecenterets beboere samt deres privatliv og sikkerhed kommer du ikke til at se boligerne i huset.  

Rundvisningen foregår i hold af 30 personer. Der er et begrænset antal pladser, og tilmelding sker på dagen i teltet på pladsen foran Dannerhuset fra kl. 17:30.  Kom derfor i god tid, hvis du vil sikre dig en plads. 

/ Kl. 18-22 

SKATTEJAGT FOR BØRN: I SPORENE PÅ GREVINDE DANNER 

Tag familien med på en stemningsfuld skattejagt i efterårsmørket. Med lommelygte og skattekort i hånden kan børn og deres voksne gå på opdagelse efter grevinde Danners skjulte spor og hemmeligheder. Undervejs lærer I om grevinde Danners liv og kvindekampens historie – fortalt i børnehøjde. 

Lommelygte og skattekort udleveres i teltet på pladsen foran Dannerhuset. Skattejagten foregår udendørs omkring Dannerhuset og ved Monumentet for grevinde Danner på den anden side af gaden. I gennemfører selv skattejagten i eget tempo – og bagefter venter der en lille præmie til børnene. 

/ Kl. 18-24 

PREMIERE: FOTOUDSTILLING OM KVÆLNINGSVOLD 

Kvælningsvold er en af de mest alvorlige former for partnervold – og en af de mest oversete. Halvdelen af kvinderne på krisecentre og mere end hver femte kvinde i Danners rådgivningscenter har været udsat for kvælningsvold. Volden kan medføre varige hjerneskader, PTSD, angst og er en væsentlig risikofaktor for partnerdrab. 

På årets Kulturnat har Danners nye fotoudstilling premiere. Gennem personlige fortællinger og fakta sætter udstillingen fokus på kvælningsvoldens alvor, konsekvenser og de tegn, vi alt for ofte overser. Udstillingen kan ses på pladsen foran Dannerhuset. 

/ Kl. 18- 24 

PRAKTISK INFO OG BILLET  

Tid: Fredag den 9. oktober 2026 kl. 18-24
Sted: Danner, Nansensgade 1, 1366 Kbh K. 
Pris: Gratis adgang med kulturpas 
Alder: For alle 

Billetten til Kulturnatten er et kulturpas, som koster 125 kr. Kulturpasset kan købes digitalt på www.kulturnatten.dk fra den 11. september eller i alle 7-Eleven butikker i Hovedstadsområdet fra den 28. september. 

The post Kom til Kulturnatten 2026 i Danner: Få indblik i partnervold gennem stærke fortællinger, kunst, kultur og rundvisning appeared first on Danner.

Siden 2018 har Sig det til nogen med stor succes hjulpet tusindvis af voldsudsatte kvinder flere steder i landet. Sig det til nogen er et gratis ambulant forløb for kvinder og pårørende til kvinder, der lever med partnervold. Over halvdelen af kvinderne har børn, som ofte har været vidne til volden eller selv været udsat for vold. Disse børn er en ofte overset målgruppe, som står uden hjælp. Og netop derfor blev tilbuddet Jeg er her også etableret i 2024. 

Indsatsen virker: 9 ud af 10 børn får det bedre 

Jeg her også er en del af Sig det til nogen og er sat i verden for at hjælpe børn, der har været vidne til vold mod mor eller selv været udsat for vold. Tilbuddet hjælper børn og unge i alderen 6 til 17 år med at sætte ord på det, de har oplevet – ofte for allerførste gang.  

Danner driver Jeg er her også i samarbejde med krisecentre i Holstebro og Randers. 

I Jeg er her også skaber vi et trygt rum, hvor børnene kan bearbejde deres traumer. De møder andre børn, der har levet i vold, og får hjælp af erfarne psykologer og pædagoger.

Det er vigtigt, fordi børn, der lever i hjem med partnervold, ofte er en alvorlig overset målgruppe i den sociale indsats. De lever med utryghed, skyld og skam – ofte uden adgang til specialiserede voldsfaglige tilbud. 

”Det var rart at møde og snakke med andre børn. Jeg er ikke længere så bange.”

Barn i Jeg er her også 

En evaluering af Jeg er her også viser tydelig effekt: 9 ud af 10 børn fortæller, at de har fået det bedre efter at være startet i forløbet. De oplever, at de ikke er alene. At dét, de har været udsat for, ikke er normalt. Og at der er en voksen, der lytter og tror på dem. 

“Det har været godt at være i gruppen, fordi man møder andre børn, der har oplevet det samme. Det er godt at finde ud af, at man ikke er den eneste.”

Barn i Jeg er her også. 

Børnenes Danmark – men ikke voldsudsatte børn? 

Men trods den veldokumenterede effekt af indsatsen, står Jeg er her også uden finansiering ved udgangen af 2026. Efter nytår vil døren, der før åbnede op til tryghed, hjælp og håb, være lukket. 

Det står i skarp kontrast til regeringens vision om ‘Børnenes Danmark’. I regeringsgrundlaget står der, at “Det er regeringens vision, at alle børn i Danmark får en god og tryg opvækst” – og regeringen har samtidig forpligtet sig til at “udarbejde en strategi mod vold mod børn i hjemmet, der tager udgangspunkt i børn som selvstændige individer med egne rettigheder og behov.” 

Vi er selvsagt meget enige i regeringens vision. Netop derfor undrer det os, at man ikke for længst har valgt at afsætte de beskedne midler, der skal til, for at langtidssikre en veldokumenteret indsats som Jeg er her også. 

For handler det om mange milliarder? Nej. Tværtimod. For blot 2,1 mio. kr. årligt kan Jeg er her også fortsætte i København, Randers og Holstebro på den anden side af nytår. Og for yderligere 1,9 mio. har vi mulighed for at udbrede indsatsen til både Ringsted, Sønderborg og Kolding.  

Med andre ord: Det giver ikke mening at lukke en veldokumenteret og vellykket indsats, som allerede er i drift, når udgifterne til at fortsætte driften – og udvikle tilbuddet – er så beskedne i det store billede.  

Om Jeg er her også 

Gruppeforløbet er for børn, der har oplever vold eller voldsomme konflikter i hjemmet. Formålet med gruppen er at give børnene et rum, hvor deres oplevelser og følelser får plads. Vi ved, at mange børn i den situation føler sig alene og har stor gavn af at mødes med andre børn, der har oplevet noget tilsvarende. Vi oplever, at børnene kan have behov for at fortælle om oplevelser, de har haft med for eksempel deres far, mor eller i skolen, som har gjort dem kede af det, bekymrede eller forvirrede. Samtidig støtter vi den voldsudsatte mor, så hun kan hjælpe og støtte barnet bedst muligt. I gruppen er der også plads til hygge, leg og sjov. 

Spejling i andre børn  

Gennem børnegrupperne skaber kompetente børnefaglige medarbejdere med specialiseret viden om vold et trygt rum, hvor barnet kan dele erfaringer med andre børn i samme situation. Gennem spejling i andre børn erfarer barnet – også, at det ikke er det eneste barn i verden, der har en familie med sådanne problemer. Det kan bidrage til at ensomhedsfølelsen mindskes. 

Fakta om Jeg er her også 

• Jeg er her også blev etableret i 2024 med puljemidler fra Social – og Boligstyrelsen. 
• Jeg er her også er et samarbejde mellem Danner, Holstebro krisecenter og Randers krisecenter. 
• Jeg er her også er et gruppeforløb for børn og unge i alderen 6-17 år, som har været vidne til vold mod deres mor eller selv har været direkte udsat for vold. 
• Flest børn henvises indtil videre til Jeg er her også gennem relationen til deres mor, enten fordi hun er i forløb hos Sig det til nogen eller har haft et krisecenterophold. 
• En midtvejsevaluering viser, at 9 ud af 10 børn føler sig hjulpet i gruppen. 

Kontakt

For mere information kontakt Danners rådgivningschef, Karen Lauritsen på kgl@danner.dk.

The post ‘Jeg er her også’ truet af lukning: Skal vi svigte voldsudsatte børn?  appeared first on Danner.

Debatindlægget er skrevet af Mette Marie Yde, direktør i Danner, og Thomas Enghausen, Næstformand i FOA, og er bragt i Socialmonitor d. 3. september 2026.

I dag skal socialminister Monika Rubin i samråd om økonomien på private sociale tilbud.

Samrådet kommer efter en række kritiske sager om snyd, svigt og store udbytter på socialområdet. Sager, der med god grund har rejst spørgsmålet om, hvordan vi sikrer, at offentlige midler bliver brugt til det, de er sat af til.

Derfor er det godt og vigtigt, at politikerne tager problemet op. For det er nødvendigt at få styr på reglerne. Vi skal have et stærkt tilsyn, klare krav og konsekvenser, når nogen snyder eller svigter.

Men vi bør også spørge, om vi har indrettet systemet rigtigt til at begynde med. For når vi giver offentlige kroner til et socialt tilbud, bør det være helt på sin plads at spørge: Hvad skal der ske med pengene, hvis tilbuddet giver overskud?

Skal pengene blive i tilbuddet og bruges på faglighed, kvalitet og udvikling? Eller skal de kunne udbetales til de private ejere som tillæg til den løn, de allerede får?

Et driftsoverskud er ikke i sig selv et problem. Det kan være nødvendigt for en robust drift, investeringer og udvikling af kvalitet. Men når pengene er givet til en social opgave, bør de også blive i den sociale opgave – og ikke tages ud til egen profit, hvor de kan ende med at blive brugt på privatforbrug som biler, huse, bonusser eller ferier.

Når økonomi og sikkerhed mødes

Det er også derfor, vi følger samrådet med stor interesse. Det er oplagt, at det også fører til en større diskussion af, hvordan vi indretter et socialområde, hvor offentlige midler først og fremmest bruges på de mennesker, de er sat af til.

Det spørgsmål er især vigtig på krisecenterområdet.

Her kan en voldsudsat kvinde selv henvende sig direkte på et krisecenter uden først at skulle visiteres af sin kommune. Det er afgørende, fordi behovet for sikkerhed kan opstå akut – forskning viser nemlig, at risikoen for partnerdrab er størst, når den voldsudsatte kvinde forlader sin partner.

Hos Danner møder vi kvinder, hvor netop den direkte adgang har været afgørende for, at de kan komme i sikkerhed.

Samtidig er krisecentrene offentligt finansierede. Krisecentret laver en faglig vurdering af, hvem der har behov for beskyttelse, og hvornår en kvinde kan flytte videre, mens opholdet betales af hendes hjemkommune. Det betyder, at vi skal være særligt opmærksomme på, hvilke økonomiske incitamenter, vi bygger ind i systemet.

For når beslutninger om ophold på krisecentre samtidig kan have økonomisk betydning for den aktør, der driver tilbuddet, kan der opstå en interessekonflikt. Og det, mener vi, skal håndteres. Vi har et ansvar for at sikre, at kommunen og de mennesker, der er udsat for vold, har fuld tillid til, at afgørelser om deres ophold og udskrivning af krisecentre alene træffes på baggrund af en faglig vurdering af deres behov for beskyttelse og støtte.

Vi skal fjerne profitmotivet

Derfor mener vi, at der skal indføres et konkret krav om non-profitdrift på § 109-området om krisecentre.

Et non-profitkrav skal samtidig være reelt. Reguleringen bør derfor omfatte både direkte profitudtag og indirekte værdioverførsler til private ejere, nærtstående eller koncernforbundne parter. Det kan for eksempel være gennem uforholdsmæssige husleje-, administrations- eller konsulentaftaler.

Det betyder ikke, at et nonprofit-krisecenter ikke må have overskud. For selvfølgelig skal der være plads til en sund økonomi, investeringer og udvikling af kvaliteten. Forskellen er bare, at pengene bliver i tilbuddet og bliver brugt på den sociale opgave.

Vi skal sikre, at økonomiske interesser ikke bliver en del af ligningen, når vi tager beslutninger om mennesker i en udsat situation. Det absolut vigtigste må være, at en person, der flygter fra vold, kan stole på at behovet for beskyttelse vejer tungere end økonomien.

The post Danner og FOA: Profitmotivet skal være taget ud af ligningen, når vi træffer beslutninger om mennesker i udsathed appeared first on Danner.

Selvom Carmen blev opført første gang i 1875, er dens tematikker yderst relevante i dag. Carmen bliver nemlig udsat for vold og slået ihjel af Don José, efter hun har forladt ham.  

Hvert år udsættes omkring 118.000 kvinder i Danmark for partnervold, og alene i 2025 blev 16 kvinder dræbt – mindst 9 af dem af en partner eller ekspartner. Vi ved også at hvert 5. drab i Danmark er et partnerdrab. Det gør, som operachef Anne Barslev påpeger, operaen utrolig relevant for nutidens og virkelighedens Carmen’er:  

”Carmen er én af de vigtigste operaheltinder at forstå, idet alt for mange kan spejle sig selv eller én, de kender i hendes historie. Når spejlingen mellem kunst og virkelighed er så relevant, skal vi gennem operaen også turde lytte til virkelighedens Carmen’er. For når et af verdens største operaværker omhandler så massivt et samfundsproblem som partnervold og -drab, kan vi bruge værket til at give nye vinkler, dybde og forståelse af et emne, vi ellers kun præsenteres for i overskrifter og forfærdelige statistikker. Jeg er både ydmyg og stolt over, at vi via Danners store arbejde på området kan fortælle og nuancere kvindernes fortællinger igennem kunst, formidling, talks og vidnesbyrd.”

Anne Barslev , operachef i Den Jyske Opera

Carmen findes alle steder  

Ifølge forskning på området bliver hver fjerde kvinde i Danmark udsat for fysisk eller psykisk vold fra en partner eller ekspartner gennem sit liv. Derfor mener Mette Marie Yde, direktør i Danner, at samarbejdet kan skabe opmærksomhed omkring det alvorlige samfundsproblem:  

“Kunsten kan noget helt særligt, når vi skal forstå det, der er svært og sårbart at tale om. Den taler til vores følelser på en måde, som fakta og statistikker ikke kan. Samtidig er gamle værker med til at forme vores forestillinger om kærlighed og relationer. Derfor er vi rigtig glade for, at Den Jyske Opera har valgt at nytænke Carmen og bruge værket til at sætte fokus på partnervold og partnerdrab. Vi håber, at forestillingen kan bidrage til at nedbryde tabuet om partnervold, sætte gang i en vigtig samtale – og nå voldsudsatte og pårørende med budskabet om, at der er hjælp at hente.” 

Mette Marie Yde, direktør i Danner

Instruktør Johanne Holten påpeger, at Carmen er bemærkelsesværdigt nuanceret i sit portræt af den kvindelige hovedkarakter, og at hun viser os den vold, kvinder altid og stadig udsættes for – den vold, der kan ske for alle kvinder:  

”I virkeligheden træder vi videre i komponisten Bizets spor, som i forhold til forlægget – romanen Carmen fra 1845 – virkelig har gjort Carmen til en meget mere raffineret karakter. I operaen har Carmen sit eget liv, sin egen stemme, på en måde hun slet ikke har i romanen. Hun er både sårbar, barsk og meget menneskelig. Dét, der sker for hende, kan ske for alle, og det er sket for kvinder gennem hele verdens- og kulturhistorien og sker stadig den dag i dag. Det er ”A Tale as old as Time”, og derfor er det vigtigt for os aktivt at varetage operafortællingen om Carmen. For hun findes alle steder.”  

Johanne Holten, instruktør

Vidnesbyrd fra voldsudsatte kvinder

Samarbejdet mellem Den Jyske Opera og Danner består af flere dele: Foruden løbende vidensdeling omkring forekomsten af og mekanismerne bag partnervold og -drab består samarbejdet af fotoudstillingen Red min søster, der i både ord og billeder fortæller en række vidnesbyrd fra voldsudsatte kvinder. Udstillingen blev til i 2021 i et samarbejde mellem Danner, blomsterkunstner Poppykalas, fotograf Sarah Buthmann og Femina og kan nu for første gang ses på spillesteder i hele landet i forbindelse med, at Carmen turnerer i efteråret.  

Hvor kan du opleve Carmen og Red min søster?

Carmen og dermed også Red min søster kan opleves i Sønderborg, Esbjerg, Vejle, København, Albertslund, Odense, Aalborg, Herning, Randers og Aarhus i perioden 23. oktober – 30. november. 

Læs mere om forestillingen og billetter.

The post Nyt samarbejde mellem Danner og Den Jyske Opera sætter fokus på partnervold og -drab  appeared first on Danner.

Høringssvaret er sendt til Socialministeriet d. 21. august 2026 og kan downloades her. 

Danner vil hermed komme med bemærkninger til Social- og Boligministeriets udkast til forslag til lov om ændring af lov om socialtilsyn og forskellige andre love (udmøntning af aftale om styrket indsats mod snyd og svigt på sociale tilbud og afskaffelse af ikke godkendte tilbud).  

Danner bakker op om lovforslagets ambition om at styrke indsatsen mod snyd og svigt på sociale tilbud. Mennesker i udsatte positioner skal kunne have tillid til, at sociale tilbud drives fagligt og økonomisk forsvarligt, og at offentlige midler anvendes til den indsats, de er afsat til. 

Danner vil gerne benytte muligheden for at fremhæve to centrale hensyn i vores høringssvar, som vi mener, bør stå tydeligt i den videre regulering: 

For det første bør selvmøderprincippet på § 109-området fastholdes som et centralt beskyttelsesprincip, og de økonomiske problemstillinger, der kan være forbundet med selvmødermodellen, bør ikke løses ved at begrænse voldsudsattes direkte adgang til hjælp. 

For det andet bør den særlige økonomiske interessekonflikt, der kan opstå, når et tilbud både træffer afgørelse om optagelse og udskrivning og samtidig kan have en privatøkonomisk interesse i tilbuddets belægning og opholdslængde, håndteres strukturelt gennem et krav om nonprofit. 

Endelig skal det understreges, at de øgede kontrol- og oplysningskrav bør ses i sammenhæng med den samlede udvikling på socialtilsynsområdet og udformes proportionalt og risikobaseret, så øget administration ikke sker på bekostning af den faglige og borgerrettede kerneopgave. 

Selvmøderprincippet skal fastholdes 

Krisecentre efter servicelovens § 109 er omfattet af selvmøderprincippet. Det indebærer, at en person udsat for vold kan henvende sig direkte til et krisecenter uden forudgående kommunal visitation, og at det er lederen af krisecentret, der træffer afgørelse om optagelse og udskrivning. 

For Danner er det afgørende, at selvmøderprincippet fastholdes.  

Mennesker udsat for vold kan have behov for akut sikkerhed og beskyttelse. I den situation må adgangen til et krisecenter ikke afhænge af forudgående kommunal visitation, sagsbehandling eller godkendelse. Den direkte adgang er en central del af den beskyttelse, § 109 skal sikre. Selvmøderprincippet er således ikke alene en visitationsmodel. Det er et beskyttelsesprincip. 

En begrænsning eller afskaffelse af selvmøderprincippet er derfor efter Danners opfattelse ikke en relevant løsning på de økonomiske problemstillinger, som lovforslaget adresserer. De økonomiske risici skal i stedet håndteres på den økonomiske side af konstruktionen og ikke ved at begrænse den voldsudsattes adgang til hjælp. 

Selvmøderprincippet bør følges af et krav om nonprofit 

Selvmøderprincippet indebærer en særlig konstruktion: Tilbuddet træffer selv den faglige afgørelse om optagelse og udskrivning, mens opholdet finansieres af offentlige midler. Efter Danners opfattelse bør denne konstruktion ikke kunne kombineres med privat profitudtag. Tilbud omfattet af selvmøderprincippet bør derfor drives nonprofit. 

Muligheden for privat profitudtag indebærer en strukturel risiko for interessekonflikt, når den aktør, der træffer afgørelse om optagelse og udskrivning, samtidig kan have en privatøkonomisk interesse knyttet til tilbuddets belægning og opholdslængde. 

Det afgørende er ikke, om det i den enkelte sag kan dokumenteres, at økonomiske interesser konkret har påvirket en afgørelse. Reguleringen bør være indrettet sådan, at dette økonomiske incitament ikke er til stede. 

For mennesker udsat for vold skal der være fuld tillid til, at afgørelser om optagelse og udskrivning alene træffes på baggrund af en faglig vurdering af behovet for beskyttelse og støtte. 

Et strukturelt værn frem for alene øget kontrol 

Danner støtter lovforslagets fokus på at styrke kontrollen med personer omkring tilbuddene og skabe større gennemsigtighed om blandt andet ledelse, nærtstående relationer og koncernstrukturer. Det er relevante greb i indsatsen mod snyd, svigt og misbrug af offentlige midler. 

På selvmøderområdet bør reguleringen imidlertid efter Danners opfattelse gå et skridt videre. Her er der mulighed for at forebygge en central risiko gennem selve rammerne for driften. En strukturel risiko for interessekonflikt bør ikke alene kontrolleres. Den bør så vidt muligt fjernes. 

Et krav om nonprofit vil ikke i sig selv sikre høj faglig kvalitet eller forsvarlig drift. Der vil fortsat være behov for et stærkt og risikobaseret socialtilsyn. Men nonprofit vil fjerne muligheden for privat økonomisk gevinst knyttet til et offentligt finansieret ophold, hvor tilbuddet samtidig har kompetencen til at træffe afgørelse om optagelse og udskrivning. 

Et nonprofitkrav skal samtidig være reelt. Reguleringen bør derfor omfatte både direkte profitudtag og indirekte værdioverførsler til private ejere, nærtstående eller koncernforbundne parter, eksempelvis gennem uforholdsmæssige husleje-, administrations- eller konsulentaftaler. 

Et driftsoverskud er derimod ikke i sig selv problematisk. Overskud kan være nødvendigt for robust drift, investeringer og udvikling af kvalitet. Det afgørende er, at midlerne anvendes inden for organisationens sociale og formålsbestemte virksomhed og ikke udloddes som privat profit. 

Nye krav bør være proportionale med det problem, de skal løse 

Danner bakker op om et stærkt socialtilsyn og relevante krav til dokumentation og gennemsigtighed. Samtidig bør lovforslaget ses i sammenhæng med de øvrige ændringer på socialtilsynsområdet, herunder indførelsen af et mere risikobaseret socialtilsyn, øget økonomisk styring, takstlofter og udvidede oplysningskrav. 

Samlet set tegner der sig en markant udvikling i reguleringen af det specialiserede socialområde. Danner anerkender behovet for, at tilbud dokumenterer deres arbejde og afrapporterer relevante oplysninger til tilsynet med det klare formål at sikre gennemsigtighed, bæredygtighed og høj faglig kvalitet. 

Samtidig indebærer de samlede tiltag en betydelig stigning i de administrative opgaver for tilbuddene. For mange tilbud vil dette uundgåeligt betyde, at tid og ressourcer flyttes fra den direkte indsats til borgerne. 

For specialiserede tilbud, herunder § 109-tilbud, er dette særligt væsentligt. Tilbuddene arbejder med borgere i akutte og komplekse livssituationer, hvor den faglige kapacitet og tilstedeværelsen omkring borgeren er afgørende. En regulering, der ikke tager højde for tilbuddenes forskellige risikoprofiler, målgrupper og organisatoriske konstruktioner, kan derfor få utilsigtede konsekvenser for kvaliteten i den borgerrettede indsats. 

Der er en risiko for, at systemet i stigende grad kommer til at belønne styrbarhed og dokumenterbarhed frem for sikkerhed, specialisering og faglig kvalitet. Det centrale bør fortsat være, om tilbuddene løser deres kerneopgave med høj kvalitet og sikkerhed – ikke alene om de kan dokumentere og “bevise” forsvarlig drift. 

Danner anbefaler derfor, at socialtilsynets oplysningskrav og kontrol målrettes efter konkret risiko og differentieres efter tilbudstype og organisatorisk konstruktion. 

Nye krav bør være proportionale med det problem, de skal løse, og de samlede administrative og økonomiske konsekvenser bør indgå i vurderingen af reguleringen. Nødvendige merudgifter som følge af nye myndighedskrav bør samtidig kunne afspejles i tilbuddenes budgetter og takster. 

Danner finder det desuden vigtigt, at reguleringen af det specialiserede socialområde understøtter udvikling og dokumentation af den borgerrettede faglige kvalitet. Der bør derfor være tydelige og differentierede kvalitetskrav til de borgerrettede indsatser, som tager højde for indsatsens målgruppe og formål. 

På baggrund af ovenstående anbefaler Danner, at:  

• selvmøderprincippet på § 109-området fastholdes som en central beskyttelse af voldsudsattes direkte adgang til hjælp og ikke anvendes som reguleringsgreb i indsatsen mod snyd og svigt. 

• der udarbejdes tydelige reguleringer af profitudtag, herunder et konkret krav om nonprofitdrift på § 109-området (e.g. tilbud som arbejder under selvmøderprincippet), således at økonomiske overskud anvendes til drift, investeringer og kvalitetsudvikling inden for organisationens sociale og formålsbestemte virksomhed.  

• socialtilsynets kontrol og oplysningskrav målrettes efter konkret risiko og differentieres efter tilbudstype og organisatorisk konstruktion, 

• de samlede administrative konsekvenser af nye krav indgår i vurderingen af reguleringen, således at øget dokumentation ikke sker på bekostning af den borgerrettede kerneopgave. 

• der udvikles tydelige og differentierede kvalitetskrav til de borgerrettede indsatser, tilpasset de forskellige målgrupper og indsatsers karakter. 

Danner vil afslutningsvist anmode ministeriet om fremover at blive optaget på høringslisten til ministeriets lov- og beslutningsforslag på områder, der vedrører vores målgruppe af voldsudsatte kvinder og børn, samt vores virke som §109-tilbud. 

The post Høringssvar – Socialtilsynet og styrket indsats mod snyd og svigt på sociale tilbud appeared first on Danner.

Høringssvaret er sendt til Socialministeriet d. 20. august 2026 og kan downloades her.

Danner takker for muligheden for at afgive bemærkninger til udkastet til ændring af vejledning om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær.

Generelle bemærkninger

Danner er fortsat grundlæggende kritisk over for indførelsen af begrebet forældrefremmedgørelse i forældreansvarsloven. I vores høringssvar til lovændringen i 2024 advarede vi blandt andet om risikoen for, at begrebet kan underminere barnets perspektiv og medføre, at oplysninger om vold og omsorgssvigt overses eller fejlfortolkes.

Begrebet er imidlertid nu indført i lovgivningen, og derfor er det afgørende, at vejledningen opstiller tydelige faglige og retssikkerhedsmæssige værn for dets anvendelse.

Danner finder det positivt, at vejledningen flere steder understreger hensynet til barnets bedste og beskyttelsen mod vold. Vi finder dog, at vejledningen på en række centrale punkter bør skærpes for at forebygge de risici, vi tidligere har påpeget i høringssvaret.

Betegnelsen ”faktabaseret begreb” legitimerer et omstridt begreb

Det fremgår af vejledningen, at forældrefremmedgørelse ikke er et psykologfagligt begreb, men et ”selvstændigt faktabaseret begreb”. Danner finder betegnelsen problematisk, fordi den tilfører begrebet faglig autoritet og giver indtryk af, at det hviler på et entydigt og sikkert fagligt grundlag. Det fremgår imidlertid ikke, hvilke kriterier, hvilken evidens eller hvilke faglige metoder betegnelsen ”faktabaseret” bygger på.

Dette er særligt problematisk i lyset af Europarådets ekspertgruppe GREVIOs seneste evaluering af Danmark. GREVIO udtrykker alvorlig bekymring (”grave concern”) over indførelsen af forældrefremmedgørelse i forældreansvarsloven og advarer direkte mod at legitimere ”parental alienation” eller lignende begreber. GREVIO peger blandt andet på risikoen for, at sådanne begreber kan underminere oplysninger om vold og svække beskyttelsen af voldsudsatte kvinder og børn.1

Når begrebet nu er indført ved lov, finder Danner det afgørende, at vejledningen ikke bidrager til yderligere at legitimere det. Danner anbefaler derfor, at betegnelsen ”selvstændigt faktabaseret begreb” udgår, og at vejledningen i stedet tydeligt beskriver de faglige, retssikkerhedsmæssige og beskyttelsesmæssige risici ved anvendelsen af begrebet.

Barnets perspektiv skal stå centralt

Det er positivt, at vejledningen fastholder barnets bedste som det bærende princip. Samtidig finder Danner det problematisk, at forældrefremmedgørelse beskrives med henvisning til situationer, hvor barnets negative følelser over for en forælder ikke er i overensstemmelse med barnets ”faktiske erfaringer”, og hvor barnets adfærd ikke vurderes at afspejle ”den reelle situation”.

Formuleringerne risikerer at svække legitimiteten af barnets eget perspektiv ved på forhånd at åbne for, at barnets udsagn og reaktioner fortolkes som resultat af påvirkning fra en forælder. Der kan være mange og komplekse årsager til, at et barn ikke ønsker kontakt eller samvær. Barnets modstand må derfor ikke i sig selv tages som udtryk for forældrefremmedgørelse.

Danner anbefaler, at vejledningen tydeligt fastslår, at barnets egne oplevelser og perspektiver skal tillægges selvstændig betydning, og at årsagerne til modstand mod kontakt skal undersøges åbent og helhedsorienteret uden en på forhånd fastlagt forklaringsramme.

Vold skal afdækkes før forældrefremmedgørelse

Danner finder det positivt, at vejledningen understreger, at det kan være berettiget at afbryde barnets kontakt med en forælder for at beskytte barnet, herunder ved fysisk eller psykisk vold mellem forældrene eller mod barnet. Vejledningen understreger desuden, at manglende dokumentation for vold ikke nødvendigvis betyder, at der foreligger samarbejdschikane eller forældrefremmedgørelse.

Danner oplever imidlertid, at voldsudsatte kvinder i stigende grad frygter, at deres forsøg på at beskytte sig selv og barnet – herunder selve krisecenteropholdet – senere vil blive anvendt imod dem i sager om samvær, bopæl eller forældremyndighed. Det kan afholde voldsudsatte fra at fortælle om volden, søge hjælp eller handle på egen og barnets sikkerhed.

Samtidig er det Danners erfaring, at der ikke altid er tilstrækkelig specialiseret voldsfaglig viden i det familieretlige system. Det øger risikoen for, at reaktioner på vold eller handlinger foretaget for at beskytte barnet fejltolkes og bortforklares som samarbejdschikane eller forældrefremmedgørelse.

Danner anbefaler derfor, at vejledningen tydeligere fastslår, at oplysninger eller tegn på vold, stalking, kontrol, frygt eller omsorgssvigt skal afdækkes, før der drages konklusioner om forældrefremmedgørelse. I sådanne sager bør der foretages en specialiseret børne- og voldsfaglig vurdering med fokus på barnets egne erfaringer, voldens dynamik, eventuel fortsat kontrol efter samlivsophøret og risikoen for barnet og den voldsudsatte forælder. Vejledningen kan med fordel fastsætte følgende:

• Hvilke oplysninger der kan indgå i den specialiserede børne- og voldsfaglige vurdering.
• Hvilken dokumentation der kræves (Danner anbefaler, at der indhentes dokumentation fra andre kilder end blot læge- og politifaglige).
• Hvordan barnets egne udsagn skal vægtes.
• Hvordan oplysninger om vold og kontrol skal undersøges.
• Hvornår et specialiseret team skal inddrages.

Det bør samtidig sikres, at denne vurdering foreligger, før der træffes indgribende afgørelser om samvær, bopæl eller forældremyndighed.

The post Høringssvar – Vejledning om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær appeared first on Danner.

PROGRAM

Tale: Vold mod kvinder og børn er ikke en privat sag – v. Mette Marie Yde, direktør i Danner

Tid: Fredag d. 21. august kl. 12:30-13:00 
Sted: Musikscenen 

Vold mod kvinder og børn foregår ofte bag lukkede døre og bliver ofte betragtet som en privat sag. Men volden hører ikke til bag hjemmets fire vægge.
Den rammer familier, arbejdspladser, skoler og lokalsamfund. Og den har alvorlige og ofte livslange konsekvenser for den, der udsættes for den.

Derfor er vold i nære relationer et samfundsproblem, som vi har et fælles ansvar for at forebygge, opdage og stoppe.

I denne tale sætter Danners direktør, Mette Marie Yde, fokus på, hvorfor vold mod kvinder og børn angår os alle. Hvordan forebygger vi vold, før den eskalerer? Hvordan sikrer vi, at mennesker udsat for vold får hjælp i tide? Og hvilket ansvar har vi som medmennesker, fagpersoner, politikere og samfund for at reagere, når vold finder sted?

Tale ved: Mette Marie Yde, direktør i Danner.

Find arrangementet her.

Debat: Moderne maskulinitet / Toxic maskulinitet

Tid: Fredag d. 21. august kl. 14:00-15:00 
Sted: Fængselsgården 

Hvordan finder vi nye måder at være mand på?
Forventningerne til det at være mand er i forandring. Gamle idealer udfordres, nye fællesskaber vokser frem, og flere taler åbent om identitet, trivsel, relationer og ansvar. Men hvad betyder moderne maskulinitet egentlig – og hvem er med til at forme den?

I denne debat mødes forskere, praktikere og stemmer fra civilsamfundet til en samtale om maskulinitet i en tid, hvor normer og roller er under forandring. Hvordan skaber vi plads til flere måder at være mand på? Hvilken betydning har det for fællesskaber, ligestilling og mental trivsel? Og hvordan kan vi tale om emnet på en måde, der inviterer flere med i samtalen?

Kom og vær med i en debat om identitet, forventninger og de fællesskaber, vi ønsker at bygge for fremtidens generationer.

Medvirkende: Mads Krause (Dansk Mandesamfund), Maibrit Berlau (Generalsekretær, Sex og Samfund), Mette Marie Yde (Direktør, Danner), Christian Groes (antropolog, forfatter, forsker og foredragsholder), Nicholas Woollhead (Internetpersonlighed), Andreas Beck Kronborg (Sekretariatschef, DareGender). Moderator: Momo Moumen Machlah (Parkouratlet og MOT AMBASSADØR) .  

Find arrangementet her

Talk: Når partnervold ender i drab – og det, vi kan gøre, før det er for sent

Tid: Fredag d. 21. august kl. 16:00-17:00 
Sted: Boghandleren 

Hvert femte drab i Danmark er et partnerdrab. Men partnerdrab sker sjældent ud af det blå. Forud for drabene er ofte gået vold, kontrol og mønstre, som alt for ofte bliver overset.

I denne samtale taler Danners direktør, Mette Marie Yde, med Politiken-journalist Line Vaaben, der bl.a. står bag den prisvindende bog ”En forudsigelig forbrydelse” om partnerdrab på kvinder og er aktuel med bogen “Dem, vi stolede på – drabet på Maria From Jakobsen”.

Kom med, når Mette Marie Yde og Line Vaaben mødes til en indsigtsfuld samtale om partnervoldens dynamikker og spørger: Hvorfor kaldes partnerdrab en forudsigelig forbrydelse? Hvordan bliver vi bedre til at genkende volden, før den bliver livsfarlig? Og hvilke forandringer kræver det i vores samfund?

Medvirkende: Mette Marie Yde (Direktør, Danner) og Line Vaaben (Journalist på Politiken og forfatter)

Find arrangementet her

The post Mød Danner på Folkemøde Møn appeared first on Danner.

LOKK er en landsdækkende medlems- og interesseorganisation for mere end 50 non-profit-krisecentre efter servicelovens § 109. Danner er en selvejende nonprofitorganisation med drift af krisecenter samt mange års specialiseret viden om vold i nære relationer, forebyggelse og beskyttelse af voldsudsatte kvinder og børn.

Vi vil hermed fremsætte bemærkninger til bekendtgørelsen om socialtilsynets økonomiske vejledning.

Vi er positive over for, at økonomi eksplicit indgår som et kvalitetskriterium i socialtilsynets samlede vurdering. Det er nødvendigt, at offentligt finansierede tilbud drives økonomisk ansvarligt. Vi mener, at det er positivt, at tilsynet eksplicit vurderer bæredygtighed, transparens og proportionalitet mellem kvalitet, pris og målgruppe. Dog finder vi det nødvendigt at påpege en række bekymringer ved den måde, hvorpå disse kriterier vurderes.

Om brugen af standardiserede mål for økonomisk kvalitet

LOKK og Danner anbefaler, at:

• Grundlaget for sammenlignelige indsatser i højere grad differentieres ud fra organisatoriske og finansielle vilkår.
• Der udarbejdes tydelige og differentierede kvalitetskrav til de borgerrettede indsatser på socialområdet, tilpasset indsatsens målgruppe.

Vejledningens kriterium om proportionalitet mellem kvalitet, pris og målgruppe bygger i praksis på en sammenlignende økonomisk rimelighedsvurdering, hvor økonomiske nøgletal sammenholdes med udvalgte strukturelle kvalitetsindikatorer inden for en gruppe af tilbud, der vurderes som sammenlignelige.

Denne sammenligningsmodel fremstår imidlertid utilstrækkeligt differentieret i forhold til tilbuddenes organisatoriske og finansielle vilkår, herunder ejerskabsform, adgang til kapital, reinvesteringsforpligtelser og mulighed for risikospredning. Nonprofitorganisationer har eksempelvis ofte andre omkostningsstrukturer som følge af dokumentationskrav fra fonde, fundraising, medlemsdemokrati og bestyrelsesarbejde.

Økonomiske nøgletal er således ikke neutrale størrelser, men afspejler konkrete strukturelle forudsætninger. Hvis disse ikke indgår eksplicit i vurderingen, risikerer sammenligningen at blive misvisende.

Uklarhed om kriteriet “borgerrettede timer”

LOKK og Danner anbefaler, at:

• Der fastsættes en tydelig og ensartet afgrænsning samt gennemsigtige retningslinjer for opgørelse af kriteriet om borgerrettede timer.

Det fremgår ikke tydeligt, hvilke funktioner der indgår i opgørelsen, og hvordan medarbejdere med sammensatte funktioner skal kategoriseres. På krisecentre er den borgerrettede indsats ofte integreret med dokumentation, koordinering, sikkerhedsarbejde og praktiske opgaver, som samlet understøtter beskyttelses- og støtteformålet i § 109. En snæver eller uensartet fortolkning kan derfor give et reduceret billede af den faktiske indsats.

Uden en klar og operationel definition risikerer kriteriet at blive anvendt forskelligt på tværs af tilbud og tilsyn, hvilket kan svække retssikkerheden og sammenligneligheden i vurderingen.

Regnskabstekniske forskelle påvirker sammenligneligheden

LOKK og Danner anbefaler, at:

• Socialtilsynet i sine sammenlignende vurderinger i højere grad baserer sig på funktionel ækvivalens frem for alene regnskabsmæssig placering.

Vi vil desuden påpege, at forskelle i ejerforhold og organisatorisk opbygning kan medføre, at funktionelt sammenlignelige udgifter fremgår forskelligt i regnskaberne.

Eksempelvis vil rengøringspersonale og viceværtsfunktioner i nogle tilbud være ansat internt og dermed fremgå som lønudgifter, mens tilsvarende funktioner i andre tilbud, eksempelvis hvor bygningen ejes eksternt, indgår som en del af husleje eller tilkøbte serviceydelser. Der er således tale om ensartede funktioner, som regnskabsmæssigt placeres på forskellige budgetlinjer afhængigt af organisering.

Hvis sådanne forskelle ikke håndteres eksplicit i den økonomiske vurdering, kan sammenligninger komme til at hvile på regnskabstekniske forhold frem for reelle prioriteringer. Det kan give et skævt billede af både omkostningsniveau og ressourceanvendelse.

Samlet set er der en risiko for, at standardiserede økonomiske kriterier – uden tilstrækkelig differentiering og metodisk præcision – utilsigtet kan favorisere kapitalstærke og koncernbaserede tilbud, mens mindre og civilsamfundsforankrede tilbud fremstår strukturelt svagere, uden at dette nødvendigvis afspejler kvaliteten af den borgerrettede indsats.

Økonomiske kvalitetskriterier bør afspejle de rettighedsbaserede tilbud

LOKK og Danner anbefaler at:

• Vurderingen af økonomisk kvalitet på 109-området tager udgangspunkt i tilbuddenes retlige forpligtelser og formål frem for klassiske drifts- og markedskriterier.

Det er problematisk, at vejledningen anvender én samlet økonomisk ramme for både planlagte tilbud og akuttilbud omfattet af selvhenvenderprincippet, herunder krisecentre efter servicelovens § 109.

Krisecentre er rettighedsbaserede tilbud, hvortil adgangen ikke afhænger af kommunal visitation eller planlagt kapacitetsstyring, men af borgerens akutte behov for beskyttelse. Dette indebærer en grundlæggende uforudsigelighed i belægning og økonomi, som adskiller sig markant fra planlagte tilbud. Hvis økonomisk bæredygtighed og effektivitet fortolkes snævert ud fra belægningsgrader, takstniveauer og standardiserede nøgletal, risikerer det at skabe et pres for visitation og prioritering, hvilket er uforeneligt med selvhenvenderprincippet og karakteren af § 109 som et rettighedsbaseret beskyttelsestilbud.

Behov for et endeligt opgør med profitudtag på selvhenvender-tilbud

LOKK og Danner forstår profitudtag som den praksis, hvor øremærkede midler og økonomisk overskud trækkes ud til ejere og investorer i stedet for at blive anvendt til drift eller geninvesteret i tilbuddet, eksempelvis til faglig udvikling, vedligeholdelse eller kvalitetsudvikling af indsatsen.

LOKK og Danner anbefaler at:

• Vejledningen justeres med klarere reguleringer af profitudtag, herunder et forbud mod at trække midler tiltænkt sårbare borgere ud til profit.

Krav til gennemsigtighed er et skridt på vejen, men det er ikke tilstrækkeligt til at sikre, at offentlige midler anvendes i overensstemmelse med tilbuddets sociale formål.

Vi anerkender, at vejledningen styrker gennemsigtigheden ved koncernlignende konstruktioner gennem krav om oplysning om interne transaktioner, husleje, administrationsbidrag og overførsler mellem enheder. Vejledningen lægger op til proportionalitetsvurderinger af overskud, udlodning og prisniveau imod tilbuddets øvrige kvalitet, med muligheden for at markere tilbud som “uforholdsmæssigt dyre”. Samtidig fastsættes der ingen klare grænser for, hvornår profitniveauer, udlodning eller indirekte profitudtag anses for uacceptable.

Vi finder det vanskeligt at forstå, hvorfor vejledningen ikke tager tydeligere stilling til disse grænser, herunder stiller vi os undrende overfor beslutningen om ikke at indføre et egentligt profitloft på et område, der i overvejende grad er skattefinansieret. Hvis det politiske mål er at komme velfærdskriminalitet til livs, sætte en stopper for profitudtag og sikre, at offentlige midler anvendes i overensstemmelse med sociale formål, er vejledningen et skridt – men ikke en løsning.

The post Høringssvar – Socialtilsynets økonomiske tilsyn med sociale tilbud appeared first on Danner.