Danner konstaterer med glæde, at der er sat afgørende midler af i SSA-puljen til de succesfulde indsatser til voldsudsatte kvinder og børn, Sig det til nogen og Jeg er her også. Det giver mulighed for både at fastholde tilbuddene og udvide til flere steder i landet.  

Flere voldsudsatte børn får hjælp fra årsskiftet  

SSA-aftalen afsætter 4 millioner kr. til Jeg er her også, hvor børn, der har levet i familier med vold, får hjælp igennem gruppeforløb. Trods veldokumenteret effekt, stod indsatsen til at lukke ved årsskiftet grundet manglende finansiering. Men med den politiske aftale kan Danner både bevare den nuværende indsats i København, Randers og Holstebro og udvide til krisecentre i Ringsted, Sønderborg og Kolding.  

”Mange af de børn, vi hjælper, har aldrig delt med nogen, hvad de har stået i. De tror, de er alene, og skammer sig. Hos os møder de både børn, der har oplevelser som dem selv, og voldsfagligt personale, der hjælper dem. Derfor er den nye aftale så vigtig,” siger Mette Marie Yde, direktør i Danner.  

Hurtigere hjælp til voldsudsatte kvinder flere steder i landet  

Den nye SSA-aftale betyder også, at Danner får 5,7 millioner kr. til Sig det til nogen. For de penge kan vi reducere ventetiden markant for voldsudsatte kvinder i København i tilbuddet Sig det til nogen og samtidig udbrede indsatsen, så flere voldsudsatte kvinder flere steder i landet kan få adgang til hjælp. 

”Det kræver mod at række ud efter hjælp, når du lever i vold. Og så er det ikke bare tæt på ubærligt at skulle oplyse, at der er 10 måneders ventetid – det kan også være decideret farligt. For vi ved, at det farligste tidspunkt for en voldsudsat kvinde er, når hun bryder med volden. Det er dér, risikoen for drab øges. Og så er det klart: Hjælp skal ikke afhænge af postnummer – vores ambition er selvfølgelig, at alle voldsudsatte skal kunne få hjælp,” siger Mette Marie Yde.  

Udspil til finansiering til langsigtet strategi matcher ikke ambitionen 

Forhandlingerne om finansloven foregår stadig. I regeringens udspil var der afsat 175 millioner kroner over fire år til en langsigtet national strategi mod partnervold og -drab. Danner har tidligere kritiseret, at finansieringen hverken matcher behovet eller de politiske ambitioner og fastholder fortsat sin kritik. 

”Det foreslåede beløb er i bedste fald kun en my bedre end tidligere handleplaner på området. Det er klart, at vi i Danner bliver ved med at presse på her. For hvis vi bare kalder det en langsigtet strategi på papiret, mens finansieringen stort set ligger på niveau med den tidligere kortsigtede handleplan, så er vi jo ikke kommet særlig langt”, siger Mette Marie Yde og fortsætter:  

”Og når vi så samtidig kan se til lande, der har valgt at investere væsentligt mere i at nedbringe partnervold, fx Spanien, så bliver det jo helt åbenlyst, at det her er meget langt fra at være godt nok”. 

Fakta om Sig det til nogen og Jeg er her også:  

• Danner driver i samarbejde med krisecentre i København, Randers, Holstebro, Kolding, Sønderborg og Ringsted Sig det til nogen, som er et ambulant forløb for voldsudsatte kvinder. Der er aktuelt 10 måneders ventetid på Sig til det nogen i København. Samtidig er der begrænset adgang for voldsudsatte kvinder i store dele af landet.  

• Jeg er her også er et voldsfagligt gruppetilbud til børn, der har levet i familier med vold. Tilbuddet findes i dag i Danner i København og på krisecentrene i Holstebro og Randers.  

• Både Sig det til nogen og Jeg er her også viser positive effekter. For voksne mindskes risikoen for depression og ensomhed samtidig med, at sikkerheden øges, hvilket er vigtigt for at forebygge ny vold og partnerdrab. Børnene møder kompetent personale og børn med lignende oplevelser, og følelser af skam og ensomhed erstattes med forståelse, støtte og nye handlemuligheder.     

• SSA-aftalen afsætter i alt 9,7 mio. kr. til Sig det til nogen og Jeg er her også.  

For yderligere oplysninger kontakt presse- og kommunikationskonsulent, Asger Bach Holst, på tlf. +45 29 43 67 35 eller mail abh@danner.dk  

The post Danner jubler: Ny aftale sikrer vigtig finansiering til voldsudsatte kvinder og børn  appeared first on Danner.

Høringssvaret er sendt til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering d. 5. november 2026.

Danner takker for muligheden for at komme med bemærkninger til styrelsens udkast til bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed og vejledningen hertil.  

Generelle bemærkninger  

Vores bemærkninger til bekendtgørelsen er overordnet set de samme som til det udkast, der tidligere blev sendt i høring. Vi ser meget positivt på forslaget, som udgør et vigtigt og nødvendigt skridt i retning af bedre beskyttelse af personer, der er udsat for vold – herunder særligt voldsudsatte kvinder. Det er afgørende, at mennesker, der tvinges til at forlade både bolig og arbejde som følge af vold, ikke mødes med økonomiske sanktioner i dagpengesystemet. Forslaget bidrager til at fjerne en væsentlig strukturel barriere for sikkerhed, selvstændighed og genopbygning efter vold. 

Vi er særligt positive over, at krisecentererklæringer anerkendes som dokumentation. Dette afspejler en nuanceret forståelse af de vilkår, voldsudsatte kvinder lever under, herunder at politianmeldelse ikke altid er mulig eller hensigtsmæssig. 

Vi ser også positivt på de ændringer i dokumentationskravet i vejledningen, der er foretaget på baggrund af den tidligere høring. Jo færre unødvendige oplysninger, der skal dokumenteres, jo bedre stillet er de voldsudsatte kvinder, der skal friholdes for karantæne.  

For spørgsmål kontakt vicedirektør Winnie Alim på wal@danner.dk   
eller +45 30 78 58 48. 

The post Høringssvar – Selvforskyldt ledighed appeared first on Danner.

Gisèle Pelicots grusomme historie er gået verden rundt. I næsten ti år blev hun bedøvet og udsat for seksuelle overgreb og voldtægt af fremmede mænd i sit eget hjem. Det hele var orkestreret af hendes egen mand, der også filmede de mange overgreb.   

 En afgørende stemme i debatten 

Under den efterfølgende retssag insisterede Gisèle Pelicot på at give afkald på sin ret til anonymitet, fordi hun mente, at alle skulle se, hvem forbryderne var. Det blev også omdrejningspunktet i Pelicots anmelderroste selvbiografi ‘En hyldest til livet: Skammen skal skifte side’, som udkom i starten af 2026, hvor hun modigt, ærligt og sårbart fortæller om sine oplevelser og om at finde sig selv og livet igen på den anden side. 

“Gisèle Pelicot har med sin heroiske og historiske ageren startet en enormt vigtig samtale om, at det ikke er ofrene for kønsbaseret og seksualiseret partnervold, der skal skamme sig, men derimod overgrebsmændene. Hun er blevet en helt afgørende stemme i debatten, og hendes mod har inspireret og rørt tusindvis af mennesker verden over og har samtidigt være med til at nedbryde tabuet om seksuelle overgreb og vold i nære relationer, ” siger Mette Marie Yde, direktør i Danner. 

 Denne pris tilhører alle kvinder 

“Det er med dyb bevægelse og en overvældende taknemmelighed, at jeg i dag modtager Danners ærespris. At modtage denne anerkendelse her i Danmark fra en organisation, der hver eneste dag kæmper for at beskytte og støtte kvinder, der er udsat for vold, berører mig dybt. Denne pris tilhører alle disse kvinder – dem, der har fundet styrken til at tale, men også dem, der stadig lever i tavshed og frygt,” siger Gisèle Pelicot. 

“Jeg modtager denne anerkendelse med ydmyghed, men også med håb. Fordi jeg ønsker at tro på, at holdninger kan ændre sig. Fordi jeg i dag ved, at vores stemmer og vores handlinger kan være med til at bringe samfundet fremad.” 

Må de aldrig føle skam 

Til at modtage Danners ærespris på vegne af Gisèle Pelicot, var forlagschef Mette Mayli Albæk fra Politikens Forlag, som er den danske udgiver af Gisèle Pelicots nye bog, der udkom verden over i januar 2026 på 20 sprog. 

”Giséle Pelicot viser på tydeligste vis, hvordan bøger kan få afgørende betydning for andre mennesker. Mange kendte den frygtelig sag fra medierne, men i En hyldest til livet gennemgår læseren alle følelser – vrede, sorg, afmagt og heldigvis også håb og stolthed. Giséle Pelicot vender en tragedie på hovedet og giver andre kvinder mod til at bryde med fysisk og psykisk vold. Det er forbilledligt og derfor er vi meget stolte af denne pris.” siger Mette Mayli Albæk, forlagschef for nonfiktion på Politikens Forlag. 

Om sin nye bog siger Gisèle Pelicot selv: ”Med denne bog håber jeg at kunne formidle et budskab om styrke og mod til alle dem, der udsættes for svære prøvelser. Må de aldrig føle skam. Og med tiden, må de endda lære at nyde livet igen og finde fred.” 

Om Danners Ærespris 

Danners Ærespris gives til en person, en gruppe eller en organisation, som har gjort en særlig indsats for voldsudsatte kvinder og børn i Danmark eller internationalt.    

Prisen overrækkes i år den 2. november i forbindelse med en fejring af Danners fødselsdag. Den blev uddelt første gang i 2009. Tidligere prismodtagere tæller blandt andre den afghanske kvinderettighedsorganisation, DAWEO, retsmediciner Asser Thomsen og journalist Line Vaaben, strafferetsprofessor Trine Baumbach, forfatter Niels Frank samt billedhugger Kirsten Justesen. 

For yderligere oplysninger kontakt presse- og kommunikationskonsulent i Danner Asger Bach Holst på tlf.: +45 29 43 67 35 eller mail abh@danner.dk 

The post Gisèle Pelicot modtager Danners Ærespris 2026 appeared first on Danner.

Hvor meget må man tjene på mennesker, der har brug for vores hjælp? 

Dét spørgsmål er for alvor rykket op på den politiske dagsorden, efter statsminister Mette Frederiksen på Socialdemokratiets årsmøde stemplede ind i debatten om velfærdskriminalitet. Her satte hun spørgsmålstegn ved, om man skal kunne tjene store penge på de mest udsatte mennesker i vores samfund – og om et profitloft på sociale tilbud kan være en løsning. 

Det er en vigtig debat. Men når det handler om kvinder, der har været udsat for partnervold og har brug for et krisecenter, bør vi stille spørgsmålet endnu mere specifikt: 

Hvorfor skal nogen overhovedet kunne tjene penge på, at en voldsudsat kvinde bliver boende på et krisecenter? 

Dagbladet Informations afdækning af de private, kommercielle krisecentre den seneste tid har vist, hvorfor spørgsmålet er nødvendigt. 

Avisen har blandt andet fortalt om Aisha, der boede næsten tre år på et privat, kommercielt krisecenter. På et tidspunkt kostede hendes ophold kommunen 11.500 kroner om dagen mod en almindelig takst på 3.325 kroner. Da hun senere talte alene med sin kommunale sagsbehandler, blev det vurderet, at centret havde haft en økonomisk interesse i at fremstille hendes situation som værre, end den var – og dermed holde hende længere på krisecentret. 

Vi kan selvfølgelig ikke drage konklusioner om alle private, kommercielle krisecentre på baggrund af enkelte sager. Men historien viser en grundlæggende udfordring.  

For der er i dag et hul i sociale botilbud, hvor blandt andet krisecentre kan bruges til at tjene penge udenom staten. Helt konkret sker det ved, at krisecentre foretager deres egne visitationer af borgere, der akut har brug for hjælp. Kommunen skal derfor ikke inddrages i beslutninger om opholdets relevans, pris eller længde. 

Dagbladet Information kan fortælle, at der i 2019 var seks private, kommercielle krisecentre. Det tal er vokset til 26 krisecentre i 2026.Det tegner et billede af et område i vækst, hvor voldsudsatte kvinder og børn kan ses som en forretning med mulighed for at tjene mange penge. Og det bør vi se nærmere på.  

Kvinden er ikke en kunde 

Når en kvinde flygter fra partnervold, er det ikke for sjov. Vi ved, at risikoen for partnerdrab er størst i forbindelse med, at en voldsudsat kvinde forlader sin partner. Hun er ofte bange, i chok og kan have sine børn med sig.  

Det er derfor altafgørende, at hun kan mødes af professionelle folk, der har solid voldsfaglig viden til at kunne skabe sikkerhed, tryghed og omsorg for hende – og de ofte medfølgende børn – med det samme.  

På krisecentre opererer vi under selvhenvenderprincippet. Det betyder kort fortalt, at den voldsudsatte borger skal kunne henvende sig direkte uden først at skulle visiteres af kommunen. Når behovet for sikkerhed opstår, er det akut, og derfor er det ikke en mulighed, at visitation skal gå gennem kommunen. Vores system er derfor særligt indrettet på dette område, hvor det er op til det enkelte krisecenter, om kvinden skal indskrives, og hvornår hun er klar til at flytte videre. Kommunen betaler regningen. 

Det giver mening, når vurderingen alene handler om kvindens behov, og om hvorvidt kvindens behov ligger inden for krisecentrets opgave. Men hvis krisecentret også er en privat virksomhed, der tjener penge på hvert døgn, kan der opstå en interessekonflikt, som ikke burde være en del af et system, der skal hjælpe mennesker ud af vold. 

Private krisecentre kan både være selvejende og kommercielt drevne, og det private ejerskab er i sig selv ikke problemet. Problemet opstår, når økonomiske interesser kan få betydning for, hvordan kvindens behov vurderes, og hvor længe hendes ophold på krisecenter varer. 

Når butikken skal løbe rundt 

Informations afdækning viser, at det ikke kun er en teoretisk bekymring. På krisecentret, hvor Aisha boede, fortæller tidligere medarbejdere om et mønster, hvor kvinder angiveligt blev holdt længere, når der var færre indskrevne kvinder. Ifølge Socialtilsynet blev der talt om, at ”butikken skulle løbe rundt”. 

Den formulering rammer noget centralt:  

For hvis en kvindes ophold samtidig er centrets indtægt, bliver hendes behov for hjælp en del af centrets forretningsgrundlag.  

Profitloft er ikke nødvendigvis nok 

Derfor er det positivt, at vi nu – også på Christiansborg – diskuterer, om man skal kunne tjene penge på velfærden. Men på krisecenterområdet er et profitloft ikke svaret. 

For et profitloft regulerer, hvor meget man må tjene – udover det, personalet får i løn og de øvrige reelle omkostninger ved at drive et krisecenter. Det fjerner ikke nødvendigvis det økonomiske incitament til at drive tilbuddet med et overskud, der kan trækkes ud til privat forbrug ud over den løn, man allerede har fået. 

På et krisecenter er det særligt problematisk, fordi den samme aktør kan have indflydelse på, hvor længe en kvinde opholder sig – og dermed på, hvor meget der kan faktureres. 

Det bør vi ikke kun forsøge at kontrollere os ud af. I stedet bør vi indrette systemet, så incitamentet ikke er der i første omgang. 

Pengene skal blive i den sociale opgave 

Det betyder ikke, at krisecentre ikke må have overskud. Tværtimod skal et godt krisecenter have en sund økonomi. Der skal være råd til dygtige medarbejdere, sikkerhed, ordentlige fysiske rammer og udvikling af faglighed og kompetencer. 

Men der er forskel på et overskud og en privat fortjeneste. Og hvis offentlige midler er afsat til at hjælpe kvinder og børn ud af vold, bør pengene blive i den sociale opgave. 

Det handler ikke om at være for eller imod private aktører. Det handler om, at voldsudsatte kvinder og børns sikkerhed og behov for hjælp altid skal komme først.  

Kvinder, der flygter fra partnervold, skal ikke være grundlag for profit. Og derfor skal vi tage profitmotivet helt ud af ligningen. 

The post Vi skal sætte en stopper for, at kvinder på flugt fra partnervold kan være en forretning  appeared first on Danner.

Regeringen er nu kommet med sit forslag til finansloven for 2027.  

Her er der blandt andet lagt op til at afsætte 175 millioner kroner over fire år til arbejdet med en langsigtet national strategi mod partnervold og partnerdrab.  

Og at regeringen nu har anerkendt nødvendigheden af en sådan strategi – og nu sat penge af til den – er godt og vigtigt, mener Danners direktør Mette Marie Yde:  

”Det er bestemt positivt, at politikerne har lyttet til alle os, der længe har råbt op om behovet for en langsigtet strategi. Det har vi efterlyst i årevis. Og det er godt, at regeringen lægger op til, at strategien skal bygge oven på de indsatser, vi allerede har på området, og som vi ved virker,” siger hun. 

Hun fremhæver også vigtigheden i, at regeringen i finanslovsforslaget anerkender, at det særligt er kvinder, der rammes af den groveste og mest livstruende partnervold. 

Problemet er bare, at finansieringen til strategien ikke følger ambitionerne på området, pointerer Mette Marie Yde: 

”Hvis vi bare kalder det en langsigtet strategi på papiret, mens finansieringen stort set ligger på niveau med den tidligere kortsigtede handleplan, så er vi jo ikke kommet særlig langt,” siger hun.  

I den tidligere handleplan mod partnervold og partnerdrab blev der afsat 136 millioner kroner i perioden 2023-2026. De 175 millioner kroner, der lige nu er lagt op til med den nye strategi, svarer derfor kun til en begrænset stigning i finansieringen – på trods af, at ambitionen nu er en længere og mere omfattende strategi. 

Andre lande går længere 

Samtidig kan Danmark se til lande, der har valgt at investere langt mere ambitiøst i kampen mod partnervold. Spanien har for eksempel lavet en flerårig national strategi med hundredvis af konkrete initiativer mod kønsbaseret vold og afsat, hvad der svarer til cirka otte milliarder danske kroner over en femårig periode. 

”Vi ved fra andre lande, at det kræver politisk vilje og investeringer, hvis man vil flytte udviklingen. Spanien er et godt eksempel på, hvad der kan ske, når en langsigtet strategi følges af en betydelig finansiering og konkrete initiativer. Det niveau af ambition har vi brug for i Danmark,” siger Mette Marie Yde. 

Omkring 118.000 kvinder bliver hvert år udsat for partnervold i Danmark. Og volden rammer ikke kun den kvinde, der udsættes for den. Hvert sjette barn vokser op i et hjem med vold. 

Netop derfor har Danner i flere år efterlyst en samlet, langsigtet strategi, der kan styrke indsatsen mod partnervold – fra forebyggelse og opsporing til beskyttelse og hjælp efter volden. 

Danner vil bidrage – men holder fast i kritikken 

Danner melder sig samtidig klar til at bidrage til arbejdet med strategien – netop fordi organisationen har mange års erfaring med, hvad der virker, og hvor der stadig mangler hjælp: 

”Vi har mange års erfaring med kvinder og børn, der lever med vold, og vi ved derfor, at hjælpen til de voldudsatte ikke er tilstrækkelig i dag. Den erfaring vil vi gerne bringe ind i arbejdet. Men vi kommer også til at holde fast i, at ambitionerne skal følges af den finansiering, der skal til for at føre dem ud i livet,” siger Mette Marie Yde. 

Voldsudsatte børn risikerer at stå uden hjælp 

Samtidig er der også et mere akut problem i finanslovsforslaget, påpeger Danner-direktøren.  

For Danners indsats, Jeg er her også, som hjælper børn, der har været vidne til vold mod deres mor eller selv har været udsat for vold, mangler finansiering fra årsskiftet. 

Det betyder, at en veldokumenteret indsats risikerer at dreje nøglen om – og at organisationen om få måneder ikke kan fortsætte hjælpen til de voldsudsatte børn, der allerede er i forløb, eller tage imod nye børn, der har brug for hjælp 

”Det er et alvorligt problem. For lige nu ved vi faktisk ikke, om vi kan fortsætte hjælpen til de børn, der allerede er i et forløb, eller hjælpe de børn, der står klar til at få hjælp. Det er svært at forklare, at en indsats, der dokumenteret hjælper børn, risikerer at lukke, fordi finansieringen udløber,” siger Mette Marie Yde.  

En evaluering af Jeg er her også viser, at 9 ud af 10 børn oplever, at de har fået det bedre efter at være startet i forløbet. 

Mette Marie Yde opfordrer derfor politikerne til både at hæve ambitionsniveauet for finansieringen af den nationale strategi og finde en løsning for Jeg er her også: 

”Det er godt, at der nu bliver taget et vigtigt skridt mod en langsigtet indsats mod partnervold. Men hvis vi vil skabe reel forandring, skal ambitionerne følges af en finansiering, der matcher problemet. Og samtidig skal vi kunne hjælpe de børn, der har brug for os lige nu,” afslutter hun. 

The post Langsigtet strategi mod partnervold og -drab endelig på finansloven – men finansieringen følger ikke ambitionen  appeared first on Danner.

Danner er i en positiv udvikling, hvor flere og flere danskere bakker op om vores arbejde og vores sag. Det betyder, at vi nu står over for at samtænke, systematisere, automatisere og personalisere vores fundraisingindsatser og vores loyalitetsskabende kommunikation til donorer. Det gælder særligt for private donorer, der støtter med månedlige beløb, men også i forhold til singledonationer fra private samt samarbejder med fonde og virksomheder.   

Til en nyoprettet stilling som CRM-manager leder vi derfor efter dig, der skal have det forkromede overblik over vores fundraising-, betalings-, CRM- og kommunikationssystemer, og som forstår at få dem til at spille bedst muligt sammen Vi har brug for en person, der kan tage projektlederansvar, når der er behov for det, og som samtidig kan arbejde sammen med fundraising- og kommunikationskolleger om at omsætte de dataindsigter, du har genereret, til konkrete tiltag i fundraising og kommunikation.    

Stillingen vil være en blanding af udvikling, drift og løbende optimering, og din rolle vil skifte mellem at være ansvarlig for processer og levere ind til andre kolleger. Vi forventer, at du kan lære os en masse om segmentering, data, optimering og integrationer – og at du selv har lyst til at lære og bidrage til vores samlede digitale kommunikation. Det kan fx være ved at opsætte landingpages på vores websites, give en hånd med nyhedsbreve eller noget tredje der understøtter den digitale kommunikation med henblik på fundraising.  

Vi prioriterer at skabe synergi mellem vores presse, SoMe, kampagner, events og fundraising, og som CRM-manager forventer vi derfor også, at du har blik for og lyst til at bidrage til, at dataindsigter kan kvalificere den røde tråd gennem al vores eksterne kommunikation – samtidig med at vi har øje for personaliseringen. Du bliver en del af kommunikations- og fundraisingteamet, som hører til afdelingen for Kommunikation og Viden. I afdelingen får du 16 engagerede og fagligt stærke kolleger, der alle arbejder for vores fælles sag: en verden fri for vold mod kvinder og børn.  

Dine primære arbejdsopgaver  

Som CRM-manager bliver du både ansvarlig for og udførende i forhold til at:  

• Segmentere data om Danners donorer og (sammen med dine fundraising- og kommunikationskolleger) omsætte analyserne til nye initiativer med henblik på hvervning, loyalitet og genhvervning.  
• Udvikle, drive og løbende optimere automatiserede kommunikationsflows til Danners private donorer. 
• Udvikle databaserede indsigter til brug for Danners fundraising indenfor fonde og puljer– og efter udvikling stå for løbende drift og optimering. 
• Være ansvarlig for vores CRM-system og arbejdet heri.  
• Bidrage til Danners samlede fundraisingindsats og kommunikation.   

Din profil 

Vi forventer, at du har: 

• Mindst 2 års arbejdserfaring (efter færdiggjort uddannelse) fra en lignende stilling. Din specifikke uddannelsesbaggrund er ikke afgørende.   
• Analytiske kompetencer, der gør dig i stand til at indsamle, bearbejde og omsætte data til konkrete indsigter og beslutninger.  
• Forståelse for samspillet mellem digitale systemer, herunder konkrete integrationer, og solid erfaring med at arbejde i CRM-systemer og e-mail-automationssystemer. Det er ikke afgørende hvilke systemer, du kender til – det vigtige er, at du har konkret erfaring fra en lignede stilling og forstår, hvordan du kan omsætte dine kompetencer til Danners behov.  
• Forståelse for medlemsrekruttering, loyalitetsprogrammer og genhvervning.  
• Projektlederkompetencer så du kan stå i spidsen for processerne fra A til Z – selvfølgelig altid med dine kolleger og din leder i ryggen og med mulighed for sparring.  

Vi arbejder pt. med Mailchimp, Donorfy, Online Fundraising og WordPress. Kender du til et eller flere af disse er det en fordel, men ikke et krav. Det vigtigste er, at du har flair for digitale systemer og kan se, hvordan de kan spille bedst muligt sammen.    

NGO-erfaring er også en fordel, men ligeledes ikke et krav. Du kan også have en kommerciel baggrund, og nu have lyst til at omsætte dine kompetencer i en ny kontekst.  

Som person er du initiativrig og god til at eksekvere – samtidig med, at du har blik for dine kollegers fagligheder og øje for den overordnede strategiske retning. Derudover er det vigtigt, at du: 

• Evner og kan lide at finde kreative løsninger på komplekse problemer. 
• Har et godt overblik, er detaljeorienteret når det kommer til data og har evnen til at træffe beslutninger. 
• Har stærke relationelle kompetencer og forstår, hvorfor, hvordan og hvornår du inddrager dine kolleger i dit arbejde. 
• Trives med komplekse opgaver og kan håndtere dem selvstændigt og sikkert. 

Du bliver en del af et ambitiøst team, hvor vi sammen sætter barren højt, hjælper hinanden når der er travlt, og samtidig interesserer os for hinanden som mennesker.  

Vi tilbyder 

Danner er en privat, humanitær organisation, der arbejder nationalt og internationalt for at stoppe vold mod kvinder og børn og for ligestilling mellem kønnene. Vi er ca. 60 ansatte og 180 frivillige, der sammen løser organisationens mangeartede opgaver.  Vi tilbyder en arbejdsplads med højt til loftet, gode medarbejdervilkår og uformelle samarbejdsrelationer. I hverdagen vægter vi rummelighed, humor og åbenhed højt. Vi er en organisation, hvor alle brænder for arbejdet for en verden fri for vold mod kvinder og børn, og hvor der samtidig er mulighed for at skabe en fornuftig balance mellem arbejds- og familieliv. 

Ansøg om stillingen 

Stillingen er på 37 timer om ugen inkl. ½ times daglig frokostpause. Der kan forekomme aften- og weekendarbejde udenfor normal arbejdstid. Løn efter Danners lønmodel. 

Ansøgning, CV og relevant dokumentation sendes i én samlet pdf hurtigst muligt og senest d. 28. oktober til job@danner.dk – skriv ”CRM-manager” i emnelinjen. Vi afholder samtaler i uge 45 og 48. Stillingen ønskes besat pr. 1. januar 2027.  

Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge stillingen uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering mv.  

Eventuelle spørgsmål til stillingen kan rettes til vicedirektør og leder af Kommunikation & Viden, Winnie Alim, på tlf. 3078 5848 eller fundraiser, Natashia Kamarainen, på tlf. 3078 5861.

The post Danner søger CRM-manager appeared first on Danner.

Alle er velkomne til Kulturnatten i Danner. Her giver vi med temaet ”Voldens stemmer” ordet videre til dem, der selv har oplevet partnervold – kvinderne, de pårørende og børnene. Gennem personlige fortællinger, samtaler og oplæg får du et sjældent indblik i partnervoldens dynamikker og konsekvenser. 

Du kan også opleve premieren på en fotoudstilling om kvælningsvold, tage på en stemningsfuld skattejagt og høre oplæg om partnervold fra Danners eksperter. Vi fortæller også den enestående historie om Dannerhuset, når vi inviterer på rundvisning – fra grevinde Danner fik huset bygget for 151 år siden, til kvindebevægelsens besættelse i 1979 og til i dag, hvor huset blandt andet danner ramme om Danners krisecenter for voldsudsatte kvinder og børn. 

PROGRAM  

SAMTALER OG OPLÆG I TELTET PÅ DANNERHUSETS FORPLADS 

Kl. 18:00-18:45: Den voldsudsatte kvindes stemme: Kan vi stoppe partnerdrab, før det er for sent?

Alt for ofte læser vi i medierne om en kvinde, der er blevet dræbt af sin partner. Faktisk er hvert femte drab i Danmark et partnerdrab. Og mange tænker: Hvordan kunne det ske? Men partnerdrab sker sjældent ud af det blå. Ofte går vold, kontrol, trusler eller stalking forud – og med den rette viden og de rette indsatser kan vi blive bedre til at gribe ind i tide. Danners direktør, Mette Marie Yde, stiller skarpt på den nyeste viden om mønstrene bag partnerdrab, de nyeste politiske tiltag – og hvad der stadig skal til for at forebygge, at kvinder bliver dræbt af deres partner.

Kl. 19:00-19:45: Barnets stemme: Når mor og børn søger beskyttelse på krisecenter
 
Hvad sker der, når en mor og hendes børn flytter ind på et krisecenter? Hvordan ser hverdagen ud med skole, venner, leg og familieliv, når hjemmet for en tid er Dannerhuset? Og hvordan arbejder Danner med at skabe tryghed og støtte både mor og børn i at bearbejde volden og komme videre? 

Leder af Danners krisecenter Susanne Lamhauge giver et indblik i hverdagen på krisecenter og fortæller om arbejdet med at støtte kvinder og børn videre mod et liv uden vold. 

Kl. 20:00-20:45: Den pårørendes stemme: Samtale med Line Vaaben og Marianne From Jakobsen om bogen ”Dem, vi stolede på” 

I oktober 2020 blev psykolog Maria From Jakobsen dræbt af sin mand, sognepræst Thomas Gotthard. I bogen ”Dem, vi stolede på” skildrer forfatter Line Vaaben Marias liv frem mod drabet og de pårørendes oplevelse af pludselig at stå midt i en af landets mest omfattende kriminalsager. Danners direktør, Mette Marie Yde, taler med Line Vaaben og Marias søster, Marianne From Jakobsen, om sorgen efter drabet og oplevelsen af svigt – først fra et menneske, de stolede på, og siden fra det system, de havde forventet ville støtte og beskytte dem. 

Kl. 21:00-21:45: Barnets stemme: Samtale med forfatter Morten Pape om romanen ”Månebarn” 

Med afsæt i sin nyeste roman Månebarn møder Morten Pape Danners vicedirektør, Winnie Alim, til en samtale om vold i hjemmet og voldens konsekvenser på tværs af generationer. Med afsæt i Mortens arbejde med at udforske sin mors og mormors historie sætter samtalen fokus på, hvad det kan betyde at vokse op i et hjem præget af vold, utryghed og svigt – og hvordan vold former børn, familier og relationer langt ind i voksenlivet. 

Kl. 22:00-22:45: Den voldsudsatte kvindes stemme: Forstå partnervoldens dynamikker 

”Hvorfor går hun ikke bare?” Det spørgsmål kommer ofte op, når samtalen falder på partnervold. Danners rådgivningschef, Karen Lauritsen, tager dig med ind i den voldsudsatte kvindes virkelighed og giver en indføring i partnervoldens dynamikker. Bliv klogere på de forskellige voldsformer, voldsspiralen og på, hvordan vold, kontrol, frygt og håb kan væve sig ind i et parforhold – og gøre det svært at erkende volden og bryde ud af den. 

Kl. 23:00-23:30: Den pårørendes stemme: Kærlighed eller kontrol? Aftenkaffe og samtalesalon om de røde flag for partnervold  

Er du bekymret for en god veninde? Har du brug for at vide, hvilken hjælp voldsudsatte kvinder kan tilbydes? Eller vil du bare gerne vide mere om tegnene for partnervold? Rund din Kulturnat af hos Danner med en kop varm kaffe og en åben samtalesalon med Danners rådgivningschef, Karen Lauritsen. Vi runder aftenen af med refleksion og dialog og giver dig mulighed for at stille spørgsmål om partnervold til en af Danners eksperter. 

GUIDET RUNDVISNING: OPLEV DET HISTORISKE DANNERHUS INDEFRA 

Danners frivillige giver dig en unik mulighed for at komme indenfor murerne i Dannerhuset – et hus som grevinde Danner fik opført, og som stod færdigt i 1875. Rundvisningen foregår i den åbne del af Dannerhuset, hvor du blandt andet kan se de ikoniske malede kvindetegn indefra. Af hensyn til krisecenterets beboere samt deres privatliv og sikkerhed kommer du ikke til at se boligerne i huset.  

Rundvisningen foregår i hold af 30 personer. Der er et begrænset antal pladser, og tilmelding sker på dagen i teltet på pladsen foran Dannerhuset fra kl. 17:30.  Kom derfor i god tid, hvis du vil sikre dig en plads. 

/ Kl. 18-22 

SKATTEJAGT FOR BØRN: I SPORENE PÅ GREVINDE DANNER 

Tag familien med på en stemningsfuld skattejagt i efterårsmørket. Med lommelygte og skattekort i hånden kan børn og deres voksne gå på opdagelse efter grevinde Danners skjulte spor og hemmeligheder. Undervejs lærer I om grevinde Danners liv og kvindekampens historie – fortalt i børnehøjde. 

Lommelygte og skattekort udleveres i teltet på pladsen foran Dannerhuset. Skattejagten foregår udendørs omkring Dannerhuset og ved Monumentet for grevinde Danner på den anden side af gaden. I gennemfører selv skattejagten i eget tempo – og bagefter venter der en lille præmie til børnene. 

/ Kl. 18-24 

PREMIERE: FOTOUDSTILLING OM KVÆLNINGSVOLD 

Kvælningsvold er en af de mest alvorlige former for partnervold – og en af de mest oversete. Halvdelen af kvinderne på krisecentre og mere end hver femte kvinde i Danners rådgivningscenter har været udsat for kvælningsvold. Volden kan medføre varige hjerneskader, PTSD, angst og er en væsentlig risikofaktor for partnerdrab. 

På årets Kulturnat har Danners nye fotoudstilling premiere. Gennem personlige fortællinger og fakta sætter udstillingen fokus på kvælningsvoldens alvor, konsekvenser og de tegn, vi alt for ofte overser. Udstillingen kan ses på pladsen foran Dannerhuset. 

/ Kl. 18- 24 

PRAKTISK INFO OG BILLET  

Tid: Fredag den 9. oktober 2026 kl. 18-24
Sted: Danner, Nansensgade 1, 1366 Kbh K. 
Pris: Gratis adgang med kulturpas 
Alder: For alle 

Billetten til Kulturnatten er et kulturpas, som koster 125 kr. Kulturpasset kan købes digitalt på www.kulturnatten.dk fra den 11. september eller i alle 7-Eleven butikker i Hovedstadsområdet fra den 28. september. 

The post Kom til Kulturnatten 2026 i Danner: Få indblik i partnervold gennem stærke fortællinger, kunst, kultur og rundvisning appeared first on Danner.

Siden 2018 har Sig det til nogen med stor succes hjulpet tusindvis af voldsudsatte kvinder flere steder i landet. Sig det til nogen er et gratis ambulant forløb for kvinder og pårørende til kvinder, der lever med partnervold. Over halvdelen af kvinderne har børn, som ofte har været vidne til volden eller selv været udsat for vold. Disse børn er en ofte overset målgruppe, som står uden hjælp. Og netop derfor blev tilbuddet Jeg er her også etableret i 2024. 

Indsatsen virker: 9 ud af 10 børn får det bedre 

Jeg her også er en del af Sig det til nogen og er sat i verden for at hjælpe børn, der har været vidne til vold mod mor eller selv været udsat for vold. Tilbuddet hjælper børn og unge i alderen 6 til 17 år med at sætte ord på det, de har oplevet – ofte for allerførste gang.  

Danner driver Jeg er her også i samarbejde med krisecentre i Holstebro og Randers. 

I Jeg er her også skaber vi et trygt rum, hvor børnene kan bearbejde deres traumer. De møder andre børn, der har levet i vold, og får hjælp af erfarne psykologer og pædagoger.

Det er vigtigt, fordi børn, der lever i hjem med partnervold, ofte er en alvorlig overset målgruppe i den sociale indsats. De lever med utryghed, skyld og skam – ofte uden adgang til specialiserede voldsfaglige tilbud. 

”Det var rart at møde og snakke med andre børn. Jeg er ikke længere så bange.”

Barn i Jeg er her også 

En evaluering af Jeg er her også viser tydelig effekt: 9 ud af 10 børn fortæller, at de har fået det bedre efter at være startet i forløbet. De oplever, at de ikke er alene. At dét, de har været udsat for, ikke er normalt. Og at der er en voksen, der lytter og tror på dem. 

“Det har været godt at være i gruppen, fordi man møder andre børn, der har oplevet det samme. Det er godt at finde ud af, at man ikke er den eneste.”

Barn i Jeg er her også. 

Børnenes Danmark – men ikke voldsudsatte børn? 

Men trods den veldokumenterede effekt af indsatsen, står Jeg er her også uden finansiering ved udgangen af 2026. Efter nytår vil døren, der før åbnede op til tryghed, hjælp og håb, være lukket. 

Det står i skarp kontrast til regeringens vision om ‘Børnenes Danmark’. I regeringsgrundlaget står der, at “Det er regeringens vision, at alle børn i Danmark får en god og tryg opvækst” – og regeringen har samtidig forpligtet sig til at “udarbejde en strategi mod vold mod børn i hjemmet, der tager udgangspunkt i børn som selvstændige individer med egne rettigheder og behov.” 

Vi er selvsagt meget enige i regeringens vision. Netop derfor undrer det os, at man ikke for længst har valgt at afsætte de beskedne midler, der skal til, for at langtidssikre en veldokumenteret indsats som Jeg er her også. 

For handler det om mange milliarder? Nej. Tværtimod. For blot 2,1 mio. kr. årligt kan Jeg er her også fortsætte i København, Randers og Holstebro på den anden side af nytår. Og for yderligere 1,9 mio. har vi mulighed for at udbrede indsatsen til både Ringsted, Sønderborg og Kolding.  

Med andre ord: Det giver ikke mening at lukke en veldokumenteret og vellykket indsats, som allerede er i drift, når udgifterne til at fortsætte driften – og udvikle tilbuddet – er så beskedne i det store billede.  

Om Jeg er her også 

Gruppeforløbet er for børn, der har oplever vold eller voldsomme konflikter i hjemmet. Formålet med gruppen er at give børnene et rum, hvor deres oplevelser og følelser får plads. Vi ved, at mange børn i den situation føler sig alene og har stor gavn af at mødes med andre børn, der har oplevet noget tilsvarende. Vi oplever, at børnene kan have behov for at fortælle om oplevelser, de har haft med for eksempel deres far, mor eller i skolen, som har gjort dem kede af det, bekymrede eller forvirrede. Samtidig støtter vi den voldsudsatte mor, så hun kan hjælpe og støtte barnet bedst muligt. I gruppen er der også plads til hygge, leg og sjov. 

Spejling i andre børn  

Gennem børnegrupperne skaber kompetente børnefaglige medarbejdere med specialiseret viden om vold et trygt rum, hvor barnet kan dele erfaringer med andre børn i samme situation. Gennem spejling i andre børn erfarer barnet – også, at det ikke er det eneste barn i verden, der har en familie med sådanne problemer. Det kan bidrage til at ensomhedsfølelsen mindskes. 

Fakta om Jeg er her også 

• Jeg er her også blev etableret i 2024 med puljemidler fra Social – og Boligstyrelsen. 
• Jeg er her også er et samarbejde mellem Danner, Holstebro krisecenter og Randers krisecenter. 
• Jeg er her også er et gruppeforløb for børn og unge i alderen 6-17 år, som har været vidne til vold mod deres mor eller selv har været direkte udsat for vold. 
• Flest børn henvises indtil videre til Jeg er her også gennem relationen til deres mor, enten fordi hun er i forløb hos Sig det til nogen eller har haft et krisecenterophold. 
• En midtvejsevaluering viser, at 9 ud af 10 børn føler sig hjulpet i gruppen. 

Kontakt

For mere information kontakt Danners rådgivningschef, Karen Lauritsen på kgl@danner.dk.

The post ‘Jeg er her også’ truet af lukning: Skal vi svigte voldsudsatte børn?  appeared first on Danner.

Debatindlægget er skrevet af Mette Marie Yde, direktør i Danner, og Thomas Enghausen, Næstformand i FOA, og er bragt i Socialmonitor d. 3. september 2026.

I dag skal socialminister Monika Rubin i samråd om økonomien på private sociale tilbud.

Samrådet kommer efter en række kritiske sager om snyd, svigt og store udbytter på socialområdet. Sager, der med god grund har rejst spørgsmålet om, hvordan vi sikrer, at offentlige midler bliver brugt til det, de er sat af til.

Derfor er det godt og vigtigt, at politikerne tager problemet op. For det er nødvendigt at få styr på reglerne. Vi skal have et stærkt tilsyn, klare krav og konsekvenser, når nogen snyder eller svigter.

Men vi bør også spørge, om vi har indrettet systemet rigtigt til at begynde med. For når vi giver offentlige kroner til et socialt tilbud, bør det være helt på sin plads at spørge: Hvad skal der ske med pengene, hvis tilbuddet giver overskud?

Skal pengene blive i tilbuddet og bruges på faglighed, kvalitet og udvikling? Eller skal de kunne udbetales til de private ejere som tillæg til den løn, de allerede får?

Et driftsoverskud er ikke i sig selv et problem. Det kan være nødvendigt for en robust drift, investeringer og udvikling af kvalitet. Men når pengene er givet til en social opgave, bør de også blive i den sociale opgave – og ikke tages ud til egen profit, hvor de kan ende med at blive brugt på privatforbrug som biler, huse, bonusser eller ferier.

Når økonomi og sikkerhed mødes

Det er også derfor, vi følger samrådet med stor interesse. Det er oplagt, at det også fører til en større diskussion af, hvordan vi indretter et socialområde, hvor offentlige midler først og fremmest bruges på de mennesker, de er sat af til.

Det spørgsmål er især vigtig på krisecenterområdet.

Her kan en voldsudsat kvinde selv henvende sig direkte på et krisecenter uden først at skulle visiteres af sin kommune. Det er afgørende, fordi behovet for sikkerhed kan opstå akut – forskning viser nemlig, at risikoen for partnerdrab er størst, når den voldsudsatte kvinde forlader sin partner.

Hos Danner møder vi kvinder, hvor netop den direkte adgang har været afgørende for, at de kan komme i sikkerhed.

Samtidig er krisecentrene offentligt finansierede. Krisecentret laver en faglig vurdering af, hvem der har behov for beskyttelse, og hvornår en kvinde kan flytte videre, mens opholdet betales af hendes hjemkommune. Det betyder, at vi skal være særligt opmærksomme på, hvilke økonomiske incitamenter, vi bygger ind i systemet.

For når beslutninger om ophold på krisecentre samtidig kan have økonomisk betydning for den aktør, der driver tilbuddet, kan der opstå en interessekonflikt. Og det, mener vi, skal håndteres. Vi har et ansvar for at sikre, at kommunen og de mennesker, der er udsat for vold, har fuld tillid til, at afgørelser om deres ophold og udskrivning af krisecentre alene træffes på baggrund af en faglig vurdering af deres behov for beskyttelse og støtte.

Vi skal fjerne profitmotivet

Derfor mener vi, at der skal indføres et konkret krav om non-profitdrift på § 109-området om krisecentre.

Et non-profitkrav skal samtidig være reelt. Reguleringen bør derfor omfatte både direkte profitudtag og indirekte værdioverførsler til private ejere, nærtstående eller koncernforbundne parter. Det kan for eksempel være gennem uforholdsmæssige husleje-, administrations- eller konsulentaftaler.

Det betyder ikke, at et nonprofit-krisecenter ikke må have overskud. For selvfølgelig skal der være plads til en sund økonomi, investeringer og udvikling af kvaliteten. Forskellen er bare, at pengene bliver i tilbuddet og bliver brugt på den sociale opgave.

Vi skal sikre, at økonomiske interesser ikke bliver en del af ligningen, når vi tager beslutninger om mennesker i en udsat situation. Det absolut vigtigste må være, at en person, der flygter fra vold, kan stole på at behovet for beskyttelse vejer tungere end økonomien.

The post Danner og FOA: Profitmotivet skal være taget ud af ligningen, når vi træffer beslutninger om mennesker i udsathed appeared first on Danner.

Selvom Carmen blev opført første gang i 1875, er dens tematikker yderst relevante i dag. Carmen bliver nemlig udsat for vold og slået ihjel af Don José, efter hun har forladt ham.  

Hvert år udsættes omkring 118.000 kvinder i Danmark for partnervold, og alene i 2025 blev 16 kvinder dræbt – mindst 9 af dem af en partner eller ekspartner. Vi ved også at hvert 5. drab i Danmark er et partnerdrab. Det gør, som operachef Anne Barslev påpeger, operaen utrolig relevant for nutidens og virkelighedens Carmen’er:  

”Carmen er én af de vigtigste operaheltinder at forstå, idet alt for mange kan spejle sig selv eller én, de kender i hendes historie. Når spejlingen mellem kunst og virkelighed er så relevant, skal vi gennem operaen også turde lytte til virkelighedens Carmen’er. For når et af verdens største operaværker omhandler så massivt et samfundsproblem som partnervold og -drab, kan vi bruge værket til at give nye vinkler, dybde og forståelse af et emne, vi ellers kun præsenteres for i overskrifter og forfærdelige statistikker. Jeg er både ydmyg og stolt over, at vi via Danners store arbejde på området kan fortælle og nuancere kvindernes fortællinger igennem kunst, formidling, talks og vidnesbyrd.”

Anne Barslev , operachef i Den Jyske Opera

Carmen findes alle steder  

Ifølge forskning på området bliver hver fjerde kvinde i Danmark udsat for fysisk eller psykisk vold fra en partner eller ekspartner gennem sit liv. Derfor mener Mette Marie Yde, direktør i Danner, at samarbejdet kan skabe opmærksomhed omkring det alvorlige samfundsproblem:  

“Kunsten kan noget helt særligt, når vi skal forstå det, der er svært og sårbart at tale om. Den taler til vores følelser på en måde, som fakta og statistikker ikke kan. Samtidig er gamle værker med til at forme vores forestillinger om kærlighed og relationer. Derfor er vi rigtig glade for, at Den Jyske Opera har valgt at nytænke Carmen og bruge værket til at sætte fokus på partnervold og partnerdrab. Vi håber, at forestillingen kan bidrage til at nedbryde tabuet om partnervold, sætte gang i en vigtig samtale – og nå voldsudsatte og pårørende med budskabet om, at der er hjælp at hente.” 

Mette Marie Yde, direktør i Danner

Instruktør Johanne Holten påpeger, at Carmen er bemærkelsesværdigt nuanceret i sit portræt af den kvindelige hovedkarakter, og at hun viser os den vold, kvinder altid og stadig udsættes for – den vold, der kan ske for alle kvinder:  

”I virkeligheden træder vi videre i komponisten Bizets spor, som i forhold til forlægget – romanen Carmen fra 1845 – virkelig har gjort Carmen til en meget mere raffineret karakter. I operaen har Carmen sit eget liv, sin egen stemme, på en måde hun slet ikke har i romanen. Hun er både sårbar, barsk og meget menneskelig. Dét, der sker for hende, kan ske for alle, og det er sket for kvinder gennem hele verdens- og kulturhistorien og sker stadig den dag i dag. Det er ”A Tale as old as Time”, og derfor er det vigtigt for os aktivt at varetage operafortællingen om Carmen. For hun findes alle steder.”  

Johanne Holten, instruktør

Vidnesbyrd fra voldsudsatte kvinder

Samarbejdet mellem Den Jyske Opera og Danner består af flere dele: Foruden løbende vidensdeling omkring forekomsten af og mekanismerne bag partnervold og -drab består samarbejdet af fotoudstillingen Red min søster, der i både ord og billeder fortæller en række vidnesbyrd fra voldsudsatte kvinder. Udstillingen blev til i 2021 i et samarbejde mellem Danner, blomsterkunstner Poppykalas, fotograf Sarah Buthmann og Femina og kan nu for første gang ses på spillesteder i hele landet i forbindelse med, at Carmen turnerer i efteråret.  

Hvor kan du opleve Carmen og Red min søster?

Carmen og dermed også Red min søster kan opleves i Sønderborg, Esbjerg, Vejle, København, Albertslund, Odense, Aalborg, Herning, Randers og Aarhus i perioden 23. oktober – 30. november. 

Læs mere om forestillingen og billetter.

The post Nyt samarbejde mellem Danner og Den Jyske Opera sætter fokus på partnervold og -drab  appeared first on Danner.