Siden 2018 har Sig det til nogen med stor succes hjulpet tusindvis af voldsudsatte kvinder flere steder i landet. Sig det til nogen er et gratis ambulant forløb for kvinder og pårørende til kvinder, der lever med partnervold. Over halvdelen af kvinderne har børn, som ofte har været vidne til volden eller selv været udsat for vold. Disse børn er en ofte overset målgruppe, som står uden hjælp. Og netop derfor blev tilbuddet Jeg er her også etableret i 2024. 

Indsatsen virker: 9 ud af 10 børn får det bedre 

Jeg her også er en del af Sig det til nogen og er sat i verden for at hjælpe børn, der har været vidne til vold mod mor eller selv været udsat for vold. Tilbuddet hjælper børn og unge i alderen 6 til 17 år med at sætte ord på det, de har oplevet – ofte for allerførste gang.  

Danner driver Jeg er her også i samarbejde med krisecentre i Holstebro og Randers. 

I Jeg er her også skaber vi et trygt rum, hvor børnene kan bearbejde deres traumer. De møder andre børn, der har levet i vold, og får hjælp af erfarne psykologer og pædagoger.

Det er vigtigt, fordi børn, der lever i hjem med partnervold, ofte er en alvorlig overset målgruppe i den sociale indsats. De lever med utryghed, skyld og skam – ofte uden adgang til specialiserede voldsfaglige tilbud. 

”Det var rart at møde og snakke med andre børn. Jeg er ikke længere så bange.”

Barn i Jeg er her også 

En evaluering af JEHO viser tydelig effekt: 9 ud af 10 børn fortæller, at de har fået det bedre efter at være startet i forløbet. De oplever, at de ikke er alene. At dét, de har været udsat for, ikke er normalt. Og at der er en voksen, der lytter og tror på dem. 

“Det har været godt at være i gruppen, fordi man møder andre børn, der har oplevet det samme. Det er godt at finde ud af, at man ikke er den eneste.”

Barn i Jeg er her også. 

Børnenes Danmark – men ikke voldsudsatte børn? 

Men trods den veldokumenterede effekt af indsatsen, står Jeg er her også uden finansiering ved udgangen af 2026. Efter nytår vil døren, der før åbnede op til tryghed, hjælp og håb, være lukket. 

Det står i skarp kontrast til regeringens vision om ‘Børnenes Danmark’. I regeringsgrundlaget står der, at “Det er regeringens vision, at alle børn i Danmark får en god og tryg opvækst” – og regeringen har samtidig forpligtet sig til at “udarbejde en strategi mod vold mod børn i hjemmet, der tager udgangspunkt i børn som selvstændige individer med egne rettigheder og behov.” 

Vi er selvsagt meget enige i regeringens vision. Netop derfor undrer det os, at man ikke for længst har valgt at afsætte de beskedne midler, der skal til, for at langtidssikre en veldokumenteret indsats som Jeg er her også. 

For handler det om mange milliarder? Nej. Tværtimod. For blot 2,1 mio. kr. årligt kan Jeg er her også fortsætte i København, Randers og Holstebro på den anden side af nytår. Og for yderligere 1,9 mio. har vi mulighed for at udbrede indsatsen til både Ringsted, Sønderborg og Kolding.  

Med andre ord: Det giver ikke mening at lukke en veldokumenteret og vellykket indsats, som allerede er i drift, når udgifterne til at fortsætte driften – og udvikle tilbuddet – er så beskedne i det store billede.  

Om Jeg er her også 

Gruppeforløbet er for børn, der har oplever vold eller voldsomme konflikter i hjemmet. Formålet med gruppen er at give børnene et rum, hvor deres oplevelser og følelser får plads. Vi ved, at mange børn i den situation føler sig alene og har stor gavn af at mødes med andre børn, der har oplevet noget tilsvarende. Vi oplever, at børnene kan have behov for at fortælle om oplevelser, de har haft med for eksempel deres far, mor eller i skolen, som har gjort dem kede af det, bekymrede eller forvirrede. Samtidig støtter vi den voldsudsatte mor, så hun kan hjælpe og støtte barnet bedst muligt. I gruppen er der også plads til hygge, leg og sjov. 

Spejling i andre børn  

Gennem børnegrupperne skaber kompetente børnefaglige medarbejdere med specialiseret viden om vold et trygt rum, hvor barnet kan dele erfaringer med andre børn i samme situation. Gennem spejling i andre børn erfarer barnet – også, at det ikke er det eneste barn i verden, der har en familie med sådanne problemer. Det kan bidrage til at ensomhedsfølelsen mindskes. 

Fakta om Jeg er her også 

• Jeg er her også blev etableret i 2024 med puljemidler fra Social – og Boligstyrelsen. 
• Jeg er her også er et samarbejde mellem Danner, Holstebro krisecenter og Randers krisecenter. 
• Jeg er her også er et gruppeforløb for børn og unge i alderen 6-17 år, som har været vidne til vold mod deres mor eller selv har været direkte udsat for vold. 
• Flest børn henvises indtil videre til Jeg er her også gennem relationen til deres mor, enten fordi hun er i forløb hos Sig det til nogen eller har haft et krisecenterophold. 
• En midtvejsevaluering viser, at 9 ud af 10 børn føler sig hjulpet i gruppen. 

Kontakt

For mere information kontakt Danners rådgivningschef, Karen Lauritsen på kgl@danner.dk.

The post ‘Jeg er her også’ truet af lukning: Skal vi svigte voldsudsatte børn?  appeared first on Danner.

Debatindlægget er skrevet af Mette Marie Yde, direktør i Danner, og Thomas Enghausen, Næstformand i FOA, og er bragt i Socialmonitor d. 3. september 2026.

I dag skal socialminister Monika Rubin i samråd om økonomien på private sociale tilbud.

Samrådet kommer efter en række kritiske sager om snyd, svigt og store udbytter på socialområdet. Sager, der med god grund har rejst spørgsmålet om, hvordan vi sikrer, at offentlige midler bliver brugt til det, de er sat af til.

Derfor er det godt og vigtigt, at politikerne tager problemet op. For det er nødvendigt at få styr på reglerne. Vi skal have et stærkt tilsyn, klare krav og konsekvenser, når nogen snyder eller svigter.

Men vi bør også spørge, om vi har indrettet systemet rigtigt til at begynde med. For når vi giver offentlige kroner til et socialt tilbud, bør det være helt på sin plads at spørge: Hvad skal der ske med pengene, hvis tilbuddet giver overskud?

Skal pengene blive i tilbuddet og bruges på faglighed, kvalitet og udvikling? Eller skal de kunne udbetales til de private ejere som tillæg til den løn, de allerede får?

Et driftsoverskud er ikke i sig selv et problem. Det kan være nødvendigt for en robust drift, investeringer og udvikling af kvalitet. Men når pengene er givet til en social opgave, bør de også blive i den sociale opgave – og ikke tages ud til egen profit, hvor de kan ende med at blive brugt på privatforbrug som biler, huse, bonusser eller ferier.

Når økonomi og sikkerhed mødes

Det er også derfor, vi følger samrådet med stor interesse. Det er oplagt, at det også fører til en større diskussion af, hvordan vi indretter et socialområde, hvor offentlige midler først og fremmest bruges på de mennesker, de er sat af til.

Det spørgsmål er især vigtig på krisecenterområdet.

Her kan en voldsudsat kvinde selv henvende sig direkte på et krisecenter uden først at skulle visiteres af sin kommune. Det er afgørende, fordi behovet for sikkerhed kan opstå akut – forskning viser nemlig, at risikoen for partnerdrab er størst, når den voldsudsatte kvinde forlader sin partner.

Hos Danner møder vi kvinder, hvor netop den direkte adgang har været afgørende for, at de kan komme i sikkerhed.

Samtidig er krisecentrene offentligt finansierede. Krisecentret laver en faglig vurdering af, hvem der har behov for beskyttelse, og hvornår en kvinde kan flytte videre, mens opholdet betales af hendes hjemkommune. Det betyder, at vi skal være særligt opmærksomme på, hvilke økonomiske incitamenter, vi bygger ind i systemet.

For når beslutninger om ophold på krisecentre samtidig kan have økonomisk betydning for den aktør, der driver tilbuddet, kan der opstå en interessekonflikt. Og det, mener vi, skal håndteres. Vi har et ansvar for at sikre, at kommunen og de mennesker, der er udsat for vold, har fuld tillid til, at afgørelser om deres ophold og udskrivning af krisecentre alene træffes på baggrund af en faglig vurdering af deres behov for beskyttelse og støtte.

Vi skal fjerne profitmotivet

Derfor mener vi, at der skal indføres et konkret krav om non-profitdrift på § 109-området om krisecentre.

Et non-profitkrav skal samtidig være reelt. Reguleringen bør derfor omfatte både direkte profitudtag og indirekte værdioverførsler til private ejere, nærtstående eller koncernforbundne parter. Det kan for eksempel være gennem uforholdsmæssige husleje-, administrations- eller konsulentaftaler.

Det betyder ikke, at et nonprofit-krisecenter ikke må have overskud. For selvfølgelig skal der være plads til en sund økonomi, investeringer og udvikling af kvaliteten. Forskellen er bare, at pengene bliver i tilbuddet og bliver brugt på den sociale opgave.

Vi skal sikre, at økonomiske interesser ikke bliver en del af ligningen, når vi tager beslutninger om mennesker i en udsat situation. Det absolut vigtigste må være, at en person, der flygter fra vold, kan stole på at behovet for beskyttelse vejer tungere end økonomien.

The post Danner og FOA: Profitmotivet skal være taget ud af ligningen, når vi træffer beslutninger om mennesker i udsathed appeared first on Danner.

Selvom Carmen blev opført første gang i 1875, er dens tematikker yderst relevante i dag. Carmen bliver nemlig udsat for vold og slået ihjel af Don José, efter hun har forladt ham.  

Hvert år udsættes omkring 118.000 kvinder i Danmark for partnervold, og alene i 2025 blev 16 kvinder dræbt – mindst 9 af dem af en partner eller ekspartner. Vi ved også at hvert 5. drab i Danmark er et partnerdrab. Det gør, som operachef Anne Barslev påpeger, operaen utrolig relevant for nutidens og virkelighedens Carmen’er:  

”Carmen er én af de vigtigste operaheltinder at forstå, idet alt for mange kan spejle sig selv eller én, de kender i hendes historie. Når spejlingen mellem kunst og virkelighed er så relevant, skal vi gennem operaen også turde lytte til virkelighedens Carmen’er. For når et af verdens største operaværker omhandler så massivt et samfundsproblem som partnervold og -drab, kan vi bruge værket til at give nye vinkler, dybde og forståelse af et emne, vi ellers kun præsenteres for i overskrifter og forfærdelige statistikker. Jeg er både ydmyg og stolt over, at vi via Danners store arbejde på området kan fortælle og nuancere kvindernes fortællinger igennem kunst, formidling, talks og vidnesbyrd.”

Anne Barslev , operachef i Den Jyske Opera

Carmen findes alle steder  

Ifølge forskning på området bliver hver fjerde kvinde i Danmark udsat for fysisk eller psykisk vold fra en partner eller ekspartner gennem sit liv. Derfor mener Mette Marie Yde, direktør i Danner, at samarbejdet kan skabe opmærksomhed omkring det alvorlige samfundsproblem:  

“Kunsten kan noget helt særligt, når vi skal forstå det, der er svært og sårbart at tale om. Den taler til vores følelser på en måde, som fakta og statistikker ikke kan. Samtidig er gamle værker med til at forme vores forestillinger om kærlighed og relationer. Derfor er vi rigtig glade for, at Den Jyske Opera har valgt at nytænke Carmen og bruge værket til at sætte fokus på partnervold og partnerdrab. Vi håber, at forestillingen kan bidrage til at nedbryde tabuet om partnervold, sætte gang i en vigtig samtale – og nå voldsudsatte og pårørende med budskabet om, at der er hjælp at hente.” 

Mette Marie Yde, direktør i Danner

Instruktør Johanne Holten påpeger, at Carmen er bemærkelsesværdigt nuanceret i sit portræt af den kvindelige hovedkarakter, og at hun viser os den vold, kvinder altid og stadig udsættes for – den vold, der kan ske for alle kvinder:  

”I virkeligheden træder vi videre i komponisten Bizets spor, som i forhold til forlægget – romanen Carmen fra 1845 – virkelig har gjort Carmen til en meget mere raffineret karakter. I operaen har Carmen sit eget liv, sin egen stemme, på en måde hun slet ikke har i romanen. Hun er både sårbar, barsk og meget menneskelig. Dét, der sker for hende, kan ske for alle, og det er sket for kvinder gennem hele verdens- og kulturhistorien og sker stadig den dag i dag. Det er ”A Tale as old as Time”, og derfor er det vigtigt for os aktivt at varetage operafortællingen om Carmen. For hun findes alle steder.”  

Johanne Holten, instruktør

Vidnesbyrd fra voldsudsatte kvinder

Samarbejdet mellem Den Jyske Opera og Danner består af flere dele: Foruden løbende vidensdeling omkring forekomsten af og mekanismerne bag partnervold og -drab består samarbejdet af fotoudstillingen Red min søster, der i både ord og billeder fortæller en række vidnesbyrd fra voldsudsatte kvinder. Udstillingen blev til i 2021 i et samarbejde mellem Danner, blomsterkunstner Poppykalas, fotograf Sarah Buthmann og Femina og kan nu for første gang ses på spillesteder i hele landet i forbindelse med, at Carmen turnerer i efteråret.  

Hvor kan du opleve Carmen og Red min søster?

Carmen og dermed også Red min søster kan opleves i Sønderborg, Esbjerg, Vejle, København, Albertslund, Odense, Aalborg, Herning, Randers og Aarhus i perioden 23. oktober – 30. november. 

Læs mere om forestillingen og billetter.

The post Nyt samarbejde mellem Danner og Den Jyske Opera sætter fokus på partnervold og -drab  appeared first on Danner.

Høringssvaret er sendt til Socialministeriet d. 21. august 2026 og kan downloades her. 

Danner vil hermed komme med bemærkninger til Social- og Boligministeriets udkast til forslag til lov om ændring af lov om socialtilsyn og forskellige andre love (udmøntning af aftale om styrket indsats mod snyd og svigt på sociale tilbud og afskaffelse af ikke godkendte tilbud).  

Danner bakker op om lovforslagets ambition om at styrke indsatsen mod snyd og svigt på sociale tilbud. Mennesker i udsatte positioner skal kunne have tillid til, at sociale tilbud drives fagligt og økonomisk forsvarligt, og at offentlige midler anvendes til den indsats, de er afsat til. 

Danner vil gerne benytte muligheden for at fremhæve to centrale hensyn i vores høringssvar, som vi mener, bør stå tydeligt i den videre regulering: 

For det første bør selvmøderprincippet på § 109-området fastholdes som et centralt beskyttelsesprincip, og de økonomiske problemstillinger, der kan være forbundet med selvmødermodellen, bør ikke løses ved at begrænse voldsudsattes direkte adgang til hjælp. 

For det andet bør den særlige økonomiske interessekonflikt, der kan opstå, når et tilbud både træffer afgørelse om optagelse og udskrivning og samtidig kan have en privatøkonomisk interesse i tilbuddets belægning og opholdslængde, håndteres strukturelt gennem et krav om nonprofit. 

Endelig skal det understreges, at de øgede kontrol- og oplysningskrav bør ses i sammenhæng med den samlede udvikling på socialtilsynsområdet og udformes proportionalt og risikobaseret, så øget administration ikke sker på bekostning af den faglige og borgerrettede kerneopgave. 

Selvmøderprincippet skal fastholdes 

Krisecentre efter servicelovens § 109 er omfattet af selvmøderprincippet. Det indebærer, at en person udsat for vold kan henvende sig direkte til et krisecenter uden forudgående kommunal visitation, og at det er lederen af krisecentret, der træffer afgørelse om optagelse og udskrivning. 

For Danner er det afgørende, at selvmøderprincippet fastholdes.  

Mennesker udsat for vold kan have behov for akut sikkerhed og beskyttelse. I den situation må adgangen til et krisecenter ikke afhænge af forudgående kommunal visitation, sagsbehandling eller godkendelse. Den direkte adgang er en central del af den beskyttelse, § 109 skal sikre. Selvmøderprincippet er således ikke alene en visitationsmodel. Det er et beskyttelsesprincip. 

En begrænsning eller afskaffelse af selvmøderprincippet er derfor efter Danners opfattelse ikke en relevant løsning på de økonomiske problemstillinger, som lovforslaget adresserer. De økonomiske risici skal i stedet håndteres på den økonomiske side af konstruktionen og ikke ved at begrænse den voldsudsattes adgang til hjælp. 

Selvmøderprincippet bør følges af et krav om nonprofit 

Selvmøderprincippet indebærer en særlig konstruktion: Tilbuddet træffer selv den faglige afgørelse om optagelse og udskrivning, mens opholdet finansieres af offentlige midler. Efter Danners opfattelse bør denne konstruktion ikke kunne kombineres med privat profitudtag. Tilbud omfattet af selvmøderprincippet bør derfor drives nonprofit. 

Muligheden for privat profitudtag indebærer en strukturel risiko for interessekonflikt, når den aktør, der træffer afgørelse om optagelse og udskrivning, samtidig kan have en privatøkonomisk interesse knyttet til tilbuddets belægning og opholdslængde. 

Det afgørende er ikke, om det i den enkelte sag kan dokumenteres, at økonomiske interesser konkret har påvirket en afgørelse. Reguleringen bør være indrettet sådan, at dette økonomiske incitament ikke er til stede. 

For mennesker udsat for vold skal der være fuld tillid til, at afgørelser om optagelse og udskrivning alene træffes på baggrund af en faglig vurdering af behovet for beskyttelse og støtte. 

Et strukturelt værn frem for alene øget kontrol 

Danner støtter lovforslagets fokus på at styrke kontrollen med personer omkring tilbuddene og skabe større gennemsigtighed om blandt andet ledelse, nærtstående relationer og koncernstrukturer. Det er relevante greb i indsatsen mod snyd, svigt og misbrug af offentlige midler. 

På selvmøderområdet bør reguleringen imidlertid efter Danners opfattelse gå et skridt videre. Her er der mulighed for at forebygge en central risiko gennem selve rammerne for driften. En strukturel risiko for interessekonflikt bør ikke alene kontrolleres. Den bør så vidt muligt fjernes. 

Et krav om nonprofit vil ikke i sig selv sikre høj faglig kvalitet eller forsvarlig drift. Der vil fortsat være behov for et stærkt og risikobaseret socialtilsyn. Men nonprofit vil fjerne muligheden for privat økonomisk gevinst knyttet til et offentligt finansieret ophold, hvor tilbuddet samtidig har kompetencen til at træffe afgørelse om optagelse og udskrivning. 

Et nonprofitkrav skal samtidig være reelt. Reguleringen bør derfor omfatte både direkte profitudtag og indirekte værdioverførsler til private ejere, nærtstående eller koncernforbundne parter, eksempelvis gennem uforholdsmæssige husleje-, administrations- eller konsulentaftaler. 

Et driftsoverskud er derimod ikke i sig selv problematisk. Overskud kan være nødvendigt for robust drift, investeringer og udvikling af kvalitet. Det afgørende er, at midlerne anvendes inden for organisationens sociale og formålsbestemte virksomhed og ikke udloddes som privat profit. 

Nye krav bør være proportionale med det problem, de skal løse 

Danner bakker op om et stærkt socialtilsyn og relevante krav til dokumentation og gennemsigtighed. Samtidig bør lovforslaget ses i sammenhæng med de øvrige ændringer på socialtilsynsområdet, herunder indførelsen af et mere risikobaseret socialtilsyn, øget økonomisk styring, takstlofter og udvidede oplysningskrav. 

Samlet set tegner der sig en markant udvikling i reguleringen af det specialiserede socialområde. Danner anerkender behovet for, at tilbud dokumenterer deres arbejde og afrapporterer relevante oplysninger til tilsynet med det klare formål at sikre gennemsigtighed, bæredygtighed og høj faglig kvalitet. 

Samtidig indebærer de samlede tiltag en betydelig stigning i de administrative opgaver for tilbuddene. For mange tilbud vil dette uundgåeligt betyde, at tid og ressourcer flyttes fra den direkte indsats til borgerne. 

For specialiserede tilbud, herunder § 109-tilbud, er dette særligt væsentligt. Tilbuddene arbejder med borgere i akutte og komplekse livssituationer, hvor den faglige kapacitet og tilstedeværelsen omkring borgeren er afgørende. En regulering, der ikke tager højde for tilbuddenes forskellige risikoprofiler, målgrupper og organisatoriske konstruktioner, kan derfor få utilsigtede konsekvenser for kvaliteten i den borgerrettede indsats. 

Der er en risiko for, at systemet i stigende grad kommer til at belønne styrbarhed og dokumenterbarhed frem for sikkerhed, specialisering og faglig kvalitet. Det centrale bør fortsat være, om tilbuddene løser deres kerneopgave med høj kvalitet og sikkerhed – ikke alene om de kan dokumentere og “bevise” forsvarlig drift. 

Danner anbefaler derfor, at socialtilsynets oplysningskrav og kontrol målrettes efter konkret risiko og differentieres efter tilbudstype og organisatorisk konstruktion. 

Nye krav bør være proportionale med det problem, de skal løse, og de samlede administrative og økonomiske konsekvenser bør indgå i vurderingen af reguleringen. Nødvendige merudgifter som følge af nye myndighedskrav bør samtidig kunne afspejles i tilbuddenes budgetter og takster. 

Danner finder det desuden vigtigt, at reguleringen af det specialiserede socialområde understøtter udvikling og dokumentation af den borgerrettede faglige kvalitet. Der bør derfor være tydelige og differentierede kvalitetskrav til de borgerrettede indsatser, som tager højde for indsatsens målgruppe og formål. 

På baggrund af ovenstående anbefaler Danner, at:  

• selvmøderprincippet på § 109-området fastholdes som en central beskyttelse af voldsudsattes direkte adgang til hjælp og ikke anvendes som reguleringsgreb i indsatsen mod snyd og svigt. 

• der udarbejdes tydelige reguleringer af profitudtag, herunder et konkret krav om nonprofitdrift på § 109-området (e.g. tilbud som arbejder under selvmøderprincippet), således at økonomiske overskud anvendes til drift, investeringer og kvalitetsudvikling inden for organisationens sociale og formålsbestemte virksomhed.  

• socialtilsynets kontrol og oplysningskrav målrettes efter konkret risiko og differentieres efter tilbudstype og organisatorisk konstruktion, 

• de samlede administrative konsekvenser af nye krav indgår i vurderingen af reguleringen, således at øget dokumentation ikke sker på bekostning af den borgerrettede kerneopgave. 

• der udvikles tydelige og differentierede kvalitetskrav til de borgerrettede indsatser, tilpasset de forskellige målgrupper og indsatsers karakter. 

Danner vil afslutningsvist anmode ministeriet om fremover at blive optaget på høringslisten til ministeriets lov- og beslutningsforslag på områder, der vedrører vores målgruppe af voldsudsatte kvinder og børn, samt vores virke som §109-tilbud. 

The post Høringssvar – Socialtilsynet og styrket indsats mod snyd og svigt på sociale tilbud appeared first on Danner.

Høringssvaret er sendt til Socialministeriet d. 20. august 2026 og kan downloades her.

Danner takker for muligheden for at afgive bemærkninger til udkastet til ændring af vejledning om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær.

Generelle bemærkninger

Danner er fortsat grundlæggende kritisk over for indførelsen af begrebet forældrefremmedgørelse i forældreansvarsloven. I vores høringssvar til lovændringen i 2024 advarede vi blandt andet om risikoen for, at begrebet kan underminere barnets perspektiv og medføre, at oplysninger om vold og omsorgssvigt overses eller fejlfortolkes.

Begrebet er imidlertid nu indført i lovgivningen, og derfor er det afgørende, at vejledningen opstiller tydelige faglige og retssikkerhedsmæssige værn for dets anvendelse.

Danner finder det positivt, at vejledningen flere steder understreger hensynet til barnets bedste og beskyttelsen mod vold. Vi finder dog, at vejledningen på en række centrale punkter bør skærpes for at forebygge de risici, vi tidligere har påpeget i høringssvaret.

Betegnelsen ”faktabaseret begreb” legitimerer et omstridt begreb

Det fremgår af vejledningen, at forældrefremmedgørelse ikke er et psykologfagligt begreb, men et ”selvstændigt faktabaseret begreb”. Danner finder betegnelsen problematisk, fordi den tilfører begrebet faglig autoritet og giver indtryk af, at det hviler på et entydigt og sikkert fagligt grundlag. Det fremgår imidlertid ikke, hvilke kriterier, hvilken evidens eller hvilke faglige metoder betegnelsen ”faktabaseret” bygger på.

Dette er særligt problematisk i lyset af Europarådets ekspertgruppe GREVIOs seneste evaluering af Danmark. GREVIO udtrykker alvorlig bekymring (”grave concern”) over indførelsen af forældrefremmedgørelse i forældreansvarsloven og advarer direkte mod at legitimere ”parental alienation” eller lignende begreber. GREVIO peger blandt andet på risikoen for, at sådanne begreber kan underminere oplysninger om vold og svække beskyttelsen af voldsudsatte kvinder og børn.1

Når begrebet nu er indført ved lov, finder Danner det afgørende, at vejledningen ikke bidrager til yderligere at legitimere det. Danner anbefaler derfor, at betegnelsen ”selvstændigt faktabaseret begreb” udgår, og at vejledningen i stedet tydeligt beskriver de faglige, retssikkerhedsmæssige og beskyttelsesmæssige risici ved anvendelsen af begrebet.

Barnets perspektiv skal stå centralt

Det er positivt, at vejledningen fastholder barnets bedste som det bærende princip. Samtidig finder Danner det problematisk, at forældrefremmedgørelse beskrives med henvisning til situationer, hvor barnets negative følelser over for en forælder ikke er i overensstemmelse med barnets ”faktiske erfaringer”, og hvor barnets adfærd ikke vurderes at afspejle ”den reelle situation”.

Formuleringerne risikerer at svække legitimiteten af barnets eget perspektiv ved på forhånd at åbne for, at barnets udsagn og reaktioner fortolkes som resultat af påvirkning fra en forælder. Der kan være mange og komplekse årsager til, at et barn ikke ønsker kontakt eller samvær. Barnets modstand må derfor ikke i sig selv tages som udtryk for forældrefremmedgørelse.

Danner anbefaler, at vejledningen tydeligt fastslår, at barnets egne oplevelser og perspektiver skal tillægges selvstændig betydning, og at årsagerne til modstand mod kontakt skal undersøges åbent og helhedsorienteret uden en på forhånd fastlagt forklaringsramme.

Vold skal afdækkes før forældrefremmedgørelse

Danner finder det positivt, at vejledningen understreger, at det kan være berettiget at afbryde barnets kontakt med en forælder for at beskytte barnet, herunder ved fysisk eller psykisk vold mellem forældrene eller mod barnet. Vejledningen understreger desuden, at manglende dokumentation for vold ikke nødvendigvis betyder, at der foreligger samarbejdschikane eller forældrefremmedgørelse.

Danner oplever imidlertid, at voldsudsatte kvinder i stigende grad frygter, at deres forsøg på at beskytte sig selv og barnet – herunder selve krisecenteropholdet – senere vil blive anvendt imod dem i sager om samvær, bopæl eller forældremyndighed. Det kan afholde voldsudsatte fra at fortælle om volden, søge hjælp eller handle på egen og barnets sikkerhed.

Samtidig er det Danners erfaring, at der ikke altid er tilstrækkelig specialiseret voldsfaglig viden i det familieretlige system. Det øger risikoen for, at reaktioner på vold eller handlinger foretaget for at beskytte barnet fejltolkes og bortforklares som samarbejdschikane eller forældrefremmedgørelse.

Danner anbefaler derfor, at vejledningen tydeligere fastslår, at oplysninger eller tegn på vold, stalking, kontrol, frygt eller omsorgssvigt skal afdækkes, før der drages konklusioner om forældrefremmedgørelse. I sådanne sager bør der foretages en specialiseret børne- og voldsfaglig vurdering med fokus på barnets egne erfaringer, voldens dynamik, eventuel fortsat kontrol efter samlivsophøret og risikoen for barnet og den voldsudsatte forælder. Vejledningen kan med fordel fastsætte følgende:

• Hvilke oplysninger der kan indgå i den specialiserede børne- og voldsfaglige vurdering.
• Hvilken dokumentation der kræves (Danner anbefaler, at der indhentes dokumentation fra andre kilder end blot læge- og politifaglige).
• Hvordan barnets egne udsagn skal vægtes.
• Hvordan oplysninger om vold og kontrol skal undersøges.
• Hvornår et specialiseret team skal inddrages.

Det bør samtidig sikres, at denne vurdering foreligger, før der træffes indgribende afgørelser om samvær, bopæl eller forældremyndighed.

The post Høringssvar – Vejledning om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær appeared first on Danner.

PROGRAM

Tale: Vold mod kvinder og børn er ikke en privat sag – v. Mette Marie Yde, direktør i Danner

Tid: Fredag d. 21. august kl. 12:30-13:00 
Sted: Musikscenen 

Vold mod kvinder og børn foregår ofte bag lukkede døre og bliver ofte betragtet som en privat sag. Men volden hører ikke til bag hjemmets fire vægge.
Den rammer familier, arbejdspladser, skoler og lokalsamfund. Og den har alvorlige og ofte livslange konsekvenser for den, der udsættes for den.

Derfor er vold i nære relationer et samfundsproblem, som vi har et fælles ansvar for at forebygge, opdage og stoppe.

I denne tale sætter Danners direktør, Mette Marie Yde, fokus på, hvorfor vold mod kvinder og børn angår os alle. Hvordan forebygger vi vold, før den eskalerer? Hvordan sikrer vi, at mennesker udsat for vold får hjælp i tide? Og hvilket ansvar har vi som medmennesker, fagpersoner, politikere og samfund for at reagere, når vold finder sted?

Tale ved: Mette Marie Yde, direktør i Danner.

Find arrangementet her.

Debat: Moderne maskulinitet / Toxic maskulinitet

Tid: Fredag d. 21. august kl. 14:00-15:00 
Sted: Fængselsgården 

Hvordan finder vi nye måder at være mand på?
Forventningerne til det at være mand er i forandring. Gamle idealer udfordres, nye fællesskaber vokser frem, og flere taler åbent om identitet, trivsel, relationer og ansvar. Men hvad betyder moderne maskulinitet egentlig – og hvem er med til at forme den?

I denne debat mødes forskere, praktikere og stemmer fra civilsamfundet til en samtale om maskulinitet i en tid, hvor normer og roller er under forandring. Hvordan skaber vi plads til flere måder at være mand på? Hvilken betydning har det for fællesskaber, ligestilling og mental trivsel? Og hvordan kan vi tale om emnet på en måde, der inviterer flere med i samtalen?

Kom og vær med i en debat om identitet, forventninger og de fællesskaber, vi ønsker at bygge for fremtidens generationer.

Medvirkende: Mads Krause (Dansk Mandesamfund), Maibrit Berlau (Generalsekretær, Sex og Samfund), Mette Marie Yde (Direktør, Danner), Christian Groes (antropolog, forfatter, forsker og foredragsholder), Nicholas Woollhead (Internetpersonlighed), Andreas Beck Kronborg (Sekretariatschef, DareGender). Moderator: Momo Moumen Machlah (Parkouratlet og MOT AMBASSADØR) .  

Find arrangementet her

Talk: Når partnervold ender i drab – og det, vi kan gøre, før det er for sent

Tid: Fredag d. 21. august kl. 16:00-17:00 
Sted: Boghandleren 

Hvert femte drab i Danmark er et partnerdrab. Men partnerdrab sker sjældent ud af det blå. Forud for drabene er ofte gået vold, kontrol og mønstre, som alt for ofte bliver overset.

I denne samtale taler Danners direktør, Mette Marie Yde, med Politiken-journalist Line Vaaben, der bl.a. står bag den prisvindende bog ”En forudsigelig forbrydelse” om partnerdrab på kvinder og er aktuel med bogen “Dem, vi stolede på – drabet på Maria From Jakobsen”.

Kom med, når Mette Marie Yde og Line Vaaben mødes til en indsigtsfuld samtale om partnervoldens dynamikker og spørger: Hvorfor kaldes partnerdrab en forudsigelig forbrydelse? Hvordan bliver vi bedre til at genkende volden, før den bliver livsfarlig? Og hvilke forandringer kræver det i vores samfund?

Medvirkende: Mette Marie Yde (Direktør, Danner) og Line Vaaben (Journalist på Politiken og forfatter)

Find arrangementet her

The post Mød Danner på Folkemøde Møn appeared first on Danner.

LOKK er en landsdækkende medlems- og interesseorganisation for mere end 50 non-profit-krisecentre efter servicelovens § 109. Danner er en selvejende nonprofitorganisation med drift af krisecenter samt mange års specialiseret viden om vold i nære relationer, forebyggelse og beskyttelse af voldsudsatte kvinder og børn.

Vi vil hermed fremsætte bemærkninger til bekendtgørelsen om socialtilsynets økonomiske vejledning.

Vi er positive over for, at økonomi eksplicit indgår som et kvalitetskriterium i socialtilsynets samlede vurdering. Det er nødvendigt, at offentligt finansierede tilbud drives økonomisk ansvarligt. Vi mener, at det er positivt, at tilsynet eksplicit vurderer bæredygtighed, transparens og proportionalitet mellem kvalitet, pris og målgruppe. Dog finder vi det nødvendigt at påpege en række bekymringer ved den måde, hvorpå disse kriterier vurderes.

Om brugen af standardiserede mål for økonomisk kvalitet

LOKK og Danner anbefaler, at:

• Grundlaget for sammenlignelige indsatser i højere grad differentieres ud fra organisatoriske og finansielle vilkår.
• Der udarbejdes tydelige og differentierede kvalitetskrav til de borgerrettede indsatser på socialområdet, tilpasset indsatsens målgruppe.

Vejledningens kriterium om proportionalitet mellem kvalitet, pris og målgruppe bygger i praksis på en sammenlignende økonomisk rimelighedsvurdering, hvor økonomiske nøgletal sammenholdes med udvalgte strukturelle kvalitetsindikatorer inden for en gruppe af tilbud, der vurderes som sammenlignelige.

Denne sammenligningsmodel fremstår imidlertid utilstrækkeligt differentieret i forhold til tilbuddenes organisatoriske og finansielle vilkår, herunder ejerskabsform, adgang til kapital, reinvesteringsforpligtelser og mulighed for risikospredning. Nonprofitorganisationer har eksempelvis ofte andre omkostningsstrukturer som følge af dokumentationskrav fra fonde, fundraising, medlemsdemokrati og bestyrelsesarbejde.

Økonomiske nøgletal er således ikke neutrale størrelser, men afspejler konkrete strukturelle forudsætninger. Hvis disse ikke indgår eksplicit i vurderingen, risikerer sammenligningen at blive misvisende.

Uklarhed om kriteriet “borgerrettede timer”

LOKK og Danner anbefaler, at:

• Der fastsættes en tydelig og ensartet afgrænsning samt gennemsigtige retningslinjer for opgørelse af kriteriet om borgerrettede timer.

Det fremgår ikke tydeligt, hvilke funktioner der indgår i opgørelsen, og hvordan medarbejdere med sammensatte funktioner skal kategoriseres. På krisecentre er den borgerrettede indsats ofte integreret med dokumentation, koordinering, sikkerhedsarbejde og praktiske opgaver, som samlet understøtter beskyttelses- og støtteformålet i § 109. En snæver eller uensartet fortolkning kan derfor give et reduceret billede af den faktiske indsats.

Uden en klar og operationel definition risikerer kriteriet at blive anvendt forskelligt på tværs af tilbud og tilsyn, hvilket kan svække retssikkerheden og sammenligneligheden i vurderingen.

Regnskabstekniske forskelle påvirker sammenligneligheden

LOKK og Danner anbefaler, at:

• Socialtilsynet i sine sammenlignende vurderinger i højere grad baserer sig på funktionel ækvivalens frem for alene regnskabsmæssig placering.

Vi vil desuden påpege, at forskelle i ejerforhold og organisatorisk opbygning kan medføre, at funktionelt sammenlignelige udgifter fremgår forskelligt i regnskaberne.

Eksempelvis vil rengøringspersonale og viceværtsfunktioner i nogle tilbud være ansat internt og dermed fremgå som lønudgifter, mens tilsvarende funktioner i andre tilbud, eksempelvis hvor bygningen ejes eksternt, indgår som en del af husleje eller tilkøbte serviceydelser. Der er således tale om ensartede funktioner, som regnskabsmæssigt placeres på forskellige budgetlinjer afhængigt af organisering.

Hvis sådanne forskelle ikke håndteres eksplicit i den økonomiske vurdering, kan sammenligninger komme til at hvile på regnskabstekniske forhold frem for reelle prioriteringer. Det kan give et skævt billede af både omkostningsniveau og ressourceanvendelse.

Samlet set er der en risiko for, at standardiserede økonomiske kriterier – uden tilstrækkelig differentiering og metodisk præcision – utilsigtet kan favorisere kapitalstærke og koncernbaserede tilbud, mens mindre og civilsamfundsforankrede tilbud fremstår strukturelt svagere, uden at dette nødvendigvis afspejler kvaliteten af den borgerrettede indsats.

Økonomiske kvalitetskriterier bør afspejle de rettighedsbaserede tilbud

LOKK og Danner anbefaler at:

• Vurderingen af økonomisk kvalitet på 109-området tager udgangspunkt i tilbuddenes retlige forpligtelser og formål frem for klassiske drifts- og markedskriterier.

Det er problematisk, at vejledningen anvender én samlet økonomisk ramme for både planlagte tilbud og akuttilbud omfattet af selvhenvenderprincippet, herunder krisecentre efter servicelovens § 109.

Krisecentre er rettighedsbaserede tilbud, hvortil adgangen ikke afhænger af kommunal visitation eller planlagt kapacitetsstyring, men af borgerens akutte behov for beskyttelse. Dette indebærer en grundlæggende uforudsigelighed i belægning og økonomi, som adskiller sig markant fra planlagte tilbud. Hvis økonomisk bæredygtighed og effektivitet fortolkes snævert ud fra belægningsgrader, takstniveauer og standardiserede nøgletal, risikerer det at skabe et pres for visitation og prioritering, hvilket er uforeneligt med selvhenvenderprincippet og karakteren af § 109 som et rettighedsbaseret beskyttelsestilbud.

Behov for et endeligt opgør med profitudtag på selvhenvender-tilbud

LOKK og Danner forstår profitudtag som den praksis, hvor øremærkede midler og økonomisk overskud trækkes ud til ejere og investorer i stedet for at blive anvendt til drift eller geninvesteret i tilbuddet, eksempelvis til faglig udvikling, vedligeholdelse eller kvalitetsudvikling af indsatsen.

LOKK og Danner anbefaler at:

• Vejledningen justeres med klarere reguleringer af profitudtag, herunder et forbud mod at trække midler tiltænkt sårbare borgere ud til profit.

Krav til gennemsigtighed er et skridt på vejen, men det er ikke tilstrækkeligt til at sikre, at offentlige midler anvendes i overensstemmelse med tilbuddets sociale formål.

Vi anerkender, at vejledningen styrker gennemsigtigheden ved koncernlignende konstruktioner gennem krav om oplysning om interne transaktioner, husleje, administrationsbidrag og overførsler mellem enheder. Vejledningen lægger op til proportionalitetsvurderinger af overskud, udlodning og prisniveau imod tilbuddets øvrige kvalitet, med muligheden for at markere tilbud som “uforholdsmæssigt dyre”. Samtidig fastsættes der ingen klare grænser for, hvornår profitniveauer, udlodning eller indirekte profitudtag anses for uacceptable.

Vi finder det vanskeligt at forstå, hvorfor vejledningen ikke tager tydeligere stilling til disse grænser, herunder stiller vi os undrende overfor beslutningen om ikke at indføre et egentligt profitloft på et område, der i overvejende grad er skattefinansieret. Hvis det politiske mål er at komme velfærdskriminalitet til livs, sætte en stopper for profitudtag og sikre, at offentlige midler anvendes i overensstemmelse med sociale formål, er vejledningen et skridt – men ikke en løsning.

The post Høringssvar – Socialtilsynets økonomiske tilsyn med sociale tilbud appeared first on Danner.

150 år og historiske politiske aftaler  

2025 er et år, vi sent vil glemme i Danner. Et år, hvor Danners ikoniske hus fyldte 150 år. Et år med flere historiske politiske aftaler med stor betydning for voldsudsatte kvinder. Et år, hvor vi har mødt og hjulpet knap 8.000 kvinder og børn fri af vold – i Danmark og i udlandet. Men desværre også et år med alt for mange drab på kvinder. 

Et alarmerende antal partnerdrab på kvinder i 2025 betød, at partnervold og -drab på kvinder for alvor kom på dagsordenen. Selvom det er på et tragisk bagtæppe, bød året også på flere politiske milepæle, som Danner har kæmpet for i årevis. Endelig blev en partnerdrabskommission vedtaget, og en forsøgsordning med omvendt fodlænke blev indført. 

Heldigvis kan vi nu hjælpe endnu flere voldsudsatte kvinder og børn. For i 2025 blev vores ambulante rådgivningsindsats ’Sig det til nogen’ sikret stabil finansiering de næste fem år – og Sønderborg Krisecenter blev en del af partnerskabet. Vi fik for alvor søsat vores gruppeforløb ’Jeg er her også’ til voldsudsatte børn. Og en ny bevilling gjorde det muligt at fortsætte vores arbejde med humanitær og voldsfaglig støtte til de kritisk udsatte kvinder og børn i Gaza.  

Store milepæle i 2025 

• Vi markerede Dannerhusets 150-års fødselsdag.  
• Vi fik vedtaget en partnerdrabskommission.  
• Forsøgsordningen med den omvendte fodlænke gik i gang, og blev udvidet til alle landets politikredse. 
• Vi udgav temaanalysen ‘Magtens greb’ om kvælningsvold. 
• Vi afviklede det største antal debatter til Folkemødet nogensinde, og blev kåret som Folkemødets mest omtalte organisation. 
• Vi modtog Peter Sabroe-prisen for vores arbejde for voldsudsatte børn. 
• Vi vandt prisen som ‘Årets stemme’ til ELLE Awards for at sætte fokus på kvindedrab. 

Så mange nåede Danner ud til i 2025 

• 6.713 voldsudsatte kvinder  
• 1.229 voldsudsatte børn  
• 1.778 fagpersoner  
• 481 pårørende  

Danner hjælper voldsudsatte kvinder og børn både via vores nationale rådgivning, i det ambulante tilbud ‘Sig det til nogen’, i vores krisecenter og gennem vores internationale projekter og programmer. Ingen kvinder og børn bør leve i vold og derfor kæmper vi hver dag for at udbrede kendskabet til vores tilbud, så vi kan hjælpe flere og flere til et liv uden vold.    

Stor tak til bestyrelsen   

Charlotte Ahrendt Steen fortsætter som forkvinde og Joan Pedersen som næstforkvinde – stort tillykke.      

Og stort tillykke til de nyvalgte og genvalgte bestyrelsesmedlemmer samt de nyvalgte og genvalgte suppleanter.  
   
Bestyrelsen består af følgende:  

• Charlotte Ahrendt Steen, forkvinde, eksternt medlem  
• Joan Pedersen, næstforkvinde, internt medlem – genvalgt  
• Christine Holst Maxner, eksternt medlem – nyvalgt 
• Taya Victoria Rasmussen, internt medlem – nyvalgt 
• Tahmina Salik, eksternt medlem   
• Trine Baumbach, eksternt medlem   
• Inge Marie Ringgaard, Dannerrådsrepræsentant – genudpeget    
• Lise Munk Thygesen, Dannerrådsrepræsentant   
• Christine La Fontaine, medarbejderrepræsentant   
• Samira Damiri, medarbejderrepræsentant – nyudpeget 

Følgende er suppleanter:  

• Pernille Spitz, ekstern suppleant    
• Elsebeth Melgaard, internt medlem 

En stor og hjertelig tak til afgående bestyrelsesmedlemmer Charlotte Bøll Larsen, eksternt medlem og Elsebeth Melgaard, internt medlem. 

Frivillige kræfter løfter Danner   

Tak for et forrygende årsmøde og en særlig tak til alle de stærke og vigtige frivillige kræfter, som hver dag er med til at løfte Danners mange indsatser til det høje niveau, vi kan være så stolte af.

Sidst men ikke mindst, en stor tak til den gode Merethe Eckhardt, som sørgede for, at årsmødet forløb som det skulle.    

Læs Danners årsberetning og få indblik i Danners aktiviteter, data og resultater fra 2025.

The post Danners årsmøde 2026   appeared first on Danner.

Her kan du se alle debatter, Danner deltager i samt læse mere om hvem fra Danner, du kan møde til Folkemødet 2026. 

PROGRAM

Psykisk vold: Hvordan sikres ofrenes retssikkerhed?

Tid: Torsdag d. 11. juni kl. 9.15-10.00 
Sted: A20 – Advokaternes Telt 

Få anmelder psykisk vold, og kun få sager fører til dom – hvordan får ofrene retfærdighed? 
I 2019 blev psykisk vold kriminaliseret med straffelovens § 243. Formålet var at sidestille psykisk og fysisk vold og styrke indsatsen mod partnervold og partnerdrab. Det var en milepæl: For første gang kunne ofre få deres oplevelser anerkendt og prøvet i retten. 
Syv år senere rejser praksis alvorlige spørgsmål. Fra lovens indførelse og indtil 2026 er der indgivet 3.514 anmeldelser, hvor 473 førte til tiltale. Af disse resulterede 211 i domfældelse og 178 i frifindelse. Det betyder, at kun ca. 6 ud af 100 anmeldelser fører til dom. 
Til sammenligning udsættes 112.000 kvinder hvert år for psykisk vold, hvilket gør det til den mest udbredte form for partnervold i Danmark. 
Det rejser afgørende spørgsmål: Hvordan hænger lovens ambitioner sammen med ofrenes adgang til retfærdighed? Hvorfor anmelder så få, og hvorfor når kun et mindretal af sagerne domstolene? 
Kom med, når vi stiller skarpt på § 243 og spørger: Hvordan kan ofre for psykisk vold opnå retfærdighed? 

Deltagere: Mikael Skjødt, rådsmedlem i Advokatsamfundet; Mette Marie Yde, direktør, Danner; Mette Lyster Knudsen, formand for Dommerforeningen; Jacob Thaarup, Dommer, Retten i Svendborg; Moderator: Winnie Alim, vicedirektør i Danner.  

Traumer sætter spor — men hvor leder vi efter dem? 

Tid: Torsdag d. 11. juni kl. 10.00-10.45 
Sted: J20 – Syddansk Universitet 

Traumer sætter spor — men hvor leder vi efter dem? Belastende erfaringer kan påvirke krop, sind, relationer, trivsel, funktion, deltagelse og oplevelsen af håb og mening. Derfor er traumer ikke kun et spørgsmål om symptomer, men også om hverdagsliv, fællesskaber og de systemer, mennesker møder. I denne debat spørger vi, hvordan sundhedsvæsenet, socialområdet og samfundet kan blive bedre til at forstå, forebygge og møde traumepåvirkning. Diagnoser som PTSD kan give et vigtigt fælles sprog og adgang til behandling, men de må indgå i en bredere forståelse af hele mennesket. Hvordan skaber vi indsatser, der forener, og er fagligt præcise med respekt for det enkelte menneskes behov og livssituation? 

Deltagere: Pernille Hviid, psykolog, SDU Esbjerg; Tonny Elmose Andersen, Professor, Institut for Psykologi, Syddansk Universitet; Stine Bjerrum Møller, Lektor, Institut for Psykologi, Syddansk Universitet; Mette Elmose Andersen, Lektor, Institut for Psykologi, Syddansk Universitet; Maj Hansen, Professor, Institut for Psykologi, Syddansk Universitet; Susanne Lamhauge, Krisecenterleder, Danner. Moderator: Morten Hulvej Roed, Direktør, Professor, Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet 

Hvordan passer vi på dem, der passer på andre? 

Tid: Torsdag d. 11. juni kl. 10.30-11.15 
Sted: H16 – Levende Hav 

Vold mod kvinder og børn slider på frontlinjearbejder, så hvordan sikrer vi, at de ikke brænder ud?Arbejdet med vold mod kvinder og børn slider ofte på den enkelte medarbejder, og risikoen for at brænde ud er stor. Samarbejdspartnere ude i verden oplever ofte et dobbelt pres, da de samtidig skal fungere i kontekster præget af kriser, konflikter og politisk modvind. De arbejder tæt med sårbare målgrupper og står i situationer, som kan være følelsesmæssigt og professionelt svære at håndtere. Medarbejdere kan opleve såkaldt ”overførte traumer” med alvorlige mentale følger. Vi spørger derfor: Hvordan sikrer vi medarbejdernes sikkerhed, trivsel og psykiske arbejdsmiljø? Hvordan forebygger vi, at belastninger som overførte traumer udvikler sig til stress og udbrændthed? Og hvordan passer vi som organisationer på os selv og vores medarbejdere, mens de passer på andre? Debatten sætter fokus på, hvordan vi bedre kan beskytte, støtte og styrke frontlinjearbejdere i konfliktfyldte områder – så de kan blive ved med at gøre en forskel, uden at det sker på bekostning af deres egen trivsel. 

Deltagere: Mette Marie Yde, direktør i Danner; Charlotte Slente, generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp; Mozhdeh Ghasemiyani, psykolog; Nicolai Houe, konstitueret generalsekretær, CISU. Moderator: Kim Jensen, kommunikationsansvarlig i CISU 

Hvordan stopper vi partnervold? 

Tid: Torsdag d. 11. juni kl. 12-12.25 
Sted: A5 – Rigspolitiet 

Hvordan hjælper vi voldsudsatte bedre gennem systemet i sager om partnervold? Hvert år udsættes omkring 118.000 kvinder i Danmark for fysisk eller psykisk vold fra en partner eller ekspartner. Samtidig har vi det seneste år set et bekymrende højt antal kvindedrab. Det har ført til øget politisk opmærksomhed, og indsatsen mod vold i nære relationer er blevet styrket – både gennem politiske initiativer og i politiet, hvor der er opbygget mere specialiseret viden og dedikerede enheder. Alligevel anmelder mange kvinder aldrig volden, og blandt de sager, der anmeldes, kommer kun en mindre del hele vejen gennem systemet og fører til dom. Så hvor ligger barriererne? Hvad skal der til for, at flere anmelder volden? Hvordan sikrer vi, at mødet med politiet bliver et vendepunkt og ikke endnu en barriere? Og hvordan styrker vi samarbejdet mellem politi, myndigheder og civilsamfund, så volden kan opdages og stoppes tidligere? 

Deltagere: Steen Nørskov fra Bornholms politi; Mette Marie Yde, direktør, Danner; Sine Cully, statsadvokaten i Viborg. Moderator: Emilie Reinhold Christoffersen, Moderator, Reinhold Debat

Spot volden: Hvad gør vi, når en kollega lever med vold? 

Tid: Torsdag d. 11. juni kl. 12.15-13.00 
Sted: J60 – HK Hovedstaden 

På jobbet kan partnervold vise sig som depression, fravær og mistrivsel. Hvordan hjælper vi bedst? Partnervold rammer langt flere, end de fleste forestiller sig. I Danmark udsættes 118.000 kvinder og 83.000 mænd hvert år for fysisk og psykisk vold fra en partner. Konsekvenserne kan være angst, depression PTSD, fysiske helbredsproblemer og svækket tilknytning til arbejdsmarkedet. Fordi volden findes i alle brancher og samfundslag, møder vi ofte mennesker i krise dér, hvor vi mindst forventer det: På arbejdspladsen. 
For kollegaer ses signaler som ændret adfærd, uforklarligt fravær, fysiske forandringer eller en partner, der fylder mere i arbejdslivet. Tegnene kan være svære at se og handle på.  
Hvordan genkender vi tegn på vold, når de er subtile? Hvordan håndterer vi en bekymring? Og hvordan skaber vi en arbejdsplads, hvor det er muligt at tale om det svære? 
Kom med til en vigtig samtale om arbejdspladsens rolle som tryghedszone: Hvordan TR, AMR, ledelse og kollegaer kan tage ansvar, støtte og forebygge isolation og sygefravær, der i virkeligheden bunder i vold. 

Deltagere: Susanne Lamhauge, Krisecenterleder i Danner; Ditte Gottlieb Bredahl, Formand, HK Kommunal Hovedstaden; Signe Tønnesen Bergmann, Arbejdsmiljøpolitisk chefkonsulent, Lederne. Moderator: Pia Allerslev 

Hvordan støtter vi bedst kvinder og børn i krig og konflikt? 

Tid: Torsdag d. 11. juni kl. 13.00-13.45 
Sted: H16 – Levende Hav 

Vi ved, at vold i hjemmet stiger både under og efter krig. Hvordan hjælper vi kvinder og børn bedst? 
I Iran, Gaza og Ukraine – og mange andre lande verden over – lever mennesker lige nu i krig og humanitære katastrofer. Vi ved, at kvinder og børn rammes hårdest i krig, og at volden i hjemmet stiger både under og efter krig og katastrofer. FN’s Sikkerhedsråds Resolution 1325 understreger, hvor vigtigt det er at inkludere kvinder i fredsprocesser, beskytte dem mod vold og sikre, at deres særlige behov tages i betragtning – både under og efter konflikter.  
Kom med, når vi sætter fokus på, hvordan internationale aktører, civilsamfund og politikere bedst kan hjælpe kvinder og børn med at bryde med vold, bearbejde traumer og skabe håb for fremtiden.  
Vi stiller spørgsmålene: Hvordan sikrer vi, at samfundet lever op til Resolution 1325? Hvordan beskytter vi kvinder og børn mod vold under krig? Og hvordan kan vi hjælpe dem med at hele de sår, de bærer, så de får de bedste forudsætninger for at opbygge et nyt liv? 

Deltagere:  Winnie Alim, Vicedirektør i Danner; Helene Forsberg, Direktør i Kvinderådet; Liv Detlif, chef for politik og kampagne i Amnesty International Danmark; Trine Pertou Mach, udenrigs- og udviklingsordfører fra Enhedslisten. Moderator: Kim Jensen, kommunikationsansvarlig i CISU 

Nye krav til det feministiske civilsamfundsarbejde og partnerskaber? 

Tid: Torsdag d. 11. juni kl. 14.00-14.45 
Sted: H16 – Levende Hav 

Kvinders rettigheder er i modvind. Civilsamfundets har svære kår og internationale konventioner udfordres. Når finansieringen af civilsamfundet og rettighedsarbejdet ikke længere prioriteres, er det kvinder, minoriteter og lokale organisationer i det globale syd, der rammes først og hårdest. Hvad betyder de globale tilbageslag for det feministiske civilsamfundssamarbejde på tværs af nord og syd? Hvordan kan kvinderettighedsorganisationer navigere i et nyt landskab, hvor international lov mister sin gennemslagskraft, modstanden mod kvinders rettigheder øges og finansieringen forsvinder? 
Kvinderådet inviterer til en paneldebat, der sætter fokus på, hvad det kræver af os i civilsamfundet at arbejde i ligeværdige partnerskaber mellem nord og syd, og beskytte og styrke kvinders rettigheder i en tid med globale tilbageslag. 

Deltagere: Winnie Alim, vicedirektør, Danner; Nicolai Houe, konstitueret generalsekretær, CISU; Rikke Nagel, AIDS Fondet. Moderator: Helene Forsberg, direktør, Kvinderådet 

Når viden kan redde liv: Spot vold i nære relationer 

Tid: Torsdag d. 11. juni kl. 14.00-14.45 
Sted: F12 – Røgeriets debattelt 

Vold i nære relationer går ofte under radaren – lær at se tegnene og handle. Hvert år dimitterer tusindvis fra landets professionsuddannelser med ønsket om at gøre en forskel og hjælpe dem, der har brug for det. De bliver dygtige sygeplejersker, socialrådgivere, jordemødre og andre fagprofessionelle, som i deres arbejdsliv møder borgere i sårbare situationer – herunder mennesker, der lever med vold i nære relationer. De ved det bare ikke altid. 118.000 kvinder udsættes hvert år for fysisk eller psykisk partnervold, og volden kan gå under radaren, hvis man ikke har viden om dens dynamikker og kendetegn. I eventet giver vi ordet til professionsstuderende for at få deres perspektiv på, hvordan nyuddannede kan rustes med viden, konkrete redskaber og tryghed til at handle, så de kan varetage en af de vigtigste samfundsopgaver – at forebygge og opdage vold i nære relationer. Vi bliver klogere på hvordan fagprofessionelle kan spotte volden og handle på den i samarbejdet med Danner, der arbejder for at bekæmpe vold mod kvinder og børn. 

Deltagere: Karen Lauritsen, rådgivningschef, Danner; Jeppe Studtmund, forperson for Sammenslutningen af Danske Socialrådgiverstuderende; Cecilie Elmstrøm Rasmussen, Sygeplejestuderendes Landssammenslutning; Anja Als Dyhr, jordemoder på Midt- og Vestsjællands Hospital i Slagelse, tillidsrepræsentant og forkvinde for Jordemoderforeningens Sjællandskreds. Moderator: Nicolaj Laue Juhl, Forperson, Sygeplejestuderendes Landssammenslutning 

Børn på krisecenter – bare gæster i systemet?

Tid: Torsdag d. 11. juni kl. 14.30-15.15 
Sted: C1 – SF 

I Danmark er krisecentre formelt et tilbud til voksne – men i praksis er næsten halvdelen af beboerne børn. Alligevel er systemet stadig indrettet med den voksne i centrum, da børn stadig er beskrevet som ’medfølgende’ og dermed ikke som selvstændige rettighedshavere. Nye tal viser, at børn udgør en massiv del af opholdene på krisecentre. Faktisk var 48 % af beboerne børn i perioden 2017–2024. Samtidig er opholdene ofte længere, når der er børn involveret – hvilket stiller endnu større krav til støtte, tryghed og kontinuitet. Astrid Carøe (SF) modererer samtale med deltagende fra Danner, LOKK og Børns Vilkår. 

Deltagere: Susanne Lamhauge, krisecenterleder, Danner; Astrid Carøe, ligestillingsordfører i SF; Eva Berthelsen, konst. Direktør i LOKK.

Kvinders rettigheder og ligestilling i global modvind

Tid: Torsdag d. 11. juni kl. 16-17 
Sted: F17 – Institut for menneskerettigheder 

Hvad og hvem driver modstanden mod kvinders rettigheder, og hvordan vendes udviklingen? Gennem de seneste år er en øget modstand mod kvinders rettigheder vokset frem. Tendensen er drevet af stigende geopolitiske spændinger, krige og konflikter og stærke strømninger, som aktivt modarbejder ligestilling og grundlæggende rettigheder for kvinder. Hvad betyder det konkret for piger og kvinder, når deres tilkæmpede rettigheder igen er til debat? Hvordan mærker danske aktører, der arbejder for piger og kvinders grundlæggende rettigheder, de globale strømninger udmønte sig i Danmark, i Europa og i verden? Vi undersøger, hvad der sætter kvinders rettigheder under pres, og hvad der skal til for at vende udviklingen. 

Deltagere: Manila Ghafuri, Civilsamfundsaktør og projektleder for aktivisme, Amnesty International; Tue Kazar-Jacobsen, international direktør, Red Barnet; Mette Marie Yde, Direktør, Danner; Louise Holck, Direktør, Institut for Menneskerettigheder. Moderator: Helene Forsberg-Madsen, Direktør, Kvinderådet 

Hvordan sætter vi partnervold højt på den politiske agenda?

Tid: Torsdag d. 11. juni kl. 17.45-18.30 
Sted: D11 – Venstres Have 

Partnervold er et alvorligt samfundsproblem, som hvert år rammer tusindvis af kvinder og børn i Danmark. Selvom der de seneste år er kommet øget fokus på vold i nære relationer, er der fortsat behov for politisk handling. Som nyvalgt politiker får man mulighed for at sætte nye dagsordener og skabe forandringer. Men hvordan kan kampen mod partnervold prioriteres i dansk politik? Hvilke områder kalder særligt på handling, og hvordan sikrer vi, at voldsudsatte kvinder og børn ikke falder mellem systemerne? I denne samtale mødes Amanda Heitmann og Danners vicedirektør for at diskutere, hvordan indsatsen mod partnervold kan styrkes politisk. Hvilke ambitioner bør præge de kommende års arbejde? Hvordan kan politikere samarbejde med civilsamfundet om at skabe bedre hjælp til voldsudsatte? Og hvordan sikrer vi, at forebyggelse, beskyttelse og langsigtet støtte får den nødvendige opmærksomhed? Vi sætter fokus på politisk ansvar, konkrete løsninger og vejen mod et samfund fri for partnervold. 

Deltagere: Winnie Alim, vicedirektør, Danner; Amanda Heitmann, medlem af Folketinget, Venstre

Økonomisk vold: Hvem har ansvaret?

Tid: Fredag d. 12. juni kl. 12.45-13.30
Sted: K16 – Forte Advice

Økonomisk vold er en alvorlig – og ofte overset – form for partnervold. Gæld, økonomisk kontrol og tab af økonomisk selvbestemmelse kan fastholde mennesker i voldelige relationer og gøre det svært at skabe et nyt liv efter bruddet. Konsekvenserne kan være både økonomiske, psykiske og sociale, og mange oplever, at hjælpen er fragmenteret eller svær at finde.
I lande som England er økonomisk vold i stigende grad blevet anerkendt som et selvstændigt samfundsproblem med fokus på både lovgivning, myndigheders indsats og finansielle institutioners ansvar. Men hvor står Danmark?
På Folkemødet spørger vi: Har vi de rette redskaber til at forebygge og stoppe økonomisk vold? Hvilket ansvar har politikere, myndigheder, banker og rådgivningstilbud? Og hvordan sikrer vi, at mennesker udsat for økonomisk vold får den støtte, de har brug for til at kunne genopbygge deres liv og økonomi?

Deltagere: Mette Marie Yde, direktør i Danner; Astrid Carøe, ligestillingsordfører i SF; Anne Juel Jørgensen, Head of Financial Wellbeing i Danske Bank; Ninna Juliane Greve, frivilligkonsulent, økonomi- og gældsrådgivningen i Forbrugerrådet Tænk. Moderator: Winnie Alim, vicedirektør i Danner.

Skjult vold i ældrelivet – svært at se, endnu sværere at sige højt

Tid: Fredag d. 12. juni kl. 14.00-14.45
Sted: J20 – Syddansk Universitet

Ensomhed, udsathed, omsorgssvigt, krænkelser og vold blandt ældre sker ofte i det skjulte. Tegnene kan være svage, uklare eller tabuiserede – og derfor kan alvorlige problemer få lov at vokse uden at blive opdaget. Derfor inviterer vi til en åben dialog, hvor vi diskuterer, hvordan vi: – opdager det svære i tide – bryder tabuet og gør det lettere at række ud – styrker det, der virker i praksis; i hjemmet, i plejen og i fællesskabet En tryg alderdom skal gælde alle. Også når livet gør én allermest sårbar.

Deltagere: Dorthe Susanne Nielsen, Professor i sårbarhed, OUH; Anne Skau Styrishave, Regionsrådsmedlem, Region Syddanmark; Susanne Lamhauge, Krisecenterleder, Danner; Mette Olsen, Centerchef, Peder Lykke Centeret. Moderator: Jakob Grauslund, Dekan, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet.

Dilemmadebat: Fanget mellem vold og udvisning

Tid: Fredag d. 12. juni kl. 14.00-14:45 
Sted: F17 – Institut for menneskerettigheder 

Hvordan hjælper vi kvinder med migrantbaggrund ud af voldelige parforhold? Partnervold findes i alle samfundslag og kulturer, men kvinder med etnisk minoritetsbaggrund møder ofte særlige barrierer, når de vil væk fra et voldeligt parforhold. Manglende netværk, sprogudfordringer, begrænset kendskab til rettigheder og frygt for at miste opholdstilladelse kan fastholde dem i voldelige forhold. Debatten tager afsæt i en fiktiv, men repræsentativ case om en kvinde, der forsøger at bryde med sin voldelige partner. Undervejs præsenteres nye oplysninger for både panel og publikum, som rejser juridiske, etiske og menneskeretlige dilemmaer. Hør vores skarpe og kompetente paneldeltagere dykke ned i spørgsmål om muligheder for opsporing, tillid til myndigheder, opholdstilladelse som et kontrolgreb, samvær i sager med vold og behovet for støtte efter krisecenterophold. 

Deltagere: Kefa Abu Ras, Medstifter og frivilligchef, Søstre mod vold og kontrol; Mette Marie Yde, Direktør, Danner; Louise Holck, Direktør, Institut for Menneskerettigheder. Moderator: Karen Lauritsen, rådgivningschef i Danner. 

Hvad er feministisk ledelse og kan det kombineres med magt?

Tid: Fredag d. 12. juni kl. 14.15-15.00 
Sted: F30 – Radikale Venstre 

En debat om feministisk ledelse i en tid, hvor kvinders rettigheder er under pres. 
Hvad betyder feministisk ledelse i praksis – og kan man lede med empati, omsorg og fællesskab uden at miste magt og gennemslagskraft? I denne debat undersøger vi, hvordan feministisk ledelse udfordrer klassiske forestillinger om magt, autoritet og succes. Samtalen vil have fokus på, hvad der ligger i feministisk ledelse og tage fat i helt konkrete eksempler fra det politiske arbejde med ligestillingsdagsordenen i Danmark og i Europa-Parlamentet. Debatten sætter samtidig fokus på en tid præget af voksende modstand mod feminisme og internationale tilbagerulninger af kvinders rettigheder. Hvad betyder den udvikling for måden, vi leder på? Er feministisk ledelse et alternativ til traditionelle magtstrukturer – eller risikerer begrebet at blive udvandet? Sammen diskuterer panelet, hvordan værdier som omsorg, ligestilling og fællesskab kan omsættes til konkret ledelse og politisk handling. 

Deltagere: Sigrid Friis, Medlem af Europa-Parlamentet, Radikale Venstre; Winnie Alim, vicedirektør i Danner; Helene Forsberg-Madsen, Direktør i Kvinderådet. Moderator: Marie de Stoppelaar, rådgiver i Radikale Venstre.

Hvordan sikrer vi rettighederne for børn på krisecentre?

Tid: Fredag d. 12. juni kl. 17.00-17.45 
Sted: J21 – Velfærdsteltet 

Stadig flere børn opholder sig på krisecentre i Danmark, men i lovgivningen er de næsten usynlige. I dag betragtes børn som “medfølgende”, uden selvstændig ret til den voldsfaglige og børnefaglige støtte, de har brug for. Resultatet er, at børn, som har været vidner til eller udsat for vold, risikerer at stå uden den nødvendige hjælp til at bearbejde deres alvorlige traumer. 
I denne paneldebat vil vi sætte fokus på børns rettigheder på krisecentre og spørge, hvordan vi som samfund kan undgå at svigte en af de mest udsatte børnegrupper. Hvad betyder den nuværende lovgivning i praksis? Hvordan harmonerer den med Barnets Lov og FN’s Børnekonvention? Og hvad skal der til politisk og fagligt for at sikre, at børn på krisecentre anerkendes som selvstændige individer med egne rettigheder og behov? 

Deltagere: Susanne Lamhauge, krisecenterleder, Danner; Anita Clausen, Fonden Gaia; Helle Gade, Borgmester i Silkeborg. Moderator: Jon Krogh, Selveje DK 

Algoritmer og kampen om unge mænds verdenssyn

Tid: Lørdag d. 13. juni kl. 9.00-10.00 
Sted: F31 – Geelmuyden Kiese 

Unge vokser i dag op i digitale miljøer, hvor algoritmer er med til at forme deres forbilleder, fællesskaber. For mange drenge og unge mænd påvirker det også deres forståelse af maskulinitet. Mange møder idealer om, hvordan man “skal” være som dreng eller mand gennem onlinefællesskaber i manosfæren: miljøer præget af hårde maskuline idealer, antifeministiske fortællinger og stærke fjendebilleder. 
Serier som Adolescence og Inside the Manosphere har sat fokus på, hvordan unge mænd bliver tiltrukket af digitale fællesskaber, der både er tilgængelige, giftige, og som kan reproducere polariserede fortællinger om køn og identitet. Samtidig vokser dokumentationen for, at platformene er designet til at fastholde opmærksomheden – også når indholdet bliver mere ekstremt.Hvad betyder det for de unge – og for samfundet? Hvorfor tiltrækker disse miljøer især unge mænd? Og hvilke fællesskaber og rollemodeller skal vi skabe, hvis vi ikke vil overlade unges dannelse til algoritmer og ekkokamre? 

Deltagere: Winnie Alim, vicedirektør i Danner; Maja Bødtcher-Hansen, Forperson i Danske Gymnasier; Sandra Halskov fra Center for Digital Pædagogik; Tristan Garde Abilgaard, elev Grundtvigs Højskole. Moderator: Oliver Anton, Amnesty International Danmark 

Er partnerdrab på kvinder en national nødsituation?

Tid: Lørdag d. 13. juni kl. 10.00-11.00 
Sted: H11 – Primetime 

Omkring 118.000 kvinder i Danmark udsættes hvert år for fysisk eller psykisk partnervold. Samtidig mister kvinder hvert år livet til en nuværende eller tidligere partner. Sidste år alene blev 16 kvinder dræbt – mindst ni af dem af en partner eller eks-partner. Sagerne satte problemet højt på den politiske dagsorden, og flere nye tiltag blev vedtaget – herunder en partnerdrabskommission og en forsøgsordning med omvendt fodlænke til voldsudøvere.  
Men Danmark halter stadig bagefter lande som Norge, Spanien og Storbritannien, som har langsigtede og ambitiøse strategier for at forebygge partnerdrab og partnervold. 
Det rejser nogle centrale spørgsmål: Hvordan forebygger vi bedre, før volden eskalerer til drab? Hvor halter samarbejdet mellem politi, myndigheder og rådgivning i de mest risikofyldte sager? Og hvad skal der til, for at Danmark tager partnerdrab lige så alvorligt som lande, vi ellers ofte sammenligner os med? 

Deltagere: Mette Marie Yde, Direktør, Danner; Martin Lidegaard, Politisk leder, Radikale Venstre; Bent Isager-Nielsen, forfatter og tidl. drabschef. Moderator: Emilie Reinhold Christoffersen, Moderator, Reinhold Debat. 

Hvad skal der til, før nogen ringer?

Tid: Lørdag d. 13. juni kl. 10.00-11.00 
Sted: J3 – Rud Pedersen 

Vold, selvmordstanker, ensomhed og misbrug. Hver dag sidder rådgivere klar til at hjælpe – men hjælpen gør kun en forskel, hvis nogen rækker ud. Alligevel er der mange, som aldrig gør det. 
Mange af dem, der har mest brug for hjælp, ser ikke sig selv som målgruppe. Andre holder sig tilbage på grund af skam, frygt eller tvivl. Så hvordan når vi mennesker, der ikke selv beder om hjælp – eller som ikke tør tage kontakt? 
Hvordan kommunikerer vi om svære emner uden at skabe afstand, skam eller stigmatisering? Og hvilke dilemmaer opstår der, når hjælpetilbud også skal være synlig? 
Med afsæt i erfaringer fra rådgivningstilbud på tværs af vold, selvmord, overgreb og misbrug sætter vi fokus på, hvad der virker, når rådgivninger kommunikerer til sårbare eller udsatte mennesker – og hvad det kræver at nå dem, der ellers ikke rækker ud. 

Deltagere: Pernille Spitz, Chef for Beskyttelse mod Overgreb, Red Barnet; Karen Lauritsen, Rådgivningschef, Danner; Bjarne Stenger Elholm, Souchef og leder af Alkolinjen, Alkohol & Samfund; Camilla Hersom, Direktør, Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade; Elsebeth Kirk Muff, Direktør, Lev Uden Vold. Moderator: Mads Andersen Høg, Udviklingschef og næstforperson for Rådgivningsdanmark, KFUKs Sociale Arbejde 

Når vold bliver til offentlig fortælling: hvem har ansvaret?

Tid: Lørdag d. 13. juni kl. 10.30-11.15 
Sted: K12 – Friday 

Hvordan dækker medier historier og sager om vold uden at skade de mennesker, det handler om? Når fortællinger om vold og overgreb bliver til nyheder og historier i medierne, giver det offentligheden indblik i erfaringer og problemer, der ofte er skjulte og tabubelagte. Men den offentlige eksponering kan også have store konsekvenser for de mennesker, der står frem – fra mistro og victimblaming til digitale hadreaktioner. 
Medierne befinder sig derfor i et komplekst spændingsfelt. Anonymitet kan være afgørende for, at voldsudsatte overhovedet fortæller deres historie, men udfordrer samtidig centrale presseetiske principper som dokumentation og genmæle. Og omfattende dækning af retssager kan præge den offentlige opfattelse af sagen og dens parter, længe før en dom er faldet. 
Hvordan balancerer medierne hensynet til at belyse vigtige samfundsproblemer med hensynet til de mennesker, historierne handler om – uden at svække hverken presseetik eller retssikkerhed? 

Deltagere: Winnie Alim, vicedirektør, Danner; Janni Pedersen, TV2; Lærke Helene Askholm, forfatter til bogen ‘Mediernes rolle i voldtægtssager’. Moderator: Sune Bjørnvig, partner og medietræner, Friday. 

Stop partnervold: Hvorfor skal vi hjælpe hele familien?

Tid: Lørdag d. 13. juni kl. 11:30-12:30 
Sted: J26 – AskovFonden 

Vold i nære relationer er et alvorligt problem i Danmark. Hvert år udsættes 118.000 kvinder og 83.000 mænd for partnervold, og hvert sjette barn vokser op i et hjem med vold. Konsekvenserne er store for både den enkelte og samfundet. Samtidig ved vi, at vold ofte går i arv, og at mange voksne voldsudøvere selv er vokset op i hjem med vold. Derfor er det afgørende at hjælpe hele familien, hvis volden skal stoppes og forebygges. Derfor spørger vi: Hvordan opdager vi volden tidligere? Hvordan sikrer vi, at den rette hjælp er til rådighed? Og hvad kræver det af samarbejdet mellem myndigheder, civilsamfund og de fagpersoner, der møder familierne i hverdagen? Kom med, når vi debatterer, hvordan vi kan nedbringe partnervold gennem tidligere opsporing, stærkere samarbejde og specialiseret indsats, så flere familier kan få et tryggere liv. 

Deltagere: Lars Lindholm, Direktør, Mandecentret; Eva Kjer Hansen, Direktør, Dialog mod Vold; Mette Marie Yde, Direktør, Danner. Moderator: Christina Rask, Chef for analyse, formidling og fundraising, Lev uden vold. 

De røde flag lærere skal kende: Er barnet udsat for vold?

Tid: Lørdag d. 13. juni kl. 12:30-13:15 
Sted: G26 – Lærernes Hus 

Hvert sjette barn i Danmark lever med vold i hjemmet – enten ved at overvære vold mellem forældre eller ved direkte at blive udsat for fysisk eller psykisk vold. Uanset form kan volden have alvorlige og langvarige konsekvenser for barnets trivsel, udvikling og læring. 
I skolen møder lærere og pædagoger børnene hver dag og har derfor en unik og central rolle i at opdage tidlige tegn på mistrivsel. Men tegnene er ikke altid tydelige, og de kan komme til udtryk på mange forskellige måder – i adfærd, relationer og følelsesliv. 
Derfor spørger vi: Hvordan opdager man, at et barn er udsat for vold? Hvordan handler man på sin bekymring? Og hvad kan vi – som lærer, skole, kommune og civilsamfundsorganisation – gøre for at styrke både viden og handlemuligheder? 
Med afsæt i konkrete cases sætter vi fokus på de vigtigste “røde flag” for vold i nære relationer. Undervejs inviteres deltagerne til aktivt at tage stilling til situationer og hejse røde flag, når de vurderer, at der er grund til bekymring. 

Deltagere: Karen Lauritsen, Rådgivningschef, Danner; Lisbeth Jessen, Direktør, Barndom Uden Vold; Regitze Flannov, Medlem af forretningsudvalget og formand for undervisningsudvalget i Danmarks Lærerforening, Danmarks Lærerforening; Signe Færch, Forkvinde, Dansk Socialrådgiverforening; Moderator: Pernille Spitz, Chef for Beskyttelse mod Overgreb, Red Barnet. 

Hvordan stopper vi økonomisk vold?

Tid: Lørdag d. 13. juni kl. 13.45-14.30 
Sted: A8 – Det Kriminalpræventive Råd 

Økonomisk partnervold er en voldsform, som alt for få kender omfanget og konsekvenserne af. Effekten rækker langt ud over kontrol over penge. Mange kvinder står tilbage med livslang gæld, tab af handlemuligheder og alvorlige psykiske efterreaktioner som depression og PTSD – ofte længe efter, de er brudt fri af forholdet. 
Alligevel er økonomisk vold en voldsform, der er svær at opdage og efterforske. Systemerne omkring ofrene er ofte dårligt gearet til at hjælpe dem videre, sikre retfærdighed og støtte dem i at genoprette deres økonomi og et liv på den anden side af volden. 
På Folkemødet spørger vi derfor: Hvad skal der til for at stoppe økonomisk vold? Hvordan hjælper vi bedst dem, der rammes? Hvordan skaber vi et bedre samarbejde på tværs af sektorer – og hvem har ansvaret for, at ingen skal betale regningen for en andens vold resten af livet? 

Deltagere: Malte Bundgaard Kolze, kriminolog og leder af den tværfaglige indsats i Justitia; Mette Marie Yde, Direktør, Danner; Eva Berthelsen, konst. direktør i LOKK. Moderator: Winnie Alim, vicedirektør, Danner 

Hvordan klæder vi frontpersonale på til at spotte vold?

Tid: Lørdag d. 13. juni kl. 15.00-15.40 
Sted: D1 – Fagbevægelsens Plads 

Partnervold rammer hvert år 118.000 kvinder og 83.000 mænd i Danmark. Alligevel bliver volden ofte overset, fordi den kan være svær at få øje på. I stedet kan den vise sig som mistrivsel, ændret adfærd, fravær og fysiske eller psykiske symptomer – tegn, som frontpersonale i velfærdssamfundet kan være blandt de første til at møde i deres arbejde med borgere. 
Jordemødre, sygeplejersker, politi og andre fagprofessionelle kan derfor have en vigtig rolle i at opspore vold tidligt og hjælpe borgere videre til relevant hjælp. Men opgaven kræver viden om voldens dynamikker og klare handleveje i en travl hverdag. 
I denne debat sætter vi fokus på, hvordan arbejdsplads og system bedst understøtter frontpersonalet i at opspore partnervold. Hvordan bliver fagprofessionelle bedre rustet til at spotte røde flag? Hvilke redskaber og samarbejdsveje mangler i praksis? Og hvordan sikrer vi, at ansvaret ikke placeres hos den enkelte, men løftes i fællesskab af arbejdsplads og system? 

Deltagere: Karen Lauritsen, Rådgivningschef i Danner; Nicolaj Laue Juhl, forperson for SLS, Sygeplejestuderendes Landssammenslutning; Sofia Kjær, chefkonsulent hos Københavns Politi; Elsebeth Kirk Muff, direktør i Lev Uden Vold. Moderator: Frederik Enevoldsen, FH.

Fonde og civilsamfund: Hvordan skaber vi forandring sammen?

Tid: Lørdag d. 13. juni kl. 15.00-15.40
Sted: H16 – Levende Hav

Hvordan skaber fonde og civilsamfund reel forandring sammen? Dette dialogbaserede arrangement sætter fokus på samspillet mellem finansiering, samarbejde og civilsamfundets mulighed for at skabe gennemslag i praksis. Med deltagere fra både fonde og civilsamfund tager vi udgangspunkt i konkrete erfaringer og perspektiver på, hvad der virker, hvor udfordringerne ligger, og hvordan relationen kan styrkes fremadrettet. Samtalen kredser om centrale spørgsmål som langsigtet finansiering, balancen mellem støtte og uafhængighed, samt hvordan partnerskaber kan udvikles, så de skaber størst mulig værdi. Foruden dialogen mellem deltagerne inviteres publikum aktivt til at bidrage med egne erfaringer og perspektiver. Målet er at skabe en åben og nuanceret samtale, der peger frem mod nye måder at samarbejde og skabe forandring på.

Deltagere: Mette Marie Yde, direktør i Danner; Nicolai Houe, Faglig leder, CISU – Civisamfund i Udvikling. Moderator: Andrea Kiel Christensen, Arrangør og vært, CISU – Civilsamfund i Udvikling.

HVEM KAN DU MØDE FRA DANNER? 

Igen i år stiller Danner med et stærkt hold af eksperter på voldsområdet, som skal debattere vores mærkesager. Læs mere om dem her: 

Mette Marie Yde, direktør i Danner  
Mette Marie har været direktør i Danner siden februar 2022 og er fhv. vicedirektør i Danner. Desuden er bestyrelsesmedlem i Kvinfo og Civilsamfundets Brancheforening, samt Vicebestyrelsesleder i Lev Uden Vold og Næstforperson i Rådet for menneskerettigheder. Mette Marie er ekspert i vold i nære relationer og kan udtale sig om had, vold og drab på kvinder. Herunder fysisk, psykisk, seksuel, materiel og økonomisk vold samt chikane og stalking. Hun har specialiseret viden om, hvilke konsekvenser vold har ift. sundhed, trivsel og arbejdsmarkedstilknytning. Derudover udtaler hun sig om politiske initiativer, myndighedernes håndtering og civilsamfundets rolle. Mette Marie er uddannet cand.scient. i geografi og har tidligere arbejdet i bl.a. Mellemfolkeligt Samvirke og Røde Kors.    

Winnie Alim, vicedirektør i Danner  
Winnie har været vicedirektør i Danner siden januar 2026, og var før det leder af Kommunikation og Viden i Danner siden august 2022. Derudover er hun Danners repræsentant i Det Nationale Voldsobservatorie, bestyrelsesmedlem i Kvinderådet og Kvinderådets repræsentant i Det Europæiske Voldsobservatorium. Winnie har bred viden om vold i nære relationer – både i en dansk og en international kontekst. Hun har mange års erfaring fra det socialpolitiske felt og er ekspert i voldsudsatte børn. Derudover har hun specialiseret viden om videns- og rettighedsbaseret fortalerarbejde og kampagner. Winnie er uddannet cand.scient.soc. fra Aalborg Universitet og har tidligere arbejdet i bl.a. Mødrehjælpen, Børns Vilkår og Børnerådet. 

Karen Lauritsen, rådgivningschef i Danner 
Karen har været rådgivningschef i Danner siden marts 2020. Desuden er hun forperson i bestyrelsen på Weshelters Samværs- og aktivitetsområde. Karen har bred viden om vold i nære relationer og er ekspert i, hvordan vi hjælper udsatte, der ikke skal på krisecenter. Karen har desuden specialiseret viden om dobbeltudsathed og voldsudsatte kvinder med migrantbaggrund. Ligesom hun gerne udtaler sig om, hvordan vi skaber gode rammer for medarbejdere, der arbejder i potentielt psykisk belastende arbejde. Og hvordan vi skaber partnerskaber på tværs, der kommer voldsudsatte til gode. Karen er uddannet cand.scient.soc. fra Roskilde Universitet og har tidligere arbejdet med udvikling af socialt arbejde i kommunalt regi på det specialiserede socialområde i over 10 år.     

Susanne Marie Lamhauge, leder af Danners Krisecenter og Åben Rådgivning  
Susanne har været leder af Danners Krisecenter og Åben Rådgivning siden december 2017. Susanne er ekspert i krisecenterets arbejde med voldsudsatte kvinder og børn. Herunder socialrådgiverfaglig, pædagogisk og psykologisk tilgang til arbejdet med heling af kvinder og børn, der har levet med vold. Hun har desuden specialiseret viden om, hvordan vi på krisecenteret sikrer sikkerheden omkring kvinderne og børnene og skaber de bedst mulige betingelser for, at de kan bryde med volden på en sikker og holdbar måde. Susanne er uddannet international og interkulturel socialrådgiver og har tidligere været funktionsleder i Udrejsecenter Sjælsmark, centerleder for asylcenter Esbønderup og funktionsleder i Asylcenter Sandholm. 

The post Mød Danner på Folkemødet 2026  appeared first on Danner.

Debatindlæg af Mette Marie Yde, direktør i Danner, er bragt i Jyllands-Posten d. 19. maj 2026.

I Danners krise- og rådgivningscentre møder vi kvinderne hver dag. Kvinder, der har levet i voldelige relationer og har søgt beskyttelse og hjælp. Sidste år havde 85 pct. af kvinderne på Danners krisecenter været udsat for mere end én form for vold, og hver fjerde var blevet tvunget til seksuelle handlinger.

Det dækker over mange former for overgreb: sex, man ikke ønsker, men presses eller tvinges til, sex for at få adgang til penge eller sex for at undgå fysisk vold. Fælles for det hele er, at det er voldtægt.

Overgrebene er grænseoverskridende, nedbrydende og ulovlige. Og skammen bliver ofte endnu større, når det er en partner, der begår overgrebet. Psykisk vold, kontrol og frygt gør det svært for kvinden at gå. Og endnu sværere at anmelde.

Samtidig viser en undersøgelse fra Justitsministeriets Forskningsenhed, at personer udsat for psykisk vold og voldtægt er blandt de grupper, der har mindst tillid til politiets håndtering af deres sag.

Kun 31 pct. af personer udsat for psykisk vold er tilfredse med politiets indsats. For voldtægtsudsatte gælder det 36 pct. Til sammenligning er 75 pct. af indbrudsramte borgere tilfredse med politiet.

Når kvinder, der udsættes for nogle af de mest alvorlige forbrydelser, har mindst tillid til politiets håndtering, er det et alvorligt tegn på, at retssikkerheden ikke fungerer godt nok. Det bør mane til alvorlig eftertanke.

For den enkelte kvinde er det første møde med systemet afgørende. Hvis politiet møder hende med manglende forståelse, fejlregistreringer eller uklare svar, kan tilliden forsvinde med det samme. Og så forsvinder anmeldelsen måske også.

Derfor handler Rigsrevisionens kritik ikke kun om registreringspraksis. Den handler om retssikkerhed. Politiet har brug for langt mere viden om vold, voldtægt og psykisk kontrol – også hos de medarbejdere, der først møder kvinderne i telefonen, ved skranken og i den første afhøring.

Samtidig skal kvinder, der anmelder vold og voldtægt, have krav på langt større gennemsigtighed. Alt for mange oplever, at politiet henlægger deres sag uden at forklare hvorfor. Når en kvinde har overvundet frygt, skam og risikoen ved at anmelde sin partner, er et standardbrev ikke godt nok.

Vi har også brug for et grundlæggende opgør med forestillingen om, hvordan voldtægt ser ud. Mange forbinder stadig voldtægt med et overfald i en mørk gyde – noget, som systemet også historisk har været indrettet til at genkende. Men mange voldtægter sker i parforhold, uden vidner og ofte uden synlige skader. Det gør dem ikke mindre alvorlige.

Med samtykkeloven, som trådte i kraft i 2021, tog vi i Danmark et vigtigt skridt mod en bredere forståelse af voldtægt. Men Rigsrevisionens kritik viser, at lovændringen endnu ikke har slået igennem hele vejen ud i praksis.

Ikke hvis politiet stadig registrerer sager forkert eller møder kvinderne med manglende forståelse af vold, kontrol og frygt i nære relationer.

I et retssamfund skal myndighederne efterforske alle forbrydelser ordentligt. Og kvinder, der anmelder vold, skal kunne stole på, at systemet tager deres sag alvorligt. Ellers mister vi tilliden til vores retssystem.

Det er retssikkerheden, der er på spil. Og efter Rigsrevisionens nye kritik er det svært ikke at tænke, at den hænger i en tynd tråd for voldsudsatte kvinder.

The post Voldsramte kvinders retssikkerhed hænger i en tynd tråd appeared first on Danner.