Kvindedrab, psykopati og forebyggelse - 8. marts-debat

Vi ved en del om, hvad der går forud for kvindedrab, derfor kan vi forebygge bedre. Et sted at begynde er ved mere nuanceret tilgang til den viden vi har, og til den måde vi omtaler kvindedrab og vold mod kvinder på. Kønsnuanceret debat hos Danner
12. marts 2018

Af Annemette Drue, studentermedhjælper i Danner

Danners Stadsstue med de store røde kvindetegn på vinduerne var fyldt med engagerede tilhørere på Kvindernes Internationale Kampdag. Syv gode folk – heriblandt forfattere, mediefolk og en tidligere drabschef - tog plads i panelet til debatten ’Kvindedrab – hvorfor gør vi ikke mere for at forebygge.’

-  60 % af kvindedrab er partnerdrab, og 10 % af mandedrab er partnerdrab. Andelen af kvindedrab i Danmark er høj sammenlignet med andre lande, og mange partnerdrab finder sted i forbindelse med samlivsbrud, sagde Mai Heide Ottosen, seniorforsker hos SFI, Det nationale forskningscenter for Velfærd, da hun som den første fik ordet i fyraftensdebatten.

- Der er ikke nok forskning på området, men vi kan vende den om og udarbejde nogle værktøjer, så fagpersonale kan spotte, hvis der er vold i hjemmet, som de gør i udlandet, fortsatte Mai Heide Ottosen, seniorforsker i SFI.

Bent Isager-Nielsen har arbejdet for Dansk Politi i mere end 40 år, blandt andet som drabschef for Rejseholdet, og han har derfor indgående kendskab til kvindedrabssager, som han mener har nogle fællesstræk.

- Gerningsmænd i disse drabssager er stort set aldrig sindssyge. De har ofte vigende personlighedstræk som psykopati, men altså sjældent en diagnose. De er altså fuldt bevidste, når de begår drabene, sagde Bent Isager-Nielsen.

Mai Heide Ottosen er enig, og henviste til en norsk undersøgelse, som vi kan lære af i Danmark.

- Norsk forskning viser at både drabsoffer og gerningsmand har kontaktet hjælpetjenester forud for drabene, og det viser at der er et forebyggelsespotentiale her, sagde Mai Heide Ottosen.

Gerningsmænd bliver mytologiseret

Hvordan kvindedrabssager bliver omtalt i medierne, hvilket sprog der bruges omkring vold mod kvinder, og hvor meget henholdsvis gerningsmænd og ofre bliver omtalt var også emner, der optog salen.

Forfatteren Dy Plambeck mente, at når drabssager bliver omtalt som ”ubådssagen” og ”sagen om Amagermanden”, så bliver gerningsmændene til mytologiske figurer, og dermed flytter fokus fra, at det er kvindedrab, der er foregået.

- Den måde vi taler om vold i samfundet på interesserer mig. Og kvinder bliver ofte mødt med modstand, når de fortæller om deres historier om vold, sagde Dy Plambeck.

- Politiet har nok ikke altid været bevidste om sproget i disse sager. Når en mand har slået sine børn og kone ihjel kan det fx hedde ’jalousidrab’, men man bør jo kalde det hvad det er, nemlig massedrab, sagde Bent Isager-Nielsen. En tilhører efterlyste et dansk begreb, der dækker over kønsbaserede drab og henviste til det engelske ord femi-cide, som er en sammentrækning af femininum og homocide.

Poul Madsen, chefredaktør på Ekstra Bladet, forklarede at aviserne ofte har lænet sig op ad politiets forklaringer. Et eksempel kan være ordet ’gerningsmand’, som ikke omskrives til ’drabskvinde,’ når det er en kvinde, der har begået drabet, men des kaldes en ’kvindelig gerningsmand’ af både politiet og Ekstra Bladet. Poul Madsen forklarede dog også, at der på Ekstra Bladet er der en løbende dialog om, hvordan både sprogbrugen og dækningen af detaljer skal være i drabsager, som der generelt er rigtig mange læsere til.

 - Der er et misforhold mellem, hvor meget gerningsmænd og ofre fylder i medierne. Gerningsmændene og detaljer omkring drabene fylder mest. Der er særlige hensyn til ofrene og de efterladte, som gør det vanskeligt at fortælle deres historier. Det betyder dog ikke, at vi ikke gerne vil fortælle om dem, og det gør vi, når omstændighederne tillader det, sagde Poul Madsen.

Detaljerne skal dømme gerningsmanden

I forhold til Kim Wall-sagen, som naturligvis blev diskuteret, erkendte Poul Madsen, der er chefredaktør på avisen, som ’tør, når andre tier,’ at han havde to upopulære synspunkter på en dag som denne – altså 8. marts; Kvindernes Internationale Kampdag OG dagen, hvor retssagen indledes.

- For det første skal vi huske, at Peter Madsen ikke er dømt endnu. For det andet er jeg tilhænger af, at der kommer som mange detaljer som muligt frem, for det er detaljerne der i sidste ende skal dømme en gerningsmand, når der ikke er nogle vidner, sagde Poul Madsen.

- Kim Wall og Peter Madsen var ikke i en nær relation, derfor er der ikke en lige linje mellem den vold som han har udøvet mod hende, og den vold som vi ser resultaterne af her på Danners krisecenter, men sagen berører os alle, og vi skal forholde os til den. Hvordan kunne det ske – og kan det ske igen?, spurgte Lisbeth Jessen, direktør i Danner.

- Der er sket en normalisering af mænds vold mod kvinder. Jeg siger ikke, at alle mænd er voldelige, men jeg siger at visse mænds vold, trusler, krænkelser og ydmygelser får lov at stå uimodsagt. Det er noget Danner arbejder for at ændre, men vi kan ikke gøre det alene, sagde Lisbeth Jessen og fremhævede aktivister i Spanien, som i 20 år har lavet sørgedemonstrationer, hver gang en kvinde er blevet dræbt. Demonstrationerne har indirekte ført til en omfattende lovpakke i Spanien i 2017, hvor omkring 200 tiltag over de kommende fem år, skal stoppe partnerdrab og kønsbaseret vold, ligesom ofre for den kønsbaserede vold skal beskyttes bedre, og skoleelever skal undervises i feminisme, og hvordan man undgår kønsbaseret chikane.

Du kan streame første del af debatten her og anden del her

Hele panelet:

  • Mette Fugl, journalist (ordstyrer)
  • Dy Plambeck, journalist og forfatter
  • Bent Isager-Nielsen, tidligere drabschef for Rejseholdet
  • Susanne Staun, krimiforfatter
  • Poul Madsen, chefredaktør for Ekstra Bladet
  • Mai Heide Ottosen, seniorforsker i SFI
  • Lisbeth Jessen, direktør i Danner

Læs også

Hjælp voldsudsatte kvinder og børn

Følg os på Facebook

Modtag nyhedsbrev

Sig ja til ca. fire årlige mails om nyt fra Danners arbejde for at stoppe vold mod kvinder og børn.