Høringssvar Archives - Danner

Høringssvar – Socialtilsynet og styrket indsats mod snyd og svigt på sociale tilbud
HØRING OVER UDKAST TIL FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM SOCIALTILSYN OG FORSKELLIGE ANDRE LOVE (UDMØNTNING AF AFTALE OM STYRKET INDSATS MOD SNYD OG SVIGT PÅ SOCIALE TILBUD OG AFSKAFFELSE AF IKKE GODKENDTE TILBUD).

Høringssvaret er sendt til Socialministeriet d. 21. august 2026 og kan downloades her.

Danner vil hermed komme med bemærkninger til Social- og Boligministeriets udkast til forslag til lov om ændring af lov om socialtilsyn og forskellige andre love (udmøntning af aftale om styrket indsats mod snyd og svigt på sociale tilbud og afskaffelse af ikke godkendte tilbud).

Danner bakker op om lovforslagets ambition om at styrke indsatsen mod snyd og svigt på sociale tilbud. Mennesker i udsatte positioner skal kunne have tillid til, at sociale tilbud drives fagligt og økonomisk forsvarligt, og at offentlige midler anvendes til den indsats, de er afsat til.

Danner vil gerne benytte muligheden for at fremhæve to centrale hensyn i vores høringssvar, som vi mener, bør stå tydeligt i den videre regulering:

For det første bør selvmøderprincippet på § 109-området fastholdes som et centralt beskyttelsesprincip, og de økonomiske problemstillinger, der kan være forbundet med selvmødermodellen, bør ikke løses ved at begrænse voldsudsattes direkte adgang til hjælp.

For det andet bør den særlige økonomiske interessekonflikt, der kan opstå, når et tilbud både træffer afgørelse om optagelse og udskrivning og samtidig kan have en privatøkonomisk interesse i tilbuddets belægning og opholdslængde, håndteres strukturelt gennem et krav om nonprofit.

Endelig skal det understreges, at de øgede kontrol- og oplysningskrav bør ses i sammenhæng med den samlede udvikling på socialtilsynsområdet og udformes proportionalt og risikobaseret, så øget administration ikke sker på bekostning af den faglige og borgerrettede kerneopgave.

Selvmøderprincippet skal fastholdes

Krisecentre efter servicelovens § 109 er omfattet af selvmøderprincippet. Det indebærer, at en person udsat for vold kan henvende sig direkte til et krisecenter uden forudgående kommunal visitation, og at det er lederen af krisecentret, der træffer afgørelse om optagelse og udskrivning.

For Danner er det afgørende, at selvmøderprincippet fastholdes.

Mennesker udsat for vold kan have behov for akut sikkerhed og beskyttelse. I den situation må adgangen til et krisecenter ikke afhænge af forudgående kommunal visitation, sagsbehandling eller godkendelse. Den direkte adgang er en central del af den beskyttelse, § 109 skal sikre. Selvmøderprincippet er således ikke alene en visitationsmodel. Det er et beskyttelsesprincip.

En begrænsning eller afskaffelse af selvmøderprincippet er derfor efter Danners opfattelse ikke en relevant løsning på de økonomiske problemstillinger, som lovforslaget adresserer. De økonomiske risici skal i stedet håndteres på den økonomiske side af konstruktionen og ikke ved at begrænse den voldsudsattes adgang til hjælp.

Selvmøderprincippet bør følges af et krav om nonprofit

Selvmøderprincippet indebærer en særlig konstruktion: Tilbuddet træffer selv den faglige afgørelse om optagelse og udskrivning, mens opholdet finansieres af offentlige midler. Efter Danners opfattelse bør denne konstruktion ikke kunne kombineres med privat profitudtag. Tilbud omfattet af selvmøderprincippet bør derfor drives nonprofit.

Muligheden for privat profitudtag indebærer en strukturel risiko for interessekonflikt, når den aktør, der træffer afgørelse om optagelse og udskrivning, samtidig kan have en privatøkonomisk interesse knyttet til tilbuddets belægning og opholdslængde.

Det afgørende er ikke, om det i den enkelte sag kan dokumenteres, at økonomiske interesser konkret har påvirket en afgørelse. Reguleringen bør være indrettet sådan, at dette økonomiske incitament ikke er til stede.

For mennesker udsat for vold skal der være fuld tillid til, at afgørelser om optagelse og udskrivning alene træffes på baggrund af en faglig vurdering af behovet for beskyttelse og støtte.

Et strukturelt værn frem for alene øget kontrol

Danner støtter lovforslagets fokus på at styrke kontrollen med personer omkring tilbuddene og skabe større gennemsigtighed om blandt andet ledelse, nærtstående relationer og koncernstrukturer. Det er relevante greb i indsatsen mod snyd, svigt og misbrug af offentlige midler.

På selvmøderområdet bør reguleringen imidlertid efter Danners opfattelse gå et skridt videre. Her er der mulighed for at forebygge en central risiko gennem selve rammerne for driften. En strukturel risiko for interessekonflikt bør ikke alene kontrolleres. Den bør så vidt muligt fjernes.

Et krav om nonprofit vil ikke i sig selv sikre høj faglig kvalitet eller forsvarlig drift. Der vil fortsat være behov for et stærkt og risikobaseret socialtilsyn. Men nonprofit vil fjerne muligheden for privat økonomisk gevinst knyttet til et offentligt finansieret ophold, hvor tilbuddet samtidig har kompetencen til at træffe afgørelse om optagelse og udskrivning.

Et nonprofitkrav skal samtidig være reelt. Reguleringen bør derfor omfatte både direkte profitudtag og indirekte værdioverførsler til private ejere, nærtstående eller koncernforbundne parter, eksempelvis gennem uforholdsmæssige husleje-, administrations- eller konsulentaftaler.

Et driftsoverskud er derimod ikke i sig selv problematisk. Overskud kan være nødvendigt for robust drift, investeringer og udvikling af kvalitet. Det afgørende er, at midlerne anvendes inden for organisationens sociale og formålsbestemte virksomhed og ikke udloddes som privat profit.

Nye krav bør være proportionale med det problem, de skal løse

Danner bakker op om et stærkt socialtilsyn og relevante krav til dokumentation og gennemsigtighed. Samtidig bør lovforslaget ses i sammenhæng med de øvrige ændringer på socialtilsynsområdet, herunder indførelsen af et mere risikobaseret socialtilsyn, øget økonomisk styring, takstlofter og udvidede oplysningskrav.

Samlet set tegner der sig en markant udvikling i reguleringen af det specialiserede socialområde. Danner anerkender behovet for, at tilbud dokumenterer deres arbejde og afrapporterer relevante oplysninger til tilsynet med det klare formål at sikre gennemsigtighed, bæredygtighed og høj faglig kvalitet.

Samtidig indebærer de samlede tiltag en betydelig stigning i de administrative opgaver for tilbuddene. For mange tilbud vil dette uundgåeligt betyde, at tid og ressourcer flyttes fra den direkte indsats til borgerne.

For specialiserede tilbud, herunder § 109-tilbud, er dette særligt væsentligt. Tilbuddene arbejder med borgere i akutte og komplekse livssituationer, hvor den faglige kapacitet og tilstedeværelsen omkring borgeren er afgørende. En regulering, der ikke tager højde for tilbuddenes forskellige risikoprofiler, målgrupper og organisatoriske konstruktioner, kan derfor få utilsigtede konsekvenser for kvaliteten i den borgerrettede indsats.

Der er en risiko for, at systemet i stigende grad kommer til at belønne styrbarhed og dokumenterbarhed frem for sikkerhed, specialisering og faglig kvalitet. Det centrale bør fortsat være, om tilbuddene løser deres kerneopgave med høj kvalitet og sikkerhed – ikke alene om de kan dokumentere og “bevise” forsvarlig drift.

Danner anbefaler derfor, at socialtilsynets oplysningskrav og kontrol målrettes efter konkret risiko og differentieres efter tilbudstype og organisatorisk konstruktion.

Nye krav bør være proportionale med det problem, de skal løse, og de samlede administrative og økonomiske konsekvenser bør indgå i vurderingen af reguleringen. Nødvendige merudgifter som følge af nye myndighedskrav bør samtidig kunne afspejles i tilbuddenes budgetter og takster.

Danner finder det desuden vigtigt, at reguleringen af det specialiserede socialområde understøtter udvikling og dokumentation af den borgerrettede faglige kvalitet. Der bør derfor være tydelige og differentierede kvalitetskrav til de borgerrettede indsatser, som tager højde for indsatsens målgruppe og formål.

På baggrund af ovenstående anbefaler Danner, at:

selvmøderprincippet på § 109-området fastholdes som en central beskyttelse af voldsudsattes direkte adgang til hjælp og ikke anvendes som reguleringsgreb i indsatsen mod snyd og svigt.

der udarbejdes tydelige reguleringer af profitudtag, herunder et konkret krav om nonprofitdrift på § 109-området (e.g. tilbud som arbejder under selvmøderprincippet), således at økonomiske overskud anvendes til drift, investeringer og kvalitetsudvikling inden for organisationens sociale og formålsbestemte virksomhed.

socialtilsynets kontrol og oplysningskrav målrettes efter konkret risiko og differentieres efter tilbudstype og organisatorisk konstruktion,

de samlede administrative konsekvenser af nye krav indgår i vurderingen af reguleringen, således at øget dokumentation ikke sker på bekostning af den borgerrettede kerneopgave.

der udvikles tydelige og differentierede kvalitetskrav til de borgerrettede indsatser, tilpasset de forskellige målgrupper og indsatsers karakter.

Danner vil afslutningsvist anmode ministeriet om fremover at blive optaget på høringslisten til ministeriets lov- og beslutningsforslag på områder, der vedrører vores målgruppe af voldsudsatte kvinder og børn, samt vores virke som §109-tilbud.

The post Høringssvar – Socialtilsynet og styrket indsats mod snyd og svigt på sociale tilbud appeared first on Danner.

Høringssvar – Vejledning om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær
HØRING OVER UDKAST TIL ÆNDRING AF PUNKT 2.2 I VEJLEDNING NR. 10090 AF 11. DECEMBER 2023 OM FORÆLDREMYNDIGHED, BARNETS BOPÆL OG SAMVÆR

Høringssvaret er sendt til Socialministeriet d. 20. august 2026 og kan downloades her.

Danner takker for muligheden for at afgive bemærkninger til udkastet til ændring af vejledning om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær.

Generelle bemærkninger

Danner er fortsat grundlæggende kritisk over for indførelsen af begrebet forældrefremmedgørelse i forældreansvarsloven. I vores høringssvar til lovændringen i 2024 advarede vi blandt andet om risikoen for, at begrebet kan underminere barnets perspektiv og medføre, at oplysninger om vold og omsorgssvigt overses eller fejlfortolkes.

Begrebet er imidlertid nu indført i lovgivningen, og derfor er det afgørende, at vejledningen opstiller tydelige faglige og retssikkerhedsmæssige værn for dets anvendelse.

Danner finder det positivt, at vejledningen flere steder understreger hensynet til barnets bedste og beskyttelsen mod vold. Vi finder dog, at vejledningen på en række centrale punkter bør skærpes for at forebygge de risici, vi tidligere har påpeget i høringssvaret.

Betegnelsen ”faktabaseret begreb” legitimerer et omstridt begreb

Det fremgår af vejledningen, at forældrefremmedgørelse ikke er et psykologfagligt begreb, men et ”selvstændigt faktabaseret begreb”. Danner finder betegnelsen problematisk, fordi den tilfører begrebet faglig autoritet og giver indtryk af, at det hviler på et entydigt og sikkert fagligt grundlag. Det fremgår imidlertid ikke, hvilke kriterier, hvilken evidens eller hvilke faglige metoder betegnelsen ”faktabaseret” bygger på.

Dette er særligt problematisk i lyset af Europarådets ekspertgruppe GREVIOs seneste evaluering af Danmark. GREVIO udtrykker alvorlig bekymring (”grave concern”) over indførelsen af forældrefremmedgørelse i forældreansvarsloven og advarer direkte mod at legitimere ”parental alienation” eller lignende begreber. GREVIO peger blandt andet på risikoen for, at sådanne begreber kan underminere oplysninger om vold og svække beskyttelsen af voldsudsatte kvinder og børn.1

Når begrebet nu er indført ved lov, finder Danner det afgørende, at vejledningen ikke bidrager til yderligere at legitimere det. Danner anbefaler derfor, at betegnelsen ”selvstændigt faktabaseret begreb” udgår, og at vejledningen i stedet tydeligt beskriver de faglige, retssikkerhedsmæssige og beskyttelsesmæssige risici ved anvendelsen af begrebet.

Barnets perspektiv skal stå centralt

Det er positivt, at vejledningen fastholder barnets bedste som det bærende princip. Samtidig finder Danner det problematisk, at forældrefremmedgørelse beskrives med henvisning til situationer, hvor barnets negative følelser over for en forælder ikke er i overensstemmelse med barnets ”faktiske erfaringer”, og hvor barnets adfærd ikke vurderes at afspejle ”den reelle situation”.

Formuleringerne risikerer at svække legitimiteten af barnets eget perspektiv ved på forhånd at åbne for, at barnets udsagn og reaktioner fortolkes som resultat af påvirkning fra en forælder. Der kan være mange og komplekse årsager til, at et barn ikke ønsker kontakt eller samvær. Barnets modstand må derfor ikke i sig selv tages som udtryk for forældrefremmedgørelse.

Danner anbefaler, at vejledningen tydeligt fastslår, at barnets egne oplevelser og perspektiver skal tillægges selvstændig betydning, og at årsagerne til modstand mod kontakt skal undersøges åbent og helhedsorienteret uden en på forhånd fastlagt forklaringsramme.

Vold skal afdækkes før forældrefremmedgørelse

Danner finder det positivt, at vejledningen understreger, at det kan være berettiget at afbryde barnets kontakt med en forælder for at beskytte barnet, herunder ved fysisk eller psykisk vold mellem forældrene eller mod barnet. Vejledningen understreger desuden, at manglende dokumentation for vold ikke nødvendigvis betyder, at der foreligger samarbejdschikane eller forældrefremmedgørelse.

Danner oplever imidlertid, at voldsudsatte kvinder i stigende grad frygter, at deres forsøg på at beskytte sig selv og barnet – herunder selve krisecenteropholdet – senere vil blive anvendt imod dem i sager om samvær, bopæl eller forældremyndighed. Det kan afholde voldsudsatte fra at fortælle om volden, søge hjælp eller handle på egen og barnets sikkerhed.

Samtidig er det Danners erfaring, at der ikke altid er tilstrækkelig specialiseret voldsfaglig viden i det familieretlige system. Det øger risikoen for, at reaktioner på vold eller handlinger foretaget for at beskytte barnet fejltolkes og bortforklares som samarbejdschikane eller forældrefremmedgørelse.

Danner anbefaler derfor, at vejledningen tydeligere fastslår, at oplysninger eller tegn på vold, stalking, kontrol, frygt eller omsorgssvigt skal afdækkes, før der drages konklusioner om forældrefremmedgørelse. I sådanne sager bør der foretages en specialiseret børne- og voldsfaglig vurdering med fokus på barnets egne erfaringer, voldens dynamik, eventuel fortsat kontrol efter samlivsophøret og risikoen for barnet og den voldsudsatte forælder. Vejledningen kan med fordel fastsætte følgende:

Hvilke oplysninger der kan indgå i den specialiserede børne- og voldsfaglige vurdering.

Hvilken dokumentation der kræves (Danner anbefaler, at der indhentes dokumentation fra andre kilder end blot læge- og politifaglige).

Hvordan barnets egne udsagn skal vægtes.

Hvordan oplysninger om vold og kontrol skal undersøges.

Hvornår et specialiseret team skal inddrages.

Det bør samtidig sikres, at denne vurdering foreligger, før der træffes indgribende afgørelser om samvær, bopæl eller forældremyndighed.

The post Høringssvar – Vejledning om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær appeared first on Danner.

Høringssvar – Socialtilsynets økonomiske tilsyn med sociale tilbud
Høring over udkast til vejledning om socialtilsynets økonomiske tilsyn med sociale tilbud (sagsnr. 2025-4790)

LOKK er en landsdækkende medlems- og interesseorganisation for mere end 50 non-profit-krisecentre efter servicelovens § 109. Danner er en selvejende nonprofitorganisation med drift af krisecenter samt mange års specialiseret viden om vold i nære relationer, forebyggelse og beskyttelse af voldsudsatte kvinder og børn.

Vi vil hermed fremsætte bemærkninger til bekendtgørelsen om socialtilsynets økonomiske vejledning.

Vi er positive over for, at økonomi eksplicit indgår som et kvalitetskriterium i socialtilsynets samlede vurdering. Det er nødvendigt, at offentligt finansierede tilbud drives økonomisk ansvarligt. Vi mener, at det er positivt, at tilsynet eksplicit vurderer bæredygtighed, transparens og proportionalitet mellem kvalitet, pris og målgruppe. Dog finder vi det nødvendigt at påpege en række bekymringer ved den måde, hvorpå disse kriterier vurderes.

Om brugen af standardiserede mål for økonomisk kvalitet

LOKK og Danner anbefaler, at:

Grundlaget for sammenlignelige indsatser i højere grad differentieres ud fra organisatoriske og finansielle vilkår.

Der udarbejdes tydelige og differentierede kvalitetskrav til de borgerrettede indsatser på socialområdet, tilpasset indsatsens målgruppe.

Vejledningens kriterium om proportionalitet mellem kvalitet, pris og målgruppe bygger i praksis på en sammenlignende økonomisk rimelighedsvurdering, hvor økonomiske nøgletal sammenholdes med udvalgte strukturelle kvalitetsindikatorer inden for en gruppe af tilbud, der vurderes som sammenlignelige.

Denne sammenligningsmodel fremstår imidlertid utilstrækkeligt differentieret i forhold til tilbuddenes organisatoriske og finansielle vilkår, herunder ejerskabsform, adgang til kapital, reinvesteringsforpligtelser og mulighed for risikospredning. Nonprofitorganisationer har eksempelvis ofte andre omkostningsstrukturer som følge af dokumentationskrav fra fonde, fundraising, medlemsdemokrati og bestyrelsesarbejde.

Økonomiske nøgletal er således ikke neutrale størrelser, men afspejler konkrete strukturelle forudsætninger. Hvis disse ikke indgår eksplicit i vurderingen, risikerer sammenligningen at blive misvisende.

Uklarhed om kriteriet “borgerrettede timer”

LOKK og Danner anbefaler, at:

Der fastsættes en tydelig og ensartet afgrænsning samt gennemsigtige retningslinjer for opgørelse af kriteriet om borgerrettede timer.

Det fremgår ikke tydeligt, hvilke funktioner der indgår i opgørelsen, og hvordan medarbejdere med sammensatte funktioner skal kategoriseres. På krisecentre er den borgerrettede indsats ofte integreret med dokumentation, koordinering, sikkerhedsarbejde og praktiske opgaver, som samlet understøtter beskyttelses- og støtteformålet i § 109. En snæver eller uensartet fortolkning kan derfor give et reduceret billede af den faktiske indsats.

Uden en klar og operationel definition risikerer kriteriet at blive anvendt forskelligt på tværs af tilbud og tilsyn, hvilket kan svække retssikkerheden og sammenligneligheden i vurderingen.

Regnskabstekniske forskelle påvirker sammenligneligheden

LOKK og Danner anbefaler, at:

Socialtilsynet i sine sammenlignende vurderinger i højere grad baserer sig på funktionel ækvivalens frem for alene regnskabsmæssig placering.

Vi vil desuden påpege, at forskelle i ejerforhold og organisatorisk opbygning kan medføre, at funktionelt sammenlignelige udgifter fremgår forskelligt i regnskaberne.

Eksempelvis vil rengøringspersonale og viceværtsfunktioner i nogle tilbud være ansat internt og dermed fremgå som lønudgifter, mens tilsvarende funktioner i andre tilbud, eksempelvis hvor bygningen ejes eksternt, indgår som en del af husleje eller tilkøbte serviceydelser. Der er således tale om ensartede funktioner, som regnskabsmæssigt placeres på forskellige budgetlinjer afhængigt af organisering.

Hvis sådanne forskelle ikke håndteres eksplicit i den økonomiske vurdering, kan sammenligninger komme til at hvile på regnskabstekniske forhold frem for reelle prioriteringer. Det kan give et skævt billede af både omkostningsniveau og ressourceanvendelse.

Samlet set er der en risiko for, at standardiserede økonomiske kriterier – uden tilstrækkelig differentiering og metodisk præcision – utilsigtet kan favorisere kapitalstærke og koncernbaserede tilbud, mens mindre og civilsamfundsforankrede tilbud fremstår strukturelt svagere, uden at dette nødvendigvis afspejler kvaliteten af den borgerrettede indsats.

Økonomiske kvalitetskriterier bør afspejle de rettighedsbaserede tilbud

LOKK og Danner anbefaler at:

Vurderingen af økonomisk kvalitet på 109-området tager udgangspunkt i tilbuddenes retlige forpligtelser og formål frem for klassiske drifts- og markedskriterier.

Det er problematisk, at vejledningen anvender én samlet økonomisk ramme for både planlagte tilbud og akuttilbud omfattet af selvhenvenderprincippet, herunder krisecentre efter servicelovens § 109.

Krisecentre er rettighedsbaserede tilbud, hvortil adgangen ikke afhænger af kommunal visitation eller planlagt kapacitetsstyring, men af borgerens akutte behov for beskyttelse. Dette indebærer en grundlæggende uforudsigelighed i belægning og økonomi, som adskiller sig markant fra planlagte tilbud. Hvis økonomisk bæredygtighed og effektivitet fortolkes snævert ud fra belægningsgrader, takstniveauer og standardiserede nøgletal, risikerer det at skabe et pres for visitation og prioritering, hvilket er uforeneligt med selvhenvenderprincippet og karakteren af § 109 som et rettighedsbaseret beskyttelsestilbud.

Behov for et endeligt opgør med profitudtag på selvhenvender-tilbud

LOKK og Danner forstår profitudtag som den praksis, hvor øremærkede midler og økonomisk overskud trækkes ud til ejere og investorer i stedet for at blive anvendt til drift eller geninvesteret i tilbuddet, eksempelvis til faglig udvikling, vedligeholdelse eller kvalitetsudvikling af indsatsen.

LOKK og Danner anbefaler at:

Vejledningen justeres med klarere reguleringer af profitudtag, herunder et forbud mod at trække midler tiltænkt sårbare borgere ud til profit.

Krav til gennemsigtighed er et skridt på vejen, men det er ikke tilstrækkeligt til at sikre, at offentlige midler anvendes i overensstemmelse med tilbuddets sociale formål.

Vi anerkender, at vejledningen styrker gennemsigtigheden ved koncernlignende konstruktioner gennem krav om oplysning om interne transaktioner, husleje, administrationsbidrag og overførsler mellem enheder. Vejledningen lægger op til proportionalitetsvurderinger af overskud, udlodning og prisniveau imod tilbuddets øvrige kvalitet, med muligheden for at markere tilbud som “uforholdsmæssigt dyre”. Samtidig fastsættes der ingen klare grænser for, hvornår profitniveauer, udlodning eller indirekte profitudtag anses for uacceptable.

Vi finder det vanskeligt at forstå, hvorfor vejledningen ikke tager tydeligere stilling til disse grænser, herunder stiller vi os undrende overfor beslutningen om ikke at indføre et egentligt profitloft på et område, der i overvejende grad er skattefinansieret. Hvis det politiske mål er at komme velfærdskriminalitet til livs, sætte en stopper for profitudtag og sikre, at offentlige midler anvendes i overensstemmelse med sociale formål, er vejledningen et skridt – men ikke en løsning.

The post Høringssvar – Socialtilsynets økonomiske tilsyn med sociale tilbud appeared first on Danner.

Høringssvar – Varetægtsfængsling i surrogat
Høringssvaret er sendt d. 19. januar, og kan downloades her.

HØRING OVER BEKENDTGØRELSE OM VARETÆGTSFÆNGSLING I SURROGAT PÅ EGEN BOPÆL MED ELEKTRONISK FODLÆNKE

Danner vil gerne takke for muligheden for at komme med bemærkninger til Justitsministeriets udkast til bekendtgørelse om varetægtsfængsling i surrogat på egen bopæl med elektronisk fodlænke.

GENERELLE BEMÆRKNINGER

Danner sætter pris på, at muligheden for at sidde i varetægtsfængsling i surrogat er betinget af, at arrestanten ikke må have samme bopæl som den forurettede (jf. § 4, nr. 1). Denne betingelse giver den nødvendige beskyttelse til ofre for vold i nære relationer, der deler adresse med sin voldsudøver.

Danner mener, at det bør indgå i Justitsministeriets bemærkninger, hvordan en egnethedsvurdering skal foretages ved tilfælde af vold i nære relationer, hvor forurettede og sigtede ikke deler bopæl. Konkret mener vi, at det skal være en betingelse at inddrage vurderinger af risiko for stalking, voldseskalering og drab. Risiko for drab er ikke nødvendigvis betinget af grovheden af volden, og kontrollen kan være intakt, uagtet at parterne ikke bor på samme adresse. Konkret ser vi en risiko for, at sigtede fortsat kan udøve digitaliseret vold og stalking mod offeret, selvom den fysiske bevægelsesfrihed er begrænset.

Det er derfor vigtigt, at man forholder sig til den konkrete risiko i forbindelse med en vurdering af, om det er forsvarligt for offerets sikkerhed at lade sigtede opholde sig på egen bopæl i perioden for varetægtsfængsling. Har politiet ikke foretaget en risikovurdering i forbindelse med sagen, bør Danmarks Fængsler foretage en i forbindelse med egnethedsvurderingen.

For spørgsmål kontakt leder af kommunikation og viden, Winnie Alim på wal@danner.dk eller +45 30 78 58 48.

The post Høringssvar – Varetægtsfængsling i surrogat appeared first on Danner.

Høringssvar – Ændring af straffeloven og retsplejeloven
Høringssvaret er sendt d. 14. januar 2026 og kan downloades her.

HØRING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF STRAFFELOVEN OG RETSPLEJELOVEN (STYRKET INDSATS MOD PARALLELSAMFUND OG NEGATIV SOCIAL KONTROL)

Danner vil gerne takke for muligheden for at komme med bemærkninger til Justitsministeriets forslag til lov om ændring af straffeloven og retsplejeloven (styrket indsats mod parallelsamfund og negativ social kontrol).

GENERELLE BEMÆRKNINGER

Dette høringssvar vedrører lovforslagets punkter 2.1 og 2.3.

Med lovforslaget foreslår regeringen blandt andet en kriminalisering af mæglingsråd med det formål at “styrke tilliden til og respekten for det etablerede strafferetlige system og at værne om de retshåndhævende myndigheders muligheder for at opklare og retsforfølge strafbare forhold. Derudover har kriminaliseringen til formål at styrke retssikkerheden for ofre for forbrydelser og deres mulighed for at få behandlet deres sager ved domstolene.”

Danner støtter lovforslagets overordnede formål om at anerkende retssamfundet og sikre, at strafbare handlinger håndteres inden for retsstatens rammer. Et fælles retligt grundlag er afgørende for borgernes retssikkerhed og for beskyttelsen af personer i udsatte positioner, herunder kvinder og børn udsat for vold. Danner er desuden positive over for regeringens indstilling til at sikre denne udsatte målgruppes ret til et frit og trygt liv. Det er dog Danners vurdering, at denne løsning ikke i praksis har de bedste forudsætninger for beskyttelse af den tiltænkte målgruppe. Danner er bekymrede for, at regeringen med dette lovforslag risikerer at fokusere på symptombehandling og dermed kommer til at negligere de faktiske problematikker, som kvinder i minoritetsetniske miljøer står over for.

Vi bidrager gerne til en videre dialog og står til rådighed for at dele vores erfaringer med de kvinder, som vi møder i vores tilbud, samt indgå i drøftelser om, hvilke tiltag der i praksis bedst understøtter kvinders sikkerhed, handlemuligheder og adgang til hjælp.

Danner anerkender desuden lovforslagets punkt vedrørende strafskærpelse ved æresrelaterede motiver. Vi påpeger dog, at det er afgørende, at regeringen i en bekendtgørelse sikrer tydelige retningslinjer for, hvad denne kategori indebærer, og hvornår det kan godtgøres, at æresrelaterede motiver er på spil. Lovforslaget bør suppleres af lovpligtig undervisning af politi og domstole.

Vi finder desuden anledning til at bemærke, at den foreslåede strafferamme fremstår relativt høj set i forhold til den vold, mange kvinder udsættes for i praksis, herunder psykisk vold efter straffelovens § 243. En sådan forskel kan give anledning til overvejelser om proportionalitet og sammenhæng i straffesystemet.

For spørgsmål kontakt leder af kommunikation og viden, Winnie Alim, på tlf. 30 78 58 48 eller wal@danner.dk.

The post Høringssvar – Ændring af straffeloven og retsplejeloven appeared first on Danner.

Høringssvar – Risikobaseret socialtilsyn
HØRING OVER UDKAST TIL TRE BEKENDTGØRELSER SOM OPFØLGNING PÅ VEDTAGELSEN AF LOVFORSLAG NR. L 200 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM SOCIALTILSYN, LOV OM SOCIAL SERVICE, BARNETS LOV OG LOV OM BEHANDLINGS- OG SPECIALUNDERVISNINGSTILBUD TIL BØRN OG UNGE (MERE RISIKOBASERET SOCIALTILSYN, REGELFORENKLINGER M.V.)

Høringssvaret er sendt d. 27. november 2025 og kan downloades her.

Danner vil hermed afgive bemærkninger til bekendtgørelsen om mere risikobaseret socialtilsyn. Samtidig anmoder vi om, at Danner fremadrettet optages på høringslisten for lovforslag og bekendtgørelser, der relaterer sig til vores arbejdsområde.

Generelle bemærkninger

Den nye bekendtgørelse præsenteres som en administrativ forenkling, men set ud fra et borgerbeskyttelses- og kvalitetsmæssigt perspektiv medfører ændringerne efter vores vurdering en markant svækkelse af den faglige kontrol, der skal sikre de mest sårbare borgere et trygt tilbud af høj kvalitet. Ændringerne i tilsynspraksis kan betyde, at beskyttelsen af sårbare borgere svækkes, at fagligheden udvandes, og at det uafhængige tilsyn mister sin mulighed for at sikre rettidig håndtering af alvorlige kvalitetsproblemer. Vi er bekymrede for, at forenklingen i form af færre og mere risikoorienterede tilsynsbesøg, sker på bekostning af tilbuddenes faglighed og borgernes sikkerhed.

Færre tilsynsbesøg vil øge risikoen for alvorlige kvalitetsproblemer

Med den risikobaserede tilsynsmodel flyttes fokus fra kvalitetsudvikling til risikominimering. Det kan skabe en praksis, hvor målet primært bliver at leve op til minimumskrav frem for at udvikle kvaliteten til gavn for borgerne.  At socialtilsynet fremover kun vil føre flere tilsyn, når risikoen stiger, bliver i praksis til et negativt orienteret tilsyn, der fokuserer på laveste fællesnævner for godkendte kriterier.

Tilbud som eksempelvis Danner, der ikke vurderes at være i risikogruppen, vil fremover få besøg af socialtilsynet omkring hvert tredje år. Det er vores erfaring, at der på tre år kan ske rigtig mange forandringer på en arbejdsplads. Udfordringer opstår ofte pludseligt, herunder eksempelvis sygemeldinger, ledelsesudskiftninger og kulturændringer. Med flere år mellem hvert tilsyn mener Danner at risikoen for, at alvorlige problemer vil vokse og uden at blive opdaget, vil stige gevaldigt, og det kan have store konsekvenser for borgerne.

Kvalitetsansvar skal ikke pålægges udsatte borgere

Mange af de borgere, der opholder sig i tilbud under socialtilsynet – herunder voldsudsatte kvinder og børn – er ikke i en position, hvor de kan forventes at benytte en whistleblowerordning. Det er urealistisk at forvente, at mennesker i krise og afhængighed selv skal løfte ansvaret for at gøre opmærksom på kvalitetsproblemer. Det uafhængige tilsyn er ofte deres eneste reelle sikkerhedsnet. En ordning, hvor whistleblowing i praksis får en mere central rolle end faglig dialog og løbende tilsynsbesøg, placerer et urimeligt ansvar på skuldrene af de mest udsatte borgere. Danner foreslår en fortsat mere dialogbaseret relation mellem tilsyn og tilbud, der kan være med til at sikre et informationsflow fra tilbud til socialtilsyn i forbindelse med konkrete udfordringer. Whistleblowerordningen bør være et supplement hertil, og ikke omvendt.

Den generaliserede kvalitetsmodel kan overse afgørende nuancer

Bekendtgørelsen lægger op til en generaliseret kvalitetsmodel, hvor et tilbuds kvalitet måles på, om formålet med indsatsen realiseres, og målgruppen trives. Det er positivt, at modellen som udgangspunkt kan tilpasses tilbudstyperne, men det forudsætter, at tilsynskonsulenterne besidder meget høj specialiseret faglighed inden for de enkelte områder. Med færre tilsynsbesøg er der risiko for, at tilsynskonsulenternes specialviden udhules. Danner ser derfor gerne, at kvalitetsmodellen suppleres med tydeligere og mere konkretiserede kriterier for forskellige tilbudstyper, så vurderingen ikke beror på den enkelte konsulents personlige faglighed eller fortolkning.

At gå fra en 5-trins skala til en binær opfyldt/ikke opfyldt-vurdering gør vurderingen mere grovkornet, og vigtige nuancer vil forsvinde. Det vil gøre det vanskeligere for tilsynet at afdække de komplekse kvalitetsproblemer, udviklingsbehov og gråzoner og det vanskeliggør den faglige dialog, der ellers kunne understøtte kvaliteten i tilbuddene. Det vil vanskeliggøre tilsynets mulighed for at indfange de relationelle, kulturelle og etiske dimensioner, som er helt centrale i arbejdet med mennesker med omfattende støttebehov. Faglig udvikling vil gå tabt, når kvalitetsvurderingen reduceres til bestået/ikke bestået. I den nye kvalitetsmodel kan socialtilsynet desuden kun vurdere, at et tilbud har den fornødne kvalitet, hvis alle kriterier vurderes opfyldt. Danner finder denne model uhensigtsmæssig og fagligt utilstrækkelig, fordi den ikke giver rum for nuancer, udviklingsbehov eller gradvise forbedringer.

En binær vurdering skaber risiko for, at mindre eller administrative mangler kan føre til alvorlige konsekvenser som skærpet tilsyn eller ophør af godkendelse, selv hvis kerneydelsen og borgernes sikkerhed ikke er truet. Dette kan skabe uforholdsmæssigt pres på tilbuddene og flytte fokus væk fra kvalitetsudvikling og hen imod formel opfyldelse af alle kriterier uanset deres relevans for borgere og praksis.

I er meget velkomne til at kontakte krisecenterleder Susanne Lamhauge på sml@danner.dk eller 30 78 58 55, hvis I har spørgsmål eller ønsker uddybning.

The post Høringssvar – Risikobaseret socialtilsyn appeared first on Danner.

Høringssvar – Ændring af Straffeloven
HØRING OVER UDKAST TIL FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF STRAFFELOVEN, RETSPLEJELOVEN, LOV OM FULDBYRDELSE AF STRAF M.V. OG FORSKELLIGE ANDRE LOVE (GENNEMFØRELSE AF DELE AF AFTALEN OM STRAFREFORM OG KRIMINALFORSORGENS ØKONOMI 2026-2030 M.V.)

Høringssvaret er sendt d. 11. november og kan downloades her.

Danner vil gerne takke for muligheden for at komme med bemærkninger til Justitsministeriets udkast vedrørende gennemførelsen af den nye strafreform. Først og fremmest vil Danner benytte lejligheden til at takke aftalekredsen for med den nye strafreform at anerkende ofrene for partnervold og vold i hjemmet i langt højere grad. Strafreformen afspejler en prioritering af en type voldskriminalitet, som længe har fået lov at gå ubemærket hen.

Danner er særligt positiv over, at man med fordoblingen af offerbidraget har valgt at udmønte midler til indsatser målrettet ofre for partnervold – bl.a. Danners ambulante tilbud ”Sig det til nogen” – samt til udbredelsen af brugen af omvendte fodlænker. I Danner ser vi derfor frem til, at reformen vil bane vej for bedre forebyggelse og retshåndhævelse af vold og drab mod kvinder og børn i Danmark.

Nedenfor gennemgås bemærkninger til en række af forslagets punkter.

DANNERS BEMÆRKNINGER

Indledningsvist vil Danner helt grundlæggende pointere, at vold i nære relationer, som udgangspunkt altid bør være en skærpende omstændighed. Alle mennesker har en grundlæggende ret til at leve et frit liv uden vold og overgreb.1 Hjemmet udgør en særlig beskyttet sfære, hvor man principielt altid skal kunne føle sig tryg og fri for vold og krænkelser – også kendt som “my home is my castle”-princippet. Danner mener, at det bør anerkendes som et strafudmålingsprincip, at forbrydelser begået i hjemmet – eller i en nær relation – er særligt alvorlige og integritetskrænkende, og derfor altid bør udgøre en skærpende omstændighed ved strafudmålingen, uanset hvilken bestemmelse i straffeloven der straffes efter. Et sådant princip vil afspejle samfundets værdier og understrege, at retten til et frit liv og til sikkerhed i eget hjem er fundamental.

2.1. Skærpelse af straffen for grov vold

Danner er positive over for strafskærpelsen for grov vold efter § 245 og den tilhørende forhøjelse af strafferammen af § 245, da vi vurderer, at det vil styrke retssikkerheden og retsfølelsen for kvinder og børn udsat for vold i nære relationer.

Vi er dog bekymrede for, at man gør det muligt at tilpasse straffen i de alvorligste sager om grov vold med det formål ikke at overstige det niveau, som drabsforsøg under lignende omstændigheder ville være blevet sanktioneret med. Vi ser gerne, at strafniveauet for drabsforsøg i stedet steg tilsvarende i de tilfælde, hvor et drabsforsøg kun ved en tilfældighed – eller på grund af udefrakommende faktorer – er endt med at være et ”forsøg” og ikke et fuldbyrdet drab. Eksempelvis i sager som denne.

I Lovforslagets punkt 2.5.2 om Justitsministerens overvejelser står der, at “Når børn udsættes for vold i hjemmet – enten som direkte ofre eller som vidner til vold mellem forældre – kan det få langvarige konsekvenser for barnet”. For at imødekomme formålet med i højere grad at beskytte børn mod vold i hjemmet ser Danner gerne, at det som grundlæggende retsprincip altid er en skærpende omstændighed, når et barn er vidne til vold (desuden også efter §§ 244, 246 og 243). Praksis er i dag, at anklagemyndigheden i alle sager, hvor et barn har været vidne til vold mod en nærtstående, skal påberåbe sig dette som en skærpende omstændighed.2 Det følger dog ikke heraf, at det nødvendigvis bliver tillagt en selvstændig betydning ved strafudmålingen. og det vil være en styrkelse af børns rettigheder i Danmark – samt en styrkelse af implementeringen af Børnekonventionen – hvis det altid er en skærpende omstændighed, når børn er vidne til vold i hjemmet.

At man hæver strafferammen, er desuden med til af afspejle farligheden af grov vold, særligt i en partnervoldskontekst. Vi ved, at det kan være livsfarligt at være udsat for grov vold, og i Danner er vi særligt opmærksomme på kvælningsvold og den risiko for drab og alvorlige skader, som kvælning kan medføre. Med tanke herpå ser vi gerne, at kvælningsvold bliver selvstændigt kriminaliseret. Alternativt mener Danner, at kvælningsvold altid bør rejses som en § 245- eller § 246-sag – netop med tanke på de alvorlige risici, som voldsformen indebærer.3

2.3. Skærpelse af straffen for særdeles grov vold

Danner er positivt indstillede over for strafskærpelsen for særdeles grov vold efter § 246. Den samme betænkelighed vedrørende tilpasning af strafniveauet for de groveste tilfælde, som for skærpelsen af straffen for grov vold efter § 245, gør sig ligeledes gældende her – både i henhold til drab og drabsforsøg.

2.5. Skærpelse af straffen for simpel vold mod partnere og børn i nære relationer

Det er positivt, at man med strafskærpelsen for simpel vold mod partnere og børn i nære relationer anerkender alvoren af partnervold i Danmark. Når det anerkendes som en skærpende omstændighed, at volden begås mod partnere eller børn i nære relationer, understreger det, hvor alvorlig denne form for vold er, og hvor store konsekvenser det har for offeret.

På baggrund af aftalekredsens ønske om at forbedre retssikkerheden for ofre for partnervold, er det problematisk, at strafskærpelsen udelukkende vil gøre sig gældende for forhold, omfattet af § 244, stk. 1. Og at der dermed ikke er tale om en skærpelse af straffen for gentagen vold over en periode i en nær relation, som særligt henvender sig til ofre for partnervold. Danner ser gerne, at strafskærpelsen også gør sig gældende for forhold, der er omfattet af § 244, stk. 2.

I Justitsministerens overvejelser jf. pkt. 2.5.2 står der, at “Vold bør mødes med en klar og mærkbar reaktion fra samfundets side. Det gælder alle former for vold.” Derfor stiller vi os undrende over fravalget af en strafskærpelse for psykisk vold efter § 243. Da psykisk vold blev selvstændigt kriminaliseret, argumenterede man for en ligestilling i strafværdighed mellem fysisk og psykisk vold.4 Det er problematisk, at der med reformen kun lægges op til en strafskærpelse for fysisk vold i nære relationer, og ikke for psykisk vold, som udelukkende er kriminaliseret i nære relationer.

I dag drukner retsforfølgelsen af psykisk vold i sager, hvor kvinderne fx også har været udsat for fysisk vold. Det sker, fordi efterforskningen er ressourcetung og kompliceret, og fordi forholdet ofte ikke vurderes til at have tilstrækkelig betydning for strafudmålingen – måske også på grund af den lave strafferamme. Hvis psykisk vold i praksis reelt skal ligestilles med fysisk vold, bør strafniveauet skærpes i voldssager efter § 243. Danner mener, at det vil være mere rimeligt, når man ser på strafværdigheden og skadevirkningen for offeret. Vi ved også, at psykisk vold ofte går forud for partnerdrab, og denne risiko bør i højere grad afspejles i lovgivningen.

Danner mener, at retssikkerheden for ofre for psykisk vold bør styrkes, og at loven samt retspraksis derfor bør evalueres. Desuden bør Justitsministeriet pålægge politiet og anklagemyndigheden ikke at henlægge sager om psykisk vold ved brug af opportunitetsprincippet.

2.7. Skærpelse af straffen for voldtægt ved vold eller trussel om vold, herunder overfaldsvoldtægt, samt gruppevoldtægt

I Danner anerkender vi, at visse former for voldtægt kan være særligt brutale, når udøveren(e) bruger vold og tvang. Dog anser vi det for særdeles bekymrende, at man med ændringsforslaget beskriver en model, der i høj grad ligner den gamle voldtægtsbestemmelse, jf. pkt. 2.7.2.: ”Voldtægt ved vold eller trussel om vold vil skulle forstås i overensstemmelse med den tidligere bestemmelse i § 216, stk. 1, nr. 1, om voldtægt ved vold eller trussel om vold.” Det er et skridt i den forkerte retning.

Vi har som samfund valgt at stille os på ofrenes side og anerkende, at fysisk vold eller trusler ikke skal være en betingelse for, at der er tale om voldtægt, da det ikke altid stemmer overens med voldtægtsofres oplevelser. Netop derfor er den nuværende voldtægtsbestemmelse konstitueret omkring samtykkebegrebet. Eftersom vold eller trussel om vold ikke (længere) er en del af gerningsindholdet i den samtykkebaserede voldtægtsbestemmelse, men en yderligere forbrydelse, bør adfærden straffes i sammenstød med straffelovens § 244 (eller en anden af voldsbestemmelserne alt efter voldens karakter) eller § 266. Med henvisning til de almindelige strafferetlige principper om sammenstød af forbrydelser bør man i en sådan situation dømme både for voldtægt og for vold.

2.20. Varetægtssurrogat på egen bopæl med elektronisk fodlænke

Ved vurderinger af varetægtssurrogat mener Danner, at det bør indgå i Justitsministeriets bemærkninger, hvordan vilkårene for denne mulighed gør sig gældende for partnervoldsudøvere. Konkret mener Danner, at man i Justitsministeriets fastsættelse af regler om egnethedsvurdering m.v. (jf. lovændringens § 2, nr. 7) i sager om partnervold (under egnede lovovertrædelser, dvs. Ikke grov personfarlig kriminalitet) bør inddrage vurderinger af risiko for voldseskalering og drab. Risiko for drab er ikke nødvendigvis betinget af grovheden af volden. Det er derfor vigtigt at man forholder sig til den konkrete risiko i forbindelse med en vurdering af, om det er forsvarligt for offerets sikkerhed at lade udøveren opholde sig på egen bopæl i perioden for varetægt eller afsoning.

Ligeledes vil Danner påpege, at det tydeligt bør fremgå, at tilladelse til varetægtssurrogat eller fuldbyrdelse af straf på egen bopæl skal nægtes, hvis den fængselsstraf, som ansøgningen vedrører, er idømt for kriminalitet begået mod en anden person i ansøgerens husstand, f.eks. volds- eller seksualkriminalitet, uanset om den forurettede giver samtykke.

Afslutningsvis vil Danner bede ministeriet om fremover at benytte adressen kommunikation@danner.dk til høringsmateriale

I er meget velkomne til at kontakte leder af kommunikation og viden, Winnie Alim på wal@danner.dk
eller +45 30 78 58 48 hvis I har spørgsmål eller ønsker uddybning.

The post Høringssvar – Ændring af Straffeloven appeared first on Danner.

Høringssvar – Dataindberetninger på socialområdet
HØRING OVER ÆNDRING AF BEKENDTGØRELSE OM DATAINDBERETNINGER PÅ SOCIALOMRÅDET

Høringssvaret er sendt d. 3. november og kan downloades her.

Danner vil gerne takke for muligheden for at komme med bemærkninger til Social- og Boligministeriets udkast til ændring af bekendtgørelse om dataindberetninger på socialområdet.

I bekendtgørelsen ser vi ikke ændringer, der vedrører vores aktuelle indberetningspraksis for Danners krisecenter eller rådgivningstelefon. Danner har derfor ingen bemærkninger til ændringerne.

The post Høringssvar – Dataindberetninger på socialområdet appeared first on Danner.

Høringssvar – Omvendt fodlænke
HØRING OVER BEKENDTGØRELSE OM ELEKTRONSIK KONTROL SOM SUPPLEMENT TIL OPHOLDSFORBUD

Høringssvaret er sendt d. 1. september og kan downloades her.

Danner vil gerne takke for muligheden for at komme med bemærkninger til Justitsministeriets bekendtgørelse om elektronisk kontrol som supplement til opholdsforbud.

Danner har ingen bemærkninger til bekendtgørelsen. Vi vil dog benytte lejligheden til at understrege generelle bemærkninger til forsøgsordningen om omvendt fodlænke.

GENERELLE BEMÆRKNINGER

I forsøgsordningens nuværende format har kun kvinder i tre udvalgte politikredse på Sjælland, mulighed for at blive beskyttet mod vold og drab, ved brug af den omvendte fodlænke, i en treårig periode. Det er problematisk for retssikkerheden på tværs af landet. Danner anerkender behovet for at iværksætte en forsøgsordning forud for en varig implementering men mener ikke, at en treårig forsøgsperiode i et begrænset antal politikredse i tilstrækkelig grad, danner grundlag for repræsentativ erfaringsopsamling. Danner mener derfor at forsøgsordningen skal bredes ud til hele landet hurtigst muligt.

Danner mener at det er afgørende at politiet sideløbende med ordningen, sikrer tilstrækkelig opkvalificering i voldsforståelse og risikovurderinger. Det vil styrke politiets muligheder for at vurdere risikoen for drab og eskalering af vold, samt overtrædelser af eventuelle tilhold og opholdsforbud i de konkrete sager – og i sidste ende muligheden for at påbyde elektronisk kontrol til voldsudøvere. Danner bemærker desuden at 15 fodlænker er relativt få. Danner opfordrer derfor til løbende evaluering af forsøgsordningen med henblik på at foretage eventuelle justeringer, så vi sikrer, at ordningen egner sig til den målgruppe der har allermest behov for beskyttelsen.

I Danner ser vi frem til at følge med i erfaringerne og vil desuden benytte lejligheden til at takke ministeren for at implementere dette vigtige tiltag, for forebyggelse af partnerdrab i Danmark.

For spørgsmål kontakt leder af kommunikation og viden, Winnie Alim på wal@danner.dk eller +45 30 78 58 48.

The post Høringssvar – Omvendt fodlænke appeared first on Danner.

Høringssvar – styrket indsats mod utryghedsskabende adfærd
HØRING OVER UDKAST TIL FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM POLITIETS VIRKSOMHED, STRAFFELOVEN, LOV OM BEKÆMPELSE AF UNGDOMSKRIMINALITET OG FORSKELLIGE ANDRE LOVE (STYRKET INDSATS MOD UTRYGHEDSSKABENDE ADFÆRD)

Høringssvaret er sendt d. 9. april og kan downloades her.

Danner vil gerne takke for muligheden for at komme med bemærkninger til Justitsministeriets udkast til forslag til lov om ændring af lov om politiets virksomhed, straffeloven, lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet og forskellige andre love (Styrket indsats mod utryghedsskabende adfærd).

GENERELLE BEMÆRKNINGER

Overordnet er Danner glade for, at Justitsministeriet med dette lovforslag anerkender retten til et frit og trygt liv i Danmark. Vi ser frem til at disse rettigheder også i højere grad vil gøre sig gældende for voldsudsatte kvinder og børn.

Danner vil konkret komme med bemærkninger til lovforslagets punkter 2.4 (kriminalisering af stealthing), 2.8 (øget brug af tilhold) og 2.9 (beskikkelse af bistandsadvokat, vederlagsfri samtale m.v. til ofre for stealthing). Derudover vil Danner benytte lejligheden til at påpege, at retten til et trygt og frit liv i Danmark først vil kunne gøre sig gældende, når forsøgsordningen med omvendt fodlænke bliver landsdækkende, så tryghed og frihed ikke afhænger af den udsattes hjemadresse.

KRIMINALISERING AF STEALTHING

Danner støtter op om kriminaliseringen af stealthing i tråd med Justitsministeriets overvejelser angående den seksuelle selvbestemmelsesret, sundhedsrisici forbundet med ubeskyttet samleje, samt de psykiske og følelsesmæssige konsekvenser for den forurettede.

ØGET BRUG AF TILHOLD

Det er positivt, at tilhold i lovforslaget skal kunne tildeles i forbindelse med begrundet mistanke om overtrædelse af straffelovens bestemmelser om stalking, ulovlig tvang, trusler på livet og afpresning.  Ovennævnte lovovertrædelser kendetegner mange sager om partnervold, hvor kvinder frygter for deres liv og har fået frataget deres frihed, fordi deres voldsudøver kan bevæge sig frit rundt i hendes nærhed. Ligeledes er det positivt, at grovhedskriteriet i tilholdsloven lempes, så det bliver muligt at tildele tilhold og opholdsforbud i sager, hvor varetægtsfængsling ikke er aktuelt. I forlængelse af den vedtagne forsøgsordning med omvendt fodlænke, ser vi det som et særligt relevant tiltag for at kunne beskytte voldsofre mod uønsket kontakt og eskalering af vold fra udøveren, der i sidste ende kan resultere i drab.

BESKIKKELSE AF BISTANDSADVOKAT, VEDERLAGSFRI SAMTALE M.V. TIL OFRE FOR STEALTHING

Danner støtter op om beskikkelse af bistandsadvokat og retten til en vederlagsfri samtale i forbindelse med anmeldelse af stealthing, ligesom ved andre seksuelle overgreb. Argumenterne for dette stemmer overens med den viden, vi har om risici for retraumatisering og traumeinformeret praksis generelt. Danner vil benytte lejligheden til at påpege, at samme argumenter, navnlig risici for retraumatisering samt offerets følelser af skyld og skam, også i særlig grad gør sig gældende i forbindelse med andre lovovertrædelser i nære relationer (psykisk og fysisk vold, trusler, ulovlig tvang og lignende). Beskikkelse af bistandsadvokat samt vederlagsfri samtale med en advokat forud for anmeldelse, bør også være muligt for ofre for disse lovovertrædelser, hvilket det ikke er på nuværende tidspunkt.

For spørgsmål kontakt leder af kommunikation og viden, Winnie Alim på wal@danner.dk eller +45 30 78 58 48.

The post Høringssvar – styrket indsats mod utryghedsskabende adfærd appeared first on Danner.