HØRING OVER UDKAST TIL FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF STRAFFELOVEN, RETSPLEJELOVEN, LOV OM FULDBYRDELSE AF STRAF M.V. OG FORSKELLIGE ANDRE LOVE (GENNEMFØRELSE AF DELE AF AFTALEN OM STRAFREFORM OG KRIMINALFORSORGENS ØKONOMI 2026-2030 M.V.)
Høringssvaret er sendt d. 11. november og kan downloades her.
Danner vil gerne takke for muligheden for at komme med bemærkninger til Justitsministeriets udkast vedrørende gennemførelsen af den nye strafreform. Først og fremmest vil Danner benytte lejligheden til at takke aftalekredsen for med den nye strafreform at anerkende ofrene for partnervold og vold i hjemmet i langt højere grad. Strafreformen afspejler en prioritering af en type voldskriminalitet, som længe har fået lov at gå ubemærket hen.
Danner er særligt positiv over, at man med fordoblingen af offerbidraget har valgt at udmønte midler til indsatser målrettet ofre for partnervold – bl.a. Danners ambulante tilbud ”Sig det til nogen” – samt til udbredelsen af brugen af omvendte fodlænker. I Danner ser vi derfor frem til, at reformen vil bane vej for bedre forebyggelse og retshåndhævelse af vold og drab mod kvinder og børn i Danmark.
Nedenfor gennemgås bemærkninger til en række af forslagets punkter.
DANNERS BEMÆRKNINGER
Indledningsvist vil Danner helt grundlæggende pointere, at vold i nære relationer, som udgangspunkt altid bør være en skærpende omstændighed. Alle mennesker har en grundlæggende ret til at leve et frit liv uden vold og overgreb.1 Hjemmet udgør en særlig beskyttet sfære, hvor man principielt altid skal kunne føle sig tryg og fri for vold og krænkelser – også kendt som “my home is my castle”-princippet. Danner mener, at det bør anerkendes som et strafudmålingsprincip, at forbrydelser begået i hjemmet – eller i en nær relation – er særligt alvorlige og integritetskrænkende, og derfor altid bør udgøre en skærpende omstændighed ved strafudmålingen, uanset hvilken bestemmelse i straffeloven der straffes efter. Et sådant princip vil afspejle samfundets værdier og understrege, at retten til et frit liv og til sikkerhed i eget hjem er fundamental.
2.1. Skærpelse af straffen for grov vold
Danner er positive over for strafskærpelsen for grov vold efter § 245 og den tilhørende forhøjelse af strafferammen af § 245, da vi vurderer, at det vil styrke retssikkerheden og retsfølelsen for kvinder og børn udsat for vold i nære relationer.
Vi er dog bekymrede for, at man gør det muligt at tilpasse straffen i de alvorligste sager om grov vold med det formål ikke at overstige det niveau, som drabsforsøg under lignende omstændigheder ville være blevet sanktioneret med. Vi ser gerne, at strafniveauet for drabsforsøg i stedet steg tilsvarende i de tilfælde, hvor et drabsforsøg kun ved en tilfældighed – eller på grund af udefrakommende faktorer – er endt med at være et ”forsøg” og ikke et fuldbyrdet drab. Eksempelvis i sager som denne.
I Lovforslagets punkt 2.5.2 om Justitsministerens overvejelser står der, at “Når børn udsættes for vold i hjemmet – enten som direkte ofre eller som vidner til vold mellem forældre – kan det få langvarige konsekvenser for barnet”. For at imødekomme formålet med i højere grad at beskytte børn mod vold i hjemmet ser Danner gerne, at det som grundlæggende retsprincip altid er en skærpende omstændighed, når et barn er vidne til vold (desuden også efter §§ 244, 246 og 243). Praksis er i dag, at anklagemyndigheden i alle sager, hvor et barn har været vidne til vold mod en nærtstående, skal påberåbe sig dette som en skærpende omstændighed.2 Det følger dog ikke heraf, at det nødvendigvis bliver tillagt en selvstændig betydning ved strafudmålingen. og det vil være en styrkelse af børns rettigheder i Danmark – samt en styrkelse af implementeringen af Børnekonventionen – hvis det altid er en skærpende omstændighed, når børn er vidne til vold i hjemmet.
At man hæver strafferammen, er desuden med til af afspejle farligheden af grov vold, særligt i en partnervoldskontekst. Vi ved, at det kan være livsfarligt at være udsat for grov vold, og i Danner er vi særligt opmærksomme på kvælningsvold og den risiko for drab og alvorlige skader, som kvælning kan medføre. Med tanke herpå ser vi gerne, at kvælningsvold bliver selvstændigt kriminaliseret. Alternativt mener Danner, at kvælningsvold altid bør rejses som en § 245- eller § 246-sag – netop med tanke på de alvorlige risici, som voldsformen indebærer.3
2.3. Skærpelse af straffen for særdeles grov vold
Danner er positivt indstillede over for strafskærpelsen for særdeles grov vold efter § 246. Den samme betænkelighed vedrørende tilpasning af strafniveauet for de groveste tilfælde, som for skærpelsen af straffen for grov vold efter § 245, gør sig ligeledes gældende her – både i henhold til drab og drabsforsøg.
2.5. Skærpelse af straffen for simpel vold mod partnere og børn i nære relationer
Det er positivt, at man med strafskærpelsen for simpel vold mod partnere og børn i nære relationer anerkender alvoren af partnervold i Danmark. Når det anerkendes som en skærpende omstændighed, at volden begås mod partnere eller børn i nære relationer, understreger det, hvor alvorlig denne form for vold er, og hvor store konsekvenser det har for offeret.
På baggrund af aftalekredsens ønske om at forbedre retssikkerheden for ofre for partnervold, er det problematisk, at strafskærpelsen udelukkende vil gøre sig gældende for forhold, omfattet af § 244, stk. 1. Og at der dermed ikke er tale om en skærpelse af straffen for gentagen vold over en periode i en nær relation, som særligt henvender sig til ofre for partnervold. Danner ser gerne, at strafskærpelsen også gør sig gældende for forhold, der er omfattet af § 244, stk. 2.
I Justitsministerens overvejelser jf. pkt. 2.5.2 står der, at “Vold bør mødes med en klar og mærkbar reaktion fra samfundets side. Det gælder alle former for vold.” Derfor stiller vi os undrende over fravalget af en strafskærpelse for psykisk vold efter § 243. Da psykisk vold blev selvstændigt kriminaliseret, argumenterede man for en ligestilling i strafværdighed mellem fysisk og psykisk vold.4 Det er problematisk, at der med reformen kun lægges op til en strafskærpelse for fysisk vold i nære relationer, og ikke for psykisk vold, som udelukkende er kriminaliseret i nære relationer.
I dag drukner retsforfølgelsen af psykisk vold i sager, hvor kvinderne fx også har været udsat for fysisk vold. Det sker, fordi efterforskningen er ressourcetung og kompliceret, og fordi forholdet ofte ikke vurderes til at have tilstrækkelig betydning for strafudmålingen – måske også på grund af den lave strafferamme. Hvis psykisk vold i praksis reelt skal ligestilles med fysisk vold, bør strafniveauet skærpes i voldssager efter § 243. Danner mener, at det vil være mere rimeligt, når man ser på strafværdigheden og skadevirkningen for offeret. Vi ved også, at psykisk vold ofte går forud for partnerdrab, og denne risiko bør i højere grad afspejles i lovgivningen.
Danner mener, at retssikkerheden for ofre for psykisk vold bør styrkes, og at loven samt retspraksis derfor bør evalueres. Desuden bør Justitsministeriet pålægge politiet og anklagemyndigheden ikke at henlægge sager om psykisk vold ved brug af opportunitetsprincippet.
2.7. Skærpelse af straffen for voldtægt ved vold eller trussel om vold, herunder overfaldsvoldtægt, samt gruppevoldtægt
I Danner anerkender vi, at visse former for voldtægt kan være særligt brutale, når udøveren(e) bruger vold og tvang. Dog anser vi det for særdeles bekymrende, at man med ændringsforslaget beskriver en model, der i høj grad ligner den gamle voldtægtsbestemmelse, jf. pkt. 2.7.2.: ”Voldtægt ved vold eller trussel om vold vil skulle forstås i overensstemmelse med den tidligere bestemmelse i § 216, stk. 1, nr. 1, om voldtægt ved vold eller trussel om vold.” Det er et skridt i den forkerte retning.
Vi har som samfund valgt at stille os på ofrenes side og anerkende, at fysisk vold eller trusler ikke skal være en betingelse for, at der er tale om voldtægt, da det ikke altid stemmer overens med voldtægtsofres oplevelser. Netop derfor er den nuværende voldtægtsbestemmelse konstitueret omkring samtykkebegrebet. Eftersom vold eller trussel om vold ikke (længere) er en del af gerningsindholdet i den samtykkebaserede voldtægtsbestemmelse, men en yderligere forbrydelse, bør adfærden straffes i sammenstød med straffelovens § 244 (eller en anden af voldsbestemmelserne alt efter voldens karakter) eller § 266. Med henvisning til de almindelige strafferetlige principper om sammenstød af forbrydelser bør man i en sådan situation dømme både for voldtægt og for vold.
2.20. Varetægtssurrogat på egen bopæl med elektronisk fodlænke
Ved vurderinger af varetægtssurrogat mener Danner, at det bør indgå i Justitsministeriets bemærkninger, hvordan vilkårene for denne mulighed gør sig gældende for partnervoldsudøvere. Konkret mener Danner, at man i Justitsministeriets fastsættelse af regler om egnethedsvurdering m.v. (jf. lovændringens § 2, nr. 7) i sager om partnervold (under egnede lovovertrædelser, dvs. Ikke grov personfarlig kriminalitet) bør inddrage vurderinger af risiko for voldseskalering og drab. Risiko for drab er ikke nødvendigvis betinget af grovheden af volden. Det er derfor vigtigt at man forholder sig til den konkrete risiko i forbindelse med en vurdering af, om det er forsvarligt for offerets sikkerhed at lade udøveren opholde sig på egen bopæl i perioden for varetægt eller afsoning.
Ligeledes vil Danner påpege, at det tydeligt bør fremgå, at tilladelse til varetægtssurrogat eller fuldbyrdelse af straf på egen bopæl skal nægtes, hvis den fængselsstraf, som ansøgningen vedrører, er idømt for kriminalitet begået mod en anden person i ansøgerens husstand, f.eks. volds- eller seksualkriminalitet, uanset om den forurettede giver samtykke.
Afslutningsvis vil Danner bede ministeriet om fremover at benytte adressen kommunikation@danner.dk til høringsmateriale
I er meget velkomne til at kontakte leder af kommunikation og viden, Winnie Alim på wal@danner.dk
eller +45 30 78 58 48 hvis I har spørgsmål eller ønsker uddybning.
