Politiske mærkesager
Danner mener, der skal større fokus på forebyggelse, beskyttelse og hjælp til voldsudsatte kvinder og børn.
Vold mod kvinder er en af de mest udbredte og alvorlige menneskerettighedskrænkelser i verden.
Vi har som samfund pligt til at forebygge og forhindre kønsbaseret vold, beskytte ofrene og straffe gerningsmændene. Det fremgår blandt andet af Istanbulkonventionen, der har til formål at bekæmpe vold mod kvinder.
Hvis vi skal stoppe vold mod kvinder og børn, skal der større fokus på forebyggelse, opsporing og hjælp til ofrene. Og ofrenes retssikkerhed skal styrkes.
Vores mærkesager
Vi kan forebygge kvindedrab
Alt for mange kvinder bliver hvert år slået ihjel af deres partner eller tidligere partner. Forud for de fleste af drabene har der været massiv psykisk vold. I mange tilfælde også fysisk vold. Forskning viser, at perioden forud for drabet følger 8 trin, og at drabene oftest er planlagt. Det betyder, at vi, med den rette politiske prioritering, kan forebygge mange drab.
Danner efterlyser derfor en ambitiøs plan for at stoppe kvindedrab. Vi mener bl.a., at frontpersoner og hele strafferetskæden skal have den nødvendige viden om vold og resurserne til hjælpe voldsudsatte kvinder, før det er for sent. Samtidig mener vi, at der skal nedsættes en partnerdrabskommission, så vi som samfund kan tage ved lære at de drab, der er begået og forebygge fremtidige drab.
Myndigheder skal have pligt til at opspore voldsudsatte kvinder og børn
Danner mener, at alle myndigheder skal have et langt større ansvar for at forebygge vold og hjælpe voldsudsatte kvinder og børn. Kommune, sundhedsvæsen og politi skal have pligt til at handle, hvis de har mistanke om vold. Og myndighederne skal have pligt til at dele viden og risikovurderinger mellem sig. Det vil gøre, at vi i langt højere grad vil kunne opspore voldsudsatte og drabstruede kvinder og børn bedre og tidligere end i dag.
Krisecentre skal have høj kvalitet
Alle voldsudsatte skal have mulighed for et krisecenterophold. Men det er væsentligt, at der med udvidelsen af målgruppen ikke sker en forringelse af voldsudsatte kvinders rettigheder efter serviceloven. Kvinder udsættes stadig i højere grad for vold af mænd. Kvinder udsættes i langt højere grad for grovere og farligere partnervold end mænd. Og kvinder er i større risiko for at blive dræbt af deres (eks)partner. Reel ligestilling forudsætter, at den enkelte voldsudsattes behov for beskyttelse, voldsfaglig behandling og støtte afdækkes konkret. Det er ikke alle voldsudsatte, der har behov for den samme indsats for at blive fri af vold.
Danner mener, det bør sikres, at vidensgrundlaget og fagligheden er solidt på alle krisecentre uanset målgruppen. Det indebærer garanti for grundig visitation og revisitation og generel høj voldsfaglighed på nuværende og kommende krisecentre – uanset målgruppen. Sikkerhedsaspektet og beskyttelsesbehovet må og skal være styrende for visitationen til et konkret krisecenter.
Tilsyn bør stille krav til voldsfaglighed og sikkerhed på krisecentrene
Danners kvindekrisecenters praksis bygger på forskning og mange års erfaring og viden om forskellige voldstyper, voldens dynamikker og konsekvenser samt sikkerhed. Voldsfagligheden er suppleret af socialfaglig ekspertise med indsigt i voldsudsatte kvinders særlige udfordringer og behov.
Voldsfaglighed og sikkerhed bør i Danners optik være helt centralt i krisecentrenes arbejde med voldsudsatte. Både på nye og fremtidige krisecentertilbud. Den voldsfaglige kvalitet og anerkendte sikkerhedsrisikovurderingsværktøjer bør blive behandlet særskilt i socialtilsynet for krisecentre. Socialtilsynet bør forpligtes til at sikre, at tilbuddene lever op til de særlige behov, som målgrupperne har. Og der bør løbende føres tilsyn med, at krisecentrene er voldsfaglige og relevante i forhold til bestemmelsens målgrupper.
Retssikkerheden skal styrkes for ofre for psykisk vold
Kvinder udsat for psykisk vold kigger stadig langt efter retfærdighed og juridisk oprejsning. Vores retssystem er ikke gearet til at håndtere sager om psykisk vold, og loven trænger til et eftersyn. Danner mener, at hele strafferetskæden skal have mere viden om psykisk vold og flere resurser til at efterforske, retsforfølge og dømme for psykisk vold. Ligesom vores frontpersoner og hele samfundet skal have mere viden om psykisk vold.
Mangler blik for den økonomiske og seksualiserede vold
Økonomisk vold rammer særligt kvinder, som bliver udnyttet og undertrykt økonomisk og frarøvet kontrollen over sin økonomi. I Danmark er der store udfordringer for retsstillingen for ofre af økonomisk vold, selvom det som en del af psykisk vold har været kriminaliseret i 5 år. Samtidig bliver den seksualiserede vold også ofte overset i sager om psykisk vold.
Danner mener ikke, at vores retssystem er gearet til at behandle økonomisk og seksualiseret vold som led i psykisk vold. Det fylder ikke nok i efterforskningen. Ofrene opnår ikke økonomisk eller retslig genoprejsning. Og der er risiko for, at gerningspersoner ikke bliver dømt og straffet for den økonomiske eller seksualiserede del af psykisk vold.
Voldsudsatte kvinder og børn skal have ret til hjælp efter krisecenterophold
Der er ikke nok hjælp til voldsudsatte kvinder og deres børn, når de fraflytter krisecenter og skal etablere sig i en kommune. Kvinderne døjer stadig med alvorlige traumer, og mange oplever nye voldsepisoder fra ekspartneren. Samtidig skal børnene også starte deres liv op igen uden for krisecenteret.
Danner mener, at der er brug for efterværn udover den koordinerende rådgivning. Kvinder med svære traumer skal have adgang til voldsfaglig traumebehandling efter krisecenteropholdet. Og børn skal have ret til psykologisk efterværn, støtte og rådgivning.
Alle voldsudsatte kvinder og børn skal have ret til ambulant rådgivningstilbud
Voldsudsatte kvinders behov er forskellige. Ikke alle har brug for et krisecenterophold. De har brug for andre tilbud for at bryde med volden. Og det skal afspejles i loven. Danner mener, at alle voldsudsatte kvinder skal have ret til ambulant rådgivning og behandling for at komme sikkert ud af volden. Retten til ambulant rådgivning og behandling skal skrives ind i Serviceloven, så alle har lige adgang til tilbud i hele landet. Desuden bør loven sikre maksimalt 3 måneders ventetid. For vi ved, at risikoen for, at kvinden ikke tør at bryde med volden eller på anden måde opgiver hjælpen, stiger efter 3 måneder.
Er mor udsat for vold, skal børnene have ret til hjælp – også selvom de ikke bor på krisecenter. Børn, som er vidner til vold mod mor, udviser ofte de samme tegn på skader og traumer, som hvis de selv havde været udsat for vold. Det er derfor vigtigt, at barnet tænkes ind, når mor får ambulant rådgivning. Danner mener, at der skal udvikles et børnespor i den ambulante rådgivning.
Frontpersoner skal have mere viden om vold
Frontpersoner som fx politibetjente, læger, socialrådgivere, psykologer, pædagoger, sygeplejersker og jordemødre har en nøglerolle i at opspore og henvise voldsudsatte kvinder og deres børn. Mange voldsudsatte oplever dog ikke at blive set eller taget alvorligt af myndighederne i dag. Det skyldes ofte, at frontpersonale ikke har tilstrækkelig viden om vold. Eller ikke ved, hvilket tilbud de kan henvise den voldsudsatte til. Derfor mener Danner, at frontpersoner skal uddannes, så de i langt højere grad kan spotte volden. Og så de ved, hvordan de bedst hjælper og henviser voldsudsatte kvinder og deres børn.
Voldsudsatte kvinders retssikkerhed skal styrkes
Mange voldsudsatte kvinder oplever, at det er belastende at anmelde og vidne imod en person, de har haft en intim relation til og måske børn med. Psykisk vold, herunder økonomisk vold og seksuel vold bliver ofte ikke tilstrækkeligt efterforsket i dag. Og der falder få domme. Kun 5 % anmelder psykisk vold, og få bliver dømt efter Straffelovens § 243. Det er der flere årsager til. Ofrene er i tvivl om hændelsens ulovlighed. De anmelder ikke af hensyn til voldsudøveren. De frygter for konsekvenserne ved at anmelde. Men den væsentligste årsag er, at de ikke tror på, at en anmeldelse fører til noget. Det betyder, at gerningspersoner ikke bliver dømt og straffet for volden, og at voldsudsatte kvinder ikke får retslig genoprejsning.
Partnervoldsofre er særligt sårbare, og konsekvenserne af volden viser sig ofte både psykisk, fysisk og socialt. Mange er traumatiserede og har PTSD-symptomer. Bekymringen for ny vold kan være altoverskyggende og en barriere for at anmelde volden. Det er med rette – for faktisk ser Danner ofte, at en anmeldelse resulterer i, at volden eskalerer, og at forurettedes sikkerhed dermed trues. Udsigten til at skulle møde i retten kan også medføre øget sikkerhedsrisiko og genoplevelse af traumet. Det kræver et ekstra hensyn fra myndighedernes side. Derfor anbefaler Danner, at dommere og øvrige aktører i retsvæsenet forpligtes til at gennemgå opkvalificerings- eller efteruddannelsesforløb om partnervold.
Brug for flere specialiserede voldsfaglige indsatser til målgruppen
Der er mange voldsudsatte kvinder med migrantbaggrund, vi ikke når i dag.
Danner mener, der er et massivt behov for specialiserede voldsfaglige indsatser uden for krisecentrene. Der er brug for opsporing, så kvinderne kan få hjælp tidligere. Samtidig er der brug for at sikre en god overgang fra krisecenter til eget hjem.
Kvinder med migrantbaggrund skal ikke fastholdes i voldelige ægteskaber
I Danmark fastholdes udenlandske kvinder i voldelige ægteskaber, fordi de ikke er tilstrækkeligt beskyttet af lovgivningen. Det er i strid med Istanbulkonventionen.
Danner mener ikke, at den særlige voldsbestemmelse i udlændingeloven virker efter den oprindelige hensigt. Betingelserne bør derfor lempes og loven efterses, så vi sikrer, at den virker efter intentionen, og så kvinder ikke bliver fastholdt i vold eller risikerer at blive udsat for vold eller drab, hvis hun sendes ud af landet.
Paragrafferne om psykisk vold og ulovlig tvang skal justeres
Negativ social kontrol er kriminaliseret som en del af § 243 om psykisk vold. Danner mener, at paragraffen skal justeres, så den i højere grad omfatter den netværksbaserede og æresrelaterede vold samt den tvingende kontrol. Danner medgiver, at begreberne bliver fint beskrevet i lovforarbejderne, men ikke i selve paragraffen. Det er helt afgørende, at anvendelsesområdet er proportionelt med indholdet i loven. Paragraffen bør derfor skærpes.
Folketinget har ad flere omgange forsøgt at ulovliggøre parallelle retspraksisser som fastholdelse i islamiske ægteskaber og indgåelse af islamiske tvangsægteskaber. Blandt andet ved at tilføje stk. 2 i § 260. Danner mener, der er brug for at skærpe paragraffen og forarbejderne, så kvindernes reelle retsstilling bliver forbedret, og kvinderne ikke i praksis tvinges til at indgå og/eller fastholdes i religiøse ægteskaber uden borgerlig gyldighed. Danner mener, der er brug for en mere virkelighedsnær beskrivelse af samtykke-tvangen og fastholdelsestvangen, som kan blive udøvet af familien.
Brug for partnerdrabskommission og fokus på æresdrab
Alt for mange kvinder slås ihjel, fordi de er kvinder. Danner mener, vi som samfund skal lære af de partnerdrab, der er begået. På den måde kan vi forebygge partnerdrab og partnervold.
Derfor bør Danmark indføre en partnerdrabskommission, der kan kortlægge omfanget og omstændighederne ved drabene. Danner mener, at der bør være særskilt fokus på, om der er et æresmotiv i drabene – som de fx har i Norge. Det er væsentligt for at få øje på evt. medgerningspersoner og forebygge drab.
Frontpersoner skal have mere viden om voldsudsatte børn med migrantbaggrund
Der er vold i alle typer familier. Og der er børn i mange familier med partnervold. Undersøgelser viser, at børn med ikke-vestlig baggrund oplever mere vold og mere grov vold end børn med etnisk dansk baggrund. Men der skal flere underretninger til, før myndighederne reagerer på bekymringer vedrørende børn med ikke-vestlig baggrund.
Alle børn har ret til at blive beskyttet mod vold, uanset ophav og baggrund. Derfor mener Danner, at vi som samfund skal sørge for, at myndighederne i højere grad bør have tilstrækkelig viden om vold i hjemmet og de kulturelle, sproglige, religiøse og sociale vilkår, som kan gøre sig gældende for børn, der er efterkommere af migranter. Samtidig er der ligesom på voksenområdet behov for specialiserede voldsfaglige indsatser til målgruppen.
Voldsudsatte børns rettigheder skal styrkes
Alle børn har ret til et liv uden vold. Siden 1997 har det været forbudt for forældre at begå fysisk vold mod deres børn i Danmark. I 2019 blev det gjort strafbart at begå psykisk vold mod børn. Samtidig har Danmark forpligtet sig til at stoppe vold mod børn ved at ratificere Børnekonventionen og skrive under på FN’s verdensmål om at stoppe vold mod børn inden 2030. Børn har ret til beskyttelse og omsorg, og de har ret til at blive inddraget og hørt i egen sag.
Det er dybt skadeligt for et barn at vokse op i familier med vold. Og det kan få vidtrækkende konsekvenser. Det gælder for børn, der er direkte udsat for fysisk eller psykisk vold. Og det gælder for børn, der er vidne til, at den ene forælder udøver vold mod den anden forælder eller en søskende. Danner mener, der er behov for at styrke rettighederne for voldsudsatte børn. Det kræver politisk prioritering og investering i både forebyggelse, opsporing, akut hjælp og efterværn.
Alle børn i familier med partnervold skal have ret til hjælp
Børn i familier med partnervold skal have ret til behandling, der virker – både hvis børnene flytter med en forælder på krisecenter eller har brug for et forløb ambulant. Det er afgørende, at indsatserne baserer sig på specialiseret viden og erfaringer om vold og børn, så børnene er sikret indsatser af høj faglig kvalitet. Det indebærer løbende sikkerhedsvurderinger og en volds- og børnefaglig tilgang til at italesætte volden, bryde tabuet og reducere følelser af skyld og skam.
Børn i familier med partnervold bør betragtes som selvstændige rettighedshavere, som det for eksempel er indført i Norge, hvor indsatser til voldsudsatte børn er en del af takstgrundlaget for krisecentre. Danner mener, det er politikernes ansvar at sikre finansiering af indsatser med kvalitet – både på krisecenter og ambulant.
Det skal være ulovligt, at børn er vidne til vold
Det er psykisk vold mod et barn, når barnet er vidne til vold i familien. Danner anbefaler derfor, at den voldsudøvende forælder sigtes for psykisk vold (Straffeloven §243), hvis et barn er vidne til, at en voksen i hjemmet udsætter andre for vold. Vi har i dag ikke praksis for at anvende paragraffen om psykisk vold til at retsforfølge voldsudøvere, der lader børn være vidne til vold i hjemmet. Samtidig kan børns vidne til vold kun straffes som skærpende omstændighed.
Danner mener, at børnenes retssikkerhed skal styrkes, og at børnene skal betragtes som selvstændigt forurettede. I Sverige er det selvstændigt kriminaliseret, at børn er vidne til vold i hjemmet. Og i Norge har de retspraksis for at straffe børns vidne til vold i hjemmet som psykisk vold mod barnet. Danner mener, det er på tide, at Danmark følger trop. Det vil sende et signal til børn i familier med vold om, at volden aldrig er børnenes skyld, og at vi som samfund lever op til vores forpligtelse til at beskytte børn fra vold.
Indfør systematisk retsmedicinsk screening af børn ved mistanke om vold
Hvis der er viden eller mistanke om, at et barn har været udsat for vold eller seksuelle overgreb, og når politi eller sygehusvæsen er involveret i sagen, skal en kommune benytte et børnehus som led i den børnefaglige undersøgelse. Kun i 2 % af de afsluttede forløb hos et børnehus er barnet blevet udredt via en retsmedicinsk screening. Danner mener, der er brug for at indføre lovhjemmel og administrative procedurer, der sikrer systematisk, retsmedicinsk screening af børn, hvor der er begrundet mistanke om vold begået mod barnet. Systematiske, retsmedicinske undersøgelser vil dels styrke arbejdet med at dokumentere tegn på vold og overgreb mod børn. Dels vil undersøgelserne bidrage til at opspore øvrige tegn på mistrivsel og sygdom hos børn i udsatte positioner.
Frontpersoner skal have mere viden om vold
Frontpersoner som fx politibetjente, læger, socialrådgivere, psykologer, skolelærere, pædagoger, sygeplejersker og jordemødre har en nøglerolle i at opspore og hjælpe børn, der er vidne til vold, og som måske også selv er direkte udsat for vold. Men ofte er der ingen voksne omkring børn i familier med partnervold, der kender til deres situation. Vold i familien er komplekst og kan komme til udtryk på mange forskellige måder, blandt andet som mistrivsel hos barnet eller dårlige præstationer skolen.
Opsporing kræver, at frontpersonale har tilstrækkelig viden om vold og børns reaktionsmønstre, når de oplever vold, og så skal de vide, hvilke specialiserede tilbud, de kan henvise til. Derfor skal relevante frontpersoner uddannes til at spotte volden og til i højere grad gøre brug af deres underretningspligt.
Børn i familier med vold skal beskyttes i sager om samvær, bopæl og forældremyndighed
Voldsudsatte børn har ret til beskyttelse, omsorg og hjælp. Og de har ret til at blive hørt og inddraget i egen sag. Barnets tarv og ret til beskyttelse og sikkerhed bør altid vægte højere end hensynet til voldsudøvende forældres rettigheder. Derfor er det helt afgørende, at sagsbehandlere, der behandler sager om samvær, bopæl og forældremyndighed vedrørende børn og unge i familier med partnervold, har dokumenterede børnefaglige og voldsfaglige kvalifikationer.
Der er desuden brug for, at Familieretshuset foretager flere børnesagkyndige undersøgelser og undersøger forældrenes forældrekompetencer, når der er begrundet mistanke om vold.
Læs mere
