For fagpersoner
Er du i gruppen af fagpersoner, der gennem dit arbejde er i kontakt med voldsudsatte kvinder og børn? Her får du en række gode råd, som kan klæde dig bedre på til at støtte, rådgive og henvise til den rette hjælp.
Har du været i tvivl, om det, du så, var tegn på vold i hjemmet? Har du følt dig magtesløs, når en voldsudsat kvinde blev i forholdet med den voldelige partner? Har du haft svært ved at finde de rigtige ord til at tale om volden? Så er du ikke alene.
Som fagperson i frontlinjen – for eksempel som socialrådgiver, politi, sundhedspersonale, psykolog, familierådgiver eller parterapeut – har du en afgørende rolle i at identificere vold og hjælpe, når en kvinde er udsat for vold.
Sådan spotter du vold
Partnervold rammer i alle samfundsklasser og kulturer. Volden er forbundet med stort tabu, og voldsudsatte kvinder lever oftest i stor ensomhed og isolation. Det værste, du kan gøre, er ikke at gøre noget. Din hjælp kan være helt afgørende for, at den voldsudsatte kvinde får mulighed for at bryde med volden.
Vil du blive klogere på, hvilke tegn du skal være opmærksom på for at spotte partnervold, kan du læse mere i Danners kampagne ’Røde Flag’.
Sådan tager du den svære samtale
For at gøre samtalen så tryg som muligt er der nogle grundlæggende ting, du bør have i baghovedet. Her er nogle råd til at tale om vold, når du har viden eller mistanke om, at en kvinde er udsat for vold i hjemmet:
- Du skal være forberedt på at blive afvist.
- Du skal kunne rumme voldsomme fortællinger uden at blive overvældet.
- Du skal kunne klare, at du ikke kan handle på kvindens vegne, men derimod hjælpe hende til selv at handle.
- Du skal have faktuel viden om, hvad vold i nære relationer er, og hvilke konsekvenser, den har.
- Du skal have viden om, hvor den voldsudsatte kvinde kan søge hjælp, fx via Danners døgnåbne telefonrådgivning på tlf. 3333 0047.
- Du skal skabe tillid og tryghed.
- Du skal være rolig, lyttende og tålmodig og lade kvinden fortælle i sit eget tempo.
- Du skal støtte hende i de betragtninger og den tvivl, der måtte komme.
- Du skal styrke og bekræfte hende i hendes oplevelser og vurderinger af, at der måske er noget i hendes parforhold, der ikke er sundt.
- Du skal give hende lov til at føle og tænke, som hun gør. Skyldfølelse og selvbebrejdelse over volden er normale reaktioner.
- Fortæl hende gerne, at du har talt med andre, der har det på samme måde.
Bliv klogere på vold
Som fagperson kan du også hente viden om vold i nogle af Danners udgivelser. De indeholder konkrete værktøjer, teoretisk viden, kortlægning af vold, undervisningsmaterialer med mere.
Vi har blandt andet udgivet en engelsksproget træningsmanual for fagpersoner, der samler den vigtigste viden om Danners tilgang til vold, og hvad man skal være opmærksom på.
Manualen indeholder en række inspirerende og engagerende moduler. Vi tilpasser løbende de enkelte moduler en dansk kontekst i vores undervisning, som du kan læse mere om nedenfor.
Danner uddanner fagfolk
I Danner har vi over 40 års erfaring med at rådgive og støtte voldsudsatte kvinder og børn. Og i mere end 10 år har vi drevet et videnscenter, hvor vi kobler praksis fra krisecentre med teoretiske modeller og analyser. Det giver en unik og aktuel viden om vold.
Den viden formidler vi gennem en række kurser for fagpersoner, der møder voldsudsatte kvinder og børn i deres arbejde.
Underretningspligt
I Danmark er der i Lov om Social Service §154 vedtaget underretningspligt. Det betyder, at vi alle er forpligtet til at sikre, at børn ikke udsættes for forhold, der kan bringe deres trivsel i fare.
I praksis betyder det, at vi alle har pligt til at underrette myndighederne, hvis vi får kendskab til, eller mistanke om, at et barn under 18 år udsættes for vanrøgt, vold, mishandling, seksuelle overgreb eller lever under forhold, der bringer barnets eller den unges sundhed eller udvikling i fare.
Det er ulovligt at undlade at underrette om vold mod børn – både når det gælder børn, der er direkte udsat for vold og børn, der er vidner til vold i hjemmet.
Som fagperson har du såkaldt skærpet underretningspligt. Den omfatter blandt andre:
- Offentligt ansatte og andre med offentlige hverv
- Læger
- Personer, der er beskæftiget ved opholdssteder, familiepleje, krisecentre, behandlingstilbud eller andre private tilbud, der udfører opgaver for det offentlige rettet mod personer med sociale eller andre særlige problemer.