HØRING OVER UDKAST TIL TRE BEKENDTGØRELSER SOM OPFØLGNING PÅ VEDTAGELSEN AF LOVFORSLAG NR. L 200 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM SOCIALTILSYN, LOV OM SOCIAL SERVICE, BARNETS LOV OG LOV OM BEHANDLINGS- OG SPECIALUNDERVISNINGSTILBUD TIL BØRN OG UNGE (MERE RISIKOBASERET SOCIALTILSYN, REGELFORENKLINGER M.V.)
Høringssvaret er sendt d. 27. november 2025 og kan downloades her.
Danner vil hermed afgive bemærkninger til bekendtgørelsen om mere risikobaseret socialtilsyn. Samtidig anmoder vi om, at Danner fremadrettet optages på høringslisten for lovforslag og bekendtgørelser, der relaterer sig til vores arbejdsområde.
Generelle bemærkninger
Den nye bekendtgørelse præsenteres som en administrativ forenkling, men set ud fra et borgerbeskyttelses- og kvalitetsmæssigt perspektiv medfører ændringerne efter vores vurdering en markant svækkelse af den faglige kontrol, der skal sikre de mest sårbare borgere et trygt tilbud af høj kvalitet. Ændringerne i tilsynspraksis kan betyde, at beskyttelsen af sårbare borgere svækkes, at fagligheden udvandes, og at det uafhængige tilsyn mister sin mulighed for at sikre rettidig håndtering af alvorlige kvalitetsproblemer. Vi er bekymrede for, at forenklingen i form af færre og mere risikoorienterede tilsynsbesøg, sker på bekostning af tilbuddenes faglighed og borgernes sikkerhed.
Færre tilsynsbesøg vil øge risikoen for alvorlige kvalitetsproblemer
Med den risikobaserede tilsynsmodel flyttes fokus fra kvalitetsudvikling til risikominimering. Det kan skabe en praksis, hvor målet primært bliver at leve op til minimumskrav frem for at udvikle kvaliteten til gavn for borgerne. At socialtilsynet fremover kun vil føre flere tilsyn, når risikoen stiger, bliver i praksis til et negativt orienteret tilsyn, der fokuserer på laveste fællesnævner for godkendte kriterier.
Tilbud som eksempelvis Danner, der ikke vurderes at være i risikogruppen, vil fremover få besøg af socialtilsynet omkring hvert tredje år. Det er vores erfaring, at der på tre år kan ske rigtig mange forandringer på en arbejdsplads. Udfordringer opstår ofte pludseligt, herunder eksempelvis sygemeldinger, ledelsesudskiftninger og kulturændringer. Med flere år mellem hvert tilsyn mener Danner at risikoen for, at alvorlige problemer vil vokse og uden at blive opdaget, vil stige gevaldigt, og det kan have store konsekvenser for borgerne.
Kvalitetsansvar skal ikke pålægges udsatte borgere
Mange af de borgere, der opholder sig i tilbud under socialtilsynet – herunder voldsudsatte kvinder og børn – er ikke i en position, hvor de kan forventes at benytte en whistleblowerordning. Det er urealistisk at forvente, at mennesker i krise og afhængighed selv skal løfte ansvaret for at gøre opmærksom på kvalitetsproblemer. Det uafhængige tilsyn er ofte deres eneste reelle sikkerhedsnet. En ordning, hvor whistleblowing i praksis får en mere central rolle end faglig dialog og løbende tilsynsbesøg, placerer et urimeligt ansvar på skuldrene af de mest udsatte borgere. Danner foreslår en fortsat mere dialogbaseret relation mellem tilsyn og tilbud, der kan være med til at sikre et informationsflow fra tilbud til socialtilsyn i forbindelse med konkrete udfordringer. Whistleblowerordningen bør være et supplement hertil, og ikke omvendt.
Den generaliserede kvalitetsmodel kan overse afgørende nuancer
Bekendtgørelsen lægger op til en generaliseret kvalitetsmodel, hvor et tilbuds kvalitet måles på, om formålet med indsatsen realiseres, og målgruppen trives. Det er positivt, at modellen som udgangspunkt kan tilpasses tilbudstyperne, men det forudsætter, at tilsynskonsulenterne besidder meget høj specialiseret faglighed inden for de enkelte områder. Med færre tilsynsbesøg er der risiko for, at tilsynskonsulenternes specialviden udhules. Danner ser derfor gerne, at kvalitetsmodellen suppleres med tydeligere og mere konkretiserede kriterier for forskellige tilbudstyper, så vurderingen ikke beror på den enkelte konsulents personlige faglighed eller fortolkning.
At gå fra en 5-trins skala til en binær opfyldt/ikke opfyldt-vurdering gør vurderingen mere grovkornet, og vigtige nuancer vil forsvinde. Det vil gøre det vanskeligere for tilsynet at afdække de komplekse kvalitetsproblemer, udviklingsbehov og gråzoner og det vanskeliggør den faglige dialog, der ellers kunne understøtte kvaliteten i tilbuddene. Det vil vanskeliggøre tilsynets mulighed for at indfange de relationelle, kulturelle og etiske dimensioner, som er helt centrale i arbejdet med mennesker med omfattende støttebehov. Faglig udvikling vil gå tabt, når kvalitetsvurderingen reduceres til bestået/ikke bestået. I den nye kvalitetsmodel kan socialtilsynet desuden kun vurdere, at et tilbud har den fornødne kvalitet, hvis alle kriterier vurderes opfyldt. Danner finder denne model uhensigtsmæssig og fagligt utilstrækkelig, fordi den ikke giver rum for nuancer, udviklingsbehov eller gradvise forbedringer.
En binær vurdering skaber risiko for, at mindre eller administrative mangler kan føre til alvorlige konsekvenser som skærpet tilsyn eller ophør af godkendelse, selv hvis kerneydelsen og borgernes sikkerhed ikke er truet. Dette kan skabe uforholdsmæssigt pres på tilbuddene og flytte fokus væk fra kvalitetsudvikling og hen imod formel opfyldelse af alle kriterier uanset deres relevans for borgere og praksis.
I er meget velkomne til at kontakte krisecenterleder Susanne Lamhauge på sml@danner.dk eller 30 78 58 55, hvis I har spørgsmål eller ønsker uddybning.
