Hvad skal man være opmærksom på ved den omvendte fodlænke?
Den omvendte fodlænke er succesfuld for både voldsudsatte og voldsudøvere.
Evalueringer fra Norge viser dog en række begrænsninger ved teknologien eller områder, hvor brugen af den omvendte fodlænke kan skærpes.
Stor forskel på anvendelse i politikredsene
Data fra Politidirektoratet i Norge viser, at der er store forskelle på, hvor ofte den omvendte fodlænke benyttes i de forskellige politikredse i Norge. I politidistrikt Øst er den omvendte fodlænke for eksempel anvendt 4,5 gange per 100.000 indbyggere. I politidistrikt Norland er den kun anvendt 0,4 gange per 100.000 indbyggere. Evalueringer peger blandt andet på, at den store forskel på anvendelsen kan skyldes manglende viden om vold i nære relationer og om ordningen med den omvendte fodlænke.
Stor variation i forbudszonens størrelse
Forbudszonen fastsættes af retten – og efter en lovændring 1. juli 2024 også politiet. Den er sat ud fra en vurdering af, hvor hurtigt politiet kan nå frem til offeret. Som udgangspunkt er forbudszonen baseret på, at der skal være 25-30 minutters responstid for politiet. Der er dog store forskelle på forbudszonens størrelse. Det hænger sammen med de store geografiske forskelle i Norge, hvor voldsudøverens bopæl og arbejde ligger, m.m. Der er derfor tilfælde, hvor forbudszonen er blevet sat til et helt amt, og tilfælde, hvor forbudszonen blot er 500 meter. I sager, hvor forbudszonen er 500 meter, kan det være vanskeligt for politiet at nå frem i tide, påpeger en evaluering.
Falske alarmer
Politiet alarmeres, hvis voldsudøveren bevæger sin ind i forbudszonen, og hvis fodlænken løber tør for batteri eller er udenfor GPS-dækning. Det betyder, at der i Norge har været en række sager med ”falske alarmer”. Her er alarmen gået, som den bør, men det skyldtes, at voldsudøveren var uden for GPS-dækning, for eksempel i en metro, en parkeringskælder eller lignende.
Læs mere
