fbpx

Gå-hjem-møde: Hvordan styrker vi voldsudsatte børns rettigheder? 

Danmark halter efter vores nordiske naboer, når det kommer til at sikre voldsudsatte børns rettigheder. Den 28. oktober 2024 inviterer Danner til gå-hjem-møde om børn, der vokser op i familier med vold.  

Siden 1997 har det været forbudt for forældre i Danmark at slå deres børn. I 2019 blev det gjort strafbart at begå psykisk vold mod børn. Samtidig har Danmark forpligtet sig til at stoppe vold mod børn ved at ratificere Børnekonventionen og skrive under på FN’s verdensmål om at stoppe vold inden 2030.   

Alligevel er der stadig alt for mange børn, der vokser op i familier med vold i Danmark. I hver skoleklasse vil der være mindst ét barn, som er vidne til vold i familien. Mange af dem bliver også selv udsat for direkte fysisk og psykisk vold. Samtidig er der hvert eneste år børn, der bliver dræbt i forbindelse med et partnerdrab.  

Det er dybt skadeligt for et barn at være vidne til og selv at være udsat for direkte vold. Konsekvenserne er langvarige og viser sig fx ved dårligere trivsel, helbred og udvikling. Men voldsudsatte børn står fortsat uden selvstændige rettigheder på og udenfor krisecentrene. Og voldsudsatte børns perspektiv, trivsel og ret til beskyttelse overses stadig i myndighedsrum. 

Hvordan styrker vi rettighederne for voldsudsatte børn? Og hvordan sikrer vi, at de bliver set, hørt og beskyttet? Det sætter vi fokus på sammen med dygtige eksperter den 28. oktober 2024 kl. 15-16.30 i Danners Stadsstue, Nansensgade 1, 1366 København K.  

Program 

15.00: Velkomst og Danners anbefalinger 
Mette Marie Yde, Danners direktør 

15.05: Børns ret til et liv fri for vold – hvor står vi i dag? 
Bente Boserup, formand for Børnerådet 

15.15: Hvordan hjælper vi børnene på og udenfor krisecentrene? 
Susanne Lamhauge, leder af Danners krisecenter 

15.25: Hvordan får vi øje på det voldsudsatte barn? Og hvordan sikrer vi barnets rettigheder ind i myndighedsrum?  
Ditte Brøndum, næstforkvinde i Dansk Socialrådgiverforening 

15.35: Hvordan undgår vi, at vold går i arv? 
Louise Aner Glerup, chef for viden og formidling i Lev uden vold 

15.45: Spørgsmål og diskussion 

16.00: Netværk 

16.30: Tak for i dag 

Billetter

Det er gratis at deltage, men du skal reservere en plads. Der er et begrænset antal pladser, så det er først til mølle.

Book din plads her.

Læs mere

Regeringens handlingsplan mod partnervold og partnerdrab er ikke ambitiøs nok. Vi skal...

Danners temaanalyse, der udkommer i dag sammen med Danners årsstatistik, samler centrale...

De vigtige behandlingsforløb for voldsudsatte kvinder, der ikke flytter på krisecenter, er...