Mette Marie Yde, direktør i Danner
Kære anonyme voldsudsatte kvinde.
At fortælle, at man har været udsat for vold af sin mand, er ekstremt svært. Det ved jeg, for jeg møder kvinder hver eneste uge, der er blevet truet på livet af deres mand eller kæreste, hvis de fortæller om den vold, han udsætter dem for.
For nylig skrev du debatindlægget ’Jeg er en kvinde, der har været gift med en voldelig narcissistisk mand. Gennem ti år gik jeg på kompromis på måder, jeg aldrig havde troet muligt’ i Politiken (8. april). Tusind tak, fordi du fandt mod til at gøre det. Jeg har den dybeste respekt for alle de kvinder, der fortæller deres historie om at leve med partnervold, for det har store konsekvenser at bryde tabuet om partnervold. Og samfundet er slet ikke endnu gearet til fordomsfrit at gribe en voldsudsat kvinde, når hun stiller sig frem. Tværtimod.
Som direktør i en organisation, der arbejder fagligt med vold mod kvinder, må jeg desværre konstatere, at volden risikerer at eskalere markant, når en voldsudsat kvinde fortæller offentligt om partnervold. Der kommer flere trusler, ekspartneren kan begynde at stalke kvinden igen, selv om han måske var holdt op, og ofte bliver kvinden reelt mere truet på sin sikkerhed.
I Danner har vi set eksempler på, at voldsudøveren indleder en smædekampagne mod kvinden. Han spreder usande rygter i hendes netværk, og flere i kvindens omgangskreds vender hende ryggen. I Danner har vi også set, at voldsudøveren lægger sag an mod kvinden om injurier. På den måde fortsætter volden igennem retssystemet.
Også systemet kan så tvivl om kvindens historie. Vi hører om politi, der taler kvinderne fra at anmelde, og kommuner, der sår tvivl om volden. Om myndigheder, der i sager om samvær og forældremyndighed overser eller underminerer kvindens fortælling om vold, selv om hun ofte står med en faglig erklæring fra et krisecenter.
Det har også store konsekvenser for børnene. For selv om forholdet er slut, fortsætter volden ofte igennem deres fælles børn.
Omkostningerne ved at stå frem og fortælle, at man har levet i et farligt og voldeligt parforhold, er stadig så store, at det i dag kun er en mulighed for de færreste.
At du alligevel har gjort det, er derfor forbilledligt. Og det gør en kæmpe forskel, hver gang en voldsudsat kvinde fortæller sin historie – også selv om hun er anonym. Det har bidraget til, at lovgivningen er blevet ændret. I Danner ser vi også helt konkret, at antallet af telefonopkald stiger, når nogen bryder tabuet om partnervold i det offentlige rum.
Du drømmer om en dag at kunne sætte dit navn på dit debatindlæg. Vi deler din drøm. Tænk, hvis du og alle de 118.000 voldsudsatte kvinder kunne stå frem uden frygt. Som du skriver, tænk, hvis vi kunne få gang i en partnervoldsrevolution.
Der er brug for en revolution for at stoppe det samfundsproblem, som partnervold udgør. Det er det, jeg og Danner kæmper for hver dag. Fordi vi tror på det.
Så kære voldsudsatte kvinde. Vi har din ryg. Vi vil arbejde for, at vi som samfund når til et sted, hvor det er sikkert for dig at stå frem.
Debatindlægget er skrevet af Mette Marie Yde, direktør i Danner og er bragt i Politiken 24. april 2023.
