Jeg var sekunder fra at blive kvalt af min kæreste
Mens Lotte kæmpede med kærestens stærke hænder stramt om halsen, tænkte hun kun på deres lille datter, der lå lige ved siden af. Lotte skulle overleve, ellers ville datteren være næste offer.
– Vi kæmpede i flere minutter og rullede rundt på gulvet, hvor han havde et stramt greb om min hals. Hans tommelfingre pressede mod min strube. Jeg kunne ikke tale og var ved at besvime flere gange, så stramt holdt han. Der var gået en skygge over hans øjne, og mens han kiggede mig direkte i øjnene, sagde han igen og igen, ’Du skal dø Lotte, du skal dø Lotte’. Jeg blev klar over, at jeg ikke kunne vinde over ham fysisk, men skulle overvinde ham mentalt. Derfor fik jeg frembragt et ’undskyld’. Undskyld, at jeg sagde, at jeg ville gå fra dig, vi skal selvfølgelig være sammen altid, fortæller Lotte om sin overlevelsestaktik.
Du skal dø Lotte, du skal dø Lotte
Kunne ikke trække vejret
Det blev kærligheden til datteren, som indirekte reddede Lottes liv. Efter nogle vanskelige år i parforholdet, hvor kæresten til tider var charmerende, men på andre tidspunkter var truende eller meget afvisende, så kom datteren til, og den uforudsigelige og kyniske side af kæresten kom til at fylde mere og mere. Det kulminerede den dag, hvor Lotte sagde til ham, at hun ikke ville leve på denne måde længere. Hun kunne ikke være sammen med ham, fordi hun var bange for, at han ville skade deres datter.
– Han slap langsomt grebet om min hals og gik væk fra mig, mens jeg lå på gulvet. Jeg ville så gerne trøste vores datter, men jeg turde ikke. Jeg var bange for, at det ville provokere min ham til igen at gribe ud efter mig. Vi talte sammen nogle minutter. Jeg tænkte kun på at komme væk, men måtte lade som om, at alt var normalt. Jeg havde så ondt i halsen, at jeg havde svært ved at trække vejret. Jeg sagde, at jeg blev nødt til at se en læge, og han foreslog selv at køre mig på hospitalet. I det øjeblik han gik ud ad døren vidste jeg, at vi skulle væk. Jeg tog min datter under armen og styrtede ned ad bagtrappen og løb afsted mod hospitalet, som var tæt på, fortæller Lotte.
Turde ikke bede om tilhold
Men her slutter historien ikke. Kæresten ringer mere end 30 gange, mens Lotte småløber mod hospitalet, til sidst er hun nødt til at tage telefonen, for hun kan alligevel ikke undgå, at han finder hende. Hun fortæller ham, at hun er på vej til hospitalet, og i løbet af et par minutter har han indhentet hende på cykel – og følger hende til hospitalet.
Jeg havde blod og rifter i ansigtet og var helt ved siden af mig selv
– Det var en syret oplevelse, at stå ved skranken og sige, at jeg er kommet fordi ham, der står ved siden af, har forsøgt at kvæle mig. Jeg havde blod og rifter i ansigtet og var helt ved siden af mig selv. De blev heldigvis klar over, at jeg var bange for ham fik mig og vores datter ind i et venteværelse ved siden af. I den næste times tid sker der en hel masse, jeg bliver undersøgt af en læge, min mor kommer, jeg bliver ringet op af en fællesven, som siger, at jeg ikke skal anmelde min kæreste for drabsforsøg, fordi det vil ødelægge hans liv. Min bror, som er advokat, overbeviser mig om, at jeg skal anmelde ham. Politiet kommer, og jeg fortæller hvad der er sket.
Jeg var overbevist om, at han ville blive sigtet for drabsforsøg
Jeg var overbevist om, at han ville blive sigtet for drabsforsøg, så jeg nedtonede faktisk drabsforsøget i et slags forsøg på at please ham, som jeg jo havde været vant til. Han var inde på den anden side af væggen. Mine ben rystede, og jeg var sindssygt bange og i chok. Politiet spurgte om jeg ville have en strakstilhold, så han ikke måtte komme i nærheden af mig i tre dage, men det turde jeg ikke, fordi det ville provokere ham vildt og bringe mig i ny fare. Lejligheden betød alt for ham, faktisk mere end mig og vores datter, så det kunne ikke gå at holde ham væk fra den, fortæller Lotte.
Fik kun dom for simpel vold, trods kvælningsforsøg
Dét, at hun ikke beder om et tilhold, kan have haft betydning for, at anklagemyndigheden ikke vurderede, at der var fare forbundet med Lotte og kærestens samvær, for i den efterfølgende straffesag får han ’kun’ en dom for simpel vold. Lotte forstår stadig ikke hvorfor, han ikke blev dømt for drabsforsøg eller i det mindste grov vold. Både læger og sygeplejersker kunne se, hvor ilde tilredt hun var, og der findes billeder af hende, hvor hun er helt rød om halsen, der hvor han har holdt fast.
– Hvis han havde fået en dom for drabsforsøg eller grov vold, så havde den efterfølgende forældremyndighedssag og samværssag nok været kortere og mindre indgribende i mit liv. Myndighedspersonerne ville have forstået, at min frygt for ham ikke var ubegrundet. Det at han trods alt fik en dom, betød at dog familieretshuset kategoriserede vores sag som ’højrisiko’. Der blev sat nogle undersøgelser i gang – jeg blev mistænkeliggjort og undersøgt for det samme som ham, selvom det ikke var mig der havde en voldsdom, det er jeg stadig vred over. Efter tre år med mange svære samtaler, psykologudredninger, overvåget samvær og retssager er det endt med, at jeg har fuld forældremyndighed, og det er blevet afgjort, at vores datter ikke skal se sin far fremadrettet, fortæller Lotte.
Jeg blev mistænkeliggjort og undersøgt for det samme som ham
Heldigvis har Lotte mødt embedsfolk, som har forstået hendes sag – og dem er hun evigt taknemmelige, men i de tre år sagen har kørt, har hun undervejs været så nedbrudt og usikker, at hun har været tæt på at give op på grund af den mistænkeliggørelse og manglende retsfølelse, som hun følt.
– Med det sagsforløb jeg har haft, er jeg overbevist om, at der er meget lidt voldsforståelse hos politi og flere steder i sagsbehandler-systemet. På intet tidspunkt – før til sidst – forstod de, at jeg havde været udsat for langvarig psykisk vold, og at jeg havde ret, da jeg frygtede for min og min datters liv, siger Lotte.
Hun håber, at hendes historie kan være med til at hjælpe andre, så de ikke skal igennem de oplevelser, hun har haft, men at de får et sammenhængende og omsorgsfuldt sagsforløb.
Læs mere
