fbpx

Danner og Kvinderådet i historisk markering af Kvindernes International Kampdag

Op mod 1.000 kampklare deltagere var mødt op med ild i øjnene og fanerne holdt højt for at markere Kvindernes Internationale Kampdag sammen med Danner og Kvinderådet d. 8. marts.  

Den fik på alle tangenter, da vi marcherede igennem indre by i København fra Kvinderådet til Danner, langs Strøget og H.C. Andersens Boulevard til tonerne af stærke kvindestemmer under parolen: En verden fri for vold mod kvinder og børn!  

Den smukke solskinsdag var tætpakket med musikalske indslag, stærke kamptaler, sammenhold og solidaritet.  

Menneskerettigheder er kvinders rettigheder 

“For 30 år siden sagde Hilary Clinton de berømte ord: ”Menneskerettigheder er kvinders rettigheder. Og kvinders rettigheder er menneskerettigheder.” til en FN-konference i Beijing. Konferencen for 30 år siden var vigtig. 189 lande stod sammen. De underskrev en erklæring og handleplan for kvinders rettigheder. Den slog fast – én gang for alle: At det er et brud på menneskerettighederne, når kvinder udsættes for undertrykkelse, diskrimination og vold… fra dem, de elsker. Vold mod kvinder er et strukturelt problem. Et samfundsproblem. Og desværre er det et globalt problem.” lød det fra Mette Marie Yde, direktør i Danner, som fortsatte:  

“30 år er gået. Men vi er ikke kommet volden til livs. Tværtimod. På verdensplan udsættes mere end hver fjerde kvinde for vold af en partner. Det er mange! Vi er ikke i mål endnu!” 

Læs hele Mette Maries tale her. 

Jeg bliver vred 

“Jeg bliver trist og vred, når jeg hører, at moralpolitiet i Iran vilkårligt overvåger og straffer kvinder. Kvinder, der bare forsøger at eksistere i verden. Kvinder, der vil høres og leve deres liv på lige fod med mænd. Kvinder, der risikerer deres liv for friheden til at være. Jeg bliver chokeret og vred, når jeg ser, hvordan kvinder i Afghanistan usynliggøres og straffes for noget så grundlæggende som at tale i deres eget hjem. For at være til. Når jeg ser, hvordan piger fratages retten til uddannelse, fordi deres eksistens ikke anses for ligeværdig.” lød det fra forkvinde i Danner, Vibeke Abel, som fortsatte: 

“Lige nu kan vi måske et øjeblik blive handlingslammede, fordi modstanden i verden er så voldsom og synes helt useriøs. Det er i orden at trække vejret, når man har fået en mavepuster. Men så må vi klogt og stærkt op på hesten igen.” 

Læs hele Vibekes tale her.  

Historisk opbakning 

Op mod 1.000 kampklare deltagere havde valgt at markere Kvindernes Internationale Kampdag sammen med os i år og det er en historisk opbakning.  

Tusind tak til alle der valgte at bruge deres tid og stærke stemme på at markere denne vigtige dag sammen med os: 

Jada 
Sort Samvittighed 
Tahmina Salik 
Magnus Heunicke , ligestillingsminister (S) 
Helene Forsberg 
Vibeke Abel 
Mette Marie Yde  

Og tusind tak til alle, der valgte at markere dagen sammen med os – tak fordi I marcherede, tak fordi I lyttede, tak fordi I kæmper sammen med os! 

Information og samarbejde

For mere information eller spørgsmål om Danners internationale arbejde for en verden fri for vold mod kvinder og børn, kontakt leder af Kommunikation og Viden, Winnie Alim, på mail wal@danner.dk eller tlf. 30785848. 

For forespørgsler om event-samarbejde kontakt kommunikationskonsulent, Marie Bødtker, på mail mab@danner.dk eller tlf. 30785868

Læs mere

Kom med, når Danner og Kvinderådet markerer Kvindernes Internationale Kampdag med taler,...
Winnie Alim, leder af kommunikation og viden i Danner, udnævnes pr. 21....
Danner vil gerne takke for muligheden for at komme med bemærkninger til...