Danners anbefalinger til bekæmpelse af social kontrol
Voldens konsekvenser kan variere fra person til person, men er for mange kvinder omfattende, voldsomme og langvarige. Volden fratager den udsatte frihed, selvbestemmelse og værdighed. Den nedgør og traumatiserer. Og den diskriminerer ikke – den rammer hårdt og indgribende, uanset hvad din baggrund er, og hvor du kommer fra.
Danner har erfaring med at hjælpe kvinder med migrantbaggrund ud af vold – både på Danners krisecenter og i vores specialiserede ambulante indsats Sig det til nogen Migrant. Vi har derudover en efterværnsindsatser for kvinder, der har boet på krisecenter og skal etablere et nyt liv efter krisecenteropholdet.
Danner erfarer, at mange voldsudsatte kvinder med migrantbaggrund møder barrierer for at bryde med volden, som andre kvinder ikke oplever. De barrierer gør det vanskeligere og mere omkostningsfyldt at bryde med en voldelig partner. Derfor er vi nødt til i højere grad at målrette hjælpen og indsatserne til kvinder med migrantbaggrund.
Uanset hvor folk kommer fra må vi aldrig acceptere, at de grundlæggende frihedsrettigheder i Danmark trædes under fode. Alle mennesker i Danmark bør have mulighed for at tage del i fællesskabet og de rettigheder og pligter, der er. For voldsudsatte kvinder med migrantbaggrund kræver dette et målrettet fokus.
1. Intensive opsporingsindsatser
For at nå ud til de allermest isolerede kvinder, kræver det en intensiv og koordineret opsporingsindsats, som har fokus på vold. Den opsøgende indsats skal foretages af frontpersoner, fx medarbejdere, der kender den lokale og sociale kontekst, forstår volden og kan hjælpe kvinderne videre til det rette tilbud.
Frontpersonerne kan derefter bygge bro til et voldsfagligt rådgivningstilbud som fx Sig det til nogen Migrant, til et krisecenter eller til myndighederne. Det er Danners erfaring, at når voldsfaglige tilbud arbejder sammen med lokalt frontpersonale, kan man lykkes med at hjælpe migrantkvinder ud af den farlige og nedbrydende sociale kontrol og vold. Samtidig kan de understøtte kvinden i at få styr på basale livsomstændigheder, fx økonomi, job, jura og socialt netværk, der kan understøtte kvinden i at bryde med volden på en sikker og holdbar måde.
For bedst at kunne hjælpe voldsudsatte og opspore volden skal fagpersoner (politi, lærere, sundhedspersonale, pædagoger, socialrådgivere og andre frontpersoner) tilbydes specialiseret oplæring og løbende efteruddannelse for at sikre et højt og opdateret kompetenceniveau.
2. Særlig opmærksomhed på voldsudsatte børn og unge
Børns Vilkår skriver i deres rapport fra maj 2026: ”Blandt de børn, der er registreret som ofre for vold, er der en større andel med etnisk minoritetsbag grund, som ingen har underrettet om i året før hændelsen. Det gælder børn fra alle landegrupper, men særligt børn fra ’Øvrige europæiske lande’ samt ’Asien og Oceanien’ er overset. Underretninger om børn med etnisk minoritetsbaggrund kommer sjældnere fra barnet selv, dets familie eller netværk end underretninger om børn med etnisk dansk baggrund.”
Alle børn har ret til at blive beskyttet mod vold, uanset ophav og baggrund. Derfor mener Danner, at vi som samfund skal sørge for, at myndighederne i højere grad har tilstrækkelig viden om vold i hjemmet og de kulturelle, sproglige, religiøse og sociale vilkår, som kan gøre sig gældende for børn, der er efterkommere af migranter. Samtidig er der ligesom på voksenområdet behov for specialiserede voldsfaglige indsatser til målgruppen.
Vi ser en særlig problematik hos unge, som stadig bor hjemme i en familie, der udøver vold og kontrol. Her kan det skabe en dobbeltudsathed, hvis den unge får en kæreste, som viser sig også at være voldelig. Hvor kan denne unge person søge hjælp og støtte? Vi mener, at der er behov for, at denne målgruppe får særskilt opmærksomhed.
3. Flere specialiserede voldsfaglige indsatser til målgruppen
Der er mange voldsudsatte migrantkvinder, vi ikke når i dag. Danner mener, der er et massivt behov for specialiserede voldsfaglige indsatser uden for krisecentrene. Der er brug for, at kvinderne får hjælp tidligere, så konsekvenserne mindskes. Det kræver faglig viden om post-migratoriske risikofaktorers betydning for kvindens muligheder og barrierer for at bryde med vold. Det kræver viden om, hvordan volden kan udspille sig i relationen til partneren og partnerens netværk. Og det kræver viden om forskellige kulturelle, religiøse, sociale værdier og arenaer.
Danners tilbud Sig det til nogen Migrant har igennem en årrække hjulpet kvinder med migrantbaggrund med gode resultater. Vi vil anbefale, at dette tilbud udvides i samarbejde med krisecentre rundt i landet, så flere voldsudsatte kvinder med migrantbaggrund kan få den rette hjælp og støtte.
Vi har samtidig i Danner et opmærksomhedspunkt på behovet for oprettelsen af special-tilrettelagte forløb, der passer til de rammer og vilkår, som de enkelte frontpersoner har, og som går tæt på den reelle praksis, der er. Vores erfaring er, at frontpersonale har brug for så virkelighedsnære og relevante forløb, som muligt.
4. Sikre den rette kvalitet på alle krisecentre samt god overgang fra krisecenter til eget hjem
For at sikre bedst mulig hjælp til voldsudsatte kvinder og børn, der har akut brug for hjælp og beskyttelse, skal vi sikre en høj voldsfagligkvalitet og sikkerhed på krisecentrene. Det må ikke være et lotteri, hvor der, som i dag, er stor forskel på både kvaliteten og ydelserne, der tilbydes de voldsudsatte fra krisecenter til krisecenter. Danner mener derfor helt generelt, at der skal udvikles en national kvalitetsmodel med krav om høj specialiseret voldsfaglighed, traumefokuseret indsats samt systematiske risikovurderinger. Det skal også indbefatte et særligt gennemsyn af, om krisecentre har de rette rammer og vilkår for at kunne beskytte og hjælpe voldsudsatte kvinder, hvor den æresrelaterede vold og kontrol fylder. Her kan det være vigtigt også at kigge på samarbejdet mellem krisecentre og politi og kommune.
Danner mener samtidig, at der er behov for at sikre en høj og ensartet kvalitet og adgang ift. koordinerende rådgiver i kommunerne, der ikke som i dag er afhængig af, hvor man bor. Det vil hjælpe den voldsudsatte til en bedre overgang fra krisecenter til eget hjem samt opstart af en tryg hverdag.
5. Justering af paragraf § 243 om psykisk vold og § 260 om ulovlig tvang
Negativ social kontrol er kriminaliseret som en del af kriminaliseringen af psykisk vold. Men vi mener, at paragraffen om psykisk vold skal justeres, så den i højere grad omfatter den netværksbaserede og æresmotiverede vold. Samtidig mener Danner ikke, at den tvingende kontrol er skrevet tydeligt nok frem i § 243. Danner medgiver, at begreberne bliver fint beskrevet i lovforarbejderne, men ikke i selve paragraffen. Det er helt afgørende, at anvendelsesområdet er proportionelt med indholdet i loven. Paragraffen bør derfor skærpes.
Danner mener samtidig, at det er nødvendigt at indføre et politisk eftersyn af anvendelsen af § 243 igennem, da paragraffen indtil videre er endt i få domsfældelser. Det svækker både tilliden til retssystemet og de voldsudsattes retsfølelse, fordi den beskyttelse, lovgivningen er tiltænkt at sikre, ikke realiseres i praksis. Danner anbefaler derfor, at psykisk vold udpeges som et nationalt indsatsområde med klare prioriteringer i politi, anklagemyndighed og domstole. Hvis der skal ske en stigning i brugen af § 243 kræver det både specialisering og ressourcer, da sagerne ofte er komplekse.
Folketinget har ad flere omgange forsøgt at ulovliggøre parallelle retspraksisser som fastholdelse i islamiske ægteskaber og indgåelse af islamiske tvangsægteskaber. I § 260 stk. 2 lyder: ”Tvinges nogen til at indgå ægteskab eller til en religiøs vielse uden borgerlig gyldighed eller til at indgå i et andet ægteskabslignende forhold, eller fastholdes nogen ved tvang i et sådant ægteskab eller forhold, kan straffen stige til fængsel indtil 4 år”.
Danner mener, der er brug for at skærpe både § 260 og forarbejderne hertil, så kvindernes reelle retsstilling bliver forbedret, og de ikke i praksis tvinges til at indgå og/eller fastholdes i religiøse ægteskaber uden borgerlig gyldighed.
Danner erfarer, at den kontrol og tvang, som indlemmer/fastholder kvinder i religiøse ægteskaber, foregår ved, at manden eller familierne udøver religiøs tvingende kontrol, som ikke er begrænset til en enkelt eller afgrænset (volds-)handling. Danner mener, der er brug for en mere virkelighedsnær beskrivelse af fastholdelsestvangen og henviser til anbefalingerne fra forsker ved Stavanger Universitet, Jesper Petersen, samt lektor ved Københavns Universitet, Niels Valdemar Vinding.
6. Gældseftergivelse for ofre for økonomisk vold
Alle ofre for økonomisk vold lever ofte i gæld i mange år efter volden. For voldsudsatte kvinder med migrantbaggrund har dette en indgribende og omfattende negativ betydning for deres mulighed for at integrere sig – og deres børn – i samfundets fællesskaber. Der bør derfor indføres gældseftergivelse for mennesker, de har været udsat for økonomisk vold.
7. Kvinder med migrantbaggrund skal ikke fastholdes i voldelige ægteskaber
I perioden 1. januar 2015 til 31. oktober 2022 har 18.061 kvinder fået meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, og § 9 c, stk. 1, som familiesammenført ægtefælle eller fast partner. Denne gruppe kvinder, kan få deres opholdstilladelse inddraget, hvis deres partner er voldelig, og de forlader forholdet. Det kan betyde, at kvinderne potentielt fastholdes i voldelige parforhold.
Vi ved, at reglerne for nyligt er blevet ændret for at imødekomme de kvinder med afledt opholdstilladelse, der lever i voldelige parforhold. Men der er god grund til at kigge endnu mere ned i reglerne og deres effekt, da vi kan være nervøse for, at beviskravet om dokumentation for den voldelige adfærd er for højt.
