Nu får vi omvendt fodlænke

I dag har Justitsministeriet fremsat sit lovforslag om forsøgsordning med omvendt fodlænke i Danmark, der skal beskytte ofre for stalking og partnervold. 

“Vi har kæmpet for det længe. Knap 120.000 danskere, har skrevet under på en underskriftsindsamling for netop at lægge pres på politikerne og justitsministeren til at rent faktisk indføre den her ordning. Og nu sker det endelig.” lyder det fra Mette Marie Yde, Danners direktør. 

Takket være alle underskrifterne i vores kampagne ”Han får fodlænke, hun får frihed” bliver den omvendte fodlænke nu til virkelighed – og den store folkelige opbakning har båret frugt.

Om forsøgsordningen

I Danner er vi glade for, at fodlænken endelig bliver til virkelighed, og at voldsudsatte i Danmark kan leve et liv fri fra vold og frygt for at blive slået ihjel. Den omvendte fodlænke bliver et vigtigt redskab til at forebygge kvindedrab og give voldsudsatte kvinder deres frihed tilbage. Fodlænken alarmerer politiet, hvis den dømte bevæger sig ind i en forbudszone fx i nærheden af offerets arbejdsplads eller hjem. 

Forsøgsordningen omfatter 15 GPS-fodlænker i tre udvalgte politikredse og vil blive evalueret efter tre år. Danner vil følge forsøgsordningen og kæmpe for en permanent ordning efter forsøgsperioden.

Læs mere

Danners høringssvar til Socialtilsynet og styrket indsats mod snyd og svigt på...
Danners høringssvar til udkastet til ændring af vejledning om forældremyndighed, barnets bopæl...

Danner deltager på Folkemøde Møn fredag den 21. august, hvor vi sætter...