Alle voldsudsatte bør have ret til ambulant hjælp
Nyeste undersøgelser viser, at over 118.000 kvinder årligt udsættes partnervold. Omkring 2.600 kvinder flytter årligt på krisecenter. Nogle kvinder har ikke brug for at flytte på krisecenter. Andre er ikke klar eller kan ikke få plads. Endelig er der en gruppe der ikke tør tage på krisecenter af frygt for, hvad partneren kan finde på overfor kvinden selv, hendes børn eller familie.
Vi vil lægge pres på politikerne og myndigheder for følgende:
Alle voldsudsatte skal have ret og adgang til ambulant rådgivning
Alle kvinder, der er udsat for partnervold, har brug for støtte og rådgivning, men deres behov er forskellige. Det skal afspejles i loven.
Derfor mener Danner, at alle voldsudsatte skal have ret til ambulant rådgivning og behandling for at komme sikkert ud af volden. Retten til den landsdækkende ambulante rådgivning og behandling skal skrives ind i Serviceloven, så alle har lige adgang til tilbud i hele landet. Fx skal loven sikre maksimalt tre måneders ventetid, fordi vi ved, at risikoen for at kvinden ikke tør eller på anden måde opgiver hjælpen stiger efter tre måneder.
Rådgivning til voldsudsatte skal bygge på viden om vold og sikkerhed
Det farligste tidspunkt for en voldsudsat kvinde er, når hun forsøger at forlade sin voldelige partner. Det kræver derfor specialiseret viden om vold og sikkerhed at kunne hjælpe en kvinde sikkert ud af volden. Den grundige sikkerheds- og risikovurdering er derfor helt afgørende for, at kvinden og hendes børn kan forlade volden.
Systematiske risikovurderinger og et tæt samarbejde med krisecentre vil sikre, at den voldsudsatte kvinde har den nødvendige viden til at bryde sikkert med volden.
Derfor mener Danner, at den ambulante rådgivning skal bygge på fagspecialiseret viden om vold og sikkerhed. Derfor skal der være krav om kvalitetsstandarder for den ambulant rådgivning, som skal være underlagt det sociale tilsyn. Dermed vil alle voldsudsatte være sikre på at få den hjælp, der virker, og som minimerer den potentielle store fare, når de forlader manden.
De allermest truede kvinder skal have en specialiseret indsats
Vi ved, at nogle voldsudsatte kvinder ikke søger hjælp, selvom de er ekstremt truede. Nogle er så nedbrudte, at de ikke kan se vejen ud, mens mange er for bange for konsekvenserne eller ikke klar til at bryde med den voldelige partner. Andre fortæller, at de ikke kan bo resten af deres liv på et krisecenter, for hvis de først flytter ind på et krisecenter, vil de ikke turde at flytte ud igen, da manden vil være endnu farligere.
Disse kvinder har behov for en specialindsats. I samarbejde med politiet ønsker Danner at afprøve en særlig rådgivning til de ekstremt truede kvinder. Vi vil sammen med politiet undersøge, hvad der skal til for at komme i kontakt med disse kvinder på en sikker måde og hjælpe dem sikkert ud af volden.
Er mor udsat for vold, skal børnene have ret til hjælp - også selvom de ikke bor på krisecenter
Børn, som oplever med vold i hjemmet, er særligt sårbare. De kan være opfyldt af en dyb angst og leve i konstant alarmberedskab. Det, at de ikke har et trygt miljø at udvikle sig i, kan give dem alvorlige og langvarige skader. Børn, som er vidner til vold mod mor, udviser ofte de samme tegn på skader og traumer, som hvis de selv havde været udsat for vold. Det er derfor vigtigt, at barnet tænkes ind, når mor deltager i ambulant rådgivning – ligesom barnet bliver, hvis mor og barn flytter på krisecenter.
Danner mener, at der skal udvikles et børnespor i den ambulante rådgivning. Børn, der ikke bor på krisecenter, skal også have mulighed for hjælp til at bearbejde deres oplevelser og traumer. Denne særlige indsats overfor børnene, skal ske i tæt samarbejde med Børnehusene.
Voldsudsatte børn skal kunne få hjælp uden begge forældres samtykke
I dag er det bestemt i lovgivningen, at hvis et barn under 15 år oplever vold i hjemmet og ønsker rådgivning og behandling, skal barnet have samtykke fra den eller de forældre, der har forældremyndigheden. Det er bestemt i Sundhedsloven og Forældreansvarsloven.
Loven spænder derfor alt for ofte ben for, at børn, der har været vidne til partnervold eller selv har været udsat for vold i hjemmet, kan få den hjælp, de har brug for. Det kan skyldes, at barnet selv eller den voldudsatte forælder ikke tør lade den voldsudøvende forælder få at vide, at de ønsker hjælp og rådgivning. Eller fordi den voldsudøvende forælder ikke selv vil erkende volden – og derfor ikke vil give barnet lov til at få hjælp.
Børn over 12 år, der vokser op med forældre med misbrug, har i dag mulighed for at få psykologbehandling – uden forældrenes samtykke. Det betyder, at de er undtaget reglerne i Sundhedsloven og Forældreansvarsloven.
Danner mener, at børn, der vokser op med vold, som minimum bør have samme mulighed for at få rådgivning og behandling – også selvom begge forældre ikke giver samtykke til det.
Myndigheder skal have pligt til at opspore voldsudsatte kvinder
Enhver kontakt med frontpersonale hos fx politi eller skadestue udgør en unik mulighed for at hjælpe den voldsudsatte kvinde, men er samtidigt også en risiko for at svigte fatalt. Mange voldsudsatte kvinder oplever ikke at blive taget alvorligt af myndighederne. Det skyldes ofte, at frontpersonale ikke har den fornødne viden om partnervold og derfor heller ikke er i stand til at håndtere og spotte partnervold.
Danner mener, at alle myndigheder skal have et langt større ansvar ift. forebygge vold og hjælpe voldsudsatte kvinder og børn:
– Kommune, sundhedsvæsen og politi skal have pligt til at handle, hvis de har mistanke om partnervold – både for kvinder med eller uden børn
– Frontpersoner skal uddannes, så de i langt højere grad kan spotte volden og vide, hvordan de bedst hjælper og rådgiver en voldsudsat kvinde
– Myndighederne skal have pligt for at dele viden og risikovurderinger mellem sig, så man i langt højere grad vil kunne opspore voldsudsatte kvinder bedre og tidligere end i dag.
Læs mere
