Sofie
Da Sofie flyttede ind på Danners krisecenter, var det en forvirrende tid med indre modsætninger. Men de mennesker, der rådgav hende, pegede alle på samme løsning: ”Dit forhold er skadeligt for dig – du skal søge hjælp på et krisecenter.” Læs hendes historie her.
Intro
”Da jeg flyttede ind på Danner, var jeg ikke sikker på, at det var det rigtige, jeg havde gjort. Men mine børn reagerede prompte. De faldt til ro, fordi de var blevet taget ud af en meget dysfunktionel hverdag. Den ældste reagerede ikke helt så tydeligt med det samme, men hun havde også levet i det længe,” fortæller Sofie.
”Det primære i min tid på krisecenteret var at få mig balanceret som mor. Jeg troede ikke på, at jeg var en god mor. I dag er jeg klar over, at det var vigtigt, at jeg flyttede herind. Mine børn kunne have overlevet i noget tid, men ikke mig. Jeg var psykisk død.”
Kroppen blev hendes redning
Det var Sofies krop, der reddede hende. Hun begyndte nærmest at få en allergisk reaktion, når hendes daværende mand prøvede at fortsætte sit uforudsigelige og manipulerende spil.
”Jeg reagerede med vrede. Vi havde været sammen i 11 år, da jeg satte foden ned en jul. Hvis ikke vi kunne være sammen med nærvær og ømhed, så ville jeg ikke mere, sagde jeg. Han kunne mærke, at hans taktikker med at isolere mig, bebrejde mig, benægte egne fejl, være reserveret over for børnene og tage afstand fra min krop ikke længere havde den virkning, at jeg bøjede mig. Så han vendte på en tallerken,” fortæller Sofie.
Jeg var nu hans livs kærlighed.
”Han sagde, at han var så mentalt udviklet, at han havde omprogrammeret sig selv til at kunne leve sammen med mig nu. Jeg var nu hans livs kærlighed. Han købte blomster og gjorde rent. Men min krop reagerede med vrede. Han gjorde det, jeg havde håbet på i mange år, og det nemmeste i situationen havde været at give efter. At lade som om, alt var fryd og gammen. Men min krop kunne heldigvis ikke. Jo vredere jeg var, jo mere sikker blev jeg på, at jeg skulle væk.”
Fik støtte af en kollega
En kollega, som Sofie havde tillid til, spurgte en dag ind til hende. Hun begyndte at fortælle om det, hun oplevede derhjemme. Kollegaen bekræftede hende i, at noget ikke var normalt hjemme hos dem, og anbefalede Sofie at besøge Danners hjemmeside.
Sofie tjekkede mange hjemmesider. Hun læste om psykisk vold og om narcissister. Og hun syntes, at det, hun læste, passede på hendes forhold. Hun passede også selv på alle beskrivelserne af en, der havde brug for hjælp. En, der var ”uden fundament, forvirret og ked af det”.
Jeg var selv helt følelsesløs og kunne ikke vurdere noget.
”Andres vurderinger og reaktioner var vigtige for mig. Jeg var selv helt følelsesløs og kunne ikke vurdere noget. Jeg skrev til Danners netrådgivning, og svaret fik blodet til at forlade min krop. De syntes, jeg skulle komme ind og få en samtale med henblik på at flytte ind på krisecenteret. De bekræftede, at der var noget galt i mit forhold. At det ikke var mig, der var noget galt med. Jeg ringede til Danner og fik en aftale med en rådgiver. Vi mødtes flere gange, for på det tidspunkt var jeg ikke klar til at flytte på krisecenter,” fortæller Sofie.
Krøb sammen i sofaen
Samtidig havde Sofies mand også skaffet adgang til en parterapeut via kommunen. Terapeuten gennemskuede ret hurtigt Sofies mand. Han ville nemlig kun tale om alle Sofies fejl og ikke sine egne. Imens sad Sofie bare sammenkrøbet i sofaen.
Ingen mennesker skal have det, som du har det.
”Vi aftalte, at jeg skulle mødes med terapeuten alene næste gang – og her var beskeden klar: ”Ingen mennesker skal have det, som du har det.” Summen af alle de informationer, jeg havde fået, pegede kun én vej – at jeg skulle se at komme væk fra det forhold. Det var der, jeg flyttede ind på Danner.”
Flere gode end dårlige dage
Efter 1 år på Danners krisecenter er Sofie nu flyttet i egen lejlighed. Alt er ikke fryd og gammen, for hun er stadig nødt til at have kontakt til sine børns far. Men langsomt bliver der flere gode end dårlige dage.
Hun går i Danners efterværnsgruppe for tidligere beboere. De mødes i samtaler og får værktøjer til at håndtere livet på den anden side af et krisecenterophold og efter et voldeligt forhold.
Danner giver voldsudsatte kvinder en stemme
Danner bringer de voldsudsatte kvinder og pårørendes fortællinger, fordi vi ønsker at give dem en stemme. Fortællingerne er baseret på deres oplevelser og erfaringer. Alle navne er opdigtede. Danner er bekendt med deres fulde identitet, men har valgt at lade dem være anonyme af hensyn til de involverede.
Læs mere
