Pårørende

Alt er bedre end ingenting, hvis du er pårørende til en, der bliver udsat for vold. Her er en række gode råd til, hvordan du som pårørende kan hjælpe bedst muligt. 

 

Gode råd til dig, der er pårørende

En kvinde, der bliver udsat for vold af sin partner, vil ofte ændre adfærd. Derfor er der nogle tegn, der er vigtige at være opmærksom på, når man er pårørende. Meget kontakt til en kæreste eller ægtefælle er ikke nødvendigvis et faresignal. Men hvis der konstant kommer opkald eller sms’er fra partneren, og de beskeder stresser fx din veninde eller datter, der skal forklare, hvor hun er henne, kan det være tegn på, at hendes partner prøver at kontrollere hende. Det kan også være, at hun virker indelukket eller ked af det og forsøger at dække over, at hun ikke har det godt ved at spille glad og energisk. En voldsramt kvinde vil typisk også isolere sig fra venner og familie. Hvis hun stopper med at dukke op til ting og har mærkelige forklaringer på, hvorfor hun ikke kom til en aftale, kan det altså være endnu et tegn.

Rådgivningsforløb for pårørende

Hvert år bliver 118.000 kvinder udsat for partnervold.
Er du pårørende til en kvinde, der lever med vold, og du er i tvivl om, hvordan du bedst muligt kan hjælpe, kan du få et gratis rådgivningsforløb i Sig det til nogen. Samtalerne foregår enten via fysisk fremmøde i København og Randers eller via telefonen/Skype. En kombination er også en mulighed, hvis det passer dig bedst.

Læs også: Du har en kollega, der er udsat for partnervold (åbner i pdf)


Stil dig til rådighed

Som pårørende kan du hjælpe ved at stille dig til rådighed. Sig, at du er der for hende. At du har en fornemmelse eller kan se, at der foregår noget i hendes forhold, som ikke er sundt. Fortæl, at du vil være der uanset hvad. Du kan foreslå, at I går en tur eller noget andet, som I plejer at gøre sammen. Gør det klart, at hun ikke behøver at fortælle noget, men at du gerne vil ses. Det er nemlig ikke sikkert, at hun er klar til at fortælle, at hun bliver udsat for vold. Du skal være forberedt på, at hun kan blive rasende og forsøge at distancere sig fra dig. 


Accepter, at den voldsramte ikke er klar til at gå

En kvinde, der lever med vold i en nær relation er ikke nødvendigvis klar til at fortælle om, at hun lever i et usundt forhold. For hvis hun først siger, at hun bliver udsat for slag, spark eller trusler fra sin kæreste eller ægtefælle er der også en forventning til, at hun forlader vedkommende. Det bliver endegyldigt for hende at fortælle, hvad den person, hun måske elsker meget højt, gør ved hende. Og er der børn i forholdet kan et brud have helt uoverskuelige konsekvenser. Her er det vigtigt, at du ikke siger, at det er helt vildt, hvad hun bliver udsat for, og du må heller ikke prøve at få hende til at bryde ud af forholdet.
For mange tager det syv forsøg at forlade en voldelig partner, og mange lever med volden i mere end tre år. Som pårørende kan du føle dig afvist, fordi det er svært for den voldsudsatte at sige, og hun kan blive sur over konfrontationen. Det gør hun, fordi hun ikke har lyst til, at det skal være lige nu. Du skal bare stille dig til rådighed og blive ved med at være der.


Alt er bedre end ingenting

En kvinde, der bliver udsat for vold, vil typisk føle skyld og skam. Hendes grænser er blevet brudt ned, og hun påtager sig gerne skylden for sin partners vold. På en og samme tid kan hun skamme sig over at blive behandlet på den måde og skamme sig over ikke at gå. Selvfølgelig vil det være optimalt ikke at tale ind i den skyld og skam. Men alting er bedre end ingenting. Det er bedre at komme til at tale ind i den skyld og skam end ikke at sige noget. Her skal du som pårørende signalere, at du altid vil være der – også når hun bliver vred på dig. For det kan hun godt huske den dag, hun får brug for det.


Søg hjælp

Der er mange, der kan tilbyde hjælp til voldsramte, og som pårørende kan du også kontakte dem for at få rådgivning til, hvordan du bedst kan hjælpe. Du kan tilbyde at gå med til en ambulant samtale på et krisecenter, du kan foreslå andre muligheder som telefonisk rådgivning eller chatrådgivning. Danner har både et krisecenter for voldsramte og en døgnåben rådgivning. Som pårørende til en, der er udsat for vold, er du altid velkommen til at ringe til os for hjælp og råd.


Underretningspligt

I Danmark er vi alle forpligtet til at sikre, at børn og unge ikke udsættes for forhold, der kan bringe deres trivsel i fare. Det betyder i praksis, at vi alle sammen har pligt til at underrette myndighederne, hvis vi får kendskab til eller mistanke om, at en ung under 18 år udsættes for eksempelvis vandrøgt, vold, mishandling eller seksuelle overgreb, eller lever under forhold, der bringer den unges sundhed eller udvikling i fare. Hvis du er i tvivl, om du skal underrette, eller har du brug for at tale om en mistanke, kan du ringe til Danner for hjælp og råd. 


Har du mistanke om, at din veninde bliver slået eller chikaneret af kæresten? Bliver din kollega eller nabo truet af familien - stalket? Kender du et barn, der lever i et voldeligt hjem? Bryd tavsheden, og tal om din bekymring!
En underretning er en måde at gøre kommunen opmærksom på din bekymring for, at et barn eller en ung under 18 år ikke trives og har brug for hjælp og støtte.
I Danner vil vi gøre op med den traditionelle forståelse af vold i nære relationer. Vold kan tage mange former. Fælles for alle former er et kontrollerende adfærdsmønster, der bruges til at undertrykke kvinder. Læs mere om vold mod kvinder her!