fbpx

Hvordan hjælper du?

Det kan være din gymnasieveninde, din kollega eller din nabo, der er udsat for partnervold og har brug hjælp. 

Isolation og ensomhed er udtalt hos den voldsudsatte kvinde

I Danner ved vi, at den voldsudsatte kvindes isolation og tavshed er store barrierer for, at hun får hjælp. Det kan være kvindens egen isolation eller andres tavshed, som forhindrer, at der bliver grebet ind. Derfor er det vigtigt, at du som pårørende er opmærksom på de røde flag og deler din bekymring med hende. 

Ser du de røde flag? Din hjælp er vigtig. Tag den svære snak

Det værste, du kan gøre, er ikke at gøre noget. Din hjælp kan være helt afgørende for, at den voldsudsatte kvinde får mulighed for at bryde med volden. Når du spørger ind til volden, skal du sørge for, at du er alene med den voldsudsatte. Du skal spørge respektfuldt til hende, vise omsorg og forståelse for hendes situation. Du kan fortælle hende om muligheden for at søge professionel hjælp og ringe til Danner på 33 33 00 47, hvor vi sidder klar ved telefonen døgnet rundt for at hjælpe. Vi kan også rådgive dig som pårørende. 

Vær forberedt på at blive afvist

Som voldsudsat er man ofte isoleret og mentalt nedbrudt. Og den voldsudsattes virkelighedsopfattelse og dømmekraft kan være ude af kurs. Volden kan også have stået på så længe og massivt, at den har skabt et mønster, der fastholder kvinden og gør det svært at forlade voldsudøveren. Hun kan også frygte for sit eget eller børnenes liv, hvis hun forlader ham.  

For mange voldsudsatte kvinder tager det syv forsøg at forlade en voldelig partner, og mange lever med volden i mere end tre år. At en voldsudsat reagerer afvisende på din bekymring betyder ikke, at du skal trække dig fuldstændigt. Det betyder, at hun ikke er klar til en konfrontation lige nu. Her skal du sikre dig, at hun ved, at du står til rådighed og bliver ved med at være der for hende. 

Kan du spotte de røde flag, der er tegn på partnervold?   

Læs mere

Partnervold rammer i alle samfundsklasser og kulturer. Volden er forbundet med stort...
Har du mistanke om, at din veninde bliver udsat for vold af...
Partnervold og vold mod kvinder i nære relationer kan have mange former....