fbpx

Godt at vide: Hvordan anmelder man psykisk vold? 

1. april 2019, blev psykisk vold gjort strafbar. Men hvordan forholder man sig, hvis man er udsat for psykisk vold? Hvad kan man forvente, hvis man anmelder?

Danner har i samarbejde med rådgivningstilbuddet ‘Sig det til nogen’ udgivet en folder om, hvordan man anmelder psykisk vold, og hvad man skal være opmærksom på.  

Siden 2019 har psykisk vold været strafbart under Straffelovens §243. Det betyder, at man kan straffes for at udsætte et andet menneske for nedværdigende, forulempende og krænkende adfærd over en længere periode, med intentionen om at kontrollere vedkommende. Har man været udsat for psykisk vold, kan man derfor anmelde vedkommende, der har udsat én for psykisk vold, til politiet.  

Danner har i samarbejde med rådgivningstilbuddet ‘Sig det til nogen’ udgivet denne folder, hvor man bliver vejledt i, hvordan man anmelder psykisk vold. Her kan man læse hvordan man kan forberede sig, hvad ens rettigheder er, og hvor man kan henvende sig for yderligere vejledning og støtte i processen.  

Folderen henvender sig også til pårørende, så de bedst muligt kan støtte den voldsudsatte i at anmelde volden. 

Se folderen ‘Godt at vide for dig, der vil anmelde psykisk vold

Læs mere

Danner mener, det er positivt, at ny politisk aftale har fokus på...
Den japanske tøjkæde UNIQLO, åbnede i 2019 deres første butik i Danmark...
Hvert år i december bliver der holdt en særlig julefest for tidligere...