fbpx

Mød forfatterne bag ‘En forudsigelig forbrydelse – Kvindedrab i Danmark’ 

Danner inviterer til et eksklusivt fyraftensarrangement, hvor du kan møde de to forfattere og høre centrale fortællinger fra deres nye bog om kvindedrab i Danmark. 

Hvert år bliver kvinder dræbt af deres partner. Men mange drab kan forebygges.   

Med bogen ’En forudsigelig forbrydelse’ kortlægger journalist Line Vaaben og retsmediciner og ph.d. Asser Hedegård Thomsen, hvad vi ved om drab på kvinder i Danmark. Det sker med udgangspunkt i Asser Hedegård Thomsens forskning, Line Vaabens mangeårige journalistiske fokus på området og interviews med knap 40 eksperter fra ind- og udland. 

Bogen er vævet sammen af syv kvinders livshistorier og skæbner. Seks blev dræbt, en overlevede. Bogen belyser også, hvordan man kan forebygge, at kvinder fremover bliver dræbt af deres partner eller ekspartner. 

Danner inviterer til et eksklusivt fyraftensarrangement, hvor du kan møde de to forfattere og høre centrale fortællinger fra deres bog, og hvordan den er blevet til.    

Arrangementet indledes med en snak mellem Danners direktør, Mette Marie Yde, og ligestillingsminister Trine Bramsen om, hvordan hun som politiker vil bruge den nye viden, som bogen lægger frem.   

I slutningen af arrangementet overrækkes Danners Ærespris. Prisen gives hvert år til en aktør, der har gjort noget særligt for at bryde tabuet om vold mod kvinder.  

Til arrangementet har du mulighed for at købe bogen og få den signeret af de to forfattere. 

Du kan også købe drikkevarer.   

Program 

16.30-16.35 Velkomst 

16.35-16.55 Hvilke politiske refleksioner giver bogen ’En forudsigelig forbrydelse’ anledning til? 

Danners direktør Mette Marie Yde i samtale med ligestillingsminister Trine Bramsen.   

16.55-17.55 ’En forudsigelig forbrydelse’. 

Bogens forfattere Line Vaaben og Asser Thomsen fortæller om indsigterne i deres nye bog. 

17.55-18.10 Bogsignering  

18.10-18.30 Danners ærespris  

Overrækkelse af Danners ærespris 2022 v. Danners direktør, Mette Marie Yde. 

Læs mere

Lev Uden Vold og Danners døgnåbne rådgivninger oplever markant stigning i antallet...
Danner bakker op om, at voldudsatte mænd får mulighed for at komme...