Psykologhjælp til voldsudsatte kvinder kæmpe landvinding

Af Lisbeth Jessen, direktør i Danner

Når en kvinde har levet med en psykisk voldelig partner i lang tid, så har vi dokumentation for, at hun har PTSD eller PTSD-lignende symptomer.
PTSD får man, når man har haft nær-dødsoplevelser, har levet med langvarig frygt og traumatiserende oplevelser. Vi kender det også fra soldater, der har været i udsendt i krig, her er PTSD en velkendt og behandlingskrævende eftervirkning.

Derfor er det ekstremt positivt med lovvedtagelsen i dag, at alle kvinder, der kommer på krisecenter kan tilbydes op til 10 timers psykologbehandling - og det ligger helt i tråd med Danners politiske anbefaling.

Hvis en voldsudsat kvinde ikke får mulighed for psykolog-behandling til psykisk helbredelse, så fortsætter hun med at være plaget, af de traumer og ar på sjælen, som volden har forårsaget.

•    Hun kan blive re-traumatiseret, når hun møder episoder, der minder hende om frygten og voldelige hændelser,
•    Hun bevæger sig i de samme tankemønstre, som fastholder hende i mistrivsel og med manglende selvværd
•    Hun formår ikke at tage sig af sine børns sundhed
•    Hun har svært ved at fastholde kontakten til familie, venner og arbejdsmarked, hendes tilstand forværres.

Vi taler altså om potentielt livstruende problemer. Og vi taler om kvinder, som i højere grad en andre risikerer at bliver slået ihjel i hjemmet - det sted hvor hun burde være allermest tryg. Vi har som samfund derfor al mulig grund til at takke socialminister Astrid Krag og Enhedslistens Pernille Skipper, som er gået forrest for at sikre netop kvinder på krisecenter ret til psykologhjælp. 

Tre pointer før man taler om forskelsbehandling

I dag kan man læse i Ekstra Bladet, at der er tale om forskelsbehandling, når mænd ’udsat for præcis det samme’ ikke har ret til psykologhjælp. Der er tre vigtige pointer, man skal forstå, når man i dag vil kritisere, at kun kvinder tilbydes denne hjælp med den netop vedtagne lov.

1. Voldsudsatte kvinder er sikret hjælp via Servicelovens §109. Historisk og evidensbaseret knytter der sig en særlig udsathed til voldsudsatte kvinder, derfor findes der en særlig paragraf til dem, som vi hverken kan eller skal ændre til fx også at inkludere mænd. Det er en af grundene til, at mænd ikke kan omfattes af den nye lov, for den handler om §109.
2. Voldsudsatte mænd kan få beskyttelse på et opholdssted via Servicelovens §110, som gælder for ’personer med særlige sociale problemer’ – altså for personer med forskellige sociale problemer – og ikke udelukkende vold. Vold er en helt særlig kategori, når vi taler om psykologhjælp. Det kræver først og fremmest dokumentation af, at psykologhjælp vil gavne voldsudsatte mænd, før det giver mening at arbejde for dette, dernæst vil der være nogle tilpasninger i Serviceloven, som kræver større drøftelse.
3. Vi har dokumenteret viden om, hvad voldsudsatte kvinder har af psykiske langtidsvirkninger af volden, men vi ved mindre om de voldsudsatte mænds langvarige skader. I dag flytter et mindre antal mænd på krisecenter på grund af vold, og lad os få undersøgt deres trusselsniveau og behov. Viser det sig, at disse mænd fx er truet af PTSD på grund af volden, og at psykologhjælp er rigtig for dem, så anbefaler Danner – der arbejder med voldsudsatte kvinder - selvfølgelig, at der tages skridt for at sikre dem denne rettighed. Her må Serviceloven tilpasses.

Så lad i dag være en fejring af, at nogle af de mest udsatte i vores samfund, nemlig kvinder på krisecentre, tilbydes psykologhjælp som en del af deres heling og forberedelse på at kunne være en aktiv del af samfundet igen.

Lad os forstå, at vi ved meget mere om voldsudsatte kvinder end om voldsudsatte mænd, og at dét, der ved første øjekast ligner forskelsbehandling faktisk handler om, at vi også skal give voldsudsatte mænd den bedste støtte – og derfor først og fremmest må have præcis viden om, hvad de rent faktisk har behov for.