Debatindlægget er skrevet af Mette Marie Yde, direktør i Danner;Elsebeth Kirk Muff, direktør i Lev Uden Vold; Lars Lindholm, direktør i Mandecentret; Eva Kjer Hansen, direktør i Dialog Mod Vold; Eva Bertelsen, konst. direktør og fagchef i LOKK Ninna Thomsen, direktør i Mødrehjælpen i et fælles debatindlæg bragt i Avisen Danmark d. 24. marts 2026.
I dag sætter vælgerne deres kryds efter en lang og intens valgkamp. I ugevis har den politiske debat blandt andet handlet om formueskat – et forslag, der ifølge Socialdemokratiet vil berøre omkring 22.000 danskere.
Men vi taler langt mindre om det, der hvert år rammer næsten ti gange så mange: vold i nære relationer. Omkring 118.000 kvinder og 83.000 mænd bliver hvert år udsat for fysisk eller psykisk vold fra en nuværende eller tidligere partner.
Kontrasten er til at tage og føle på. For mens politikerne diskuterer skatter og økonomisk fordeling, lever titusindvis af mennesker hver dag med vold, kontrol og frygt i deres eget hjem. Det kalder på mere end enkeltstående initiativer. Det kalder på politisk retning.
Det seneste år har været præget af alvorlige sager om partnerdrab, og sammen med justitsminister Peter Hummelgaards personlige fortælling om at vokse op i et hjem med vold, har vold trukket overskrifter og skabt politisk handling.
Politiet har styrket indsatsen gennem specialiserede enheder. Brugen af omvendt fodlænke er blevet udvidet, straffene er skærpet, og regeringen har besluttet at nedsætte en partnerdrabskommission. Det er vigtige skridt. Men særligt de mange partnerdrab understreger også, at indsatsen mod vold i nære relationer stadig mangler et langsigtet og samlet politisk fundament.
Siden begyndelsen af 00’erne har Danmark arbejdet med handlingsplaner og enkeltstående initiativer på området. Det politiske ansvar har været fordelt på tværs af flere ministerier og sektorer. Det afspejler, at vold i nære relationer er et komplekst problem, der berører både rets-, social-, ligestillings- og sundhedsområdet. Med den konsekvens, at den politiske indsats har været præget af fragmentering, kortsigtede bevillinger og manglende sammenhæng.
Skal vi forebygge og forhindre partnervold, partnerdrab og vold mod børn, kræver det en klar politisk retning. Danmark har brug for en 10-årig, finansieret strategi mod vold i nære relationer. En strategi, hvor ét ministerium sætter sig for bordenden og samler indsatserne på tværs af sektorer, opstiller nationale mål og sikrer, at vi sætter tidligere og mere systematisk ind.
Konkret mener vi, at der er behov for, at flere får hurtigere og lettere adgang til voldsfaglig hjælp. Det bør være et mål for en 10-årig strategi. Mange voldsudsatte – både mænd og kvinder – har ikke behov for et krisecenterophold, men for voldsfaglig rådgivning og støtte til at forstå og bryde med volden.
Voldsudsatte børn bør anerkendes som selvstændige parter – også når en forælder søger hjælp. Og mange voldsudøvere har brug for behandling, men venter i dag alt for længe. Ambulant voldsfaglig rådgivning bør derfor være forankret i lovgivningen, landsdækkende, lettilgængelig og af høj faglig kvalitet. Vi anerkender fuldt ud de mange tiltag i denne valgperiode, hvor ministre og ordførere på tværs af partier har stået sammen om at sikre politisk handling. Men der mangler en større, sammenhængende og holdbar indsats. Tiden er inde til, at en ny regering forpligter sig på en national strategi og skriver den direkte ind i regeringsgrundlaget.
