fbpx

Mænd frygter at blive stukket ihjel i søvne og fortæller om angreb med knive og sakse 

Mænd kan også have behov for beskyttelse som følge af vold i nære relationer, og der mangler hjælp til mændene gennem krisecentre og ambulante rådgivningstilbud. 

Alt for mange udsættes på daglig basis for vold. Også alt for mange mænd. Her taler vi ikke om dem, der rammes af vold i nattelivet og det offentlige rum, men om de mænd, der lever i parforhold og familierelationer, hvor vold er en del af hverdagen. Den vold, der foregår i nære relationer. De nyeste tal anslår, at det drejer sig om 19.000 mænd og 38.000 kvinder, som årligt lever et liv med fysisk vold fra deres partner. 

Der har de senere år været stigende politisk fokus på de voldsudsatte mænd, og hvilke rettigheder voldsudsatte mænd har. Men det har også været et område, hvor der har manglet viden. Vi har f.eks. ikke vidst, hvor mange mænd der har haft behov for hjælp, fordi de udsættes for fysisk, psykisk og seksuel vold i deres parforhold eller familieliv. Vi har også manglet viden om karakteren af volden og om de voldsudsatte mænds beskyttelsesbehov. 

Det vil vi som organisationer gerne sætte fokus på. Lev Uden Vold har gennemført en omfattende undersøgelse på landets herberger og mandekrisecentre, og undersøgelsen er et oplagt udgangspunkt for, at vores politikere nu kan sikre de voldsudsatte mænd den rette hjælp på et oplyst grundlag. 

Den nye undersøgelse fra Lev Uden Vold viser, at omkring 400 mænd årligt tager ophold på et paragraf 110-botilbud og mandekrisecentre, som følge af at de har været udsat for fysisk, psykisk eller seksualiseret vold i en nær relation. Til sammenligning tog 2.294 kvinder ophold på et krisecenter i 2020. 

Undersøgelsen peger på, at mændenes voldserfaringer varierer. Nogle mænd oplever frygt som følge af volden, mens andre ikke gør. Der er derfor forskel på, hvor indgribende en indsats mændene har brug for. Flere af mændene er også – ud over et liv med vold – udfordret af svære livsomstændigheder. De har f.eks. misbrugsproblemer og psykiske vanskeligheder. Men nogle er også i arbejde eller i gang med uddannelse, og mange af mændene har børn. Når vi omtaler voldsudsatte mænd, er der derfor ikke tale om en homogen gruppe, der har det samme behov for hjælp og støtte. Men én ting er sikkert: Vi har en forpligtelse til at hjælpe disse 400 mænd bedre, end vi gør i dag. 

Vi vil dog tillade os at zoome lidt ind: Af de 400 mænd, der tager ophold på et botilbud til mænd som følge af vold, viser undersøgelsen, at ca. halvdelen har frygtet for alvorlig skade eller drab inden for det sidste år. Disse mænd fortjener især vores opmærksomhed. En af de mænd, der er interviewet til undersøgelsen, fortæller f.eks. om et overfald fra sin kvindelige partner og vedkommendes svoger. Her vågnede manden med et skydevåben stukket op i hovedet med budskabet om, at hvis han gik fra hende, så ville hun gøre alt for at smadre hans liv. Hvis ikke hun skulle have ham, så var der ingen, der skulle. Andre mænd fortæller om frygten for at blive stukket ihjel i søvne og om voldsepisoder, hvor knive og sakse bruges som angrebsvåben. 

Hvis trusselsniveauet for manden er højt, f.eks. ved æresrelateret vold, eller hvis en partner har fået en tredjepart til at udøve vold, så findes der eksempler på, at botilbuddene kan være nødsaget til at afvise mænd, mens andre botilbud ikke har mulighed for at indskrive mandens børn. Mændene risikerer derfor at møde en lukket dør, når de henvender sig, fordi der mangler steder at henvise målgruppen til. Det håber vi, vores lovgivere nu vil være med til at ændre på. 

Som tilbuddene er stykket sammen i dag, findes der mandekrisecentre og herberger under servicelovens paragraf 110, som voldsudsatte mænd kan tage ophold på. De gør et vigtigt arbejde med at håndtere mændenes sociale og boligmæssige udfordringer med støtte og et midlertidigt hjem. Men de fleste tilbud er ikke specialiserede i at håndtere traumer som følge af vold i nære relationer og kan desuden have svært ved at sikre beskyttelse for de mænd, der har behov for dette. 

Voldsudsatte kvinder har gennem servicelovens paragraf 109 andre muligheder. De kan tage ophold på et krisecenter med psykologhjælp til både kvinden og hendes medfølgende børn. På kvindekrisecentrene hviler grundlaget for hjælp på voldsfaglighed. Under opholdet tilbydes desuden indledende og koordinerende støtte og vejledning i forhold til bolig, økonomi, arbejdsmarked, skole, daginstitutioner, sundhedsvæsen m.v. 

Samme voldsfaglighed og koordinerede indsats møder voldsudsatte mænd desværre ikke, fordi lovgivningen sætter nogle andre rammer for de eksisterende tilbud til mænd. Det samme gælder for de voldsudsatte, der ikke søger på krisecentre og herberg, men stadig har brug for hjælp til at komme ud af eller komme sig over volden. Det er på ingen måde tilfredsstillende og fair. 

Afsenderne bag dette indlæg repræsenterer et bredt udsnit af aktører på voldsområdet i Danmark. Hver dag er vi i kontakt med både voldsudsatte og voldsudøvere, mænd og kvinder, voksne og børn. Vi har på baggrund af undersøgelsen to klare og fælles anbefalinger, som vi håber, Christiansborg nu vil lytte til for at sikre de voldsudsatte mænd bedre hjælp og støtte til at opnå et liv uden vold. 

For det første foreslår vi at sikre en ny ret til ambulant hjælp og voldsfaglig rådgivning. Dette sikrer, at voldsudsatte har mulighed for at modtage hjælp uden at forlade deres hjem, eller at de kan få voldsfaglig hjælp, samtidig med at de tilbydes hjælp til andre svære livsomstændigheder, f.eks. hjemløshed. Dette behov for voldsfaglig hjælp vil kunne imødekomme behovet hos en større målgruppe af voldsudsatte – både dem, der i dag bor på et krisecenter eller herberg, og dem, der endnu ikke har forladt en voldelig partner. Retten skal naturligvis gælde både kvinder og mænd, som har behovet. 

For det andet ser vi helt klart et behov for, at lovgivningen ændres, så vi giver mænd, der udsættes for vold i nære relationer, ret til at tage ophold på et specialiseret, voldsfagligt botilbud med højt sikkerhedsniveau. Og mændene skal ligeledes – sammen med deres børn – have ret til psykologhjælp i forbindelse med deres ophold. 

Vil vores politikere være med til at sikre dette, kan vi tage store skridt i retning af at sikre, at ingen – hverken mænd eller kvinder – skal leve i liv med vold. For ingen fortjener et liv med vold. 

Debatindlægget er bragt i Politiken. Underskrivere: 

Louise Glerup Aner, konstitueret direktør og videnscenterchef i Lev Uden Vold, Trine Schaldemose, vicedirektør i Mødrehjælpen, Jesper Rønn Simonsen, direktør i Dialog Mod Vold, Kamilla Bjørn Drøidal, direktør i Landsorganisationen af Kvindekrisecentre, Mette Marie Yde, vicedirektør i Danner, Jacob Astrup, direktør i Mandecentret, Mads Bilstrup, formand for Dansk Socialrådgiverforening, Marie-Louise Gotholdt, national chef i Røde Kors, Henriette Laursen, direktør i Kvinfo, Lise Linn Larsen, direktør i Dansk Stalking Center, Isabella Wedendahl, generalsekretær Bryd Tavsheden, Lisanne Henriksen, medstifter og leder i Projekt Q-Værk, Mads Edwards, formand for Sammenslutningen af Boformer for Hjemløse i Danmark, Maria Søndergaard, direktør i Dansk Kvindesamfunds Krisecentre og styrelsesmedlem i Dansk Kvindesamfund, Anita Johnson, direktør RED Center for æresrelaterede konflikter, Sherin Khankan, CEO Exitcirklen – Veje ud af psykisk vold, Alexander Andersson, Dansk Mandesamfund, Trine Rønde Kristensen, overlæge og leder af Center for Voldsramte på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, Kirstine Holst, forkvinde i Voldtægtsofres Vilkår