Magt- og kontrolhjulet

Magt- og kontrolhjulet, som er udviklet af det amerikanske Domestic Violence Intervention Project, kan hjælpe med at kaste lys på den psykiske volds arenaer, og på hvordan den fysiske og seksuelle vold kan omkapsle et mønster af ikke voldelige kontroltaktikker.

  1. Intimidering: Skræmme hende med et blik, gestus, handlinger; smadre ting, ødelægge hendes ejendele, mishandle kæledyr, fremvise våben. 
  2. Følelsesmæssige overgreb: Tale ned til hende, få hende til at have det dårligt med sig selv, kalde hende øgenavne, få hende til at tro, hun er skør/sindssyg, køre et psykologisk spil mod hende, ydmyge hende, give hende skyldfølelse. 
  3. Isolation: Kontrollere, hvad hun foretager sig, hvem hun ser og snakker med, hvad hun læser, hvor hun tager hen. Begrænse hendes kontakt med udefrakommende, bruge jalousi som begrundelse for sin opførsel. 
  4. Beskylde, benægte og underminere: Negligere betydningen af volden og ikke tage hendes bekymringer vedrørende det seriøst, sige, at volden ikke skete, skyde skylden for volden over på andre, sige, at hun selv var skyld i volden.
  5. Børn: Give hende skyldfølelse over børnene, give beskeder gennem børnene, bruge visitation med børnene til at chikanere/plage hende, true med at tage børnene fra hende.
  6. Det mandelige privilegium: Behandle hende som en tjenestepige, tage alle beslutninger alene, opføre sig som 'kongen af slottet', være den, der definerer mandens og kvindens rolle. 
  7. Økonomisk vold: Forhindre hende i at få eller beholde sig job, tvinge hende til at skulle spørge efter penge, give hende lommepenge, tage hendes penge, ikke lade hende have adgang til eller information omkring familiens økonomi og indkomst. 
  8. Tvang og trusler: Komme med trusler om at såre hende, true med at forlade hende, begå selvmord, anmelde hende til kommunen, få hende til at droppe en anmeldelse, få hende til at gøre noget ulovligt.

De anerkendte amerikanske forskere Michael P. Johnson og Evan Stark bruger dynamikkerne i magt- og kontrolhjulet til at udbygge forståelsen af vold. Det kan være forkellige grader af vold, og det er graden af magt og kontrol, der afgør, hvor farlig volden er. I sin yderste konsekvens er vold ekstrem farlig, og det er denne voldsdynamik, som Michael P. Johnson kalder intimterror, og Evan Stark betegner tvangsmæssig kontrol. Den fysiske vold er limen, der holder hjulet sammen. Truslerne og intimideringen styrkes for hver gang, der har været fysisk vold, og tilsidst skal der måske bare et bestemt blik eller en bestemt vejrtrækning til, før den voldsudsatte er i alarmberedsskab. 

Ifølge Michael P. Johnson og Evan Stark eksisterer der samfundsmæssige strukturer, der muliggør intimterror eller tvangsmæssig kontrol. Denne voldsform har en kønsmæssig slagside i kraft af, at det oftest er mænd, der er udøvere af denne form for vold. Her spiller mandens fysiske overlegenhed en rolle. Men også andre kønsmæssige uligheder kan bidrage til at fastholde magt og kontrol i nære relationer. Erfaringer viser, at jo større mangel på ligestilling i samfundet, jo større grad af vold i nære relationer. Afghanistan er et ekstremt eksempel, hvor langt over totredjedele af landets kvinder er udsat for vold i nære relationer. Alligevel kan man tale om det nordiske paradoks, hvor graden af ligestilling i samfundet er høj, men forekomsten af vold i privatsfæren desværre også er relativt høj. Evan Stark giver en forklaring på dette, idet han beskriver, hvordan øget ligestilling i samfundet kan accentuere den psykiske vold mod kvinder. I et interview i Information fra 2016 forklarer han følgende: 

"Hvis en mand skal undertrykke en kvinde i dag og forhindre hende i at bruge sin nyfundne ligestilling, er han også nødt til at tage kontrollen over hende mentalt." 


Læs om den teoretiske viden om vold, Danner videnscenter og krisecenter i metode og praksis tager udgangspunkt i.
Voldsspiralen viser, hvordan psykisk vold påvirker den voldsudsatte over tid, og hvordan volden kan blive normaliseret og bagatelliseret, da den langsomt bliver en del af hverdagen. 
Den socio-økologiske model, som bl.a. anvendes af WHO, beskriver hvordan faktorer på forskellige niveauer i samspil kan have indflydelse på volden.