Ambulant rådgivning til ofre for partnervold skal gøres landsdækkende. De ambulante tilbud kan være afgørende for de kvinder, der ikke skal på krisecenter – og så nytter det ikke, at der er flere måneders ventetid, som der er i dag
Mette Marie Yde, direktør i Danner
Handleplanen mod partnervold og -drab markerer et paradigmeskift, hvor regeringen endelig anerkender den kønnede vold som et samfundsproblem. Planen lægger op til at bruge nye redskaber til at opspore og handle på vold i hjemmet. Men den mangler en vigtig brik: at sikre, at alle voldsudsatte kvinder kan få voldsfaglig hjælp – også selv om de ikke kommer på krisecenter.
Hver dag i Danners krisecenter møder jeg kvinder, hvis liv har været i overhængende fare med kvælertag og trusler – og for de fleste har det været hverdag i mere end fem år. En del af disse kunne være hjulpet, før volden blev farlig, hvis de havde fået ambulant rådgivning.
Når der kommer et øget fokus på opsporing af voldsudsatte, vil flere kvinder få brug for hjælp – og det er selvfølgelig positivt, at vi finder flere kvinder. Men tilbuddene til også at hjælpe de kvinder mangler i handleplanen. De få steder i landet, hvor man kan få ambulant hjælp i dag, er vi ved at drukne i henvendelser, og ventetiden er på flere måneder. Det er potentielt livsfarligt, fordi vi ved, at vold typisk eskalerer, når kvinden erkender og vil væk fra volden.
Ambulant rådgivning når ud til voldsudsatte, der ikke søger hjælp andre steder. Danner driver sammen med få andre krisecentre tilbuddet Sig det til nogen. Et tilbud, hvor kvinden ikke skal rive sit liv op med rod, og som gør det nemmere at bryde med vold, før det er for sent.
Sagsbehandlere, pædagoger og jobkonsulenter i kommunen bliver med aftalen pålagt at handle ved mistanke om partnervold, og jordemødre vil komme til at finde flere voldsudsatte kvinder. Men det er en uholdbar løsning at igangsætte opsporing uden at kunne tilbyde relevante, virksomme indsatser, der kan hjælpe kvinderne med at bryde med den farlige vold. Det er urimeligt for de kvinder, der er udsat for vold, men også for de fagpersoner, der er dygtige til at opspore.
I stedet skal vi henvise kvinderne til specialiserede voldsfaglige aktører. Vi har allerede stærke tilbud, der virker, og vi står klar til at udvide dem.
Jeg ser frem til drøftelser af handleplanen og en bæredygtig finansiering, så vi får lagt den vigtige brik.
