Erfaringer fra andre nordiske lande
Både i Norge og Sverige er det ulovligt, at børn er vidne til vold i hjemmet. På denne side har vi samlet viden og erfaringer fra vores nordiske naboer ift. kriminaliseringen af børns vidne til vold.
I Norge er det ulovligt, at børn er vidne til vold
I Norge er det strafbart, at børn er vidne til vold i hjemmet. Det betyder, at børn, der overværer vold, hører vold eller på anden måde mærker volden mellem forældre, er selvstændigt forurettede.
Børn, som er vidne til vold mellem forældrene, omfattes i praksis af § 282 i den norske straffelov, som omhandler ’mishandling i nære relationer’. Paragraffen dækker gentagen fysisk og/eller psykisk vold begået mod en nærtstående.
§ 282. Mishandling i nære relasjoner
Med fengsel inntil 6 år straffes den som ved trusler, tvang, frihetsberøvelse, vold eller andre krenkelser, alvorlig eller gjentatt mishandler
a) sin nåværende eller tidligere ektefelle eller samboer,
b) sin eller nåværende eller tidligere ektefelles eller samboers slektning i rett nedstigende linje,
c) sin slektning i rett oppstigende linje,
d) noen i sin husstand, eller
e) noen i sin omsorg.
Når børn er vidne til gentagen vold mod en nærtstående person, for eksempel en forælder eller en søskende, anses det i Norge som en form for psykisk vold mod barnet. Og det kan dermed falde ind under bestemmelsen. Specifikt er det ordlyden ”eller andre krænkelser”, der i praksis har givet mulighed for at dømme for indirekte mishandling i sager, hvor børn har været vidne til vold i hjemmet.
Mere end 100 år gammel lov
Den norske lovgivning om mishandling i nære relationer stammer helt tilbage fra 1902 (dengang krænkelser i familieforhold, §219). Men den blev revideret i forbindelse med en reform af den norske straffelov i 2005. I reformen var der blandt andet lagt vægt på bedre retslig beskyttelse af børn og unge udsat for vold og overgreb.
I 2010 blev der i Norge afsagt en dom, som straffede et barns vidne til vold i hjemmet. Straffen pålagdes udelukkende voldsudøveren. I argumentationen for, hvorfor der var tale om psykisk vold mod et barn, blev der henvist til de oplevelser af frygt, usikkerhed og smerte, som børn lever med, når en forælder mishandles. Og at skaderne af at være vidne til vold svarer til, hvis barnet selv blev udsat for volden.
Børnekonventionen er skrevet ind i loven i Norge
Der blev også lagt vægt på Norges forpligtelser i henhold til Børnekonventionen. I Norge har Børnekonventionen været direkte inkorporeret i norsk lov siden 2003. Det betyder, at den i praksis har samme status som al anden lovgivning. I Børnekonventionens artikel 19 fremgår det, at deltagerstater er forpligtet til at beskytte børn mod enhver form for vold og overgreb, herunder også alle former for psykisk vold.
Børnekonventionens artikel 19:
Deltagerstaterne skal træffe alle passende lovgivningsmæssige, administrative, sociale og uddannelsesmæssige forholdsregler til beskyttelse af barnet mod alle former for fysisk eller psykisk vold, skade eller misbrug, vanrøgt eller forsømmelig behandling, mishandling eller udnyttelse, herunder seksuel misbrug, medens barnet er i forældrenes, værgens eller andre personers varetægt.
Ulovligt i Sverige i mere end 3 år
Siden juli 2021 har det været selvstændigt kriminaliseret i Sverige at udsætte børn for at være direkte vidne til lovbrud så som vold, trusler og seksuelle overgreb i nære relationer.
Brottsbalken (BrB) kap. 4, 3 §
Den som begår en brottslig gärning som utgör
- mord, dråp, misshandel, grov misshandel eller synnerligen grov miss-handel enligt 3 kap. 1, 2, 5 eller 6 §,
- människorov, olaga frihetsberövande, olaga tvång, grovt olaga tvång, olaga hot, grovt olaga hot, hemfridsbrott, grovt hemfridsbrott eller ofredande enligt 4 kap. 1, 2, 4, 5, 6 eller 7 §,
- våldtäkt, grov våldtäkt, sexuellt övergrepp, grovt sexuellt övergrepp, våldtäkt mot barn, grov våldtäkt mot barn, sexuellt utnyttjande av barn, sexuellt övergrepp mot barn, grovt sexuellt övergrepp mot barn, sexuellt ofredande mot barn, sexuellt ofredande, grovt sexuellt ofredande mot barn eller grovt sexuellt ofredande enligt 6 kap. 1, 2, 4, 5, 6 eller 10 §,
- skadegörelse eller grov skadegörelse enligt 12 kap. 1 eller 3 §, eller
- straffbart försök till brott enligt någon av 1-4 döms, om gärningen har bevittnats av ett barn som är närstående eller tidigare närstående till både gärningsmannen och den som gärningen begås mot, för barnfridsbrott till fängelse i högst två år. Om brottet är ringa, döms till böter eller fängelse i högst sex månader. Om brottet är grovt, döms för grovt barnfridsbrott till fängelse i lägst nio månader och högst fyra år. Vid bedömningen av om brottet är grovt ska det särskilt beaktas om den gärning som har bevittnats har varit av mycket allvarlig art eller om gärningsmannen visat särskild hänsynslöshet.
Lag (2022:1043).
At være vidne til lovbrud indebærer ifølge svensk lovgivning, at barnet skal have set eller hørt væsentlige dele af lovovertrædelsen. Det er dermed ikke strafbart, at barnet fx blot har set blå mærker eller ødelagte genstande som følge at lovbruddet. Barnet skal have været direkte vidne til lovbruddet.
Strafferammen i Sverige for børns vidne til vold mellem nærtstående er normalt fængsel i højest 2 år. Hvis der er tale om grove lovbrud, er strafferammen fængsel i fra 9 måneder indtil 4 år. Fra juli 2021 til august 2022 blev der lavet 9905 anmeldelser om børns vidne til vold. 1140 har ledt til en tiltale. Indenfor det første halve år modtog politiet omkring 4000 anmeldelser. I løbet af de første 6 måneder blev omkring 60 personer dømt skyldig i lovovertrædelsen. 40 blev dømt til fængselsstraf.
Kilder:
Norske myndigheder:
Det Kongelige Justis- og Beredskapsdepartements meddelelse til Stortinget om forebyggelse og bekæmpelse af vold i nære relationer https://www.regjeringen.no/contentassets/1cea841363e2436b8eb91aa6b3b2d48e/no/pdfs/stm201220130015000dddpdfs.pdf
Barne-, Likestillings- og inkuderingsdepartementets strategi for at bekæmpe vold og overgreb på børn
https://www.regjeringen.no/globalassets/upload/bld/strategi_overgrep_m.bokmerker_revidert.pdf
Svenske myndigheder:
Anklagemyndigheden om lovens anvendelse:
Jämnställdsmyndigheten (ligestillingsmyndigheden) om baggrunden for kriminaliseringen:
Mishandlingsbestemmelsen: En evaluering av loven mot mishandling i nære relasjoner jf. Strl. § 219 (§ 282/283): https://phs.brage.unit.no/phs-xmlui/handle/11250/2427624
NOVA rapport (2023)
Frøyland, L.R, Lid, S., Schwencke, E.O. & Stefansen, K. (2023). Vold og overgrep mot barn og unge. Omfang og utviklingstrekk 2007–2023. NOVA Rapport 11/23.
Evaluering af mishandlingsbestemmelsen i Norge (2017)
Aas, G. & Andersen, T. (2017). Mishandlingsbestemmelsen: En evaluering af loven mot mishandling i nære relasjoner jf. Strl. § 219 (§ 282/283). Politihøgskolen, Oslo.
Læs mere
