Til Danners årsmøde 2023 var over 100 af Danners frivillige og ansatte var mødt op for bl.a. at høre bestyrelsesforkvinde, Vibeke Abel, præsentere Danners årsberetning 2022.
Og sikke et år 2022 var for Danner.
Flere end nogensinde før søgte i 2022 råd og vejledning i Danners døgnåbne rådgivning. Derfor var det naturligvis både rørende og med enorm stolthed, at vi i forlængelse af årsmødet kunne fejre det vigtigste kvalitetsstempel nogensinde – nemlig at Danners rådgivning for få uger siden er blevet akkrediteret af RådgivningsDanmark. Det understreger, at den rådgivning, voldsudsatte kvinder, pårørende og frontpersoner får hos os, er af høj faglig kvalitet!
Danner gør en forskel for voldsudsatte kvinder og børn
Vi er stolte af det seneste år at have gjort en stor forskel for voldsudsatte kvinder og børn. Både i Danmark og i udlandet. At have hjulpet voldsudsatte kvinder og børn gennem specialiseret rådgivning og behandling, undervist frontpersoner. Og samarbejdet med civilsamfundsorganisationer, beslutningstagere, myndigheder og fagpersoner for at styrke den fælles indsats for voldsudsatte. Vi er nået bredt ud med viden og indsatser til voldsudsatte. Og vi har givet voldsudsatte kvinder og børn en stemme i den offentlige debat.
En særlig tak til alle de stærke og vigtige frivillige kræfter, som hver dag er med til at løfte Danners mange indsatser til det høje niveau, vi kan være så stolte af!
Læs Danners årsberetning 2022 få indblik i Danners aktiviteter, data og resultater fra 2022