Danners historie

Danner – historien kort fortalt

I 1873 besluttede Grevinde Danner - enke efter Frederik VII - at stifte en fond og opføre et hus for udsatte fruentimmere. Huset fungerede i mere end 100 år, men pengene slap op, så huset blev solgt. De nye ejere nåede dog aldrig at tage huset i brug. 

Den 2. november 1979 besatte 300 kvinder huset og købte det tilbage som kvindehus. Siden 1980 har Dannerhuset fungeret som kvinde- og krisecenter båret at en stærk frivillig ånd. 
Danner er i dag en privat organisation, der arbejder nationalt og internationalt for at stoppe vold mod kvinder og børn i nære relationer.
 

Organisationens fredede bygning indeholder i dag et krisecenter, et videncenter og projektafdeling samt et ledelsessekretariat. Danner har 40 fastansatte og omkring 200 frivillige med Lisbeth Jessen som direktør. 

Fra samfundets bund.. 

Louise Rasmussen - bedre kendt som Grevinde Danner - blev født i 1815 uden for ægteskab. Hendes mor, Juliane Rasmussen, var syerske, og hendes far, Gotthiff Køppen, var grosser. Louise voksede op hos sin mor og blev i 1826 optaget på Det Kongelige Teaters Balletskole.

Grevinde Danner

..til Grevinde og kongens hustru til venstre hånd
Det var i de kredse, hun i 1830'erne lærte kronprinsen at kende - et bekendtskab, der førte til, at Louise ved kongelig resolution af 8. august 1850 blev ophøjet til lensgrevinde af Danner. Trods stor forargelse i det højere borgerskab og aristokratiet, blev hun og kongen samme dag viet i Frederiksborg Slotskirke - Og Louise Rasmussen kunne nu både kalde sig Grevinde Danner og kongens hustru til venstre hånd. 

Grevinde Danner og Frederik VII

Grevindens humanitære arbejde  

Efter Frederik VII's død brugte Grevinde Danner store dele af sin arv til gavn for fattige kvinder og børn. I 1873 grundlagde hun Frederik VII's Stiftelse for fattige Fruentimmer af Arbejderklassen, og samme år påbegyndte hun opførelsen af Dannerhuset, som stod færdigt i 1975 - et år efter hendes død. Det indeholdt 52 små lejligheder, som var tiltænkt enker og ugifte kvinder, der var over 40 år, og som ikke modtog understøttelse. Opholdet var gratis, men kvinderne skulle selv sørge for kost og brændsel.

 
En vigtig velgører for datidens fattige kvinder

Grevinde Danner var med denne donation og med oprettelsen af et børnehjem på Jægerspris Slot én af de første i Danmark til at gå ind i humanitært arbejde af så store dimensioner. Grevinden kom selv fra samfundets bund, men blev siden gift med Kong Frederik VII til venstre hånd og fik titel af Lensgrevinde af Danner. På trods af at hun aldrig blev accepteret af den danske adel eller det kulturelle borgerskab, var hun en stærk indflydelsesrig kvinde, som med oprettelse af stiftelsen i Nansensgade blev en vigtig velgører for datidens fattige kvinder. 

Det bliver lettere at være fattig fruentimmer 
Siden 1883 havde stiftelsen huset fruetimmere af arbejderstanden, men op igennem 1900-tallet, i takt med at socialloven og boligforholdene gjorde det lettere at være fattig fruentimmer, forsvandt de kvinder, der søgte husly gradvist.

Dannerhuset sælges og stiftelsen skal nedlægges..
I 1979 boede der kun fire kvinder i husets stueetage. Resten af huset forfaldt. Stiftelsen var ved at gå fallit og bestyrelsen besluttede derfor at sælge ejendommen og nedlægge stiftelsen. Huset blev solgt. Køber var entreprenør A. Jespersen og Søn A/S, som ville rive huset ned og bygge kontorer på grunden. Det rygtedes i Nansensgade-kvarteret, og i 1978 protesterede den meget aktive beboerforening ved at ansøge Fredningsstyrelsen om en fredning af huset.

Fire røde kvindetegn, som stadig kan ses i vinduerne
En novembernat i 1979 samledes over 300 kvinder til seminar i København. Men seminaret var kun et dække over en af de største aktioner i det 20. århundredes danske kvindebevægelse. Kvinderne sneg sig ind i Dannerhuset og erklærede det besat. De malede fire karakteristiske røde kvindetegn med knyttede næver i vinduerne, og krævede stiftelsen - og huset - fortsat.

 

Tegnene kan i dag stadig ses i vinduerne på forsiden af huset.
 

Dannerhuset fredes
Besættelsen markerede startskuddet for den danske krisecenterbevægelse. Der var stor folkelig opbakning bag kvindernes sag, og det blev derfor besluttet at etablere et kvindehus og et krisecenter. Samtidig med besættelsen havde Nansensgade Beboerforening rejst en fredningssag. Sagen blev vundet, og grunden var nu ubrugelig for Jespersen og Søn A/S, fordi de nu ikke måtte rive huset ned og bygge kontorer. De tilbød nu kvinderne at købe huset, forudsat at de på kort tid kunne skaffe de 2,8 millioner kroner, huset kostede. 


Kvindebevægelsen køber.. 
Kvindeorganisationerne havde i første omgang insisteret på - kvit og frit - at overtage huset i direkte forlængelse af grevindens fundats, men måtte indse, at vejen til at få ret til Dannerhuset gik gennem et egentlig køb. De satte en landsindsamling og mange aktioner, demonstrationer og støttefester i gang, og det lykkedes dem at rejse de nødvendige penge. I dag drives og ejes Dannerhuset af Kvindecenterfonden, der blev grundlagt i 1980, kort efter besættelsen.

..og renoverer huset
Efter overtagelsen af huset samlede kvinderne flere penge ind; de ville renovere den forfaldne bygning. Et stort genopbygningsarbejde gik i gang, mens visionerne om Dannerhusets brug så småt blev realiseret. Dannerhuset er i Danmark det eneste eksempel på et renoveringsprojekt i den størrelsesorden udført udelukkende af kvinder.

Kvindelige arkitekter, ingeniører og frivillige udførte den gennemgribende renovering af huset.
 

Fra græsrodsbevægelse..

I forlængelse af kvindebevægelsens prarole "det private er politisk" blev der åbnet for en diskussion om aktioner til fordel for voldsramte kvinder. Dannerhuset fik etableret et krisecenter med nødboliger for kvinder og børn, som måtte forlade en voldelig partner eller far, og samtidig blev der skabt rammer for et hus med kreative værksteder, foredrag og diskussion af kvindepolitiske emner, udstillingslokaler og møde- og festlokaler.

..til professionel organisation

Op igennem 1990'erne blev den frivillige organisation suppleret med ansatte.  Gennem årene har aktiviteterne været struktureret i det tostrengede formål; kvinde- og krisecenter. Mens krisecenteret har været i uafbrudt drift, var der i 90'erne ikke udprægede mange udadrettede kvindecenteraktiviteter. Det blev der sat fokus på i forbindelse med en strukturændring i år 2000, hvor ansvaret for den daglige drift blev udmøntet i to koordinatorstillinger; for henholdsvis kvindecenteret og krisecenteret. 


Forandring og modernisering - Danner ansætter direktør

I år 2005 tager en professionel organisation for alvor form; der bliver ansat en direktør og leder af krisecenteret. For at fremme viden om og tabuet om vold i hjemmet - samt styrke ligestilling - blev der desuden etableret et videnscenter og en projektafdeling. 

Direktør Lisbeth Jessen 

Danner bygger i dag stadigvæk på frivillighed. Læs mere om de frivilliges arbejde, og om hvordan du selv kan blive frivillig.

Et af nyrenæssancens mest gennemførte arbejder

Dannerhuset er tegnet af kammerråd Theodor Zeltner, der var ansat som slotsforvalter ved Christiansborg Slot, og som under Frederik VII var bygmester på kongens private byggerier. Huset står i dag som et af nyrenæssancens mest gennemførte arbejder og som et udtryk for tidens arkitektoniske formåen og håndværksmæssige kvaliteter. 


Restaurering af Danners hus

Med respekt for husets oprindelige arkitektur og historie blev det legendariske kvindehus totalrenoveret i perioden 2008-2012. Samtidig blev huset nyindrettet, så det blev mere tidssvarende - både som et trygt hus for voldsudsatte kvinder og deres børn og ikke mindst som ramme om en moderne, åben, aktiv, humanitær organisation og et professionelt videnscenter. 



Gennemgribende renovering og nyindretning

Den gennemgribende renovering af Dannerhuset har omfattet, at husets særlige bevaringsværdige rum er blevet restaureret, så de igen fremstår med værdighed og samtidig støtter op om husets centrale funktioner. Blandt andet er husets indgang flyttet, så der igen er indgang via husets foyer og oprindelige hovedindgang.  

Alle husets boliger har nu eget bad, toilet og tekøkken. 
 
Et af nyrenæssancens mest gennemførte arbejder i Danmark

Med det formål at fremhæve husets oprindelige arkitektur og særlige fredningsværdier står Dannerhuset, som et af nyrenæssancens mest gennemførte arbejder i Danmark. Samtidig har renoveringen bragt de fysiske rammer i overensstemmelse med det moderne kvindehus, Dannerhuset er i dag, samt skabt harmoni mellem husets funktion som lukket og trygt krisecenter og en åben og udadvendt virksomhed. 



Etablering af terapihave
I forbindelse med renoverigen af Dannerhuset har et delprojekt omhandlet, at der skulle etableres en terapihave i haven omkring huset.

Terapihaven er den første i Danmark specielt udviklet til voldsramte. Formålet med terapihaven er at styrke kvinderne og børnene, der har ophold i Dannerhuset, fysisk og mentalt og give dem ro midt i en ofte kaotisk livssituation. 

Støtte

Projektet beløb sig samlet til 96 millioner kroner. RealDania bidrog med 67,6 millioner kroner, og derudover blev projektet støttet økonomisk af Nordea-fonden, A. P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formål, Oak Foundation Denmark, Augustinus fonden og Kulturstyrelsen.
 
Organisering af projektet

Renoveringen og nyindretningen af Dannerhuset blev gennemført i partnerskab mellem Dannerhuset og RealDania. Totalrådgiver var Varmings Tegnestue. Underrådgiverne var Jørgen Nielsen Rådgivende Ingeniører (konstruktioner), Strunge Jensen Rådgivende Ingeniører (installationer), Schønherr (landskab), +Pedersen (indretning) og Praksis Arkitekter (havehus).
 
Entreprise

Restaureringen er udført i fem storentrepriser. Murerentreprise: O.P. Nedergaard/K.A. Hansen. Tagentreprise: Hovedstadens Bygningsentreprise. Tømrer/snedkerentreprise: Jakon. Teknikentreprise: Glenco. Malerentreprise: Malerfirmaet Peter Munck & Søn. 

Se filmen, som går bagom restaureringen af Danners hus


Vi kan ikke gøre det alene - din hjælp betyder alt