Kampen for at blive fri af volden

Hvert år udsættes 118.000 kvinder for partnervold. Volden er dybt skadelig og har langvarige konsekvenser for kvinderne. Selvom en kvinde slipper fri af det voldelige forhold, kan volden fortsat have store konsekvenser for hendes liv. Hun må tilpasse sig og ændre adfærd for at forebygge ny vold fra sin ekspartner. Imens kan voldsudøveren ofte fortsætte sit liv som før. Det håber Danner, at en omvendt fodlænke kan ændre på.

Konsekvenserne af vold i nære relationer kan vise sig både fysisk, psykisk, socialt, økonomisk og praktisk. Typiske konsekvenser af vold er søvnbesvær, utryghed, koncentrationsproblemer, manglende energi, humørsvingninger, indesluttethed, seksuelle problemer, PTSD, virkelighedsforvrængning, depression, angst og manglende tillid til andre mennesker 1.

Selvom kvinden slipper fri af det voldelige forhold, slipper hun ikke nødvendigvis fri af volden og dens mange konsekvenser. Faktisk langtfra.

Livet efter et ophold på krisecenter

Nogle kvinder bryder med volden ved at flytte på krisecenter. Når kvinderne indskrives, har de ofte en række symptomer efter det voldelige forhold. Og desværre kan et krisecenterophold ikke fjerne alle kvindernes symptomer.

En undersøgelse fra 2021 viser, at 68,9 % af kvinder har symptomer på PTSD eller Kompleks PTSD, når de indskrives på et krisecenter. Når de flytter ud, har 30,2 % af kvinderne stadig symptomerne. Og 3 måneder efter fraflytning er tallet 28,2 %.

Undersøgelsen viser også, at en stor del af kvinderne oplevede nye episoder af vold. Både mens de boede på krisecenteret (57,3%) og efter opholdet (38,1%). De kvinder, som oplevede nye voldsepisoder under krisecenteropholdet, havde betydeligt flere symptomer på PTSD. Lignende resultater blev fundet ved opfølgning: Kvinder, der havde oplevet nye episoder med vold efter at de var flyttet fra krisecenteret, rapporterede om flere PTSD-symptomer sammenlignet med kvinder, der ikke havde oplevet nye voldsepisoder (Dokkedahl 2021).

”Vi ved, at et ophold på krisecenter gør en stor forskel, når kvinder skal slippe fri af vold. Men desværre er arbejdet langt fra ovre, når krisecenteropholdet er slut. Nogle kvinder har levet årevis i meget voldelige forhold, og som en konsekvens deraf har de alvorlige traumereaktioner. De er nedbrudte som mennesker og skal genopbygge sig selv på ny. Den proces starter på krisecentret, men den fortsætter længe efter.” – Mette Marie Yde, direktør i Danner

”Jeg kigger mig stadig over skulderen”

Selvom en voldsudsat kvinde er ude af det voldelige forhold, kan frygten stadig sidde i hende længe efter – både når der er nye voldsepisoder, og når der ikke er. Danner oplever, at mange kvinder fortsat er bange for deres ekspartner og frygter for deres sikkerhed. Det kan betyde, at kvinderne isolerer sig og udvikler særlige sikkerhedsstrategier for at forhindre volden i at opstå.

Josefine er en af de kvinder, som oplever utryghed og lever med gentagende trusler fra sin ekspartner cirka halvandet år, efter hun er fraflyttet krisecentret:

”Jeg kigger mig stadigvæk over skulderen, for eksempel når jeg går ind ad døren. Han (ekspartner) har ikke været hjemme hos os, men han pointerer tit, at han godt ved, hvor vi bor, på trods af, at jeg har hemmelig adresse, og at jeg aldrig har fortalt ham, hvor vi bor. Det er enormt ubehageligt, at han sådan skal blive ved med at pointere det.” – Josefine, voldsudsat kvinde.

”Jeg var bange for, at han helt konkret, fysisk, ville komme efter mig. Kort tid efter skiftede jeg derfor også min dørlås til den mest sikre, der fandtes. Den første måned kunne jeg ikke være hjemme, fordi jeg havde så meget angst. Og så var jeg skrækslagen for at gå rundt på gaden – også, fordi vi boede meget tæt på hinanden. Så jeg boede rundt omkring på venners sofaer,” – Matilde, voldsudsat kvinde

Danner har stor erfaring med at hjælpe voldsudsatte kvinder med livet efter volden:

”Når man har været kontrolleret og overvåget i årevis, så udvikler man en følelse af altid at være i alarmberedskab. Derfor kan vi også se, at mange voldsudsatte kvinder udvikler PTSD. Hvis hun oplever, at han kontakter hende eller holder øje med hende, får hun ikke mulighed for at bearbejde det traume og følelsen af at være i fare, som er blevet installeret i hende gennem volden. Hun vil fortsat leve, som om hun er i volden, selv hun har brudt med den. Omvendt fodlænke vil betyde, at hun kan få ro, tryghed og sikkerhed til at komme videre med sit liv.” – Mette Marie Yde, direktør i Danner

Den voldsudsatte kvinde må ændre sit liv

Danner oplever, at mange voldsudsatte kvinder må tilpasse deres liv efter voldsudøveren. De må flytte, ændre kontaktinformationer, få et nyt socialt netværk og begrænse deres adfærd på sociale medier.

”Langvarig vold kan give kvinder en årvågenhed, som er svær at slippe. For hun frygter altid for, om det er i dag, han står der. Det kan betyde, at hun undlader at komme i særlige områder i sin by for ikke at møde ham – særligt sammen med sine børn. Hun må omlægge sine vaner, for eksempel ved at handle ind et andet sted. Det kan også være, hun stopper med at gå ud, når det er blevet mørkt.” – Mette Marie Yde, Direktør i Danner

Danner og andre voldsfaglige aktører arbejder for at ruste voldsudsatte kvinder til livet efter volden ved at træne grænsesætning, tale om volden og arbejde med kvindernes sikkerhedsadfærd. Men Danner oplever, at det kan være vanskeligt at blive fri af volden, hvis ikke også voldsudøveren ændrer sin adfærd. Det kan en omvendt fodlænke bidrage til.