Hver fjerde kvinde bliver i løbet af livet udsat for partnervold. 118.000 kvinder i Danmark bliver hvert år udsat for fysisk eller psykisk partnervold. Derfor bør Folketingsvalget 2026 handle om at få implementeret en ambitiøs, langsigtet og helhedsorienteret strategi for at stoppe drab og vold mod kvinder. I Danner har vi en række anbefalinger til vores politikere, der nu fører valgkamp.
Nu er der trykket på valgknappen, hvilket nok ikke kommer bag på nogen. Det har været længe undervejs. Hvad der også har været længe undervejs, er vores politikeres anerkendelse af, at vi har en national nødsituation i Danmark: nemlig partnerdrab og -vold mod kvinder.
I England har man fra politisk side anerkendt drab og vold mod kvinder som en ’national emergency’ – på lige fod med klimakrisen og terror.
I Norge fik man i 2021 en ambitiøs handleplan mod partnervold- og drab med over 100 tiltag – og i Spanien har man haft succes med at implementere en ambitiøs national strategi mod drab og vold mod kvinder med ca. 400 tiltag.
Til sammenligning fik vi i Danmark i 2023 en 4-årig handleplan mod partnervold og –drab med blot 26 tiltag.
De danske tal taget i betragtning er det for uambitiøst, mener Danners direktør Mette Marie Yde.
“Drab og vold mod kvinder er en national nødsituation, og det kalder på en national langsigtet strategi – ikke kortsigtede handleplaner med midlertidige tiltag. I Danner savner vi, at vores politikere følger trop med de lande, vi normalt sammenligner os med. Nu er der udskrevet valg, og det er jo en glimrende anledning for vores politikere til at vise, at de ER ambitiøse, når det kommer til at komme partnervold og –drab til livs.”
Danner anbefaler blandt andet:
Uddannelse
Sundhedspersonale, politi, lærere, pædagoger, socialrådgivere og andre frontpersoner spiller en nøglerolle, når det kommer til at opdage og forebygge vold. Men det kræver, at de ved, hvordan man får øje på volden, og hvordan man bedst hjælper en voldsudsat.
Derfor skal undervisning om vold være en fast del af pensum på alle relevante uddannelser, og der skal tilbydes efter- og videreuddannelse på tværs af faggrupper.
Kvalitet og børn på krisecentre (§109)
Krisecentre spiller en afgørende rolle i beskyttelsen af voldsudsatte kvinder og børn. Derfor er det afgørende, at der udvikles en kvalitetsmodel, som sikrer en ensartethed i kvaliteten på tværs, og som forholder sig aktivt til risikovurderinger.
I dag er voldsudsatte børn på krisecentre (efter SEL§109) ikke selvstændige rettighedsindehavere. Det afspejler sig bl.a. i lovgivningen, hvor de omtales som “medfølgende”. Med afsæt i Børnekonventionen bør vi tage et endeligt opgør med et forældet børnesyn og sikre børnene egne rettigheder. Det vil bl.a. betyde, at det defineres hvilken hjælp, børnene kan modtage og med hvilken kvalitet.
Ret til ambulante rådgivningsforløb
Ikke alle kvinder har behov for et krisecentertilbud. Men i dag er hjælp via et ambulant tilbud ikke en rettighed – det bør det være, på linje med retten til krisecenterophold efter SEL§109. Det vil sikre at flere kvinder kan få den hjælp, de har behov for.
Det er afgørende, at der stilles krav om kvalitet, fx via en national akkreditering. Samtidig er der behov for et loft over ventetiden, fx 3 måneder.
Implementering af partnerdrabskommissionen og omvendt fodlænke
Danner har længe argumenteret for en partnerdrabskommission og implementering af den omvendte fodlænke i Danmark. Begge dele er vedtaget. Nu gælder det den konkrete implementering.
Det er bl.a. vigtigt, at partnerdrabskommissionen består af repræsentanter fra såvel civilsamfund som pårørende – foruden alle relevante myndigheder – og at viden fra kommissionen løbende gøres offentlig tilgængeligt med henblik på læring og forebyggelse af partnerdrab.
Den omvendte fodlænke skal implementeres fuldt og helt i Danmark med inspiration fra Norge. Danner anbefaler særligt fokus på anvendelse i alle landets politikredse og et skærpet fokus på voldsudsatte, så byrden fra volden flyttes fra udsat til udøver.
