En ny analyse fra Danner viser, hvordan økonomisk partnervold kan fastholde kvinder i gæld og efterlade dem i ensomhed og med store psykiske udfordringer som depression og PTSD. Samtidig peger analysen på, at lovgivningen i dag ikke beskytter dem godt nok.
En kvinde opdager gæld for hundredtusindvis af kroner, som hendes kæreste har stiftet i hendes navn. En anden bliver tvunget til at hæve hele sin pension og overføre pengene til sin partner. Det er eksempler på økonomisk vold – en form for partnervold, som langt fra alle kender til.
Kendskabet er lavt, men problemet er stort
En Epinion-undersøgelse lavet for Danner viser, at kun fire ud af ti danskere kan forklare, hvad økonomisk vold er, uden de først har søgt information.
Samtidig viser Danners analyse, at problemet er omfattende: Over halvdelen af kvinderne på landets krisecentre (56 procent) har været udsat for økonomisk vold. Det samme gælder for omkring halvdelen (45 procent) af kvinderne i det ambulante rådgivningstilbud Sig det til nogen.
Og for mange af kvinderne har det alvorlige økonomiske konsekvenser: 17 procent af kvinderne i Sig til det nogen, der har været udsat for økonomisk vold, har oplevet, at en partner optog gæld eller søgte offentlige midler i deres navn – ofte ved at misbruge kvindens digitale ID.
Økonomisk vold er en af de mest gennemgribende former for kontrol. Når partneren kontrollerer økonomien, optager gæld i kvindens navn eller ødelægger hendes muligheder for at arbejde, så begrænser det ikke kun hendes handlemuligheder her og nu. Det kan binde hende til gæld og usikkerhed i årevis – længe efter hun har brudt med den voldelige partner.
Mette Marie Yde, direktør i Danner
Digitalt ID misbrugt: Tahmina er efterladt med gæld for et firma, hun ikke kender til
Det oplevede Tahmina flere år efter bruddet fra sin voldelige ekspartner, da hun modtager et brev fra SKAT: Hun skylder næsten en halv million kroner for et firma, hun aldrig har hørt om.
Jeg fik et chok. Jeg vidste slet ikke, at firmaet fandtes.
Tahmina
Hendes tidligere partner havde misbrugt hendes digitale ID til at oprette virksomheden og optage gæld i hendes navn. Da Tahmina forsøgte at konfrontere ham, blev hun truet til tavshed og advaret om ikke at fortælle nogen om sagen.
I dag lever Tahmina med en omfattende gæld, som påvirker både hendes økonomi og hendes fremtidige muligheder. Gælden begrænser hendes handlefrihed og skaber usikkerhed om hendes mulighed for at få permanent opholdstilladelse.
Vi skal handle nu: Gæld skabt af vold må ikke lænke kvinder for livet
Selvom den økonomiske vold har store konsekvenser for kvinder som Tahmina, risikerer den i praksis at stå ustraffet, fordi den økonomiske kriminalitet foregår i parforholdet, pointerer Mette Marie Yde.
Hvis en fremmed bedragede dig for 200.000 kroner, ville det blive betragtet som en alvorlig forbrydelse. Men når bedrageriet sker i et ægteskab, kan det være svært at få det efterforsket og hente hjælp i lovgivningen.
Mette Marie Yde, direktør i Danner
Derfor mener Danner, at politikerne skal gøre det lettere for kvinder udsat for økonomisk vold at blive fri fra den gæld, som voldelige partnere har påført dem, så kvinder ikke straffes økonomisk resten af livet. Og så ser Danner et potentiale i at finanssektoren undersøger muligheder for, at banker og kreditgivere kan spille en rolle i opsporingen af økonomisk vold.
Hvis vi som samfund vil sikre, at kvinder kan bryde fri af vold, må vi sikre, at de ikke straffes økonomisk resten af livet. For når økonomien begrænses, er det ikke kun penge, der mangler – det er håb, handlingsrum og friheden til at skabe et nyt liv. Derfor kræver det politisk handling og styrket opsporing, fx gennem den finansielle sektor, så det er kvinderne – og ikke volden – der får kontrollen over deres økonomi.
Mette Marie Yde, direktør i Danner
Læs Danners analyse ‘En livslang regning: Konsekvenserne af økonomisk partnervold mod kvinder’
