Psykisk vold

Hvorfor er psykisk vold farlig?

Hvert år udsættes 118.000 kvinder om året bliver udsat for partnervold i Danmark.. Mens den fysiske vold er den mest synlige, peger forskningen på, at den psykiske vold er den mest hyppige og mest skadelige. Konsekvenserne er ikke ens for alle og afhænger af overgrebenes barskhed og kroniske karakter, men det ses ofte, at de traumatiske begivenheder påvirker psyken i en sådan grad, at den voldsudsatte mister sin grundlæggende selvfølelse og plages af skyld og skam. 

Psykisk vold har store konsekvenser for den udsatte, som ofte skal bruge lang tid på at komme oven på igen.

"Når en kvinde bliver ydmyget, truet, talt ned til eller kontrolleret af sin partner gennem flere år, så gør det ondt helt ind i sjælen, og hun kender til sidst ikke sig selv. Sådan en kvinde har brug for hjælp til at finde selvtilliden, selvværdet og overskuddet til fx at gå på arbejde og mødes med familie og venner igen," siger Lisbeth Mosebo, souschef i Danners krisecenter.

Man kan ikke umiddelbart se skaderne fra den psykiske vold, og derfor er det svært både for den voldsudsatte og for udenforstående at vide, hvornår den foregår. Psykisk vold handler typisk om, at voldsudøveren systematisk truer, ydmyger eller nedgør sin partner. Det kan være at blive latterliggjort, ydmyget, udsat for kritik, overvåget og isoleret. Truslerne fylder ofte meget i den psykiske vold - fx trusler om fysisk vold, mishandling, selvmord, eller at børnene vil blive bortført.

Selvtillid og selvværd nedbrydes gradvist

En kvinde, der er blevet viklet ind i et usundt forhold, hvor manden bruger forskellige taktikker til at kontrollere hende 24/7, mister langsomt troen på sin egen dømmekraft og fornemmelsen for egne grænser. Pludselig kan hun ikke længere skelne mellem, hvad der er sundt og usundt i forholdet, og hvornår hendes grænser er overskredet. Mange forstår ikke, hvorfor kvinden ikke 'bare' forlader den voldelige mand. Svaret ligger for de fleste et sted mellem en oprigtig stormende forelskelse, omsorg for en mand, der er psykisk ustabil og en frygt for, hvad der vil ske med hende (og eventuelle børn), hvis hun forlader ham.

"Kvinderne mister deres kompas. Det unormale bliver normalt, og de mister evnen til at se, at det, de bliver udsat for, ikke er i orden," siger Lisbeth Mosebo.

Mange af de kvinder, som kommer på Danners krisecenter, er ikke klar over, at de har været udsat for psykisk vold. Vores erfaringer viser, at det har de. Det har de faktisk alle sammen - i højere eller mindre grad. Men det er først, når de møder fagfolkene på krisecenteret, at de kan tale om al den kontrol, isolation, dominans og ydmygelse, de har været ude for fra deres mand eller kæreste. Og det er først her, de indser, at de har været spundet ind i mandens stærke behov for magt og kontrol. For en del familiers vedkommende er der også børn involveret i voldens mekanismer. Børnene eller moderskabet fylder ofte meget i den psykiske vold, enten ved at manden truer med at tage børnene eller taler nedgørende om moderskabet. Her gælder det om at hjælpe børnene, så de ikke selv bliver voldsudsatte eller -udøvere i voksenlivet.

Psykisk vold har alvorlige konsekvenser

Når en kvinde gang på gang udsættes for krænkelser, nedgørelse og trusler, påvirker det hendes selvtillid og evne til at klare sig selv. En del kvinder får PTSD-lignende symptomer (posttraumatisk stresssyndrom) som depression og angst. Andre kendte bivirkninger er symptomer som hårtab, søvnproblemer, uro og grådlabilitet, fordøjelsesproblemer, fysisk udmattelse og nedsat forældrekompetence. Dertil kommer en række faktorer, som truer livskvaliteten, såsom øget risiko for at forsøge selvmord, for at udvikle alkoholmisbrug, for at føde børn med lav fødselsvægt, for at miste kontakten til arbejdsmarked, familie og venner samt en oplevelse af ensomhed, isolation og magtesløshed. Endelig har kvinder, der lever i en voldelig relation en øget risiko for at blive dræbt i eget hjem end andre steder. Hvert år bliver 10-12 kvinder (og 0-1 mand) slået ihjel af en nuværende eller tidligere partner.

Psykisk vold og nedsat forældrekompetence

Når mor er udsat for vold, sætter det sine tydelige spor i tilknytningen til børnene. Kvindens evne til at yde omsorg for sine børn er ofte ’proportional med hendes egne traumerespons’ ifølge rapporten Voldens Børn fra Mødrehjælpen i 2017. Dét at vokse op med en primær omsorgsgiver, der har PTSD – eller blot nogle af ovenstående bivirkninger – har betydelige konsekvenser for den barndom, barnet gennemlever.

Den psykiske vold influerer også på arbejdspladsen

Også på arbejdspladsen kan kolleger opleve, hvordan en person, der lever i et voldeligt forhold er mærket. En undersøgelse fra SIF i 2010 af voldsudsatte kvinders arbejdsliv viste, at 83% af de adspurgte kvinder oplevede, at volden influerede negativt på deres arbejde i form af træthed, grådlabilitet, koncentrationsproblemer, højt sygefravær og dårlig social kontakt med kollegerne. Undersøgelsen viste også, at 24% af de adspurgte voldsudsatte kvinder var stoppet med at arbejde som direkte konsekvens af volden.

Psykisk vold forud for 75 % af partnerdrab i Danmark

Forskerne bag rapporten ’Forebyggelse af drab og dødelig vold i nære relationer’ har undersøgt alle danske partnerdrab fra 2009 til 2011 og fundet bevis for, at der i 75 % af sagerne har været psykisk vold mellem de involverede forud for drabet. Bag rapporten står de anerkendte eksperter Nell Rasmussen, jurist og Esther Nørregård-Nielsen, sociolog. Rapporten påpeger, at psykisk vold er en markant risikofaktor, som skal tages langt mere alvorligt, end vi gør i dag, hvis vi vil bekæmpe partnerdrab.

Psykisk vold er tabubelagt og underbelyst

Både i befolkningen og på myndighedsniveau er psykisk vold tabubelagt og underbelyst. Vi mangler faste begreber om, hvad der er psykisk vold – og hvad der fx bare er dårlige måder at være sammen på. Det sker selvom vi ved, at nedbrydelse af menneskers selvværd er ekstremt skadeligt. Psykisk ustabile familier har brug for hjælp til at komme ud af volden og videre i nogle sundere livsbaner. Første skridt er en bred anerkendelse og en konkret beskrivelse af den psykiske vold.

"I Danner hjælper og rådgiver vi særligt kvinder, der har været udsat for vold. Vi hjælper både med kvinderne at bearbejde deres traumer og med at få hverdagen til at være mindre kaotisk. Det kan være man har brug for kommunens hjælp til en ny bolig, at ens økonomi skal genstartes, at man har nogle juridiske problemer i kølvandet på det problematiske forhold og så videre," siger Lisbeth Mosebo.

Der er mange forhold, der gør sig gældende for, at man kan komme videre til et liv uden vold, hvor man vænner sig til at betræde nogle nye stier, end dem man plejer. Derfor arbejder Danner for at styrke kvinders tillid til egne kræfter, så de kan hjælpe sig selv og deres børn videre.

Er du udsat for psykisk vold?  Overvejer du at anmelde?

Er du udsat for psykisk vold? I 2019 blev psykisk vold gjort strafbart med sin egen paragraf i Straffeloven, og siden da har man kunne anmelde sin partner for psykisk vold. Straffelovens §243 lyder således:

§ 243. Den, som tilhører eller er nært knyttet til en andens husstand eller tidligere har haft en sådan tilknytning til husstanden, og som gentagne gange over en periode udsætter den anden for groft nedværdigende, forulempende eller krænkende adfærd, der er egnet til utilbørligt at styre den anden, straffes for psykisk vold med bøde eller fængsel indtil 3 år.

Psykisk vold kan indeholde trusler, nedgørelser, tvang eller man kan blive ignoreret eller mødt med kulde af sin partner. Ofte kommer den psykiske vold 'snigende', fordi manden og kvinden også har eller har haft en ømhed for hinanden. Tro ikke at psykisk vold forsvinder af sig selv. Hvis du har mistanke om, at der er psykisk vold i dit forhold, så bør du søge råd og hjælp fra fagfolk. Du får det bedre af at tale med nogen om det.

I Danner anerkender vi, hvor vanskeligt det kan være især følelsesmæssigt at anmelde en (eks)partner for psykisk vold. På Anklagemyndighedens hjemmeside kan du læse om, hvordan man anmelder psykisk vold, og hvilke rettigheder og muligheder man har.

Bed om en bistandsadvokat, hvis du anmelder for psykisk vold

Det er en god idé at bede om en bistandsadvokat, når man anmelder den psykiske vold. En bistandsadvokat er gratis for forurettede, og bistandsadvokaten kan give råd og vejldedning til dig, mens politiet efterforsker sagen og i det eventuelle videre forløb. Her kan du se en video med en bistandsadvokat.

Er du udsat for psykisk vold, eller er du i tvivl, om du er? Ring til os for hjælp og råd!