8 forudsigelige skridt før drabet på en kvindelig partner

Hvert år bliver 30.000 kvinder slået ihjel af deres (eks)partner. Alene i Danmark er 12 kvinder i gennemsnit blevet slået ihjel af ham, de engang stolede allermest på, i perioden 1992-2016.

Vi har altså at gøre med et fænomen, som ville blive kaldt en pandemi, hvis der var tale om en virus, som slog folk ihjel. Hvert tyvende minut bliver en kvinde slået ihjel af sin partner eller ekspartner et sted i verden. 

På verdensplan er der stadig ikke fundet en vaccine mod disse kvindedrab, men den britiske lektor i kriminologi Jane Monckton-Smith fra Gloucestershire Universitet har måske fundet nogle af de vise sten.

Sammen med et forskerhold har hun undersøgt næsten 400 drab på kvinder begået af en (eks)partner i tiden fra 2012 til 2015 i England. Forskningen peger på otte trin, som er gennemgående i den periode, der leder op til, at en (eks)partner tager den drastiske beslutning at slå ihjel. 

“Når der er psykisk vold i parforholdet, så viser de otte trin, at risikoen for drab skal findes i de kontrollerende mønstre, som er helt centrale for gerningsmanden og som udløser drabet,” siger Jane Monckton-Smith i sin forskningsrapport. 

De otte skridt, som kriminologen og hendes forskerhold har beskrevet i tidslinjen for kvindedrab, ser sådan ud:  

1. Forhistorie. Gerningsmanden har tidligere stalket en eks-partner eller været voldelig over for andre mennesker.
2. Første impuls. Forholdet udvikler sig hurtigt til at blive meget seriøst. Pårørende beskriver efterfølgende, at det var unormalt hurtigt.
3. Tvangsmæssig kontrol. Forholdet bliver gradvist mere kontrollerende, udøveren kan både bruge følelsesmæssig manipulation samt økonomisk og social kontrol eller lignende.
4. Udløser impuls. En hændelse opstår, som ser ud til at true gerningsmandens kontrol, fx at kvinden vil stoppe forholdet, eller at hun siger fra over for kontrollen.
5. Optrapning. Gerningsmandens kontroltaktikker øges i intensitet eller i hyppighed, fx ved at han truer med selvmord, eller at hans stalking optrappes, hvis forholdet er slut.
6. En ændret måde at tænke på/beslutning. Efter en meget intens periode på dette stadie, hvor stalkingen fx bliver mere risikabel, kan gerningsmanden føle et uigenkaldeligt kontroltab, så tanken om hævn og drab opstår som en mulighed. 
7. Planlægning. Forskerne har fundet nedskrevne planer hos gerningsmanden om, hvordan han i denne fase af forholdet vil skaffe sig adgang til offeret, og med hvilke midler eller hvordan han vil dræbe hende. 
8. Selve drabet. Gerningsmanden slår den kvinde ihjel, som han har eller har haft et intimt forhold til, og nogle gange også hendes børn. I visse tilfælde forsøger han at skjule drabet, men det er også almindeligt, at han tilstår med det samme.  

Mens en klassisk opklaring på et mord vil lægge vægt på de fysiske handlinger, så peger Jane Monckton-Smiths forskning på, at man i højere grad skal se på motiverne som beskrevet i de otte trin.  

“Tidslinjen er lavet for at hjælpe praktikere og fagfolk, som arbejder med risikovurderinger på det her område. De kan bruge den til at føle sig sikre på de beslutninger, de træffer, især i krisesituationer. Det er første gang, at denne type adfærd er blevet kortlagt på denne måde,” siger Jane Monckton-Smith på Gloucestershire Universitets hjemmeside. 

Forskningen og tidslinjen er blevet til på baggrund af 372 drab på kvinder, som er begået af en partner eller ekspartner i England fra 2012 til 2015. I alt 575 kvinder blev dræbt i løbet af disse fire år, og 372 blev altså identificeret som partnerdrab.