Partnerdrab er kulminationen på massiv psykisk vold
Meget forskning peger på, at den kønsbaserede vold, hvor visse mænd tror, de har ret til at dominere kvinder, skal bekæmpes, hvis vi skal nedbringe antallet af kvindedrab og omfanget af partnervold.
I november sidste år skabte en særlig sag om kvindedrab stor opmærksomhed. En 39-årig mand dræbte sin kvindelige kæreste på 31 år i Ruds Vedby i Vestsjælland, hvorefter han kørte 20 kilometer til Kundby og dræbte sin eks-partner, en 34-årig kvinde. Sagen er opsigtsvækkende, fordi gerningsmand på samme dag dræbte to kvinder, han havde eller havde haft en intim relation til – og undervejs var han i kontakt med politiet.
To kvinder med børn og pårørende, drømme og håb. Fire børn har mistet deres mor og skal nu leve med, at de var til stede i huset, da deres far gjorde en ende på deres mors liv.
Vi kender ikke alle omstændighederne i sagen, men hvis den bliver undersøgt for fællesnævnere i forhold til andre partnerdrab, så kan vi få vished for, om der rent faktisk er et mønster, som går igen – og om det kan bidrage til at forebygge lignende sager i fremtiden. Det sker i gennemsnit 12 gange om året i Danmark, at mænd dræber den kvinde, som er eller har været deres tætte partner. En del forskning viser, at der er fællesnævnere i disse sager.
Partnerdrab er den største enkeltstående drabstype
PhD-afhandlingen fra 2020 Drab i Danmark 1992 – 2016 af retsmediciner Asser Hedegård Thomsen afdækkede samtlige 1417 drab begået i Danmark i 25 år.
Han konkluderer: :
- Over halvdelen (56%) af de dræbte kvinder i perioden (298 kvinder) blev slået ihjel af deres nuværende eller tidligere partner.
- 85% af ofrene for partnerdrab var kvinder. For de kvindelige ofre var partnerens motiv overvejende jalousi og/eller skilsmisse.
- Generelt udgør partnerdrab 26,7 % af alle drab i perioden, hvilket gør det til den største enkeltstående drabs-type i Danmark.
I 2020 har Justitsministeriet også offentliggjort en rapport om drab i Danmark fra 2012-17, hvor det også dokumenteres at det ikke er psykisk sygdom men mandling dominans, der er hovedårsagen til disse drab. I rapporten står der bl.a.:
Sammenlignet med gerningsmændene generelt, er relativt få gerningsmænd til partnerdrab psykisk syge m.v. (straffelovens § 16). Blandt motiver til partnerdrab forekommer jalousi og separation ofte. En relativ stor andel af disse drab er begået i private hjem.
Psykisk vold øger risikoen for partnerdrab
De danske forskere, Nell Rasmussen (cand.jur.) og Esther Nørregaard Nielsen (cand.scient.soc.), har undersøgt partnerdrab i Danmark fra 2009-11 og fandt, at drabene i langt de fleste tilfælde er en kulmination af psykisk partnervold:
Næsten 2/3 af drabsmændene havde udøvet psykisk vold mod partneren i form af stærk dominans, og/eller kontrol, udad reagerende jalousi, døds—og andre trusler mod partneren, isolering og ydmygelser af kvinden.
Gennem vidneberetninger fra bl.a. pårørende har forskerne afdækket, at halvdelen af de dræbte kvinder havde været meget bange for drabsmanden og havde udtrykt frygt for, at manden ville dræbe dem eller deres børn – også selv om han ikke udøvede fysisk vold. For nogle af kvinderne var frygten begrundet i gentagne konkrete dødstrusler, for andre lå den i mere indirekte trusler: ”Hvis jeg ikke kan få dig, skal ingen have dig.” Forskere i bl.a. England er stødt på samme retorik hos drabsmanden.
Halvdelen af kvinder på krisecenter er blevet truet på livet – og den psykiske vold er værst
En undersøgelse af voldsudsatte kvinder på krisecenter tegner et billede af, at en stor del af kvinderne på Danners krisecenter har levet med grov fysisk vold og trusler om drab.
- Over halvdelen af de adspurgte er blevet truet på livet af deres partner
- Lidt under halvdelen angiver, at deres partner har taget kvælertag på dem minimum én gang.
- 5% af kvinderne angiver, at manden taget kvælertag på dem mere end 10 gange.
Denne og andre undersøgelser peger også på, at den psykiske vold har sat langt større spor hos kvinden end den grove fysiske vold og trusler. Det samme viser erfaringen fra praksis i Danners krisecenter.
Læs mere
