Hjælp voldsudsatte, før det er for sent
Jo tidligere en voldsudsat kvinde får hjælp, jo mindre bliver skaden for hende og hendes børn. Og det er muligt at hjælpe de mange tusinder voldsudsatte, før skaden fra volden bliver uoprettelig, fortæller Danners direktør.
Fem år. Så længe har de fleste voldsudsatte kvinder levet med en voldelig partner, før de søger hjælp på et krisecenter eller rådgivning. Mange har endda levet i volden i mere end ti år.
Men hver dag tæller, når man lever i et voldeligt forhold. Al forskning og erfaring viser, at jo længere tid kvinden bliver i volden, jo mere graverende bliver konsekvenserne. Derfor skal de udsatte have hjælp så tidligt som muligt.
Partnervold har alvorlige konsekvenser. I 2022 betalte ti kvinder den højeste pris for at have levet i voldeligt forhold. De betalte med deres liv. Men også når vold ikke har dødelig udgang, kaster den lange skygger. Angst, traume og lavt selvværd er nogle af de psykiske mén, der er registeret hos kvinder og børn, der har levet i vold.
Grov vold øges med tiden
Partnervold kan sammenlignes med en ond spiral, man ikke kan komme ud af. Det har sociologen Eva Lundgren vist med sin model ’Voldsspiralen’, som også bruges i mange krisecentre. Modellen viser, hvordan den voldsudsatte kvinden gradvist bliver indfanget i et spind, hvor den fysiske og psykiske vold gradvist normaliseres. Dag for dag mister den voldsudsatte troen på sig selv og troen på, at tingene kan forandres.
Vi havde kun én husnøgle, én Facebook-konto og som regel kun én telefon. I starten syntes jeg, det var sødt. Nu tænker jeg, det var et forsøg på at kontrollere mig. Når han blev voldelig, kunne jeg ikke kontakte nogen.
Rebekka, har boet på krisecenter
Samtidig eskalerer volden, og grænserne rykker sig. En mands vold mod en kvinde starter typisk i det små med psykisk vold og udvikler sig over tid til at blive et regime, der normaliseres i forholdet. Både den fysiske og psykiske vold bliver typisk grovere over tid: Krydsforhør bliver til konstant overvågning, trusler bliver til kvælertag.
Jo længere ind i spiralen den voldudsatte kommer, jo sværere bliver det at bryde ud af forholdet.
Ødelagt mentalt helbred
Tiden er altså en afgørende faktor. Jo længere tid kvinden har levet med en partner, der gradvist øger sin vold, jo større er risikoen for, at volden bliver meget farlig.
Samtidig stiger risikoen for, at kvinden udvikler et traume. Det konkluderede et forskningsstudie fra Syddansk Universitet i 2021. Studiet viser, at syv ud af ti kvinder, der flytter på krisecenter, har symptomer på PTSD, som man normalt ser hos hjemvendte soldater. Eller de har såkaldt kompleks-PTSD, der er varige skader på det mentale helbred.
Lidelserne påvirker ens personlighed over tid, så man hele tiden er angst, på vagt, isolerer sig eller er sårbar overfor forandringer. PTSD kan behandles, men det kan blive kronisk, hvis det ikke bliver behandlet.
Børnenes høje pris
Børn, der vokset op i hjem med vold, lider stor skade. Børn, der overværer, at deres mor bliver udsat for vold, har ofte samme tegn på skader og traumer, som hvis de selv havde været udsat. Mange er plaget af psykosomatiske symptomer som søvnproblemer, mavepine og uro. Nogle risikerer også at udvikle depression, angst og posttraumatisk stress.
Mine børn og jeg blev smidt ud i bilen, og så kørte han os rundt. Børnene skreg på bagsædet, og jeg tænkte: “Nu dør jeg, nu dør vi alle tre.” Han gennemtævede mig, mens vi kørte, og det fortsatte, da vi kom hjem.
Michaela, har boet på krisecenter
Samtidig kan børnene opleve, at deres mor ikke er i stand til at drage omsorg for dem, fordi hun selv er traumatiseret af den vold, hun lever i.
For mange vil oplevelserne følge dem resten af livet.
Skade for samfundet
Vores samfundsinstitutioner betaler også en høj pris, når en mand udsætter sin kæreste eller kone for vold.
Hvert år har samfundet svimlende høje udgifter til skadestuebesøg, lægebehandling, politiudrykninger, ophold på krisecentre, kommunal sagsbehandling, tabt arbejdsfortjeneste osv.
Oven i regningen til samfundet kommer den pris, der svær at sætte tal på.
Det handler om de omkostninger, det har for et menneske – voksen eller barn – at have været udsat for ydmygende, nedværdigende og farlige ting af den, man stoler på. Sådanne oplevelser skader troen på, at andre vil én det godt. At man kan være tæt og få omsorg og have tillid til et andet menneske. Det er svært at rette op på. Særligt hvis det har fundet sted i lang tid.
Hjælp langt tidligere
Den lange række af konsekvenser ved partnervold er nedslående.
Men den bør hellere være et stort wake-up call for landets myndigheder og beslutningstagere, mener Danners direktør Mette Marie Yde.
”Vi kan hjælpe de her kvinder og deres børn langt tidligere. Vi kan forhindre alle de alvorlige skader, før de bliver kroniske,” siger hun.
”Danner har startet en kampagne om at nå ud til kvinderne, før det er for sent. Det handler om at forebygge drab, men det handler også om at forebygge alle de øvrige skader, vi ser hos kvinder og børn, der har levet i volden i alt for mange år,” siger Mette Marie Yde.
Der er faresignaler, som myndighederne kan handle på, så de her kvinder får hjælp langt tidligere.
Hun håber, at kampagnen vil få beslutningstagere til at sætte vold mod kvinder langt højere op på dagsordenen. Og at myndighederne selv vil tage langt større ansvar.
”Der er faresignaler, som myndighederne kan handle på, så de her kvinder får hjælp langt tidligere. I Danner mener vi, at voldsudsatte kvinder bør have ret til ambulant rådgivning og behandling.” siger Mette Marie Yde.
Læs mere
