Til julefest i Danner
Hvert år i december holder Danner en særlig julefest for tidligere beboere på krisecentret. Mange kommer år efter år. Også børn, som nu er blevet voksne. For Lila og hendes to små børn bliver det den første, men langtfra sidste Danner-julefest.
”Mine børn kalder Danner for deres ”store hjem” og spørger tit, hvornår vi skal på besøg herinde. Og for mig er Danner også mit hjem,” siger Lila.
Hun og børnene glæder sig til den årlige julefest for tidligere beboere på Danners krisecenter. Til at gense de særlige Danner-nisser, der bliver hængt op i alle vinduer ud til gaden. Julefadene med klementiner, dadler og nødder i fælleskøkkenerne og det kæmpestore juletræ, der hvert år bliver pyntet i Stadsstuen.
Da Lila fik invitationen til julefesten, blev hun virkelig glad.
”Det er så vigtigt for mig at blive ved med at komme i Danner. Vi kvinder forstår hinanden på en måde, ingen andre gør. Og personalet herinde forstår os på en helt særlig måde. De kender vores historier og den rejse, vi alle har været på. De har hjulpet os med at klare den hårdeste tid i vores liv. Der er et naturligt bånd, der binder os sammen. Vi taler sammen fra vores hjerter,” siger hun, mens hun forsøger at holde tårerne tilbage.
Lila flygtede til Danner for ikke at miste sine børn
Fra det øjeblik, Lila var kommet til Danmark i et arrangeret ægteskab, til hun flygtede ind på Danners krisecenter, var det mere undtagelsen end reglen, at hun fik lov til at forlade sit hjem. Hun levede et liv, der mindede om en tjenestepiges.
Lila måtte ikke amme sine børn. Hun måtte ikke trøste dem, når de faldt og slog sig. Faktisk var det svigerfamiliens plan, at hun skulle overlade børnene til dem og rejse tilbage til sit hjemland.
Den psykiske vold eskalerede. Og da Lila fandt ud af, at hendes eksmand havde forfalsket nogle dokumenter og frataget hende forældremyndigheden og søgt om skilsmisse uden hendes vidende, flygtede hun til Danner i desperation for at beholde sine børn.
Da hun kom, havde hun det så dårligt, at hun ofte kastede op og faldt sammen på gulvet. Dagene gik for nedrullede gardiner inde på hendes værelse. Men skridt for skridt fik hun det bedre og blev den mor, hun hele tiden havde ønsket at være, men ikke havde fået lov til.
Fremtiden er lys
I dag bor Lila i egen lejlighed sammen med sine børn, der trives. Hun har fået opholdstilladelse og arbejdet målrettet på at bestå sin danskprøve, så hun kan tage 9. klasse-eksamen og bagefter uddanne sig til sygeplejerske eller SOSU-assistent. ”Jeg har masser af kærlighed, jeg gerne vil give til gamle og syge mennesker og børn,” siger hun og tilføjer:
”Senere hen vil jeg også være frivillig i Danner. Så vil jeg passe børnene på krisecenteret, tage ud på ture med kvinderne og deres børn. Tale med dem om det, der er svært og hårdt. Hjælpe de kvinder, der ikke kan tale dansk endnu. Engang var det mig, der fik hjælp. Nu er det min tur til at give tilbage.”
Læs mere
