Underretningspligt
En underretning er en måde at gøre kommunen opmærksom på din bekymring for et barn eller en ung under 18 år, der ikke trives og har brug for hjælp og støtte.
I Danmark har vi underretningspligt.
Det betyder, at du har pligt til at underrette myndighederne, hvis du er bekymret for, om et barn mistrives. Det kan fx være vold, mishandling, seksuelle overgreb eller andre forhold, der bringer barnets eller den unges sundhed eller udvikling i fare.
Det er nok, at du har en mistanke eller bekymring for et barn. Det er kommunen, der har ansvaret for at undersøge det nærmere.
Når du underretter, hjælper du barnet og familien
Du skal både underrette, hvis barnet er direkte udsat for vold. Og du skal underrette, hvis barnet er vidne til vold i hjemmet. Det er skadeligt for børn at vokse op i hjem med vold. Og vold har store konsekvenser for barnet – både på kort og lang sigt.
En underretning kan være helt afgørende for, at barnet og resten af familien får den hjælp, de har brug for. Og måske er lige præcis din underretning med til at igangsætte den rette hjælp og støtte.
Er du i tvivl om, hvorvidt du skal underrette, kan du altid ringe til Danners åbne rådgivning på tlf. 33 33 00 47 for at få vejledning.
Fagpersoner har skærpet underretningspligt
Som fagperson har du ifølge Lov om Social Service §153 skærpet underretningspligt.
Den skærpede underretningspligt gælder ikke bare, hvis et barn udsættes for vold eller mistrives. Den gælder også i det øjeblik, du som fagperson får en formodning om, at barnet eller den unge har brug for hjælp.
Hvordan underretter jeg?
En underretning skal altid sendes til den afdeling, der har med børn og unge at gøre i din kommune. Hvordan du skal skrive den afhænger af, om du er anonym eller ej. Uanset, hvilken form din underretning har, er kommunen forpligtet til at undersøge sagen.
Der er nogle forskelle på, hvordan du skal underrette, alt efter om du har almindelig eller skærpet underretningspligt.
Sådan gør du, hvis du har almindelig underretningspligt
Som hovedregel bør en underretning være skriftlig. Men du kan også underrette telefonisk, ved at møde personligt op, via e-mail eller en håndskrevet seddel. Det vigtigste er, at du handler på din mistanke.
Du kan altid underrette anonymt. Du skal dog huske, at barnet eller barnets forældre kan søge aktindsigt og dermed få mulighed for at læse underretningen. Derfor skal du være opmærksom på, om du skriver noget i din underretning, som eventuelt kan identificere dig.
Sådan gør du, hvis du har skærpet underretningspligt
Mange kommuner foretrækker, at fagfolk underretter skriftligt. Af hensyn til dokumentationen er det også mest hensigtsmæssigt. På den måde er du også sikker på, præcis hvad din underretning indeholder.
I akutte situationer kan underretningen ske mundtligt. Det er vigtigt at understrege, at kommunen aldrig må afvise en underretning, uanset form.
Underretningen skal indeholde så mange oplysninger som muligt og bygge på faktiske, konkrete iagttagelser, altså hvad du har set og hørt. Skriv derfor så direkte, som du kan.
Underretningen skal altid underskrives af den, der underretter – medmindre, du underretter anonymt. Der er mulighed for at være anonym selv ved skærpet underretningspligt. Det kan for eksempel være, hvis du vurderer, at du er i fare som konsekvens af en åben underretning.
Husk, at forældrene har krav på aktindsigt, når det gælder børn og unge under 18 år.
Læs mere
