Underretningspligt
I Danmark er vi alle forpligtet til at sikre, at børn ikke udsættes for forhold, der kan bringe deres trivsel i fare. Det betyder i praksis, at vi allesammen har pligt til at underrette myndighederne, hvis vi får kendskab til, eller mistanke om, at et barn udsættes for fx vanrøgt, vold, mishandling, seksuelle overgreb eller lever under forhold, der bringer barnets eller den unges sundhed eller udvikling i fare. Vores underretningspligt er vedtaget i Lov om Social Service §154.
Fagfolk har skærpet underretningspligt
Fagfolk har en særlig udvidet underretningspligt. Den skærpede underretningspligt omfatter blandt andre:
- Offentligt ansatte og andre med offentlige hverv
- Læger
- Personer, der er beskæftiget ved opholdssteder, familiepleje, krisecentre, behandlingstilbud eller andre private tilbud, der udfører opgaver for det offentlige rettet mod personer med sociale eller andre særlige problemer.
Det vil sige, at alle fra disse faggrupper, der får kendskab til, at et barn ikke trives har pligt til at reagere.
Underret også ved mistanke
Den skærpede underretningspligt gælder ikke bare, hvis et barn udsættes for vold eller ikke trives. Den gælder også i det øjeblik, du som fagperson får kendskab til et barn, der kunne have behov for særlig støtte. Du behøver altså ikke at have en sikker viden om, at barnet har problemer, for at din underretningspligt gælder - en formodning er nok. Den skærpede underretningspligt er vedtaget i Lov om Social Service §153.
I tvivl om du skal underrette?
Hvis du er i tvivl om, hvorvidt du skal underrette, eller har du brug for at tale om en mistanke, kan du ringe til Danner for hjælp og råd.
Hvordan underretter jeg?
En underretning skal altid sendes til kommunen. Hvordan du skal skrive den afhænger af, om du er anonym eller ej. Uanset, hvilken form din underretning har, er kommunen forpligtet til at undersøge sagen. Tommelfingerreglen for underretninger er grundighed. Forsøg altid at få så mange detaljer med, som du kan. På den måde er det nemmere for kommunen at gå videre med sagen. Der er nogle forskelle på, hvordan du skal underrette, alt efter om du har almindelig eller skærpet underretningspligt.
Sådan gør du, hvis du har skærpet underretningspligt
Som hovedregel bør en underretning være skriftlig. Mange kommuner foretrækker, at fagfolk underretter skriftligt, og af hensyn til dokumentationen er det mest hensigtsmæssigt. På den måde er du også sikker på, præcis hvad din underretning indeholder.
I akutte situationer kan underretningen ske mundtligt. Det er vigtigt at understrege, at kommunen aldrig må afvise en underretning, uanset form.
Underretningen skal indeholde så mange oplysninger som muligt og bygge på faktiske, konkrete iagttagelser, altså hvad du har set og hørt. Skriv så direkte, som du kan.
Underretningen skal altid underskrives af den, der underretter – medmindre, du underretter anonymt. Der er mulighed for at være anonym selv ved skærpet underretningspligt. Det kan for eksempel være, hvis du vurderer, at du er i fare som konsekvens af en åben underretning. Som hovedregel underretter fagfolk dog ikke anonymt, og føler du dig udsat for en risiko, bør du tale med kommunen om, hvordan I sammen finder en løsning, så du kan føle dig tryg. Husk, at forældrene har krav på aktindsigt, når det gælder børn og unge under 18 år.
Sådan gør du, hvis du har almindelig underretningspligt
Du kan altid underrette anonymt. Som hovedregel bør en underretning være skriftlig, men du kan også underrette telefonisk, ved at møde personligt op, via e-mail eller en håndskrevet seddel. Det vigtigste er, at du handler på din mistanke. Du skal underrette til din kommune. Er du i tvivl om, præcis hvor din underretning skal sendes hen i kommunen, så ring og bed om at tale med den afdeling, der har med børn og unge at gøre. Vælger du ikke at underrette anonymt, vil dit navn fremgå af underretningen.
Vælger du derimod at være anonym skal du huske, at der kan søges aktindsigt. Det betyder, at barnet eller barnets forældre kan læse underretningen. Du skal altså være opmærksom på, om du skriver noget i din underretning, som eventuelt kan identificere dig.
Din kommune
Du kan altid ringe anonymt til den afdeling i din kommune, der har med børn og unge at gøre. Find kontaktinformationer via borger.dk. Det er vigtigt at forstå, at myndighederne er her for at hjælpe dig i arbejdet med barnet. Det er dem, der kan sætte hjælpen i gang. Vær for øvrigt opmærksom på aldrig at love fuld fortrolighed, der kan komme ting frem, som du er nødt til at gå videre med.
Vejledning
Mange kommuner har lavet detaljerede vejledninger til, hvordan man underretter, og nogle har også udformet skemaer, der kan benyttes. Du kan kontakt din kommune hvis du vil vide mere.
Via borger.dk kan du elektronisk underrette direkte til din kommune.
Underretningspligt i forhold til unge over 18 år
Sidder du i en rådgivningssituation med en ung over 18 år, er der ikke længere samme vægt bag en underretning. Kommunen er forpligtet til at hjælpe og beskytte børn unge under 18 år, fordi de formelt set ikke kan beskytte sig selv, som voksne kan. Men den forpligtelse gælder ikke i samme grad unge over 18 år.
I den situation er det vigtigt at finde frem til en løsning, som den unge kan gå med til. En mulighed kan være, at du og den unge sammen tager på kommunen og taler om, hvilken hjælp den unge kan få.
Hvad gør kommunen i forhold til underretningspligt?
Når kommunen har modtaget en underretning, sættes der en undersøgelse i gang om barnets forhold. Kommunen har altid pligt til at reagere. Er der mistanke om vold, vil de sociale myndigheder typisk tage kontakt til forældrene for at indlede en dialog og tale med barnet.
Hvis kommunen vurderer, at der er anledning til at tro, at barnet kan have behov for støtte, skal der iværksættes en grundig undersøgelse af barnets forhold efter Lov om Social Service §50, og på den baggrund vurderes det, om der er brug for støtte.
Selv om du underretter, er du ikke part i sagen
Når du underretter, bliver du ikke part i barnets sag. Kommunen har tavshedspligt, og du vil derfor ikke kunne få oplysninger om, hvilken hjælp eller støtte kommunen eventuelt giver.
Hvis du er omfattet af den skærpede underretningspligt, har du dog mulighed for at anmode kommunen om yderligere oplysninger. Gør du det, skal kommunen, medmindre der er tale om særlige forhold, oplyse dig om, hvorvidt din underretning har givet anledning til undersøgelse eller foranstaltninger vedrørende barnet. Det er vedtaget i Lov om Social Service §153 stk. 3, og du skal selv anmode om at få yderligere oplysninger. Du kan altså få oplyst, om din underretning har givet anledning til handling, men du kan ikke få informationer om, hvad underretningen har ført til af konkrete foranstaltninger.
Særlig støtte i Lov om Social Service §65.
Du kan kontakte Ankestyrelsen, hvis du mener, at et barn ikke får den nødvendige hjælp. Styrelsen kan gå ind i sagen, hvis den skønner, at der er et behov. De sociale nævn og Ankestyrelsen kan pålægge kommunen at handle i en sag.
