I år kan kvinder og børn på Danners krisecenter igen få mulighed for at få en pause fra alt det svære og skabe lyse sommerminder sammen. Takket være en flot donation fra Erik Thunes Legat kan vi invitere vores beboere på en fem dages sommerhøjskole. Det bliver en uge i skoven, hvor mødre og børn kan få lov til at give slip. Til bare at være til uden at være på.
Sommerferie på et krisecenter. Det er ikke ligefrem et drømmescenarie. Hverken for en mor eller hendes børn. Men faktisk kan 5 dages sommerhøjskole i skoven og en ugentlig tur på stranden eller i parken skabe nogle afgørende øjeblikke. Nogle oplevelser og sommerferieminder, der er med til at hele.
”Sommerhøjskolen er en mulighed for de kvinder og børn, der bor på Danners krisecenter, for at skifte de fysiske rammer ud med en skov, hvor der bliver lavet nogle aktiviteter for dem, som giver vitalitet. Det skaber rigtig mange vigtige øjeblikke i forhold til både kvinder og børns heling, hvor det bare handler om at være til og ikke være på,” siger Danners familie- og børnerådgiver, Lene Frisch Larsen.
Hvert år har de kvinder og børn, der tilbringer sommeren på Danners krisecenter, mulighed for at tage på sommerhøjskole med Danners pædagoger og en naturvejleder. Hver dag bliver de kørt i en bus ud i en skov, hvor de laver mad over bål, sanker skvalderkål eller ramsløg til hjemmelavet pesto, laver yoga, leder efter krible krable-dyr i skovbunden, skaber et kunstværk sammen ud af skovens naturmaterialer eller kan prøve at holde en mus.
Først og fremmest giver det et rum, hvor naturen og aktiviteterne hjælper mødre og børn med at få ro på deres nervesystem. Et rum, hvor følelser og tanker forbundet til den vold, de har levet i, bliver sat på pause. En mulighed for at give slip og mærke, hvordan det føles at lege og grine igen.
Oplevelserne giver mødre og børn håb
”Et godt eksempel er 3 kvinder, der boede her på krisecenteret for nogle år siden. I hverdagen var særligt en af kvindernes system lukket ned. Hun var i sådan en frys-tilstand efter den vold, hun var blevet udsat for. Men derude i skoven skete der noget. Vi skulle gå fra vores ’base’ ud til en sø. Og de her kvinder, som ikke er vant til at være i skoven, tog hinanden under armen og hvinede og grinte, mens de gik, fordi de lavede sjov med, om der var slanger. Deres børn gik også sammen, men holdt sig lidt på afstand. De observerede bare deres mødre og var helt færdige af grin over, hvor fjollede deres mødre var. Bagefter drillede de dem med, at de havde været bange for at gå i det høje græs,” husker Lene Frisch Larsen.
”Da vi kom hen til søen, kunne man, hvis man havde lyst, prøve at spise noget musemad, som naturvejlederen havde med. Det var lidt grænseoverskridende. Men den ene af de her mødre tog mod til sig og smagte på det. Og pludselig gik de alle, både mødre og børn, ned på sådan et helt legende stadie. De kunne slet ikke holde op med at grine. I virkeligheden handlede det om, at de gav slip for en stund. Og det var meget befriende for deres børn at se. Bagefter sagde en af de små piger: ”Min mor var glad, og hun legede med mig. Jeg så hende grine på samme måde, som hun gjorde dengang, jeg var lille,” fortæller Lene Frisch Larsen og tilføjer:
”Det er sådan nogle minder, børnene kan tage med hjem og hive frem, når noget er rigtig svært. Når de har brug for at blive mindet om, at deres mor er der endnu. Og omvendt. Når mødrene ser, at deres børn stadig kan grine og lege, giver det håb. Så kan de mærke, at håbet om et godt liv sammen med deres børn ikke er slukket.”
De små glædesfyldte øjeblikke
Børn, der har oplevet vold, bliver eksperter i at afkode situationer og aflæse deres mødre. Men når de får en pause fra hverdagen på krisecenteret og kan udforske naturen, kan deres afkodningssystem få en pause. Og det gør, at de kan få lov at være børn igen, understreger Lene Frisch Larsen.
”De kan give slip og begynde at mærke sig selv. De her børn er jo også helt almindelige børn, som har oplevet nogle ualmindelige og rigtig voldsomme ting. Men heldigvis er det sådan, at når de kommer ud i skoven og der bliver faciliteret forskellige aktiviteter, der vækker deres sanser, opstår der automatisk en nysgerrighed. Så kan de få ro til bare at være børn uden at skulle forholde sig til deres bekymringer for en stund.”
Et andet vigtigt aspekt er, at børnene ligesom deres venner i børnehaven eller skolen efter sommerferien kan fortælle om særlige ferieoplevelser.
Ud over sommerhøjskolen er der hver uge hen over sommeren udflugter eller aktiviteter for børnene på Danners krisecenter. Det kan være en tur på Den Blå Planet eller i Tivoli. En havnerundfart i Nyhavn eller et besøg på Frilandsmuseet. Det kan også bare være en tur på stranden eller i Kongens Have. Eller en dag i Danners have, hvor der bliver købt pizzaer og is, havespillene bliver fundet frem, og der bliver sat musik på, så man kan danse.
”Vi arbejder meget med at få sat ekstra fokus på de gode minder og det nærvær, de kan få med deres mor. Og heldigvis er der super dygtige lærere og pædagoger derude, som er gode til at gribe de fortællinger, når børnene kommer tilbage efter ferien,” siger Lene Frisch Larsen.
”Når vi så er tilbage til hverdagen i Danner igen, er opgaven for os at hjælpe børnene med at ’tykne’ de her oplevelser og huske, hvordan det føltes i kroppen. De små øjeblikke, hvor vi var på tur i parken og skulle kramme et træ, og deres mor kom til at sætte hånden oven i en fugleklat, og hvordan det fik dem til at grine sammen, helt ned i maven.”
