Køn står i vejen for at bekæmpe kvindedrab
Vi kan ikke stoppe partnerdrab på kvinder, hvis ikke retsvæsen, forskning og samfundet anerkender, at drabene er kønnede. For kvindedrab og vold mod kvinder er i yderste potens et udtryk for mandlig dominans, og de normer der knytter sig dertil.
Hovedkonklusionen var klar fra konferencen ‘Alternativt Parlament Stop kvindedrab’, som Danner afholdt sammen med folketingsmedlem Sikandar Siddique den 9. marts: Hvis vi skal forebygge kvindedrab i nære relationer, skal vi tale om køn. Sikandar Siddique har lovet at vil forfølge denne dagsorden fra sin position som løsgænger i Folketinget.
‘Kvindedrab’ refererer herunder til, at gerningsmanden er en nuværende eller tidligere partner.
På verdensplan bliver 30.000 kvinder hvert år slået ihjel af deres (eks)partner, ifølge FN. Det svarer til 82 kvinder om dagen, hver dag, år ud og år ind – 12 af dem kommer fra Danmark.
Konferencen præsenterede en række faglige oplæg, der hver især pegede på forebyggelsespotentiale, ligesom dialogen mellem deltagerne anviste løsninger. Ud fra deltagernes inputs er der blevet udarbejdet en vedtagelsestekst fra konferencen, som Sikandar Siddique vil præsentere til en forespørgselsbat i Folketinget, med det formål at få partierne til at forpligte sig til at arbejde for at stoppe kvindedrab og vold mod kvinder. Vedtagelsesteksten kan læses nederst.
Når vi vil undersøge, hvad der kan forebygge kvindedrab og vold mod kvinder begået af en nuværende eller tidligere partner, kan vi ikke være blinde for, at nogle mænd udøver psykisk, fysisk, seksuel og økonomisk vold mod kvinder – nogle slår endda kvinden ihjel – fordi de mener at have ret til at kontrollere hendes liv 100 procent.
Et dansk studie af partnerdrab mellem 2009 og 2011 viser, at der er gået psykisk vold forud for 75 procent af alle partnerdrab. Studiet fra 2016 af de to anerkendte eksperter Nell Rasmussen og Esther Nørregaard-Nielsen beskriver, at det oftest er mænd, der har udøvet den psykiske vold, som leder op til, at de vælger at slå deres kvindelige (eks)partner ihjel. Den psykiske vold mod kvinden viser sig som stærk dominans, kontrol, udadreagerende jalousi, døds- og andre trusler, isolering og ydmygelser af kvinden. Når kvinder bliver udsat for psykisk vold, så er det altså farligt på flere planer. Derfor handler en del af forebyggelsen om at forebygge psykisk vold.
Tydelige kønsforskelle i drab og behov for bedre officiel drabsstatistik
Asser H. Thomsen, retsmediciner fra Århus Universitet og Ph.d-studerende har kortlagt alle drab i Danmark fra 1992 til 2016, og hans forskning viser, at der er tydelige kønsforskelle i drabene. Af alle drab bliver flest mænd slået ihjel af en anden mand, men den hyppigste enkeltstående drabstype er mænds partnerdrab på kvinder.
Hvert fjerde drab i Danmark er et partnerdrab mod en kvinde – og drabet sker typisk ved kvælning.
Kvælning kræver, at man er fysisk overlegen, hvilket i særlig grad knytter sig til kønsforskelle. Dér hvor kvinden er mest i fare for at blive slået ihjel, er altså i hjemmet – og af sin (eks)partner. Ifølge Asser H. Thomsen er der en stor kønsmæssig sammenhæng, vi ikke før har været (tilstrækkeligt) opmærksomme på, men det kræver, at man kigger godt efter for at opdage denne sammenhæng. I Danmark bliver der ikke afsat ressourcer til at indsamle kønsbaseret data om drab, men det burde vi gøre. For jo flere tal, jo bedre kan man tage hånd om problemet.
Kan man forebygge kvindedrab?
Ja, siger Jane Moncton-Smith, en britisk kriminolog fra Glouchestershire Universitet, som har kortlagt 372 partnerdrab på kvinder i England fra 2012 til 2015. Hendes forskning – og viden fra bl.a. politiarbejdet i Danmark – viser, at gerningsmanden sjældent begår drabet i et øjebliks affekt. Tværtimod er disse drab oftest planlagt og indgår i et forudsigeligt mønster, der først og sidst handler om mandens behov for dominans og kontrol over kvinden. Se hendes video her om de otte trin hun har kortlagt, som fører til kvinddrab.
Retsvæsenet har ikke blik for kønsmæssig bias, når en kvinde bliver dræbt af sin mandlige partner
Ved konferencen konstaterede jurist og strafferetsprofessor fra Københavns Universitet, Trine Baumbach, at der i retsvæsenet ikke er tradition for at have blik for strukturelle tendenser, og dermed se det som en skærpende omstændighed, når en mand dræber sin kvindelige partner. Kønnet har ikke nogen stor plads i strafferetten.
Fra 1993 til 2010 fik man strafrabat på 2 år, hvis man slog sin partner ihjel, idet retspraksis var sådan, at man fik 12 års fængsel for drab, hvis man slog sin nabo eller en anden fremmed ihjel, men kun 10 års fængsel hvis der var tale om partnerdrab. Den praksis kom i stand på baggrund af den daværende Rigsadvokats udtalelse om, at ”kvinden og manden jo havde levet sammen på godt og ondt” og at drabene skete i en følelsesmæssig effekt. Dengang argumenterede Baumbach for at få fjernet denne rabat med henvisning til, at det strafferetlige værn var lavere for kvinder end det var for mænd, idet kvinder i overvejende grad bliver slået ihjel i hjemmet, mens mænd i overvejende grad bliver slået ihjel uden for hjemmet. Retspraksis var derfor diskriminerende over for kvinder.
Da Højesteret endelig afskaffede samlivsrabatten, så blev kønsvinklen slet ikke nævnt, og det er ifølge Baumbach et tegn på, at strafferetten og retsvæsenet ikke har blik for det kvindesyn, som ligger bag denne slags kriminalitet.
Det er ikke et spørgsmål om kønsulighed for loven, men om strukturel diskrimination, påpeger hun og indikerer dermed, at der ligger et forebyggelsespotentiale i en større kønsbevidsthed i retsvæsenet og blandt jurister bredt set. I forhold til forebyggelse sætter hun lid til politiets nye risikovurderingsværktøjer, som i fremtiden forhåbentlig kan være med til at nedbringe antallet af dræbte kvinder.
Vold mod kvinder og kvindedrab er det største ligestillingsproblem i Danmark
Christian Groes er antropolog og kønsforsker ved Roskilde Universitet, og han kunne godt tænke sig nogle flere mandlige kolleger. Han mener, at denne debat skal løftes ud, så også mændene lytter. Generelt er vold mod kvinder ikke noget, der interesserer bredt, men især noget der optager kvinder. Groes mener, det er et tabu at tale om vold mod kvinder som et kønnet problem, og det ærgrer ham, fordi drab og vold mod kvinder jo i høj grad er mændenes problem. Han mener, at vold mod kvinder og kvindedrab handler om strukturelle følelser, der ligger dybt i nogle mænd.
For at forebygge kvindedrab skal man kigge på mænds vold mod kvinder i historisk kontekst og vide, at der blandt mænd stadig kan være et levn af ejerskabsfornemmelse over kvinden, hvor manden mener, han har ret til at føle sig jaloux, hvis hun ikke vil være sammen med ham mere – og endda ret til at begå drab.
Ved konferencen talte Groes derfor også om, at ægteskabet som institution er et problem, fordi der kan være en modsætning mellem individets frihed og indgåelse af ægteskab. Han påpeger, at der ligger et stort forebyggelsespotentiale i at oplyse om kønnenes ligestilling og ligeværd fra en tidlig alder, og at vi må målrette oplysningen specielt til drengene.
Så lad dette være opråbet herfra: Hvis du leder efter kønsubalancerne og ikke kan finde dem, så prøv at kigge igen, for det kan netop være hér, at muligheden for at forebygge vold mod kvinder og kvindedrab ligger.
Ved Alternativt Parlament Stop kvindedrab deltog følgende i panelet:
- Asser H. Thomsen, retsmediciner og ph.d.-studerende, Retsmedicinsk Institut, Århus Universitet
- Trine Baumbach, jurist og professor i strafferet, Københavns Universitet
- Christian Groes, lektor og kønsforsker, Roskilde Universitet
- Sine Gregersen, sekretariatschef, Lev Uden Vold
- Geeti Amiri, forfatter og lærer
- Lisbeth Jessen, direktør, Danner
På baggrund af de seks paneldeltageres oplæg og tilhørernes diskussioner og inputs har arrangørerne i fællesskab formuleret denne vision, som Sikandar Siddique vil præsentere for Folketinget til en forespørgselsdebat:
Folketinget pålægger regeringen politisk handling på alle niveauer i samfundet, så vold mod kvinder og kvindedrab bekæmpes som et strukturelt problem. Samfundsinstitutioner, som mangler forståelse for kønsbaseret vold, skal sikres oplysning, så forebyggelse af denne form for kriminalitet fremadrettet indtænkes helhedsorienteret i praksis. Borgere skal nemt kunne henvende sig til særlige instanser hos politi og myndigheder, når de føler sig utrygge på grund af vold i nære relationer. Myndigheder skal respektfuldt træffe foranstaltninger for at fjerne trusselsbilledet på kort og langt sigt. Det kan være sikre telefonnumre og exitpakker for voldsudsatte kvinder med juridisk bistand og økonomisk kompensation. Det skal anerkendes, at mandlig magt og dominans i nære relationer er opbygget gennem normer, og disse normer skal imødegås overalt. Bredt i befolkningen og i undervisningssektoren skal der sættes ind, så alle bliver i stand til at handle mod kønsbaseret vold, når de møder den hos sig selv eller andre.
Vedtagelsestekst fra ’Alternativt Parlament Stop kvindedrab’ 9. marts 2020.
Læs mere
