I fredags var over 100 af Danners frivillige og ansatte mødt op til Danners årsmøde 2024 for bl.a. at høre bestyrelsesforkvinde, Vibeke Abel, præsentere Danners årsberetning 2023.
Og sikke et år 2023 var for Danner!
Rekordmange voldsudsatte kvinder fik hjælp
Rekordmange voldsudsatte kvinder fik hjælp af Danner i 2023 – både via Danners nationale rådgivning og i ‘Sig det til nogen’. Ingen kvinder og børn bør leve i vold og derfor kæmper vi hver dag for at udbrede kendskabet til vores tilbud, så vi kan hjælpe flere og flere til et liv uden vold.
Fokus på røde flag
I 2023 blev mange danskere bedre til at spotte de røde flag, som er tegn på partnervold. Danner lancerede nemlig en national oplysningskampagne som nåede vidt og bredt ud og satte dermed fokus på de røde flag, som kan indikere at din veninde, datter, søster eller kollega er udsat for partnervold og hvordan man kan hjælpe.
Politisk opbakning til Danners arbejde
I det hele taget havde vi travlt i 2023 og vi har opnået et væld af flotte resultater, som vi godt kan være stolte af:
- Vi har undervist frontpersoner.
- Vi har samarbejdet med civilsamfundsorganisationer, myndigheder og fagpersoner for at styrke den fælles indsats for voldsudsatte.
- Vi har sendt høringssvar vedrørende voldsudsatte kvinder og børns vilkår.
- Vi har deltaget i samråd.
- Vi har været til møder med politikere på tværs af Folketingets partier.
- Vi har sat mærkbare aftryk i politiske aftaler og lovtekster.
- Vi har bragt voldsudsatte kvinder og børns stemmer frem i den offentlige debat.
- Vi har sat fokus på børns ret til at blive hørt og beskyttet mod vold.
- Vi har skabt opmærksomhed om, at alle volds- udsatte kvinder og børn skal have et lovbestemt tilbud om hjælp til at forlade volden – også selv om de ikke skal på krisecenter.
- Vi har gjort politikerne opmærksomme på, at vold er kønnet.
- Vi har fortalt om sammenhængen mellem partnervold og -drab.
- Vi har oplyst om voldsudsatte kvinder, som oplever, at myndighederne ikke passer ordentligt på deres data.
- Vi har sat fokus på voldsudsatte kvinders manglende retssikkerhed.
Tak til bestyrelsen
Danners bestyrelse har besluttet hvem der skal lede bestyrelsen i det kommende år. Det blev til et genvalg af Vibeke Abel som forkvinde og Charlotte Arendt Steen som ny næstforkvinde – stort tillykke. Og dermed også et farvel til tidligere næstforkvinde, Charlotte Mathilda Sørensen, og en stor tak for alt det gode arbejde.
Stort tillykke til de nyvalgte og genvalgte bestyrelsesmedlemmer samt de nyvalgte suppleanter.
Følgende blev valgt til bestyrelsen:
- Charlotte Bøll Larsen, eksternt medlem (2024-2026)
- Elsebeth Melgaard, internt medlem (2024-2026)
- Joan Pedersen, internt medlem (2024-2026)
- Dannerrådet udpegede Inge Marie Ringgaard til at repræsentere dem i bestyrelsen (2024-2026)
- Medarbejderne genudpegede Ida Devald til at repræsentere dem i bestyrelsen (2024-2026)
Derudover består bestyrelsen af:
- Vibeke Abel, eksternt medlem af bestyrelsen (2023-2025)
- Helle Lyngeraa Nielsen, eksternt medlem af bestyrelsen (2023-2025)
- Merethe Eckhardt, eksternt medlem af bestyrelsen (2023-2025)
- Christine la Fontaine, udpeget af medarbejderne (2023-2025)
- Charlotte Ahrendt Steen, udpeget af Dannerrådet (2023-2025)
Følgende blev valgt som interne suppleanter:
- Karin Falck Christensen, intern suppleant (2024-2026)
- Eva Gierding, intern suppleant (2024-2026)
Derudover er der i forvejen to eksterne suppleanter:
- Pernille Spitz, ekstern suppleant (2023-2025)
- Laila Lindemark, ekstern suppleant (2023-2025)
En stor og hjertelig tak til afgående bestyrelsesmedlem, Anne Rytter.
Frivillige kræfter løfter Danner
Tak for et forrygende årsmøde og en særlig tak til alle de stærke og vigtige frivillige kræfter, som hver dag er med til at løfte Danners mange indsatser til det høje niveau, vi kan være så stolte af!
Sidst men ikke mindst, en stor tak til den gode Nanna Højlund, som sørgede for at årsmødet forløb som det skulle.
Læs Danners årsberetning 2023 og få indblik i Danners aktiviteter, data og resultater fra 2023.