fbpx

Fra i dag skal politiet hjælpe dig hurtigt i sager om partnervold 

En ny ’politigaranti’ træder i kraft 1. november og betyder, at politiet er forpligtet til at yde hurtig hjælp og komme dig til undsætning i sager om vold i nære relationer og voldtægt. Politigarantien nævner ikke ’hvor hurtigt’ politiet skal rykke ud. 

Danner mener samlet set, at den nye politigaranti kan være med til systematisk at bekæmpe vold mod kvinder, som er tiltrængt. Tiden vil dog vise, om den virker efter hensigen. 

Hvis du er udsat for vold i nære relationer og såkaldt dominansvold, så skal politiet rykke ud ’med det samme’ og komme dig til undsætning ’hurtigst muligt’, når de får viden om, at der er behov for akut hjælp.  

Justitsministeriet begrunder i en pressemeddelelse den nye politigaranti med, at det er afgørende, at politiet rykker hurtig ud, når borgere befinder sig i akutte situationer, hvor de har akut brug for politiets hjælp. I Danner kan vi ikke være mere enige. 

Politiforbundets formand Heino Kegel har luftet tanken om, at dette er symbolpolitik, fordi antallet af betjente ikke følger med ambitionerne. Vi håber ikke, at han har ret i det med symbolpolitikken, for dette område kan ikke tåle at blive systematisk nedprioriteret, som det desværre har været i alt for mange år. 

Garantien er en del af Folketingets politiaftale fra december sidste år, og den gælder ikke alene i sager om vold i nære relationer og dominansvold, men også i sager om voldtægt – samt ved indbrud i hjemmet og narkosalg ved skoler. 

Tiltrængt systematisk bekæmpelse 

I Danner ser vi politigarantien som afsæt for en tiltrængt systematisk bekæmpelse af vold i hjemmet og kønsbaseret vold. Den kommende tid vil vise, om garantien virker efter hensigten. Det er klart, at politigarantien ikke kan stå alene, men at den skal bakkes op af grundig efterforskning og bevissikring, hvilket også omtales i politiforliget, hvor alle politikredse forpligtes til at oprette specialteams med fokus på netop vold i nære relationer og voldtægt. Som vi har nævnt ved flere lejligheder, så skal pengene naturligvis følge med, og der er da også afsat nogle midler til dette. Vi følger området tæt. 

Ingen tidsfrist 

En bekymring fra vores side om den nye politigaranti kan være, at mens politiet skal rykke ud inden for 24 timer, når det handler om indbrud i hjemmet, så er der ikke sat frist på i forhold til partnervold og voldtægter. Hurtig – og kyndig – hjælp kan redde liv og førlighed, og det ville være ønskeligt, at der også i sager om partnervold og voldtægt var en tidsgaranti. ’Hurtigst muligt’ lyder lidt som elastik i metermål. 

Efterlad ikke voldsudøver og den voldsudsatte sammen 

Sager om partnervold er ofte meget komplicerede, især når voldsudøveren er systematisk dominerende, det ved vi fra mødet med mange voldsudsatte kvinder i vores praksis. Hvis en kvinde har taget mod til at henvende sig til politiet om en truende, dominerende partner, så er det afgørende for hendes sikkerhed, at de politifolk, som står ude i hjemmet, forstår, at kvinden nok ikke har mulighed for at (gen)fortælle, at hun er bange for sin partner, men at de skal ’komme hende til undsætning’ – altså sikre, at hun ikke længere er alene med udøveren. 

Justitsministeriet nævner i deres faktaark om politigarantien, at politiet skal komme den udsatte til undsætning og sikre hendes (m/k) tryghed. Det kan fx betyde, at politiet tager den formodede voldsudøver med på politistationen – og/eller følger den formodede voldsudsatte kvinde og eventuelle børn til et krisecenter eller lignende.  

Erfaringer viser, at den farligste periode for en kvinde, der er udsat for partnervold, er når hun forsøger at bryde med partneren. Partnerdrab og forsøg på partnerdrab sker ofte i ugerne omkring det tidspunkt, hvor voldsudøveren indser, at han har mistet eller er ved at miste kontrollen over sin (eks)partner. 

Følte sig som en idiot 

Louise M. Thagaard har fortalt til Danner, hvordan hun ’følte sig som en idiot’, da politiet kom til hendes og den daværende kærestes hjem. Hun havde bedt politiet om hjælp, fordi hun var bange for kæresten, som hun flere gange havde forsøg at forlade. 

”De kom bare ind gik lidt omkring i lejligheden, og vidste slet ikke, hvad de skulle kigge efter. Inden de gik, gav de ham hånden og løftede pegefingeren som for at sige, at han skulle opføre sig ordentligt. Jeg følte mig som en idiot. De burde have skræmt ham lidt, taget ham med på stationen, vist ham at det ikke var i orden, det han havde gang i. Efter sådan en hændelse, så ringer man ikke lige til politiet igen. Hvorfor havde de ikke styr på, at jeg havde ringet tidligere om den samme mand? Hvorfor hjalp de mig ikke med at anmelde ham?” 

Louise Makkonen Thagaard, blomsterdekoratør og overlever af partnervold 

Senere forsøgte Louises kæreste at slå hende ihjel. Efter 11 knivstik i vitale kropsdele svævede hun mellem liv og død – og blev reddet ved en tilfældighed. Læs hele Louises vigtige historie her

Fremover skal kvinder som Louise ikke opleve, at politiet rykker ud uden reelt at hjælpe. Det har vi Justitsministerens ord for, og vi har tænkt os at holde ham fast på det.  

Vores opråb er: Stol på kvinden, når hun siger at hun er bange for en bestemt mand. 

Vicepolitiinspektør Søren Rye har undersøgt et stort antal partnerdrabssager, og i følge en artikel i Politiken peger han på, at politiet i næsten hver fjerde sag har været i kontakt med parret forud for drabet.  

Til det kan man spørge om tre ting: 1) hvad skal der til for, at politiet bliver bedre til at gribe ind i de sager, hvor der er risiko for drab eller drabsforsøg? 2) hvad skal der til for, at politiet bliver underrettet af andre myndigheder, når der er mistanke om risiko for drab eller drabsforsøg? 3) hvad skal der til for, at myndighederne kommer i kontakt med alle de par, hvor der er mistanke om risiko for drab eller drabsforsøg? 

Et af svarene er helt utvetydigt, at politi, myndigheder og medborgere skal interessere sig langt mere for dynamikkerne i de parforhold, hvor der foregår psykisk vold – og vi skal have et større fællessprog for netop den type vold og mistrivsel. 

Psykisk vold er livsfarligt 

Omkring 12 kvinder, bliver hvert år slået ihjel for en (eks)partners hånd. En dansk undersøgelse har vist at der er gået psykisk vold forud for 75 % af alle partnerdrab.  

De politibetjente, som indgår i udrykningsgarantien skal have konkret viden om og forståelse for at psykisk vold er livsfarligt – og når de står over for en person i hjemmet, som på overfladen ser tilforladelig ud og benægter volden – så kan han være livsfarlig.